|
Titel
5
|
København i 1700- og 1800-tallet
Dette forløb falder i to dele: Det første har fokus på 1700-tallets København. Anden del handler om 1800-tallets købennhavn, men i høj grad også om industrialisering, urbanisering, de store politiske ideologiers fremvækst og sammenhængen med byudvikling og det moderne samfunds fremvækst.
I forløbet om København i 1700- og 1800-tallet har eleverne arbejdet med hovedstadens sociale, økonomiske og kulturelle udvikling under enevælden med særligt fokus på byliv, levevilkår, magtforhold og urbanisering og byhistorie. Forløbet har kombineret historiske fremstillinger, kildeanalyser af både malerier, men også byrum, samt barokkens arkitektur og kongemagtens/ enevældens selviscenesættelse i blandt andet Vor Frelser Kirke på Christianshavn.
Eleverne blev introduceret til enevældens samfund gennem læsning af uddrag fra I-bogen: Enevældens København og ikke mindst ”Gjeddes eleverede kort” som en indgang til at arbejdede med, hvordan kongemagten organiserede og kontrollerede samfundet i 1700-tallet og satte sit præg på udformningen af hovedstaden. Specifikt har vi arbejdet med enevældens styreform, sociale hierarkier og forholdet mellem stat, kirke og borgere. I forlængelse heraf undersøgte eleverne Københavns udvikling som handels- og administrationsby.
Vi arbejdede med hverdagsliv og sociale forhold i byen gennem læsning af uddrag fra Hundemordet i Vimmelskaftet. Eleverne analyserede beskrivelser af byens befolkning, fattigdom, kriminalitet, støj, tiggere og sociale konflikter i 1700-tallets København. Gennem arbejdsspørgsmål og fælles diskussioner arbejdede eleverne med at forstå levevilkår og sociale spændinger i den voksende storby. Desuden arbejdede klassen med remediering af uddraget fra Hundemordet i Vimmelskaftet som blev omskrevet eller remedieret til henholdvis Et læserbrev fra 1801, en skillingsvise, en satiretegning, en billedcollage, en øjenvidneberetning fra en Københavner i 1700-tallet.
Forløbet omfattede desuden begrebet merkantilisme og økonomisk politik under enevælden, herunder statens regulering af handel og økonomi samt overgangen fra merkantilisme til frihandel. Der blev lagt vægt på sammenhængen mellem økonomisk politik, kolonihandel, byudvikling og statsmagt og vi forbandt dermed udviklingen i København med Danmarks kolonihistorie, som vi arbejdede med i 1. g (DHO).
Som en central del af forløbet deltog eleverne i en byvandring på Christianshavn, hvor de arbejdede med byens historiske udvikling, arkitektur og funktion under enevælden.
Eleverne holdt elevoplæg om udvalgte steder og arbejdede med historiske spor i byrummet. I forbindelse med byvandringen besøgte klassen Vor Frelsers Kirke, hvor der blev arbejdet med barokkens arkitektur og kirkens funktion som repræsentation af enevælden og kongemagten. Eleverne undersøgte blandt andet kirkens udsmykning, symbolik og placering i byen som udtryk for magt, religion og statens selvfremstilling i 1700-tallet.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med historisk metode, kildeanalyse og historisk formidling. Der er arbejdet både individuelt og i grupper med tekstanalyse,
arbejdsspørgsmål, elevoplæg og mundtlig formidling i forbindelse med byvandringen.
I anden del af forløbet om industrialisering, arbejderbevægelse og politiske ideologier i Danmark i slutningen af 1800-tallet har eleverne arbejdet med de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af industrialiseringen samt fremvæksten af den danske arbejderbevægelse. Forløbet har haft særligt fokus på historisk metode, kildeanalyse og skriftlig fremstilling.
Eleverne arbejdede indledningsvist med industrialiseringens betydning for bysamfundet og udviklingen af en voksende arbejderklasse. Med udgangspunkt kapitlet om industrialisreing i Danmarkshistorie i et globalt perspektiv af Ebbe Kühle undersøgte eleverne byproletariatets levevilkår, urbanisering, fattigdom og fremvæksten af en arbejderklasseidentitet. Der blev arbejdet med sammenhængen mellem industrialisering, sociale vilkår og organiseringen af arbejderne i fagforeninger og politiske bevægelser.
Et centralt element i forløbet var arbejdet med kilder fra Københavns Stadsarkiv om Peder Madsens Gang. Eleverne arbejdede gruppevis med historiske kilder, der belyste leveforholdene i de københavnske arbejderkvarterer i slutningen af 1800-tallet. Gennem analyser af beskrivelser, samtidige beretninger og statistisk materiale arbejdede eleverne med historisk kildekritik, afsenderforhold, tendens og brugbarhed. Der blev lagt vægt på at undersøge, hvordan kilderne kunne anvendes til at belyse arbejderklassens levevilkår, sociale problemer og samtidens syn på fattigdom og urbanisering. Eleverne fremlagde deres analyser mundtligt og diskuterede i fællesskab kildearbejdets muligheder og begrænsninger.
Forløbet omfattede desuden arbejdet med de politiske ideologiers fremkomst i 1800-tallet. Eleverne læste om liberalisme, konservatisme, socialisme, revisionisme/socialdemokratisme og socialliberalisme og arbejdede med, hvordan ideologierne kan forstås som reaktioner på industrialiseringens samfundsforandringer. Der blev arbejdet med centrale begreber og ideologiske forskelle samt forbindelsen mellem samfundsudvikling og politisk organisering.
Som en væsentlig del af forløbet udarbejdede eleverne en skriftlig historieopgave om den danske arbejderbevægelses opståen. I opgaven arbejdede eleverne med historisk problemformulering med problemstillinger på de tre taksonomiske niveauer; redegørelse, analyse og diskussion. Centralt i arbejdet var selvfølgelig anvendelsen af historiske kilder, kildeanalyser, kildekritiske overvejelser og sammenhængen mellem industrialisering, arbejderbevægelse og politiske ideologier. Eleverne arbejdede procesorienteret i grupper med vejledning, fælles feedback og fordeling af arbejdsopgaver.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, kildekritik, historisk argumentation og skriftlig formidling. Der er desuden arbejdet med mundtlig formidling gennem gruppefremlæggelser og fælles diskussioner af historiske problemstillinger
|