Holdet 3F HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maria Dohlmann
Hold 2023 HI/F (1F HI, 2F HI, 3F HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Danske kolonihistorier og DHO
Titel 3 Holocaust og andre folkedrab
Titel 4 Den kolde krig og Murens fald
Titel 5 København i 1700-tallet
Titel 6 Industrialisering - økonomisk, socialt og politisk
Titel 7 Kina fra 1840 til 2025
Titel 8 Romerriget fra republik til kejserdømme
Titel 9 Demokrati, køn og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid

Vi lægger ud med en lille Intro til historie i gymnasiet +
Lille kildeøvelse med udgangspunkt i skolens facebookside.

Herefter tager vi fat i forløb om vikingetiden. Vi dykker ned i følgende emner: Vikingetogterne, vikingenes hverdagsliv, slaver, trelle, kvinders rolle og position i vikingetiden. Danmark som samler kongerige, handel og nydannelser, vikingeskibes udformning og funktion, vikingernes mytologi og tro. asatro og kristendom og sammenhængen mellem kristendom og storpolitik. Vi arbejder med kildernes til vikingetiden og afslutningsvis med vikingetiden som historiebrug i dannelsen af  den danske nationale identitet i både 1800-tallet og 1900-tallet.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danske kolonihistorier og DHO

Forløbet tager afsæt i den danske kolonisering af de vestindiske øer i 1700-tallet. Hvad var baggrunden for koloniseringen, hvem var hovedaktører, hvad var trekantshandlen. Desuden arbejdes med de slavegjordes forhold og vilkår på øerne, med forholdene på transporten over Atlanten. Vi arbejder med diskussionen om slavehandlen, slaveri, oplysningstid og menneskerettigheder overfor handlen med slaver: motiver og argumenter for og imod at opretholde slaveri og slavehandel.

Også tiden omkring 1900-tallet og forholdet til de danske kolonier behandles. Særligt dykker vi ned i koloniudstillingen i Tivoli i 1905 blandt andet med Victor Cornelins erindring om at være udstillet i Tivoli.

Desuden arbejder vi med nutidens historiebrug og kolonihistoriens repræsentation i nutiden: specifikt med Lars Løkke Rasmussens Nytårstale fra 2017 og diskussionen om mindesmærker og statuer i det offentlige rum og kollektiv erindring.

Anden del af forløbet fokuserer på Danmarks kolonisering af afkolonisering af Grønland. Denne del af forløbet har afsæt i 1700-tallet og Hans Egedes mission i Grønland og fortsætter med forholdet mellem Grønland og danskerne i starten af 1900-tallet med fokus på beskrivelsen af den inuitkulturen af præster og danskere. Forholdet mellem Grønland og Danmark i efterkrigstiden og arbejdet med at modernisere Grønland, herunder ”eksperimentet” med de grønlandske børn som skulle gøres danske og være spydspidser i den grønlandske modernisering efter dansk forbillede.

Som afslutning på forløbet arbejdes med Forsoningskommissionen (nedsat i 2012) og grønlandske kunstneres bidrag til debatten om forholdet mellem Grønland og Danmark.

Materiale:

Fremstillinger og artikler

Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til Skipper Mix
Grundbogen: s. 16-31 + 128-138 + 160 + 188-189 + 193 + 195-196 + 216-217
Antologien: s. 94-100

Rigsarkivets hjemmeside om forholdene på De vestindiske øer:

”I Am Queen Mary skal minde os om vores kolonihistorie” Anne Raaby Ravn, Information 3. april 2018

”Når statuer ødelægges gentænkes historien” Mette Kierstein, Information 20. juni 2020

”Nye statuer af kvinder skal ikke gentage fortidens patriarkalske billedsprog” Amalie Skovmøller, Information 15. marts 2024

Filmen: ”Eksperimentet” Instruktør Louise Freiberg, 2010.

”Et ambivalent opgør” af Astrid Nonbo, DIIS, 25. maj 2021

”Ny historisk udredning vil ikke af sig selv skabe forsoning mellem Grønland og Danmark”, Astrid Nonbo og Inge Høst Seiding, DIIS 21. oktober 2022

Kilder:

”Forordning om Negerhandlen”, marts 1792

Victor Cornelins: Fra St. Croix til Nakskov – et livs eventyr, 1976, (uddrag)

Lars Løkke Rasmussen: Statsministerens Nytårstale 2017

Uddrag fra Folketingsdebatten om Grønlandskommissionens betænkning G50, 1950.

”Poek beskivelse af København” Poek, 1725

”Grønlands Forsoningskommission” (uddrag af kommissorium) Den grønlandske regering og den danske regering, 2014

Julie Edel Hardenbergs værker:
”Internal Colonialism” ,2019
”1721”, 2017
”Nipangersitassaanngitsut/Hidden(suppressed) stories, 2017”
”Etnoæstetisk Spændetrøje”, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust og andre folkedrab

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan
udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte
minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser.

Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorforolkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de
europæiske jøder.

I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når
et folkedrab udspiller sig. Blandt andet gennemspiller eleverne dilemmaspillet ”Folkedrabet på
Bantikka”, og de diskuterer en række af de svære spørgsmål, som forbrydelsen rejser.

I fjerde og sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og
herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen
tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for
hinanden. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse,
årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.

Folkedrab der arbejdes med i grupper:

Stalinismens forbrydelser (1928 – 1956)
Bosnien (1992-1995)
Cambodja (1975 -1979)
Darfur (2003)
Irak (1988)
Rwanda (1994)



Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende
kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur, kilder og materiale i undervisningen

”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention
”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-
teoretiske-bud
”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-
tyskland
”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi
”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-
september-1941
”Nürnberglovene”, https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-og-
holocaust
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-
belzec-gerstein-rapporten-0
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”,
https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946”
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges
Dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”,
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andre-
folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa
Folkedrab udover Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den kolde krig og Murens fald


I dette forløb sætter vi fokus på årsagerne til den kolde krig, årsagerne til afslutningen af den kolde krig og afslutter forløbet med at arbejde med Ruslands invasion i Ukraine i 2022. Vi starter således med Churhills jerntæppetale og ender ved Putins tale 21. februar 2021 få dage før invasionen i Ukraine.

Vi dykker ned i delingen af Tyskland, med årsagerne og konsekvenserne af Berlinmurens oprettelse i 1961. Vi arbejder specifikt og i særdeleshed med den førrevolutionære situation i DDR i 1980’erne. Vi arbejder med Stasi og DRR regimets forsøg på at beholde magten i slutningen af 80’erne. Desuden arbejder vi med tiden efter murens fald og med den svære genforeningsproces i årene efter Murens fald i Tyskland. Vi ser et uddrag af filmen Goodbye Lenin og arbejder med begrebet Ostlagie i den forbindelse.

Som sidste del af forløbet arbejder vi med Ruslands invasion af Ukraine i 2002 og dykker særligt ned i Putins propaganda og historiebrug. Både via dokumentaren filmen: Goodbye Mr. Nobody og via Putins tale 21. februar 2022. Et andet væsentligt tema i denne sidste del af forløbet er nationalisme og national identitet. Vi anvender Benedict Anderssons begreb om forestillede fællesskaber til at forstå krigen i Ukraine og Putins historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Industrialisering - økonomisk, socialt og politisk

I forløbet om industrialisering, arbejderbevægelse og politiske ideologier i Danmark i slutningen af 1800-tallet har eleverne arbejdet med de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af industrialiseringen samt fremvæksten af den danske arbejderbevægelse. Forløbet har haft særligt fokus på historisk metode, kildeanalyse og skriftlig fremstilling.
Eleverne arbejdede indledningsvist med industrialiseringens betydning for bysamfundet og udviklingen af en voksende arbejderklasse. Med udgangspunkt kapitlet om industrialisreing i Danmarkshistorie i et globalt perspektiv af Ebbe Kühle undersøgte eleverne byproletariatets levevilkår, urbanisering, fattigdom og fremvæksten af en arbejderklasseidentitet. Der blev arbejdet med sammenhængen mellem industrialisering, sociale vilkår og organiseringen af arbejderne i fagforeninger og politiske bevægelser.
Et centralt element i forløbet var arbejdet med kilder fra Københavns Stadsarkiv om Peder Madsens Gang. Eleverne arbejdede gruppevis med historiske kilder, der belyste leveforholdene i de københavnske arbejderkvarterer i slutningen af 1800-tallet. Gennem analyser af beskrivelser, samtidige beretninger og statistisk materiale arbejdede eleverne med historisk kildekritik, afsenderforhold, tendens og brugbarhed. Der blev lagt vægt på at undersøge, hvordan kilderne kunne anvendes til at belyse arbejderklassens levevilkår, sociale problemer og samtidens syn på fattigdom og urbanisering. Eleverne fremlagde deres analyser mundtligt og diskuterede i fællesskab kildearbejdets muligheder og begrænsninger.
Forløbet omfattede desuden arbejdet med de politiske ideologiers fremkomst i 1800-tallet. Eleverne læste om liberalisme, konservatisme, socialisme, revisionisme/socialdemokratisme og socialliberalisme og arbejdede med, hvordan ideologierne kan forstås som reaktioner på industrialiseringens samfundsforandringer. Der blev arbejdet med centrale begreber og ideologiske forskelle samt forbindelsen mellem samfundsudvikling og politisk organisering.
Som en væsentlig del af forløbet udarbejdede eleverne en skriftlig historieopgave om den danske arbejderbevægelses opståen. I opgaven arbejdede eleverne med historisk problemformulering med problemstillinger på de tre taksonomiske niveauer; redegørelse, analyse og diskussion. Centralt i arbejdet var selvfølgelig anvendelsen af historiske kilder, kildeanalyser, kildekritiske overvejelser og sammenhængen mellem industrialisering, arbejderbevægelse og politiske ideologier. Eleverne arbejdede procesorienteret i grupper med vejledning, fælles feedback og fordeling af arbejdsopgaver.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, kildekritik, historisk argumentation og skriftlig formidling. Der er desuden arbejdet med mundtlig formidling gennem gruppefremlæggelser og fælles diskussioner af historiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina fra 1840 til 2025

I forløbet om Kina fra 1840 til 2025 har eleverne arbejdet med Kinas politiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling fra Qing-kejserrigets krise i 1800-tallet til nutidens rolle som global stormagt. Forløbet tog udgangspunkt i en overordnet kronologisk gennemgang af Kinas historie med fokus på sammenhænge mellem imperialisme, revolution, ideologi, modernisering og globalisering.
Eleverne indledte forløbet med en introduktion til Kinas udvikling fra 1840 og frem, hvor de arbejdede med oversigtsmateriale og podcastuddrag om Qing-dynastiets svækkelse i 1800-tallet. Her blev der lagt vægt på årsager til kejserrigets sammenbrud, herunder udenlandsk indflydelse, opiumskrige, interne oprør og manglende modernisering. I arbejdet indgik blandt andet podcastmateriale om Kinas historie og Mao Zedongs vej til magten.
Der blev arbejdet med perioden 1900-1950 med fokus på republikansk Kina, borgerkrig og kommunisternes magtovertagelse. Eleverne arbejdede med kilder og baggrundstekster om Den Lange March og Mao Zedongs politiske opstigning, herunder podcastafsnit og historiske fremstillinger. Desuden indgik arbejdet med etableringen af Folkerepublikken Kina i 1949 og kommunismens ideologiske grundlag.
I den næste del af forløbet arbejdede eleverne med Mao-perioden, herunder Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen. Gennem læsning af grundbogsmateriale, kildearbejde og dokumentarudsendelser undersøgte eleverne konsekvenserne af Maos politik for befolkningen og det kinesiske samfund. Der blev blandt andet arbejdet med kilder til Det Store Spring Fremad, materiale om rødgardisterne samt udsendelsen ”Deadline: Maos spøgelse”. Fokus var på propaganda, massemobilisering, persondyrkelse og de menneskelige omkostninger ved de politiske kampagner.
Forløbet omfattede desuden arbejdet med Deng Xiaopings reformer og Kinas økonomiske udvikling efter 1978. Her blev eleverne introduceret til overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og Kinas voksende internationale betydning. I denne sammenhæng blev massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989 behandlet gennem baggrundstekster, noter og taler, herunder Deng Xiaopings tale om nedkæmpelsen af oprøret. Eleverne arbejdede med årsager til demonstrationerne, myndighedernes reaktion og betydningen for Kinas videre udvikling.
Som afslutning arbejdede eleverne projektorienteret med miniprojekter om Kina, hvor de selv formulerede problemstillinger og gennemførte kildeanalyser. Fremlæggelserne tog udgangspunkt i både historiske og aktuelle perspektiver på Kina, herunder Kinas rolle i verdensøkonomien, relationen til Vesten og nutidige politiske udfordringer. I den forbindelse arbejdede eleverne også med nyere artikler om Kinas globale position og aktuelle økonomiske og politiske udvikling.
Der er i forløbet arbejdet med historiske metoder, kildekritik, sammenhængsforståelse og evnen til at opstille og besvare historiske problemstillinger.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Demokrati, køn og velfærd

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer