Holdet 3E DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3E DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Silas Ebert
Hold	2023 DA/E (1E DA, 2E DA, 3E DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Noveller
Titel 2	2. Kunsten at tale godt
Titel 3	3. Serier
Titel 4	4. Det moderne gennembrud
Titel 5	5. Velfærdsstaten - DHO
Titel 6	6. Chatbotterne kommer!
Titel 7	7. Samtaler
Titel 8	8. Myter og eventyr
Titel 9	9. Kampagner
Titel 10	10. Journalistik
Titel 11	11. Natur
Titel 12	12. Storbyen
Titel 13	13. Dokumentarfilm
Titel 14	14. Autofiktion
Titel 15	15. Essays
Titel 16	16. Eksamentræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Noveller Danskfagligt indhold i grundforløbet Korte fortællinger Forløbet handlede om, hvordan man analyserer og fortolker kortere tekster i dansk på gymansiet. Vi trænede bærlæsning og analyse og fortoilkning med udgangspunkt i følgende begreber: Analyse og fortolkning, Tomme pladser, kortprosaens genretræk, novellens genretræk, billedsprog, semantisk skema, realplan, billedplan, intertekstualitet, fremstilling, komposition, personkarakteristik, korfilmens genretræk, berettermodellen Materiale Thøger Jensen, ”Nu sad det unge par sikkert og så video” (1998) Jesper Wung-Sung, ”De tre veniner” (2000) Jan Sonnergaard, ”Formel B” (2000) Hanne Richardt Beck, “3. tv.” (2005) “Der var engang en jæger” (2015) Kortfilm Noveller Forløbet fortsatte og sammenfattede arbejdet med korte fortællinger i grundforløbet ”I gang med tekster” in: Darger, Begreb om dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2021, s. 9-13 ”Hvad er en novelle?” in: Litteraturhistorien på langs og tværs, 2020, s. 279-294 Edgar Allen Poe, ”Hjertet, der røbede” (1843) Pia Juul, ”Alle kan ro” (2008)
Indhold	Kernestof: Hvad er en novelle. Litteraturhistorien på langs og tværs, 2020.pdf description NB! Vi ses i fysiklokalet! Så skal I endelig-endelig have dansk i jeres 'rigtige' klasse. Det skal nok blive godt! Vi begynder med at bygge bro mellem det, I lavede i grundforløbet - og det vi skal lære de næste to-tre år. Vi taler meget lidt om nove Lektie. Læs "Hjertet, der røbede". Fokus: Hvilken fortæller har novellen? Hvad handler den om? Hvordan hænger fortæller og handling sammen? Opstil en fortolkningshypotese, der viser din overordnede forståelse af teksten, og underbyg den med to citate Oversigt til novellen og kortprosa som genre.docx description Novellens historien, arbejdsspørgsmål.docx description Vi gør opsamlingsarbejdet om noveller færdigt i dag. Husk, at I har en stil, der snart skal afleveres.Lektie: Læs pdf-side 1-5 i "Hvad er en novelle". Fokus: hvordan definerer man en novelle? Hvad er forskellen på klassiske og moderne noveller?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Kunsten at tale godt Formål Formålet er at arbejde med sprog, kommunikation, retorik og argumentation. Hvad er sprog? Hvordan kommunikerer man vellykket? Hvad vil det sige at argumentere for noget? Formålet er at arbejde med retorikkens funktion og grundlæggende begreber. At arbejde med mundtlig formidling i form af god og dårlig kommunikation på analytisk og praktisk niveau. At opnå kendskab og bruge følgende begreber i arbejdet med tekster: Talerens formål (at informere, underholde eller overbevise) og genrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen) det retoriske pentagram (modellen for kommunikationssituationen: emne, afsender, modtager, situation, sprog og genre), retoriske virkemidler (fx anafor, epifor, retoriske spørgsmål, metaforer), appelformerne (ethos, pathos, logos), Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, underbelæg, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse), argumentations fire faser (konstaterende, definerende, evaluerende og advokerende), Talens fem forarbejdningsfaser (Inventio, Dispositio, Elocutio, Memoria, Actio) og forskellige argumenttyper (fx ordvalgsargument, ekspertargument, postulat, skræmmeargument). Materiale ”Øvelser til typer af taler og kommunikationssituationen” in: Uddrag fra ”Håndbog til dansk” og ”Sprog i brug”, Systime, iBog ”Øvelse til retoriske stilfigurer” in: Uddrag fra ”Mundtlighed i dansk”, Systime, iBog ”Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper” in: Borup, Ud med sproget, 2007 og ”Begreb om dansk”, Systime, iBog og ”Håndbog til dansk”, Systime, iBog ”Dynamisk argumentation” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 62-3 ”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57 TALER Uddrag af Dronningens nytårstale 2020 Uddrag af Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads 2019 Uddrag af Peter Yding Brunbechs mini-foredrag om velfærdsstaten Kronprinsesse Marys tale på Christiansborg Slot den 26. maj 2018 i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag Jens Stoltenberg, ”Tale efter terrorangreb” (24. juli 2011) (Norsk – med danske undertekster) http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=8oPbd9UvZuY Præsident Obama holder tale på Demokraternes konvent i Boston i 2004: https://www.youtube.com/watch?v=eWynt87PaJ0 Fodboldspilleren Nicklas Bendtner efter voldelige episode (2018) Søren Ulrik Thomsen, Det værste og det bedste (2002) (værk) Ca. 50 ns.
Indhold	Kernestof: Øvelser til typer af taler og kommunikationssituationen.docx description Vi skal begynde med et nyt forløb om retorik. Det bliver spændende. Der er ingen lektier. Øvelse til retoriske stilfigurer.docx description Ingen lektier Statsminister Jens Stoltenbergs Utøyøtale.docx description Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper.docx description Aflyst pga. sygdom Lektie: Læs s. 2-6 i dokumentet ”Øvelser til komposition, argumentation og argumenttyper”, så lærer du noget om talers opbygning (komposition) og argumentation. Øvelser i appelformer.docx description Appelformerne tegnet.pdf description Vi taler færdig om argumentation i dansk. Og bagefter ser vi på appelformer. Lektie: Læs Borups tekst om appelformerne. Fokus: Hvad er finest: at bruge logos- eller patos-appel? Hvad er forskellen på logos, patos og etos? Hvad vil det sige at bruge p Helle Borup, Appelformerne.pdf description I dag taler vi om digte. Der er en mening med galskaben. Arbejdet vi laver i dag, danner udgangspunkt for - den tale, I skal lave og holde i morgen! 1E, store grupper.docx description Lektie: Skriv ti sætninger ned om ting/personer/oplevelser, som du godt kan lide ved livet. Det kan være de største ting, det kan være de mindste ting.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Serier Tv-serier i dansk Formål Formålet med forløbet om tv-serier er todelt: forløbet skal genopfriske den analytiske tilgang og de grundbegreber, som vi bruger generelt i dansk, når vi arbejder med fiktion, dvs. skabe nysgerrighedover for at viden og analyse kan give en større kunstoplevelse og dannelse. Og desuden skal forløbet give et indblik i tv-serien som særligt moderne mediemæssigt fænomen, herunder undersøge genretræk, fiktionskoder og stiltræk, tematiske forhold, personkarakteristik og kompositionsanalyse. Materiale Niels Pedersen, ”Antihelte, vampyre og kæderygning: Da tv-serier blev finkultur”, Børsen, 3.10.2013 Udleverede handouts (Frit efter P. H. Hansen, Tv-serier, 2012, s. 8-13, s. 26-33, s. 130-161) Poul Henriksen, Tv-serierDK, 2013, s. 66, 71, 72, 78-79, 81-82 Korte uddrag (”citater”) af følgende tv-serier: ”Sex and the city” (intro-del) ”True blood” (intro-del) ”Forbrydelsen” (S1E1, 00:00-12:00) ”The Sopranos” (S1E18 “Tony forsøges myrdet”, 22:00-27:00) ”Band of Brothers” (S1E1 ”Bagholdsangreb”, 22:00.27:00) Hele afsnit: ”Klovn” (S3E5 ”Thors øje”) ”The Walking Dead” (S1E1) (3. VÆRK) Stil: DR, Huset (S1E1) (2023) ca. 30 ns.
Indhold	Kernestof: Tv-serier i dansk. Kompendium.pdf description Tak for jeres indsats sidste gang med at holde taler. Vi har nu afsluttet vores forløb om retorik, om at tale godt. I dag skal vi begynde et forløb om tv-serier. Det skal nok blive godt! Vi fortsætter vores forløb om tv-serier. Skam.pptx description Skam. Tv-serier. Gruppearbejde.docx description Vi fortsætter tv-serie-arbejdet. Lektien: Du skal se et afsnit af en tv-serie som lektie! Sweet! klassen bliver inddelt i fire grupper, der hver skal se første afsnit af en af de fire sæsoner af tv-serien Skam som lektie. Se i dokumentet "1E, Matrix DRTV - Skam: I DRTV - Skam: II DRTV - Skam: III 1E, Matrix om Skam.docx description DRTV - Huset: Velkommen ven! Vi fortsætter med tv-serier. I dag skal vi lære om de virkemidler, man bruger for at skabe effekt og spænding. Lektie: Læs om de dramaturgiske virkemidler pdf-side 10-15 i kompendiet. The Walking Dead (2010-2022) KORT gruppearbejde á seks personer.docx description I dag skal vi arbejde med et helt tv-serie-afsnit. Ingen lektier.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4. Det moderne gennembrud Det moderne gennembrud Formålets formål vat en introduktion til realismen og den fremkomst under Det moderne gennembrud (1870-1890). Realismens mange underkategorier var naturalisme (Amalie Skram), kritisk realisme (Pontoppidan) og impressionisme (Herman Bang og evt. J. P. Jacobsen). Vi så på Det moderne gennembrud d fra de tre K’er: kirke, klasse og køn – med hovedfokus på køn. Vi byggede desuden bro til det efterfølgende DHO-forløb om velfærdsstaten ved at arbejde med folkelig realisme og socialrealisme Materiale ”Det moderne gennembrud” (uddrag) in: Barbara Kjær-Hansen et al., Litteraturhistorien på langs og tværs (iBog) ”Hvad er realisme?”, s. 8-13 in: Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011 Henrik Pontoppidan, ”En Vandringsmands” (1887) ”Impressionismen og Herman Bang” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog Herman Bang, ”Impressionisme. En lille replik”, 1890 Herman Bang, ”Pernille” (1880) (uddrag) Ibsen, Et dukkehjem, 1879 (3. akt) ”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde” og ”Sammenbrudslitteratur – det moderne gennembruds kvinder” fra Litteraturens veje, Systime, iBog Amelie Skram, Af ”Constance Ring” (1885) (uddrag) Christoffer-Wilhelm Eckersberg, "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820 Bertha Wegmann, "Portræt af Jeanna Bauck", 1881 Pontoppidan, En stor Dag, 1891/1899 (analyse i prøve) J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879 Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945) in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog
Indhold	Kernestof: Hvad er realisme. Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011.pdf description Det moderne gennembrud. Køn, Kirke og klasse.pptx description Vi gør arbejdet med serier færdigt (I får 20 min. til at lave en kort fremlæggelse om jeres emne, før I skal præsentere jeres tanker i grupperne), og så påbegynder vi et nyt forløb om litteraturen i det såkaldte "moderne gennembrud". Lektie: ”Intro t Intro til Det moderne gennembrud.pdf description Pontoppidan, En Vandringsmand.pdf description Vi fortsætter med Det moderne gennembrud. I dag fokuserer vi på realismen, både som kunstnerisk norm og skrivestil. Ingen lektier. Vi holder en prøve om Pontoppidans (kritiske) realisme. Som lektier skal du læse dine noter fra modulet i mandags - og du skal have godt styr på, hvad realisme er. Jeg vedhæfter også nogle dokumenter som frivillig lektie. Jeg vil klart anbefale minim Skrivestil og sprog, Det moderne gennembrud.pdf description Portræt af Henrik Pontoppidan.pdf description Et dukkehjem Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde. Litteraturens veje.docx description Mande- og kvinderoller til debat.docx description 1E makkerpar og grupper april 2024.pdf description Lektie: Læs uddraget af Henrik Ibsens teater-stykke ”Et Dukkehjem”. Fokus: Find tre citater fra teksten, der siger noget om Nora og Thorvald Helmers ægteskab. Ibsen, Et dukkehjem, 1879.docx description Constance Ring (hos præsten).pdf description Vi ser fortsat på kvinders vilkår under Det moderne gennembrud. Lektie: ”Amalie Skrams realismer” in: Litteraturens genveje, Systime, iBog. Fokus: Hvem er Amalie Skram? Hvordan forløb hendes liv? Hvad handler romanen Constance Ring om? På hvilken måd Amalie Skrams realismer.docx description J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879.pdf description Folkelig realisme og socialrealisme.docx description Vi bygger bro mellem forløbet om Det moderne gennembrud og vores næste forløb om Velfærdsstaten. Og så taler vi om den kommende stil.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Velfærdsstaten - DHO Velfærdsstaten - DHO Forløbet arbejdede med realistisk litteratur i det 20. århundrede, der omhandler sociale og kulturelle forhold, der knytter sig til velfærdsstatens forskellige udviklingstrin fra 1930'ernes første store socialereformer, til den store velstandsstigning i 1960'erne og 1970'erne til reformerne i 1990'erne og den efterfølgende udvikling henimod en såkaldt 'konkurrencestat'. Vi arbejdede med socialrealismen (Martin Andersen Nexø og Harald Herdahl), nyrealisme (Anders Bodelsen), bekendelselitteratur (hverdagsrealisme og psykologisk realisme hos Vita Andersen), til 1990'erne rå eller 'dirty realisme' hos fx Jan Sonnergaard til en den samfundskritiske realisme hos Asta Oliva Nordenhof og Yahya Hassan i 2010'erne ("generation etik") Materiale ”Folkelig realisme og socialrealisme (1900-1945)” in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog ” Nyrealisme (1965-1980)” in: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime iBog ”1970’erne: Krise og politisk aktivisme” in: Brug litteraturhistorien, Systime, iBog ”Portræt af Jan Sonnergaard” (uddrag) in: Systimes danskredaktion, Danske forfattere, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015: https://danskeforfattere.systime.dk/?id=55 Martin Andersen Nexø. Murene (1928) Herdal, Før jul (1933) Anders Bodelsen, Signalet (1965) Lise Reinau, Herlev (1966) Vita Andernsen, Søndag (1977) Vita Andersen, Hvad tror du jeg tror (1977) Jan Sonnergaard, DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ (2000) Asta Olivia Nordenhof, når man er vokset op med vold og sex (2013) YAHYA HASSAN, BARNDOM (2013)
Indhold	Kernestof: J.P. Jacobsen, To Verdener, 1879.pdf description Folkelig realisme og socialrealisme.docx description Vi bygger bro mellem forløbet om Det moderne gennembrud og vores næste forløb om Velfærdsstaten. Og så taler vi om den kommende stil. Nexø, Murene, 1918.pdf description Holdet 1E EN. 11-22 marts. Lectio - Ingrid Jespersens Gymnasieskole.pdf description Herdal, Før jul.pdf description Arbejdsspørgsmål til Før jul.docx description Da vi ikke har et stort lokale, mødes vi kl. 12 i kantinen. Nyrealisme.docx description Hvad er nyrealisme og politisk realisme.docx description Vi gennemgår jeres arbejde med "Før jul". Alle spørgsmål skal være besvaret. Bodelsen, Signalet.pdf description Vi skriver på jeres stil i denne time. Jeg hjælper alle til at få afleveret stilen. 1970'erne Krise og politisk aktivisme.docx 1970'erne Krise og politisk aktivisme.docx Andersen, Hvad tror du jeg tror.pdf description Vi ser på realismen i 1970'erne. Vi afslutter dog kort arbejdet med Bodelsens "signalet", som vi talte om sidst. Portræt af Jan Sonnergaard.docx description Sonnergaard, DIG VIL JEG SGU DA SKIDE PÅ, 2000.docx description Lyrikporten - Asta Olivia Nordenhof Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013) Asta Olivia Nordenhof, når man er vokset op med vold og sex.docx description YAHYA HASSAN, BARNDOM.docx description 1E DHO GRUPPER.docx description NB! NYE ÆNDRINGER: vi har fået et lokale - nemlig KEMI, så der ses vi kl. 12. Hvad er danskfaget.docx description Hvad er historiefaget.docx description Velfærdsstaten. Kompedium.pdf description Velfærdsstaten, DHO, opgaveformuleringer.docx description Så får I den sidste information før DHO-start. Lektie: læs dokumentet "Hvad er danskfaget og historiefaget. En kort opsummering" (OBLIGATORISK). Hvis du vil mere i detaljer, kan du læse de to separate dokumenter "Hvad er danskfaget" og "Hvad er histo Hvad er danskfaget og historiefaget. En kort opsummering.docx description Hvad er DHO. Kravene til DHO.docx description Formalia. DHO. Den korte version.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Chatbotterne kommer! Formål Forløbet omhandlede den nye sprogmodel, ChatGPT (https://chatgpt.com/auth/login). Vi brugte sprogmodellen igennem hele forløbet med en række forskellige øvelser, herunder Turingtest med ChatGPT. Vi lærte at give den ordrer ("prompte") og forholde os kritisk til dens svar og dens 'hallucinationer'. Vi talte om teknologi og menneske, kunstig intelligens, teknologibegejstring, teknologipessimisme, dystopi, robotter, science fiction Materiale H. C. Andersen, ”Jernbanen” (1842) (uddrag) Agnes Rønberg, ”Kunstig intelligens giver skolerne eksistentiel sved på panden”, 17. februar 2023 Steen Steensen Blicher, Præludium (1838) Peter Seeberg, Patienten (1962) Olga Ravn, De ansatte (2018) (uddrag) Georg Mathisen, Skal robotter have ‘menneskerettigheder’? Videnskab.dk, 26.2.2020 ”Äkta människor” (S1E1, 2012-13) Svensk science fiction-dramathriller Kasper Fast, ”Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen”, Berlingske d. 28. juli 2023 Frederik Bjerre Andersen, Simone C. Møller, ”Stjerne-professor advarer mod chatrobotter: Vi får at vide, de er uundgåelige. Men vi skal kæmpe imod”, dr.dk, 5. marts 2023
Indhold	Kernestof: Chatbot. 2E. 1. modul.docx description Hej 2E! Så er ferien slut, og jeg glæder mig til at se jer igen! Vi skal begynde nyt forløb om chatbot - det bliver spændende. Chatbot. 2E. 2. modul.docx description Kunstig intelligens giver skolerne eksistentiel sved på panden.docx description Steen Steensen Blicher, Præludium (1838).docx description Vi skal fortsat arbejde med chatbotten. Vi gennemgår jeres arbejde fra sidste modul - og så fortsætter jeg samtalerne med jer individuelt. Chatbot. 2E. 3. modul.docx description Turingtest. Samtaleøvelse med chatbotten.docx description Vi mødes i lokale 5A! Chatbot. 2E. 4. modul.docx description Olga Ravn, De ansatte. Vidneudsagn 31.docx description Olga Ravn, De ansatte, 2018.pdf description I dag ser vi på menneskets forhold til teknologi - og robotter! Læs Peter Seeberg, ”Patienten”. Fokus: Peter Seeberg, Patienten (1962).docx description Chatbot. 2E. 5. modul.docx description Skal robotter have menneskerettigheder.docx description I dag skal vi debattere fordele og ulemper ved chatbotten...Lektie: Kunstig intelligens kan spare dig tid i hverdagen og Stjerne-professor advarer mod chatrobotter. Stjerne-professor advarer mod chatrobotter- Vi får at vide, de er uundgåelige. Men vi skal kæmpe imod.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. Samtaler Formål Vi arbejdede med samtaler både i hverdagen og i litteraturen. Vi øvede os i at forstå forskellige træk ved samtaler, herunder undertekst, humor og sproghandlinger, og vi trænede analyse af samtaler. • Sproget er menneskets vigtigste kommunikationsmiddel. • Tavshed er sprogets fundament – og derfor også en slags kommunikation. • Samtale er menneskets mest almindelige form for kommunikation. • Samtale foregår mellem flere talende på samme tid og ved at de samtalende skifter roller undervejs. • Formålet med samtaler i hverdagen er ofte af social karakter, og indholdet vil derfor oftest være præget af uformelle hverdagsoplever og hverdagstanker. • Samtalen er i sin oprindelse mundtlig. • Skriftsproget kom senere og er mere standardiseret (”standardsprog”) • Mundtligt sprog er karakteriseret ved at være her og nu. Den vellykkede samtale overholder flg. overordnede principper: Samarbejdsprincippet: • Hold dig til emnet (relevans) • Sig kun det nødvendige (omfang) • Giv plads/send stafetten videre (turtagning) • Udtryk dig klart • Tal sandt Høflighedsprincippet: • Vær hensynsfuld • Vær positiv • Søg enighed • Undgå at kritisere Vigtige begreber Talesprog, skriftsprog, blandingsgenrer (herunder SMS-sprog og sprog på SoMe med gruppesprog og medialekt), Standardsprog, Dialekt, Sociolekt, Medialekt, Gruppesprog, undertekst, Samarbejdsprincippet, Høflighedsprincippet, Samtaletyper (Formel, Uformel, Asymmetrisk, symmetrisk), facework, at tabe ansigt, front stage, backstage, optoning, nedtoning, sproghandlinger (Regulerende, Informerende, Følelses- og holdningsudtrykkende, Samtalestrukturerende, Rituelle) Materiale Lasse Winther Jensen, ” En skriftløs verden”, Weekendavisen, 3.9.2024 ”Mundtligt og skriftligt sprog” in: Darger, Begreb om dansk, s. 123-129 ”Samtaletyper” (Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser, Systime, iBog, 2012) ”Pacing/dispacing” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 110 ”Samtalepartneren som submissiv, assertiv, aggressiv” in: Zander Hagen, Sprog og tale, 2016, s. 116 ”Høflighed og facework” in: Lassen, sprog i brug, Systime iBog, 2012 Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34 ”Andres og Sebastian taler om. Musik” (dialog) ”Politiafhøringer” (2007) (fra antologien til Darger, Begreb om dansk) Hemingway, Noget holder op, 1924 Klip fra den svenske film "Adam & Eva" (1997) (Måns Herngren Klip fra Blinkende lygter (2000) (Instruktør: Anders Thomas Jensen) The Talk, Will Smith & Chris Rock (2024): https://www.youtube.com/watch?v=_HML6UYYF-I Aksildsen, “Et dejligt sted” (1996)
Indhold	Kernestof: Livet i velfærdssamfundet. Ideer til selvvalgte værker.docx description Samtaler. Opgaver til modul 1.docx description Mundtligt og skriftligt sprog. Darger, Begreb om dansk.pdf description Andreas og Sebastian snakker om musik.pdf description Undertekst.jpg description Vi skal i gang med et nyt forløb. Og så siger jeg lidt om jeres næste værk-læsning. Politiafhøringer, 2007.pdf description Samtaler. Opgaver til modul 2.docx description Vi fortsætter arbejdet med samtaler. Samtaler. Opgaver til modul 3.docx description Scheuer, Sprog er handling, DLF, 2009, s. 6-16, 30-34.pdf description Vi begynder med at gennemgå hovedpointerne fra mandags-modulets arbejde med facework og ansigtstab. Når vi har samlet op, går vi i fælledparken og laver øvelser om sproghandlinger. Hemingway, Noget holder op, 1924.pdf description Samtaler. Opgaver til modul 4.docx description Bogklub. Livet i velfærdssamfundet.docx description Selvvalgte værker. Livet i velfærdssamfundet. 2E.docx description Alle skal have læst deres bog til i dag! NB! Vi mødes i lokale 2B! Vi begynder med at gennemgå jeres arbejde med Hemingway sidste gang. Før det skal vi se et lille klip fra "Blinkende lygter" og tale om en mærkværdig samtale. Til sidst taler vi om "Et dejligt sted", som I skal forberede jer på ved at læse den som le Aksildsen, Et dejligt sted, 1996.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8. Myter og eventyr Formål Formålet med forløbet var at give indsigt i myter og eventyrs betydning på tværs af kulturer og tider. Gennem arbejdet med genrekendskab undersøgte vi kendetegn ved myter, sagn og eventyr, herunder deres strukturer, motiver og tematikker. Forløbet skabte forståelse for, hvordan disse fortællinger afspejler samfund, værdier og verdenssyn, samt hvordan eventyrlige og mytiske træk kan blive bearbejdet i fx moderne litteratur – i vores tilfælde ’fantastisk litteratur’. Fokus i vores analyse og fortolkning af fx eventyrlige tekster var på symbolik, tematik, komposition og budskab (fx morale). Som en del af forløbet arbejdede vi med metode og læsestrategier i dansk. Materiale ”Myte, sagn, legende” in: Textanalyse, Systime, iBog ”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog ”Ridderviser og trylleviser: en farlig overgang” in: Rangvid et al., Brug litteraturhistorien, 2014, Systime, iBog ”Den mytiske tekstverden” in: Johannes Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag 2019, s. 36-47 ”Eventyrets fortælleregler” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012 ”Eventyr” in Textanalyse, Systime, iBog, 2012 Anonym, Ridderens runeslag Bibelen, Første Mosebog, ”Verden skabelse” + ”Adam og Eva” Nordisk mytologi, ”Skabelsen” (fri gendigtning af Samantha Olesen) Rigveda, ”Skabelsen” Verdens skabelse ifølge Huaianzi (kinesisk skabelsesberetning) (de fire skabelsesberetninger er alle taget fra Fibiger, Den litterære virkelighed. Dansklærerforeningens forlag, 2019) Peter Adolphsen, ”De spredte knogler” (1996) GAULTIER DIVINE, JeanPaulGaultier (2023) - https://www.youtube.com/watch?v=fDrCCj2UCaw Brødrene Grimm, Bidronningen Charlotte Weitze, ”Biller” (1996) H.C. Andersen, Tepotten (1862) Tepotten. En biografisk læsning Tepotten. En ideologikritisk læsning Tepotten. En kønskritisk læsning Tepotten. En postkolonial læsning Tepotten. En psykoanalytisk læsning (alle læsestrategier er taget fra Litteraturens veje, iBog, Systime: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=768
Indhold	Kernestof: Hej 2E! Opgaver til modulet den 23.9.2024. Myter og eventyr.docx description Myter og eventyr. Opgaver til modul 1.docx description Læs lektien og gys! Opgaver til modulet den 2.10.2024, 2E.docx description Ridderens runeslag.docx description Læs lektien. Den er den samme vise, som I arbejdede med i sidste uge. Fire skabelsesberetninger. Fra Den mytiske tekstverden.pdf description Opgaver til modul 3. 3E. Myter og eventyr. docx.docx description Myter og eventyr. Det overordnede.pptx description Så skal vi lære om myter. Deep shit. Læs s. 36-39 i ”den mytiske tekstverden”. Det er fedt og højpandet. Den mytiske tekstverden.pdf description Opgaver til modul 4. 2E. Myter og eventyr.docx description GAULTIER DIVINE I JeanPaulGaultier Peter Adolphsen, De spredte knogler, 1996.docx description Vi begynder med, at I får 15 minutter til at færdigøre jeres arbejde med skabelsesberetninger... Eventyr in Textanalyse, Systime, iBog, 2012.docx description Brødrene Grimm, Bidronningen.pdf description Vi prøver at arbejde mere med eventyrets og dets mange undergenrer og strukturer. Jeg skal gå til en del møder undervejs i modulet pga. karaktermøder, men jeg vil også være der i modulet, så jeg kan godkende jeres besvarelser undervejs. Når jeres bes Metoder i dansk. Læsestrategier.pptx description H.C. Andersen, Tepotten, 1862.docx description Tepotten. En biografisk læsning.docx description Tepotten. En psykoanalytisk læsning.docx description Tepotten. En nykritisk læsning.docx description H.C. Andersens Theepotten, matrix i 2E.docx description I dag skal vi lære om kunsteventyr. Ja, de er jo meget berømte i Danmark pga. H. C. Andersen (som I ved fra sidste uges arbejde). Ham skal vi læse - men på flere måder. Men først gennemgår de væsentligste pointer om eventyrs forskellige genrer. Weitze, Biller.pdf description Vi slutter forløbet om myter og eventyr af med at læse et moderne eventyr. Men først skal du have læst din 'metode' fra i går færdig - og du skal være KLAR! til at fremlægge i matrixen...
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9. Kampagner Kampanger Forløbet var et innovationsforløb, hvor eleverne skulle lave en kampagne med udgangspunkt i viden om retorisk og retoriske virkemidler, der knytter sig til overbevisende kampagner. Som en væsentlig del af forløbet lærte eleverne også at analyse og fortolke kampagner. Forløbet var et tværfagligt innovationsprojekt med biologi, der omhandlede ønsket om at reducere forbruget af antibiotika. Materiale Darger, Begreb om dansk, s. 31-34 ("kommunkationssituationen") ”Vi forstår med både hjernen og hjertet - appelformerne” in: Borup, Ud med sproget, 2007, s. 47-57 "Minervamodellen" "AIDA-modellen" "Hvad er en kampagne?" (Lærerens egne noter og https://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=185 ) Kræftens Bekæmpelse, Help a Dane, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=NTrPu9xQyMQ&t=227s Kreativ destruktion og fertilitetskampagne fra Københavns kommune (2015/2018) in: Innovation C, Systime, iBog Leger Uten Grenser, Derfor er antibiotikaresistens dødsskummelt, 2017: https://www.youtube.com/watch?v=-8S6Vg0STxc Statens Seruminstitut, Brug mig med omtanke, 2027: https://www.youtube.com/watch?v=UEQzEaOtdQw
Indhold	Kernestof: Det retoriske pentagram.pdf description Nudging – en kampagnestrategi .docx description Hvad er en kampagne.docx description Minervamodellen.docx description DO IT FOR MOM (Do it for Denmark 2) \| Spies Rejser I dag ser vi på, hvad en kampagne er. Appelformerne tegnet.pdf description Help a Dane Analysespørgsmål til kampagnen Help a Dane.docx description Vi arbejder videre med kampagner. I er inddelt i tre grupper med hvert jeres lokale, som jeg nemmere kan hjælpe jer. Kreativ destruktion.docx description Hvorfor og hvad er innovation.docx description I dag skal vi forstå, hvad innovation er. Mød op i følgende grupper og i følgende lokaler:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	10. Journalistik Formål Vi lærte at genkende og analysere de forskellige nyhedsgenrer med fokus på nyhedsartiklen og reportagen, herunder artikler der gør brug af den fortællende journalistiks virkemidler, herunder featuren, new journalisme gonzo-journalistik. Eleverne lærte om nyhedskriterierne, nyhedstrekanten og journalistisk layout, og at kunne skelne mellem fakta- og fiktionskoder, og i arbejdet med reportagen og den fortællende journalistik lærte eleverne at udpege litterære virkemidler og brug af litterære og subjektive udtryksformer i journalistikken. Vigtige begreber Nyhedstrekanten, nyhedskriterier, journalistisk layout, herunder rubrik, manchet, brødtekst, nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, reportagen, fortællende journalistik (bl.a new journalism og gonzo-journalistik), fakta- og fiktionskoder (litterære virkemidler) Fortællerforhold som virkemidler (fortælletype, fortællemåde, synsvinkel: 1. personsfortæller, 3. personfortæller, personalfortæller, observerende fortæller, skiftende fortællersynsvinkel, alvidende fortæller, upålidelig fortæller, indre syn, ydre syn, medsyn, bagudsyn, den berettende, sceniske og beskrivende fortællemåde) Materiale Uddrag fra ”Journalistik, når tekster vil informere” in: Darger, Begreb om dansk, 2020, s. 191 ”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015 ”Genrer i journalistik” in: Henrik Poulsen, Grundbog til dansk, iBog, 2020 ”Den klassiske nyhedsartikel” in: gymdansk.dk – besøgt 16.11.2024 ”Tilstræbt objektivitet og vinkling” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Avisjournalistik” in: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2015 ”Tv-nyheder” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012 ”Opinionsgenrer” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Reportagen 2” in: Mimi Olsen et al., Dansk til tiden, Systime. Første udgivelsesår 2022 ”Fortællende journalistik” in: Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup, Dansk i tiden. Grundbog, Systime, Første udgivelsesår 2022 ”Featuren” in: Textanalyse, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2012 Artikler m.m.: Lotte Højstrøm, ”Kæmpe juletræ er væltet ned over storcenters P-plads: Nåede kun at stå to dage” JydskeVestkysten, 16.11.2024 TV-avisen på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/tva_358871 (vi analyserede en hel udsendelse kl. 18.30 fra den forrige aften) VÆRK ”Samuraisværd, sabler og salonrifler: Sydøstjyllands Politi har fået indleveret hundredvis af ulovlige våben”, LokalAvisen, 19.11.2024 Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne, Politiken, 15.04.2011 Herman Bang, "Branden" (1884) Michael S. Lund: På computer-kirkegården hoster børn blod. Politiken/Lnd.dk, 2008 Pernille Stensgaard, Mavefornemmelser, Weekendavisen, 9.10.202 Flott, Laursen og Sønnichsen, ”Som om solen kom for tæt på”, Jyllandsposten, 05.11.2004 Johannes V. Jensen: "Arbejderen". I: "Journalisten Johs. V. Jensen", Ajour, 2002 Prøve: Lykke Buhl, ”Hundredvis af badegæster evakueret fra Lalandia”, B.T., bt.dk, 23.7.2024 Nikolaj Arve, ”En havfrue i Lalandia”, Weekendavisen, 23.8.2024 ca. 70 ns.
Indhold	Kernestof: Journalistik, Modul 1.docx description Vi begynder på et nyt forløb om journalistik. I er inddelt i tre grupper med hvert jeres lokale, så jeg nemmere kan hjælpe jer. Mød op i jeres lokale kl. 13.50 - og begynd at arbejde med teksten "Journalistik, Modul 1", så kommer jeg rundt og hjælper Journalistik. Modul 2.docx description I dag ser vi på tv-nyheder. Journalistik. Modul 3.docx description Hej 2E! Dagens opgave, 2E, HIS, 22.11.2024.docx description Journalistik. Modul 4.docx description I dag skal det handle om reportage-genren. Og der er faktisk lektier for. Læs reportagen ”Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne” og besvare følgende spørgsmål: Louise Skov Andersen, Jeg har hørt om en, der blev tacklet så hårdt, at hun tissede i bukserne.docx description Bang, Branden.docx description I dag skal vi tre ting: 1) skrive vores reportage færdig (og læse den højt i små grupper), 2) have stil tilbage, og 3) evaluere danskundervisningen. Som lektie skal I have besvaret spørgeskemaet om danskundervisningen. Journalistik. Modul 5.docx description I dag skal vi arbejde med 'fortællende journalistik'. Den mest kreative - og ganske ofte - mest 'subjektive' form for journalistik. Journalistik. Modul 6.docx description Lektie: Læs Johannes V. Jensen, Arbejderen, 1906. Det er en svær tekst – både fordi den er skrevet af en dygtig, kreativ forfatter (for mere end 100 år siden!) og fordi Johannes V. Jensen prøver at beskrive en lille hverdagshændelse i New York i 1906 Johannes V. Jensen, Arbejderen, 1906.docx description Vi afholder prøve i dansk. Prøven handler om journalistik. Så du skal have styr på forløbet om journalistik. Lektie: genlæs de begreber, som du har lært undervejs i forløbet, herunder især forskelle i genrer og fakta- og fiktionskoder. Her er de mest kendte julesalmer.docx description Vi holder lidt dansk juleafslutning. Fordi det snart er jul. Glædelig jul! ...men først får I jeres prøve tilbage... NB! Vi mødes i 5A! Hvordan man skriver en debatterende artikel.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	11. Natur Natur i dansk Formål Formålet med forløbet var at få til forskellige natursyn i kunst og litteratur. Vi har arbejdet med barokkens religiøse natursyn og med oplysningstiden natursyn som kontrast til romantikkens natursyn (den franske havestil vs. den engelske havestil). VI har fået kendskab til de væsentligste strømninger inden for romantikken (1800-1870), herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantismen. Vi har også haft for øje, at romantikken derfor rummer mere ”lyse” (universalromantikken) og mere ”mørke” (fx nyplatonismen og romantismen) sider, og at mennesket på den ene side kan være med til at ødelægge naturen, men også at naturen rummer kræfter, som kan være uden for menneskets kontrol. Vi har desuden arbejde med moderne digteres og forfatteres forhold til naturen, herunder den såkaldte klimalitteratur og begrebet ”antropocæn”. Vi har set litteraturhistoriens syn på naturen ud fra tre overordnede rammer: 1. Den teocentriske (fx barokken) lægger vægt på Gud som skaber og naturen som skaberværket (fx salmer), 2. Den antropocentriske naturdigtning har mennesket i centrum (fx når et landskab beskrives som om, det har som en sjælstilstand); 3. Den økocentriske naturdigtning ser naturen som noget, der selv har et aktivt og levende subjekt. Materiale Helge Hollesen, ”Hvad er natur?”, Aarhus univsersitet, 22.01.2015: http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-er-natur/ på baggrund af Hans Fink: ”Et mangfoldigt naturbegreb” fra bogen Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen, Gad, 2003. “HISTORY OF IDEAS - French & English Gardens”, School of Life, 2016. Her: https://www.youtube.com/watch?v=VdVAGwbpgKU ”Romantikken – drømmen om sammenhæng” (fra Bryld et al., ”Dansk litteratur fra runer til graffiti”, Systime, 1996, s. 70-77-87, 93-96) ”Romantikkens filosofi” in: Gerd Lütken, Johannes Fibiger, Litteraturens veje, Systime. Første udgivelsesår 2010. Styrken i at være lille” in: Grundtvig - introduktion og tekster, iBog, Systime Aarestrup, Emil: Erotiske Situationer (1838) in: Litteraturens huse, iBog, Systime – uddrag Pia Juul, Skoven ligner en katedral! (2005) Tomas Tranströmer, April och tystnad (1996) (svensk) H. D. Thoreau, Af Walden (1848) Holberg, ”Epistel 49” (1748-54) Ewald, ”Kong Christian stod ved højen mast” (1778) (uddrag) ”To prospekter fra Frederiksberg Have” (fra J. L. Levy et al., ”Litteratur-Historier”, 2001, s. 98-99) ”Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)” in: Litteraturens huse, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2010 Schack von Staffeldt ”Indvielsen” (1804) Oehlenschläger, ”Simon Peder” (1805) St. St. Blicher, ”Kær set du fødeland” (1814) Adam Oehlenschläger, ”Der er et yndigt land” (1819) N. F. S. Grundtvig, ”Langt højere bjerge…” (1820) Emil Aarestrup, Nordexpeditionen (1838) Prøve Oehlenschläger, ”Simon Peder” (1805) Ca. 160 ns.
Indhold	Kernestof: NB! Vi mødes i 5A! Hvordan man skriver en debatterende artikel. 2E. Natur i dansk. Opgaver til modul 1.docx description 2E. Natur i dansk. Opgaver til modul 2.docx description 2E. Romantikkens natursyn. Opgaver til modul 3.docx description 2E, grupper og lokaler, foråret 2025.docx description Vi arbejder igen i grupper i forskellige lokaler. Det bliver godt. Når du har fundet dit lokale og din gruppe - ja, så skal du begynde at arbejde med dokumentet "2E. Romantikkens natursyn. Opgaver til modul 3". Se, hvilken gruppe, du er i - og se, hv 2E. Romantikkens natursyn. Opgaver til modul 4.docx description Vi arbejder igen i grupper i forskellige lokaler. Det bliver godt. Når du har fundet dit lokale og din gruppe - ja, så skal du begynde at arbejde med dokumentet "2E. Romantikkens natursyn. Opgaver til modul 4". Se, hvilken gruppe, du er i - og se, hv 2E. Romantikkens natursyn. Opgaver til modul 5.docx description Vi arbejder igen i grupper i forskellige lokaler. Det bliver godt. Kære alle elever i 2.gArrangementet med CPH:Dox foregår i Bremen Teater der ligger på adressen Nyropsgade 39, 41 (ikke langt fra Vesterport Station). I skal møde kl. 7.45, for visningen starter kl. 8.00. Der bliver en kort pause undervejs, men husk a
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	12. Storbyen Formål At få kendskab, hvordan kunst og litteratur er præget af den moderne storby i det 20. hundrede med særlig fokus på modernitetserfaringen, den tidlige modernisme (ekspressionisme og surrealisme). Desuden kom vi også ind på eksistentiel modernisme (1950’erne og 1960’erne) og sidegademodernisme (1980’erne). Generelt gav forløbet derfor eleverne indblik i storbyen som tema og modernisme som udtryk og kunstform. Materiale ”Storbyen” in: Dansk og historie. Provins og storby og derimellem, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2018 ”Hvad er modernisme?” (uddrag), Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011, s. 20-25 Avantgarde og ideologisk realisme 1915-1945: Tom Kristensen (uddrag) in: Litteraturportalen, Systime, iBog, Første udgivelsesår 2013 ”Modernismens grundlag og Den eksistentielle modernisme: Eksistens og absurditet in: Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser, Systime, iBog ”Fattig-firserne og modernisme (1980-1990)” in: Brug litteraturhistorien, iBog, Systime Jan Sonnergaard, Bananfluerne (2003) Emil Bønnelycke, ”Aarhundredet” (1918) (uddrag) Rudolf Broby-Johansen, "Odalisk skønhed" (1922) (uddrag) Tom Kristensen, ”Det blomstrende slagsmål” (1920) Yvan Goll, Eurobacillen (1927) (uddrag) Peter Seeberg, ”Stilladset” (1962) Michael Strunge, ”Plasticsolen” (1981) 80 ns.
Indhold	Kernestof: Natur i dansk. Opgaver til modul 6.docx description Du skal arbejde selv, fordi jeg er i Normandiet på Erasmus+-tur med skolen. Du må gerne arbejde derhjemme. Du skal svare på alle opgaverne i dokumentet "Natur i dansk. Opgaver til modul 6". Vi gennemgår jeres arbejde sidste gang (da I havde arbejde-selv modul). Og så skal I forberede jer, genlæse noter osv., så I er klar til prøven på fredag. Vi afholder prøve. Storbyen. Modul 1.docx description Vi begynder nyt forløb om storbyen. Det bliver stort. Storbyen. Modul 2.docx description Vi arbejder igen i grupper i forskellige lokaler. Det bliver godt. Storbyen. Modul 3.docx description Hvad er modernisme. Auring og Svendsen, Realismer, modernismer, Systime, 2011.pdf description Storbyen. Modul 4.docx description Storbyen. Modul 5.docx description Yvan Goll, Eurobacillen, 1927.pdf description Hej 2E! Vi er i fysik og fysik-auditoriet. Se, hvor din gruppe skal være. Storbyen. Modul 6.docx description Da vi kun kan være i biologi-lokalet, mødes vi alle der. Storbyen. Modul 7.docx description Vi mødes alle i biologi-lokalet. I dag skal man arbejde individuelt. Vi gennemgår teksten kl. 14.50.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	13. Dokumentarfilm Dokumentarfilm Formål Formålet er at lære om dokumentarfilms fokus, formål og genre. Dokumentarfilm er betegnelsen for et bredt spektrum af film, der kan se meget forskellige ud, men som har ambitionen om at dokumentere virkeligheden. Relationen til virkeligheden og til det faktuelle spiller en helt afgørende rolle i dokumentarfilmen og for vores forventninger til disse film. Selvom dokumentarfilmen har en særlig ambition om at dokumentere virkeligheden, er der ikke et krav om, at dokumentaren - som f.eks. en nyhedsudsendelse - skal være fuldstændig neutral og objektiv. Nok henter den sit stof fra virkeligheden, men det er karakteristisk, at den præsenterer stoffet ud fra en personlig eller subjektiv vinkel: Den er en "kreativ bearbejdning af virkeligheden" (John Grierson). Det betyder ikke, at instruktøren kan behandle virkeligheden, som han eller hun vil. Dokumentarfilm hører under faktagenren. Når vi ser en dokumentarfilm forventer vi og har tillid til, at den er forpligtet på virkeligheden, og at de fakta den præsenterer os for kan dokumenteres. Dokumentarens undergenrer: - den dybdeborende - den observerende - den deltagede - den refleksive - den poetiske - den dramatiserede Materiale “Kreativ bearbejdning af virkeligheden” in: Larsen, Håndbog til dansk, iBog, Systime ”Dokumentarfilmstyper” in: Larsen, Håndbog til dansk, iBog, Systime “Filmiske virkemidler” in: Larsen, Håndbog til dansk, iBog, Systime ”Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv” in: Larsen, Håndbog til dansk, iBog, Systime Hvad er en dokumentarfilm? Genrer – citater: Lance Armstrong - Cycling's Greatest Fraud in History – Documentaries: https://www.youtube.com/watch?v=QNP7CeVc3c4 Med døden til følge: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-doeden-til-foelge (0:0-7:05) Super Size Me (2004) [Trailer]: https://www.youtube.com/watch?v=GRPSeVyrd68 Brøgger, Det røde kapel: https://www.youtube.com/watch?v=1aQRC_4LheY Truls Lie, The Seduced Human - Jørgen Leth and Haiti (2013): https://www.youtube.com/watch?v=smYakG2Nsmw Jørgen Leth: JEG ER LEVENDE – Søren Ulrik Thomsen, digter Uddrag (5:19 min): http://www.soerenulrikthomsen.dk/sut/diverse/levende-billeder/jeg-er-levende.html Længere citater: Armadillo (00:00-05:10) https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/armadillo Hele dokumentaren: Dalgaard, Kandis for livet (2021) (5. værk) Prøve (vi endte med at lave sammen I klassen): DR3, “12-tal til salg” (2018) (00:00-04:56) Ca. 50 ns.
Indhold	Kernestof: Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv. Håndbog til dansk.docx description Dokumentarfilmtyper, Håndbog til dansk, iBog, Systime.docx description NB! Vi begynder modulet til morgensamlingen. Vi mødes i FYSIK, når morgensamlingen er slut. Kreativ bearbejdning af virkeligheden, Håndbog til dansk, iBog, Systime.docx description Vi begynder timen med, at ALLE i 3E laver mini-fremlæggelser - her er det, I skal forberede: Filmiske virkemidler som lektie med navne.docx description Armadillo Ingen lektier. Andrea og Emilie fremlægger de noter om de seks dokumentarfilmstyper, som I lavede sidste gang. Vi fortsætter quizzen: vi så klip fra den observerende, deltagende og dramatiserende dokumentarfilm - men kan vi mon gætte de sidste tre? Kandis for livet Kandis for livet. Gruppearbejde.docx description Vi gennemgår arbejdet med "Armadillo". I skal fremlægge: Makkerpar og grupper i 3E august 2025.docx description Vi fortsætter med at se "Kandis for livet". NB! Husk noget at skrive med, så I kan tage noter undervejs! Vi ser dokumentarfilmen færdig. Alle grupper får lidt tid til at mødes og gøre deres fremlæggelser færdige. I fremlægger dernæst jeres arbejde med "Kandis for livet". I skal fremlægge for hinanden i de to store 'hovedgrupper', jeg har sat jer i... Dokumentarfilm. Tekst 1.mp4 description Prøve til dokumentarfilm.docx description NB! Husk at tage høretelefoner med! For...
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	14. Autofiktion Autofiktion Formål At lære om forholdet mellem fiction (skønlitteratur) og fakta (selvbiografi) og mellem offentligt og privat og personligt (er teksten bearbejdning af sine tematikker almengyldige?) og privat (er teksten bearbejdning af sine tematikker for private og for subjektive?). At lære om nyere tids litteraturs tendens til at lade liv og værk smelte sammen (dobbeltkontrakten – det er ’uafgørligt’, om det man læser, er sket eller ej). Forståelse af mediernes rolle i moderne kulturformidling og reception af bogen som vare. Forløbet arbejdede med autofiktion, herunder fiktions- og faktakoder; vigtige begreber er fakta, fiktion, dobbeltkontrakt, hovedstol, selviscenesættelse, traumelitteratur, og mediernes rolle i det moderne samfund. Vanskelighederne i at skelne mellem fakta og fiktion, mediernes rolle, ikke mindst de sociale medier, og individets selviscenesættelser kan siges at være nøgleproblemer i dag. Materiale Liv Helm, Med hjertet i hånden, Gyldendal, 2024, s. 69-73, 93-94, 98-102 Felix Thorsen Katzenelson, ”Jeg har delt alle hemmeligheder og fundet ud af, hvad der sker, når man gør det”, Politiken, 14. april 2024 (uddrag) Klaus Rothstein, ”Genresnobberi”, Weekendavisen, 4. maj 2024 Liv Helm, ”Hvem er en genresnob?”, Weekendavisen, 17. maj 2024 Romer, Den som blinker er bange for døden, 2006 (uddrag) Georg Græsholt, ”Åbent brev til Romer”, Weekendavisen, 02.02.2007 A. Bechdel, Af ”Bedemandens datter” (2006) O. Burkeman, ”At afklædt liv”, The Guardian, 16.10.2006 [oversat af Silas Ebert fra http://www.theguardian.com/books/2006/oct/16/biography.oliverburkeman] Claus Beck-Nielsen, Claus Beck-Nielsen. En biografi (1963-2001), 2003 Robert Olsen, ”Hvor mange wannabees går der på en hjemløs?, ”Information, 05.03.2001 Christian Lund, ” Nielsens hvirkelighed”, Information, 12.03.2001 Christina Hesselholdt, Af ”Hovedstolen”, 1998 (uddrag) Carsten Andersen, Af ”Barndom i billeder”. Interview med Christina Hesselholdt, Politiken, 1998 Prøve: Yahya Hassan, BARNDOM (2013) Yahya Hassan, DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR (2013) Interview Med Hassan i Politiken: "Jeg er fucking vred på mine forældres generation" (2013) (uddrag) Selvvalgt autofiktiv roman (6. VÆRK)
Indhold	Kernestof: Vi begynder et nyt forløb om 'autofiktion'. Ja, hvad er det? Det bliver klart i løbet af timen... Hvad er autofiktion.pptx description Åbent brev til Romer.docx description Læs et selvvalgt autofiktivt værk og lav et talepapir.docx description Faktakoder og fiktionskoder.docx description Lektier: Romer, Den som blinker er bange for døden Bechdel, Bedemandens datter.pdf description Burkeman, At afklædt liv. Interview med Alison Bechdel.pdf description Claus BeckNielsen. En biografi.pdf description Hvor mange wannabees går der på en hjemløs + Nielsens Hvirkelighed.docx description Autofiktion, gruppearbejde.docx description Ingen lektier i dag. ...Vi fortsætter arbejdet med autofiktion. I får 45 mimutter til at færdiggøre jeres fremlæggelser - og så skal I fremlægge! Fremstillingsformer - fortællemåder og fortællenu.docx description Lektie: Læs uddraget af "Hovedstolen". Uddraget består af tre tekststykker eller 'scener' (Månestrålesofaen, Badekarret og skridt). Kort time pga. morgensamling. Opsamling af jeres arbejde med Christina Hesselholdt.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	15. Essays Essay Formål Formålet med forløbet er dels at lære om den åbne, reflekterende, undersøgende, personlige og kreative genre, som essayet er, og at træne eleverne i genren den reflekterende artikel. Materiale Birgitte Therkildsen, Essay – dansk i dybden, Gyldendal, 2013, s. 3-12, 24-26, 30-31 Oversigt over stilistiske virkemidler Oversigt over ”den personlige stemme” Michel de Montaigne, Af ”Essays” (1580) Caroline Albertine Minor, ”Forlovelsen”, Atlas Magasin (25.08.2021) Søren Ulrik Thomsen, ”Farvel og tobak til tekstens stof” (uddrag) (2001) Georg Orwell, Hyldest til Catalonien (uddrag) (1938) Anna Haargaard Olsen, ”Lakridsbånd” (2013) Karl Ove Knausgaard, ”Den brune hale” (2012) (VÆRK) Begreber Forsøg Refleksion Associativ Undren Tanker Følelser Kreativitet Subjektivitet Sanser Afsæt Flere planer: Det konkrete plan Det abstrakte plan Det erindrede plan Neutral stil – stilens nulpunkt Kliché Konnotation – medbetydning Retoriske og stilistiske virkemidler Semantisk skema Humor-begreber: overdrivelse, underdrivelse, ironi, sarkasme, selvironi, dobbeltbetydninger, tvetydigheder, homonymer, tre teorier om humor: Overlegenhedsteorien, forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien Ca. 100 ns.
Indhold	Kernestof: Om essayet som genre. Langdahl, Essayet, 2014.pdf description Lektie: Medbring den autofiktive bog, I er i gang med at læse! Vi bruger 45 minutter på at lære noget i det nye forløb om essays - og 45 minutter på at læse i vores dejlige autofiktive bøger. Husk at medbringe din bog! Københavns museum, udflugt, 3E.docx description Hej 3E! Vi skal på museum - Københavns museum, der handler om storbyen København. Vi tager afsted, fordi vi både har haft forløb om Velfærdsstaten og Storbyen: Museet vil give jer mere viden om begge dele. Vi mødes kl. 14.15 uden for museet. Adressen Tekstens stemme og brugen af stemmer.pdf description Uddrag af Camus, Den fremmede, med fokus på stemmen.docx description Lektie: 📚 3E. Fremlæggelse i autofiktion.docx description Stil og prøve tilbage...og så er det BOGKLUB! Alle skal have læst deres autofiktive bog til i dag! Arbejdsspørgsmål til Caroline Albertine Minor, Forlovelsen.docx description Caroline Albertine Minor, Forlovelsen.docx description Oversigt over stilfigurer.docx description I dag skal vi arbejde med essayets opbygning. Komposition. Textanalyse.docx description Den personlige stemme og øvelse om afsættet.docx description Øvelse - skriv en erindring om en kropslig oplevelse.docx description De 5 råd. Sådan skriver du en god debatterende artikel.docx description De 7 råd. Sådan skriver du en god reflekterende artikel.docx description De 5 råd. Sådan skriver du en god analyserende artikel.docx description Lektie: "Den personlige stemme og øvelse om afsættet" - alle øvelserne skal være lavet PÅNÆR den sidste øvelse, hvor I skulle skrive en kort tekst. Orwell, Hyldest til Catalonien.pdf description Opgaver 3E DA, 30.10.2025.docx description Da jeg er syg i dag, skal I arbejde selv. Vi gennemgår arbejdet næste gang. Vi gennemgår jeres arbejde fra sidste uge. Og så skal vi arbejde videre med forskellen på KONKRET og ABSTRAKT plan. MartinAHansen, Roden, 1953.pdf description Blixen, Livets veje.pdf description Ursula K. le Guin, Konens historie, 1982.pdf description I dag skal vi arbejde med at skrive overraskende på en kreativ måde. I dag vil der være skrivedag. I har tidligere skrevet på en lille kreativ tekst om en selvvalgt kropslig oplevelse, der som minimum skulle rumme 1) en konkret indledning ("afsættet"), 2) et abstrakt afsnit, og 3) en tilbagevenden til et konkret afsni Skriv en erindring om en kropslig oplevelse både på konkret og abstrakt plan.docx description En ny virkelighed (37-49) Jeg har rettet op uploadet jeres terminsprøve. Læs mine kommentarer igennem - som I kan se under 'opgaver', skal I genaflevere terminsprøven, dvs. forsøge at forbedre den. I får mulighed for at stille spørgsmål til dette i begyndelsen af dette modul. Den videnskabelige basismodel Formalia i SRP.docx description SRP i dansk og historie.pptx description I dag skal I lave en elevtrivlsesmålingsundersøgelse - og bagefter skal vi tale om SRP. Ja, jeg prøver at tale med jer om, hvad SRP'en rummer, og hvilke krav I skal opfylde, når I skriver den. Den handler om SRP'en som akademisk opgave. Hvad er et SRP.docx description Essay om kroppen.docx description Francesca Woodman, Uden titel, 1980.docx description Pia Tafdrup, Skod, 1986.docx description I skal skrive videre på jeres tekster om en kropslig oplevelse...faktisk skal teksten i dag blive til et færdigt essay. Gode råd til kreativitet i essayet.docx description Oversigt over stilfigurer...retoriske eller litterære.docx description Vi afslutter vores forløb om essayet i dag. Alle skal have skrevet det essay, I arbejdede med sidste gang, færdigt. Grupper til arbejde med essay om kroppen.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	16. Eksamentræning 16. Eksamentræning
Indhold	Kernestof: Herman Bangs journalistiske og litterære fortællinger \| Litteraturens genveje Begreber i dansk. Den store oversigt.docx description Godt nytår, 3E! I dag skal vi tale om jeres genaflevering af terminsprøven...og så skal vi igang med at arbejde med eksamenstræning. Hvis dansk udtrækkes til sommer, skal vi i 3E være KLAR! Bang, Branden.docx description Hvordan laver jeg et talepapir til den mundtlige eksamen i dansk.docx description Lektie: Læs prøveeksamenssættet med forløbet "Kunsten at tale godt". Hvis du vil være ekstra godt forberedt kan du lave øvelsen også, dvs. lave en analyse og fortolkning derhjemmefra. Men I får også tid til at arbejde med teksten og talepapiret herov 3E, eksamensøvelser. Serier.docx description DRTV - Forbrydelsen Lectio - Elevfeedback Afsnit Vi træner fremlæggelse af talepapir om serier - og gennemgår prøveeksamenssættet om "Forbrydelsen" sammen bagefter. Så er der eksamenstræning i det moderne gennembrud. Læs opgaven og teksterne som foreberedelse til arbejdet med dem. Husk også at genlæse dine noter til det moderne gennembrud - og måske har du endda noter til Pontoppidan? 3E, eksamensøvelser. Det moderne gennembrud.docx description H.A. Brendekilde, Udslidt, 1889.pdf description Pontoppidan, En stor Dag-OCR.pdf description Lektie: Læs eksamensprøve-teksterne om Velfærdsstaten. Du har garanteret noter til begge tekster, du skal analysere - find disse noter! Læs dem! Medbring dem! 3E, eksamensøvelser. Velfærdsstaten.docx description Aksildsen, Et dejligt sted, 1996.pdf description 3E, eksamensøvelser. Samtaler.docx description Supergruppen Mathilde B, Karoline, Andrea og Liva præsenterer deres gode arbejde med samtale-spørgsmålet, vi arbejdede med sidste tirsdag! Sammenfatning af evaluering i 3E, d. 2.2.2026.docx description 3E, eksamensøvelser. Myter og eventyr.docx description Weitze, Biller.pdf description 3E, eksamensøvelser. Kampagner.Noter.docx description 3E, eksamensøvelser. Kampagner.docx description 3E, eksamensøvelser. Journalistik.docx description 3E, eksamensøvelser. Natur.docx description Husk at. Vejledning til den skriftlige eksamen i dansk.docx description Tekst_1b-15777.pdf description Tekst_2-15778.pdf description Tekst_3a_og_3b-15779.pdf description Tekst_4a_og_4b-20772.pdf description Tekst_5b_5d_5e-15780.pdf description Frida Isberg, Fingre.pdf description Gruppearbejde om terminsprøve i 3E foråret 2026.docx description NB! Se, hvilket lokale du skal være i - og se, hvad din gruppe skal tale om ved at åbne dokumentet "Gruppearbejde om terminsprøve i 3E foråret 2026"... De 5 råd. Sådan skriver du en god analyserende artikel.docx description De 5 råd. Sådan skriver du en god debatterende artikel.docx description De 7 råd. Sådan skriver du en god reflekterende artikel.docx description 3E, eksamensøvelser. Storbyen.docx description Svømmestjerner.mp4 description 3E, eksamensøvelser. Dokumentarfilm.docx description Vi arbejder med dokumentarfilm (se klippet derhjemme - og download det, så du har det på din computer, så du ikke er afhængig af skolens internet) Hvordan laver jeg et talepapir til den mundtlige eksamen i dansk (1).docx description I får stil tilbage. Og så bruger vi tid på at samle noter sammen til autofiktionsforløbet. Dansk stil. Hvad skal man kunne.docx description Sidste dansktime i 3E. Der vil være spørgetime - så hvis der er noget i den skriftlige eller mundtlige eksamen, du er i tvivl om, er det nu, du skal stille spørgsmål.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb