Holdet 3E HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Clemensen
Hold 2023 HI/E (1E HI, 2E HI, 3E HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 DHO: Velfærdsstaten i Danmark
Titel 3 Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Renæssance og reformation
Titel 5 Enevælde og oplysningstid
Titel 6 Middelalder og korstoge
Titel 7 Det kommunistiske Kina
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Kort forløb om vikingetiden i Danmark, men mest af alt et forløb med fokus på det at lave en skriftlig historiske redegørelse og analyse som optakt til DHO.

Forløbet er en del af pensum under "middelalder og korstog".

Kilder:
Arendse og Thiedecke, 2003, ”De danske vikinger – samfund, kongemagt og togter, ca. 700-1050”, side 106-107

1. Widukind, "Om Harald Blåtands kristning", 900-tallet.
2. Adam af Bremen, "Om Harald Blåtands kristning",
3. Sigebert af Gembloux' beretning om Haralds dåb

Andre kilder:
1. Billede af Jelling monumenterne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Velfærdsstaten i Danmark

DHO-forløb om velfærdsstatens historie i Danmark. Eleverne har arbejdet med tre forskellige perioder i både dansk og historie, som også er rammerne for selve DHO-opgaven.

Perioderne er:
1. Mellemskrigstiden med fokus på socialreformerne, Kanslergadeforliget, den store arbejdsløshed mm.
2. Efterkrigstiden og velfærdsstatens 'guldalder', men også med fokus på oliekrisens økonomiske konsekvenser
3. Velfærdsstatens kriseår i 1990'erne og 2000'erne, samt konkurrencestatens indtræden.

Fokus har været på velfærden, og dermed ikke på det politiske bagtæppe.

Grundbøger:

Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 289-308.

Danmarkshistorien.dk, "Kanslergadeforliget"
Danmarkshistorien.dk, "Socialreformen af 1933"

Kilder:

"Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) i Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 309.

"Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne", i Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 311-312.

"K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934", fra www.danmarkshistorien.dk

Mogens Larsen og Erik Pagh: "Billedeblandet: Velstand og velfærd - vi tjener mere (1958)", fra Ibogen Grundbog til Danmarkshistorien.

"Statsminister Poul Hartlings (V) nytårstale 1. januar 1974", fra www.danmarkshistorien.dk

"Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)", i Inge Adriansen m.fl.: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration”, side 315-316.

"Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten (2011)", fra www.danmarkshistorien.dk

Nordjyske:"Historiker: Vi ser ned på arbejdsløse" (2015)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Renæssance og reformation

I dette korte forløb er der fokus på renæssancens nyskabelser inden for kunst, arkitektur og kultur såvel som inden for videnskab. Der arbejdes ligeledes med baggrunden for reformationen, dens særlige kendetegn og kritikpunkter, der fremførtes først og fremmest af Martin Luther.

Grundbøger:

Danielsen, Kim B. mfl.: "Fra Antikken til Reformationen", Gyldendal 2010. Side 185-204.

Gade, Hans-Kurt mfl.: ”Europas vej”, Munksgaard 1997. S 125-140


Kilder:

1. Giovanni Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed" (uddrag), (fra: Danielsen, Kim B. mfl.: "Fra Antikken til Reformationen", Gyldendal 2010)

2. Martin Luther: uddrag af "Luthers 95 teser, 1517", (fra: Winther, Jens: ”Reformation og modreformation” 1971)

3. Karikaturer (”Med Luther som sækkepibe” af Schoen, Erhard, omkring 1535 og ”Paveæslet i Rom” af Lucas Cranach den ældre, 1523)

4. Pietro Peruginos: ”Jesus overdrager nøglerne til apostlen Peter”, 1481-1482 (maleri)

5. Erasmus af Rotterdam: ”Dårskabens pris – 1509”, (fra: Winther, Jens: ”Reformation og modreformation” 1971)

6. Gallilei: "Brev til Kepler", 1610 (Aage Marcus, Livsanskuelse gennem Tiderne. Gyldendal, 1958.)

7. Martin Lither: ”Om den verdslige øvrighed og lydighedens grænse”, 1523, (uddrag af værk om statens rolle)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enevælde og oplysningstid

I dette forløb er der fokus på oplysningstidens tanker om blandt andet folkesuverænitet og enevælde, og hvordan disse spillede en aktiv rolle i 1700-tallets revolutioner. Formålet er derudover at perspektivere disse bevægelser til den danske grundlov, og hele diskussionen der ledte op til den borgerlige revolution i Danmark i 1800-tallet.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fra læreplanen (kernestof):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati og menneskerettigheder
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale

Grundbøger:
Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime 2008, side 205-211; 236-237
Adriasen, Inge m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal 2009, side 34-46
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til Europæiske integration”, Systime 2016, side 61-72

- Artikel om ”Danmarks Riges Grundlov”, 1849, danmarkshistorie.dk

Kilder:
- Uddrag af Kongeloven 1665
- Thomas Hobbes, ”Leviathan”, 1651 (uddrag), i Hans Fink m.fl.: ”Social ulighed”, systime, 1983, side 117-122.
- Voltaire: ”om religiøs tolerance”, 1761
- Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709
- John Locke, ”Om styreformen”, 1690 (uddrag), oversat af Niels Henningsen, Det Lille Forlag, 1996: ”Anden afhandling om styreformen”, side 107-110
- Franske valgbreve, ”Cahiers des doléances”, 1789, i Adriasen, Inge m.fl.: ”Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal 2009, side 76-77
- ”Ludvig d. 16. indkalder stænderne”, 1789, fundet i: Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime 2008
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder og korstoge

Klassen har arbejdet med middelalderen og korstogene. Der har været fokus på generelle træk ved middelalderen herunder bl.a.; klostervæsen, forholdet mellem kirken og kejsere og konger, selve begrebet middelalder og feudalisme. Samtidig har klassen arbejdet med korstogene som underemne til middelalderen, hvor vi bl.a. har set på årsager og konsekvenser af korstogene. Derudover har der været fokus på kulturmødet ml den muslimske og kristne verden.

Litteratur:

Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie", bind 1, Kapitel 5: Middelalderens Europa (uddrag)

Lars Peter Visti Hansen: "Korstogene : idé og virkelighed", s. 7-14, 47-54, 78-93, 136-138.

Kilder:
Fra Danielsen, Kim B. mfl.: "Fra Antikken til Reformationen", Gyldendal 2010.

Pave Urban II: Tale i Clermont om korstogene, 1095 (uddrag af udgave efter Fulcher af Chartres)

Usama ibn Munqidh: Om frankernes tolerance over for muslimerne

Usama ibn Munqudh: Om frankisk lægekunst


Andre forfattere.

1. Guibert af Nogent: Syn på korstoge, omkring år 1108 (uddrag fra Riley-Smith, L. & J.: The
Crusades - Idea and Reality 1095-1274 side 55)

2. Bernhard af Clairvaux: Brev om det andet korstog (uddrag fra Riley-Smith, J.: The Crusades, side 95)

3. Bernhard af Clairvaux: Brev om korstogene (Mayer, Hans Eberhard: The Crusades, side 34)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det kommunistiske Kina

Et forløb med udgangspunkt i et ikke-europæisk og ikke-vestligt lands historie. Den overordnede problemstilling lød – hvordan kunne Kina gå fra at være et forældet kejserrige til en økonomisk supermagt i det 20. århundrede?

Fokus på kinesisk tradition og selvforståelse, sociale oprør sideløbende med regionale konflikter, samt ideologiernes kamp (særligt maoisme over for liberalisme og kapitalisme). Holdet har i løbet af forløbet nærstudereret forskellige dele af Mao Zedongs politiske kampagner, så som ”de 1000 blomsters-kampagne”, ”Det store spring fremad”, samt den ”lange march” under kommunisternes kamp om magten.

Forløbet strækker sig tidsmæssigt fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag under Xi Jinpings ledelse.

Materiale:
"Forløb til historie 3 – Fra Nazisme og Holocaust til Kinas historie" (I-bog)

Kilder:
- ”Himlens Mandat", uddrag fra en tale holdt ved tiltrædelse af en ny konge i Zhou-kongedømmet.
“Vores endelige opvågning “– af Chen Duxiu, 1916
- "KONGZI OG VIGTIGHEDEN AF XIAOSHUN"
- “Om folkets demokratiske diktatur” – tale af Mao Zedong, 1949
- ”Erindringer fra kulturrevolutionen”
- “Den femte modernisering” (uddrag), artikel af Wei Jingsheng, 1978
- Deng Xiaoping: "Socialisme med særlige kinesiske træk"

Alle kilder er fundet i grundbogen "Forløb til historie 3 – Fra Nazisme og Holocaust til Kinas historie" (I-bog)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og andre folkedrab

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtlige præsentationer. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig

I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur, kilder og materiale i undervisningen

Artikler, kilder og øvelser fra Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS) undervisningswebside Folkedrab.dk
”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab ”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention ”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud ”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer ”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland ”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi ”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-september-1941
”Nürnberglovene”,
https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-og-holocaust
Elevøvelse ”Restriktioner og rettigheder”, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andre-folkedrab/elevoevelse-til
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten-0
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”, https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946” https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

I dette forløb ser vi på den romerske historie fra republikken over kejserdømmet til Romerrigets sammenbrud. Der vil være fokus på overgangen fra republikken til kejserdømmet, det politiske system, samfundsopbygningen og herunder familien og slaverne.

Litteratur

Grundbøger:

Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, side 37-67

Film:
Ridley Scott: ”Gladiator” (2000)

Kilder:
Fra grundbogen:
”Plutarch, om hærføreren Æmilius Pauluts triumftog -168”

”Af Afugustus’ politiske testamente”

"Polybius om romerne og karthagerne"
"Den græske taler Aelius Aristeides (117-181) om den romerske fred"
"Ofringsattest på papyrus fra Ægypten, 26. juni 249"
"Af Kejser Theodosius den Stores religøse lovgivning, 391"

Fra ”Fokus 1 – fra Antikken til Europæisk ekspansion” (2016)

1. Plinius den yngres breve, ”Slavernes slår deres herre ihjel”, 1. århundrede e.Kr.
2. Senecas breve, ”Slavernes – er de mennesker?”, 1. århundrede e.Kr.

Fra A. og J.Thiedecke, ”Ansigt til ansigt med romerne” (2000)

1. ”Petronius om gladiatorkampe”

Fra Poul Rude, ”Kirken under kejserne” (1970)

1. Breve omhandlende ”Trajans kristenforfølgelse 110-111”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer