|
Titel
9
|
9. Naturen i historien
Formål
Formålet med forløbet er at give et makrohistorisk indblik i verdenshistorien med særlig vægt på økohistorie og samspillet mellem mennesker og natur, der har præget menneskets påvirkning af udviklingen af livet på Jorden op til tiden i dag (den antropocæne tidsalder).
Forløbet tager udgangspunkt i historikeren Alfred Crosby og især biologen Jared Diamonds økohistoriske indsigter, der undersøger forandringer i verdenshistorien ud fra geografiske og biologiske drivkræfter.
Ifølge Diamond udspringer store teknologiske forskelle i geografiske forudsætninger. Forløbets grundlæggende spørgsmål er: Hvor stammer verdens ulighed fra? Hvorfor ser verden ud som den gør i dag?
Forløbet har koncentreret sig om forskellen på de tre overordnede samfundstyper i menneskelighedens historie: Jæger- og samlersamfundet, landbrugssamfundet og industrisamfundet. Forløbet har udover den agrare revolution og et stort fokus på de tidligste civilisationer og romerrigets storhed og fald (som kan forstås udfra klimamodeller, vulkansk aktivitet og epidemiudbrud) også skitseret Vestens dominans de seneste 500 år med opdagelserne, den videnskabelige revolution og den industrielle revolution, herunder forbindelsen mellem den industrielle revolutions vækst og nutidens rige og forurenende forbrugersamfund i Vesten (og resten af den globaliserede verden).
En rød tråd i forløbet har været Jared Diamonds økohistoriske teori om, at årsagen til nutidens globale ulighed skal findes i geografiske tilfældigheder og biologiske forhold, der er uden for menneskets kontrol (’geografisk held’), fx var det lettere at dele og udbrede afgrøder på samme klima- og breddegrader (jf. Eurasiens ”horisontale” form (øst-vest akse) modsat de amerikanske kontinenters form – nord-syd akse).
Diamonds teori indebærer, at de samfund der havde adgang til velegnede afgrøder og dyr (først Mellemøsten og senere Europa), der kunne tæmmes til husdyr, havde bedre mulighed for at skabe overskud til at skabe avanceret civilisation med højtudviklet teknologi og vidensniveau, hvis videreudvikling yderligere forstærkede uligheder (’feedback’-mekanismer). At visse folk fx havde dyr i deres nærhed, der kunne tæmmes, gjorde yderligere, at disse folk levede med disse dyr, fik deres sygdomme og udviklede immunitet, hvilket andre folk ikke gjorde, hvilket eksempelvis blev katastrofalt for de indfødte i Amerika.
Metodisk har forløbet vist, at Diamonds teori rummer en mulighed for at beskrive de store udviklingslinjer i verdenshistorien på en samlende måde, men at Diamonds teori kan kritiseres for at være deterministisk og generaliserende (”struktur”-perspektivet), dvs. at den ikke regner den menneskelige frihed og selvstændige handlekraft for betydningsfuld (”aktør”-perspektivet), og desuden kan teorien kritiseres for ikke i højere grad at medtænke andre årsager til verdenshistoriens drivkraft som fx sociale, politiske eller religiøse årsager. Diamonds teori kan også kritiseres for ikke at have blik for udbytning af ikke-europæiske folk (fx under Imperialismen) og for at have svært ved at se andre civilisationers ’egen-værdi’.
Indholdsbegreber
Nomader, jæger, samler, landbrugsrevolutionen, velegnede planter og afgrøder, tamdyr, by og civilisation: Arbejdsdeling og specialisering og hierarki, slaver, bønder, krigere, tidlige højkulturer, fx Mesopotamien, oldtidens Ægypten, Grækenland, Romerriget, Opdagelserne, The columbian exchange, Renæssancen, Den videnskabelige revolution, kolonisering, industrialisering, urbanisering, imperialisme, biologisk racisme, ”Den hvide mands byrde”, social darwinisme: survival of the fittest, global ulighed, det antropocæne, klimaforandringer, globalisering.
Materiale
Jared Diamond, ”Guns, Germs and Steel” (1:3) National Geographic-dokumentar
Skema over ultimative årsager til den eurasiske teknologiske udvikling (Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 99)
”Historie og naturvidenskab”, ”Historie og naturgrundlaget”, ”Fernand Braudel: Geografisk historie” og ”Jared Diamond: Økohistorie” in: Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus, 2013, s. 130-135
”Kulturens, klassekampens og epidemiernes oprindelse – Den store landbrugsrevolution i stenalderen s. 9-16 in: ”Thiedecke, Alle tiders mad – Mad, historie og samfund fra istid til nutid, 2015
”De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten” in: Grubb, Overblik. Verdenshistorie i korte træks, 2005, s. 7-15
Ancient Mesopotamia 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=xVf5kZA0HtQ
Ancient Egypt 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=hO1tzmi1V5g
Ancient Greece 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=6bDrYTXQLu8
Ancient Rome 101 | National Geographic
https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg
Monty Python, “What Have The Romans ever done for us?” (Life of Brian)
https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ
Intrigued Mind, “How Rome Shaped the Modern World”
https://www.youtube.com/watch?v=7qTbPt-s4os
”Romerrigets begyndelse og slutning – og lidt af det imellem” in: Kristian Jepsen Steg, På sporet af romerriget, L&R, 2015 s. 6-11
”Årsager til Romerrigets undergang” in: Historieportalen, Systime, iBog
”Den romerske varmeperiode” in: Frankopan, Den foranderlige klode, Kristeligt Dagblads Forlag, 2023, s. 188-193
DRTV - Civilisationernes storhed og fald: Epidemiernes rasen (2022)
”Den Sorte Død” in: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, iBog
Lars Henriksen, ”Dødelig epidemi skabte istid”, Kristeligt Dagblad, 12. august 2009
”Spanierne i Amerika” in: Andersen et al., Idéhistorie, Systime, 2022, iBog
Thomas Hariot, ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” (1590)
”Konsekvenserne af mødet” in: Grubb et al., Europa og de andre, 2012, s. 86
Oversigt over ”The columbian Exchange”
”Verdenskort over ændringer i Europas økonomiske og erhvervsmæssige ”Geografi”” (Thiedecke, Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 83)
The Columbian Exchange: Crash Course World History #23: https://www.youtube.com/watch?v=HQPA5oNpfM4
Megan Gambino, “Alfred W. Crosby on the Columbian Exchange”, The Smithsonian Magazine, 4.10.2011: https://www.smithsonianmag.com/history/alfred-w-crosby-on-the-columbian-exchange-98116477/
Scientific Revolution: Crash Course European History #12
https://www.youtube.com/watch?v=w70BkCqgyyI
”Renæssance – hvad er det?” og ”Det ændrede verdensbillede – fra geocentrisk til heliocentrisk” s. 9-10 og s. 178-181 in: Danielsen og Knudsen, Renæssancen – da mennesket kom i centrum, 2013
”Ny teknologi - og nyt verdensbillede” og ” Den naturvidenskabelige revolution” in: Peder Meyhoff et al.: Teknologihistorie, ibog, Systime, 2022
Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 269-273, 289, 292-293
Simple History, The Industrial Revolution (18-19th Century):
https://www.youtube.com/watch?v=xLhNP0qp38Q
”Hvorfor var England først?” in: Industrialiseringen, Systime, iBog
Oversigt over Europas industrialisering (1840-1890)
Arnold Toynbee, Lectures on the Industrial Revolution in England (1884) (uddrag)
Eric Hobsbawm, The Age of Revolution (1977) (uddrag)
”Den europæiske imperialisme” in Bryld, Civilisationernes verdenshistorie, 2017, s. 155-158
Berlin 1885 (uddrag) – fransk dokumentar om berlinkonferencen og opdelingen af Afrika 1884-5.
”Racismens historie” (3) (klip om Fristaten Congo,15:00-24:29), britisk dokumentar fra 2007
Erobring og rædselsregime” (uddrag) in: Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide, iBog, Systime, Første udgivelsesår 2016
Tim Marshall, ”Afrika” s. 114-118 in: ”Fanget af geografien. Ti kort der forklarer verden” (2015)
”Kulturmøder” in: Schou og Rostgaard, Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010
Birthe Pedersen, ” Mennesket er blevet en ødelæggende kraft på linje med vulkaner og meteornedslag” Kristeligt Dagblad, 10.08.15
Oliver Burkeman, Jared Diamond: ‘Humans, 150,000 years ago, wouldn’t figure on a list of the five most interesting species on Earth’, The Guardian, 24.20.2014
Prøveeksamen
1. ”Skema over ultimative årsager til den eurasiske teknologiske udvikling” (Jared Diamond, Vejen til verden af i dag (eng. Guns, Germs and Steel), 2002 (1997), s. 99)
2. Isotopratio-profiler for perioden 1000 f.v.t.-1000 e.v.t. fra tre forskellige steder i Italien (Frankopan, Den foranderlige klode, Kristeligt Dagblads Forlag, 2023, s. 189)
3. Thomas Hariot, ”En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia, om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde” (1590)
4. Europas industrialisering (1840-1890)
5. Cecil Rhodes, ”Den britiske race” (1877)
6. Interview med Jared Diamond (2014) (Oliver Burkeman, Jared Diamond: ‘Humans, 150,000 years ago, wouldn’t figure on a list of the five most interesting species on Earth’, The Guardian, 24.20.2014)
Udflugt
Vi tog på Københavns Bymuseum og undersøgte byens udvikling, herunder geografiens betydning for København og udvidelsen i forbindelse med industrialiseringen.
|