Holdet 2022 HI/E - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Clemensen
Hold 2022 HI/E (1E HI, 2E HI, 3E HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Renæssance og reformation
Titel 3 DHO: mødet med de fremmede
Titel 4 Enevælde og oplysningstid
Titel 5 Israel-Palæstina
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Folkedrab - Holocaust
Titel 8 Folkedrab #2
Titel 9 Det kommunistiske Kina
Titel 10 Danmark i moderne tid
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Renæssance og reformation

I dette korte forløb er der fokus på renæssancens nyskabelser inden for kunst, arkitektur og kultur såvel som inden for videnskab. Der arbejdes ligeledes med baggrunden for reformationen, dens særlige kendetegn og kritikpunkter, der fremførtes først og fremmest af Martin Luther.

Grundbøger:

Danielsen, Kim B. mfl.: "Fra Antikken til Reformationen", Gyldendal 2010. Side 185-204.

Gade, Hans-Kurt mfl.: ”Europas vej”, Munksgaard 1997. S 125-140


Kilder:

1. Giovanni Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed" (uddrag), (fra: Danielsen, Kim B. mfl.: "Fra Antikken til Reformationen", Gyldendal 2010)

2. Martin Luther: uddrag af "Luthers 95 teser, 1517", (fra: Winther, Jens: ”Reformation og modreformation” 1971)

3. Karikaturer (”Med Luther som sækkepibe” af Schoen, Erhard, omkring 1535 og ”Paveæslet i Rom” af Lucas Cranach den ældre, 1523)

4. Pietro Peruginos: ”Jesus overdrager nøglerne til apostlen Peter”, 1481-1482 (maleri)

5. Erasmus af Rotterdam: ”Dårskabens pris – 1509”, (fra: Winther, Jens: ”Reformation og modreformation” 1971)

6. Gallilei: "Brev til Kepler", 1610 (Aage Marcus, Livsanskuelse gennem Tiderne. Gyldendal, 1958.)

7. Martin Lither: ”Om den verdslige øvrighed og lydighedens grænse”, 1523, (uddrag af værk om statens rolle)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO: mødet med de fremmede

I dette forløb, der beskæftiger sig med kernestoffet kolonisering, imperialisme og afkolonisering, har eleverne arbejdet med koloniseringen fra 1500-tallet op til afkoloniseringen i 1900-tallet. Der er blevet lagt særligt fokus på den danske vinkel på emnet. Eleverne har opnået viden om Europas historie og dens indflydelse på andre dele af verden over en periode på ca. 500 år. Det har ligeledes været målet med dette forløb at give eleverne indsigt i den rolle, historien har spillet for det samfund og den verden, vi er en del af i dag. Vi har i forbindelse med Danmarks rolle i koloniseringen særligt set på Dansk Vestindien og Grønland. Eleverne har skrevet deres DHO-opgave i forbindelse med emnet.

Litteratur

Grundbøger:

Finderup m.fl.: ”Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til Skipper Mix.”, side 21-31, 84-88, 128-137.

Kilder fra samme grundbog:

Jules Ferry: "Forsvar for den franske Imperialisme", 1879.

Kipling: "Den hvide mands byrde", 1899. (Uddrag)


Fra: "Kulturmøder - i dansk kolonihistorie, antologi"

Salmonsens Store Illustrerede Konservationsleksikon: "Afrika", 1893.

C. C. Christensen: "Geografi for mellemskolen", 1902.

J. R. Haagensen: ”De er skabt til at være trælle”,1758

Ludvig Holberg: ”Om slaveri”, 1716

Grev Zinzendorf: ”Tale til slaverne”, 1739

Poek’s beskrivelse af København, 1725
Christian Rosing: ”Om lampeslukning, konebytning, flerkoneri og hyppige skilsmisser”, 1906
William Thalbitzer: ”Inuitfolkets myter og fester”, 1926.

Billeder/malerier:

1. Forskellige malerier om europæernes syn på de fremmede fra 1500-tallet.

2. Edward L. Sambourne: "The Rhodes Colossus", 1892.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Enevælde og oplysningstid

Beskrivelse
I dette forløb er der fokus på oplysningstidens tanker om blandt andet folkesuverænitet og enevælde, og hvordan disse spillede en aktiv rolle i 1700-tallets revolutioner. Formålet er derudover at perspektivere disse bevægelser til den danske grundlov, og hele diskussionen der ledte op til den borgerlige revolution i Danmark i 1800-tallet.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fra læreplanen (kernestof):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati og menneskerettigheder
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale

Grundbøger:
Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime 2008, side 205-211; 236-237
Adriasen, Inge m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal 2009, side 34-46
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til Europæiske integration”, Systime 2016, side 61-72

- Artikel om ”Danmarks Riges Grundlov”, 1849, danmarkshistorie.dk

Kilder:
- Uddrag af Kongeloven 1665
- Thomas Hobbes, ”Leviathan”, 1651 (uddrag), i Hans Fink m.fl.: ”Social ulighed”, systime, 1983, side 117-122.
- Voltaire: ”om religiøs tolerance”, 1761
- Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709
- John Locke, ”Om styreformen”, 1690 (uddrag), oversat af Niels Henningsen, Det Lille Forlag, 1996: ”Anden afhandling om styreformen”, side 107-110
- Franske valgbreve, ”Cahiers des doléances”, 1789, i Adriasen, Inge m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal 2009, side 76-77
- ”Ludvig d. 16. indkalder stænderne”, 1789, fundet i: Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime 2008
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina

En forløb om Israels oprettelse parallelt med de efterfølgende krige ml nabolandene Egypten, Syrien, Irak, Jordan og Palæstina fra 1947 frem til i dag. Forløbet sigter efter at give en mere nuanceret forståelse af de konflikter som endnu foregår. Historiebevidsthedsbegrebet blev omdrejningspunkt for at forstå krigen der brød ud i 2023. Eleverne har arbejdet med kilder fra alle sider af konflikterne, men med hovedvægt på Israel.

Vi så desuden dokumentaren "Mit splittede Israel" (2015) med Herbert Pundik som forsøger at nuancere det at være jøde under Holocaust og være med til at skabe et nyt land med alle de dilemmaer dette indebærer.

Grundbøger:
Morten, Henrik Wiwe: "Israel - en stat i Mellemøsten"
Faktalink: "Oslo-aftalerne"

Kilder i grundbog:
Kilde 7: "Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948"
Kilde 8: "Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948"
Kilde 14: "FN-resolution 242, 22. november 1967"
Kilde 15: "PLOs nationalcharter, juli 1968"
Kilde 19: "Carter-doktrinen, 1980"

Andre centrale kilder:
Balfourdeklarationen (1917)
Uddrag af Irans grundlov (1979)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerriget

I dette forløb ser vi på den romerske historie fra republikken over kejserdømmet til Romerrigets sammenbrud. Der vil være fokus på overgangen fra republikken til kejserdømmet, det politiske system, samfundsopbygningen og herunder familien og slaverne. Forløbet er desuden forberedelse til holdets studietur til Rom, hvor eleverne i grupper holder oplæg om centrale historiske steder. I forlængelse af spillefilmen ”Gladiator” arbejde eleverne desuden med populærvidenskabelig historieskrivning, som blev afslutningen på forløbet.

Litteratur

Grundbøger:

Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, side 37-67


Film:
Ridley Scott: ”Gladiator” (2000)


Kilder:

Fra grundbogen:

”Plutarch, om hærføreren Æmilius Pauluts triumftog -168”

”Af Afugustus’ politiske testamente”

"Polybius om romerne og karthagerne"
"Den græske taler Aelius Aristeides (117-181) om den romerske fred"
"Ofringsattest på papyrus fra Ægypten, 26. juni 249"
"Af Kejser Theodosius den Stores religøse lovgivning, 391"

Fra ”Fokus 1 – fra Antikken til Europæisk ekspansion” (2016)

1. Plinius den yngres breve, ”Slavernes slår deres herre ihjel”, 1. århundrede e.Kr.
2. Senecas breve, ”Slavernes – er de mennesker?”, 1. århundrede e.Kr.

Fra A. og J.Thiedecke, ”Ansigt til ansigt med romerne” (2000)

1. ”Petronius om gladiatorkampe”

Fra Poul Rude, ”Kirken under kejserne” (1970)

1. Breve omhandlende ”Trajans kristenforfølgelse 110-111”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Folkedrab - Holocaust

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtlige præsentationer. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig

I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur, kilder og materiale i undervisningen

Artikler, kilder og øvelser fra Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS) undervisningswebside Folkedrab.dk
”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab ”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention ”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud ”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer ”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland ”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi ”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-september-1941
”Nürnberglovene”,
https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-og-holocaust
Elevøvelse ”Restriktioner og rettigheder”, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andre-folkedrab/elevoevelse-til
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten-0
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”, https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946” https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det kommunistiske Kina

Et forløb med udgangspunkt i et ikke-europæisk og ikke-vestligt lands historie. Den overordnede problemstilling lød – hvordan kunne Kina gå fra at være et forældet kejserrige til en økonomisk supermagt i det 20. århundrede?

Fokus på kinesisk tradition og selvforståelse, sociale oprør sideløbende med regionale konflikter, samt ideologiernes kamp (særligt maoisme over for liberalisme og kapitalisme). Holdet har i løbet af forløbet nærstudereret forskellige dele af Mao Zedongs politiske kampagner, så som ”de 1000 blomsters-kampagne”, ”Det store spring fremad”, samt den ”lange march” under kommunisternes kamp om magten.

Forløbet strækker sig tidsmæssigt fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag under Xi Jinpings ledelse.

Materiale:
"Forløb til historie 3 – Fra Nazisme og Holocaust til Kinas historie" (I-bog)

Kilder:
- ”Himlens Mandat", uddrag fra en tale holdt ved tiltrædelse af en ny konge i Zhou-kongedømmet.
“Vores endelige opvågning “– af Chen Duxiu, 1916
- "KONGZI OG VIGTIGHEDEN AF XIAOSHUN"
- “Om folkets demokratiske diktatur” – tale af Mao Zedong, 1949
- ”Erindringer fra kulturrevolutionen”
- “Den femte modernisering” (uddrag), artikel af Wei Jingsheng, 1978
- Deng Xiaoping: "Socialisme med særlige kinesiske træk"

Alle kilder er fundet i grundbogen "Forløb til historie 3 – Fra Nazisme og Holocaust til Kinas historie" (I-bog)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i moderne tid

Et historisk forløb om Danmarks historie fra 1800-1970 med særlig fokus på national identitet gennem statsbankerot, krigene i 1848-51, 1864 og 1940-45, grundlov, industrialisering af landbruget, velfærdsstat og tilslutningen til EF.

I forløbet har eleverne desuden stiftet bekendtskab til erindringshistorie og -politik med en case om grænselandet i Sønderjylland.

Grundbøger
Hans Branner, ”I krig igen”, Columbus 2011, side 21-27
Inge Adriansen m.fl., ”Fokus – Kernestof i historie 2”, Columbus, side 289-304
Katrine Charlotte Busk, ”Danmark i 1800-tallet”, Systime 2023, kapitel 1,2 og 5
Artiklerne ”Kanslergadeforliget” og ”Septemberforliget” på www.danmarkshistorien.dk

Kilder
"Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) i Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 309.

"Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne", i Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 311-312.

"K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934", fra www.danmarkshistorien.dk

Mogens Larsen og Erik Pagh: "Billedeblandet: Velstand og velfærd - vi tjener mere (1958)", fra Ibogen Grundbog til Danmarkshistorien.

"Statsminister Poul Hartlings (V) nytårstale 1. januar 1974", fra www.danmarkshistorien.dk

"Anders Foghs tale, 29. august 2003”, fra www.danmarkshistorien.dk

”Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872”, fra www.danmarkshistorien.dk

”Et bedre Danmark for frie mennesker, SF-partiprogram 1972”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer