Holdet 2024 La/La - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Latin B
Lærer(e) Anna Sofie Hellesdatter, Susanne Thorhauge
Hold 2024 La/La (2g La)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Apollo og Daphne: #MeQuoque
Titel 2 Forløb#2 Seneca: Otium/Negotium
Titel 3 Forløb#3: Cantemus!
Titel 4 Forløb#4 Myterne og kunsten
Titel 5 Forløb#5 Cicero vs Verres
Titel 6 Forløb#6 Ovid: Håndbog i hor

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Apollo og Daphne: #MeQuoque

Primærtekst på latin (statarisk læst):
- Ovids ”Apollo et Daphne” fra Metamorphoses (fra Susanne Høegs Ovid) (1,3 ns)

Antikke perspektiveringstekster:
- ”Procne og Philomela”
- ”Salmacis og Hermaphroditus”
- ”Juno og Callisto”.

Efterantik perspektiveringstekst:
- Udvalgte digte fra ”En lysning” fra Siri Ranva Hjelm Jacobsens Dafnesyndromet (2021).

Sekundærlitteratur:  
- ”Apollon og kvinderne” i Leo Hjortsøs Græske guder og helte
- ”Ovid” i Ole Thomsens Veje til Rom
- Anmeldelser af Dafnesyndromet
- Artikler om kontroversen mellem Blachmann og Tessa
- Underviserintroduktion til: 1) Uddrag fra: ”Ovid in the ”#MeToo Era” af Daniel Libatique og 2) "Mellom barken og huden” af Hege D. Johnsen (NB: tekst på norsk)

Arbejdsformer: Vekslen mellem
1)Tavlegennemgang af dagens latinske tekststykke: Version, grammatiske overvejelser og -kvaler, oversættelsesproblemer, -sammenligning og - vanskeligheder.
2)Underviserintroduktion, gruppearbejde og plenumgennemgang af den læste sekundærlitteratur med henblik på at udfolde, hvad der står i de tekster, eleverne har læst hjemme, evt. ud fra læsespørgsmål udarbejdet af underviseren.
3)Gruppearbejde mhp. fremlæggelse:
       
a. Med udgangspunkt i ”En lysning” og en af de antikke perspektiveringstekster bedes eleverne skrive et digt/slampoesi/rap eller lign. tekst, hvor de giver agens og stemme til den/dem, der ikke har den hos Ovid. Til yderligere inspiration ser vi i den forbindelse også Tessas rap om Blachman (findes her: https://www.instagram.com/p/CYlviiwJ45y/? utm_source=ig_embed&ig_rid=8533d35d-f53b-426d-8119-45092967d38c )

Indholdsmæssigt fokus:
- Forvandlingsmyten som antik tekst.
- Forvandlingsmyter som ætiologiske forklaringer (Apollo & Daphne  Laurbærtræer i Apollokulten m.v.): Tal om ætiologiske forklaringer: hvad gør denne ramme for tolkningen af myten og dens receptionshistorie?  
- Køn og kønsmønstre: Hvem tilskrives agens/magt/handlekompetence i fx ”Apollo & Daphne”?

Perspektivering:
- Der perspektiveres til ”En lysning” i Siri Ranva Hjelm Jacobsens Dafnesyndromet, der indeholder digte skrevet over Ovids ”Apollo & Daphne”, men fortalt fra Dafnes synspunkt. Udfoldelsen af disse digte kræver forhåndskendskab til den antikke myte.  
- Der perspektiveres også til andre af Ovids myter - hvor ligger agens her? Hvordan bruges forvandlingselementet?

Sprogligt fokus:
- Primært repetition af det post-sommerferieprægede C-niveau. Acc.c.inf., absolut ablativ mv.
- Teksten gennemgås sætning for sætning, ord for ord, med oversættelse, syntaktisk analyse og morfologiske overvejelser.

Oversættelsesvurdering:
- Ud fra elevernes versioner (oversættelser) tales der om oversættelsespraksis og på baggrund heraf sammenlignes Otto Steen Dues oversættelse af myten med Ole Thomsens (eller den der nu er i Veje til Rom). Særligt egnede tekststeder, hvor der er guf at hente udvælges af underviseren på forhånd.

Didaktiske overvejelser:  
-Ved først at læse myterne i deres egen ret for derefter gennem en moderne bearbejdning af myten at sætte dem ind i en moderne (#MeToo) kontekst ”tvinges” eleverne til at overveje spørgsmålene: Hvad er den antikke arv, hvad siger den antikke arv om vores samtid, hvad kan vi bruge den til – hvad skal vi tage med os, og hvad skal vi lade ligge? Når de selv skal bearbejde metamorfoserne og give stemme til de tavse, får de mytestoffet ind i fingrene, og gør teksterne til deres egne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: #MeQuoque 01-09-2024
Frivillig genaflevering af "Opgave 1: #MeQuoque" 08-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Forløb#2 Seneca: Otium/Negotium



Primærtekster på latin (Statarisk læst):
- Senecas “Epistulae ad Lucilium” nr. 1, der findes i Susanne Høegs SENECA – god latin 4. (xx ns)
- Senecas “Epistulae ad Lucilium” nr. 16, der findes i Susanne Høegs SENECA – god latin 4. (xx ns)

Primærtekster på latin (Kursorisk læst):
- Senecas ”De otio”, LOEB-udg.
- Senecas “Epistulae ad Lucilium” nr. 82, LOEB-udg.

Antikke perspektiveringstekster:  
- Catul 51 ”Otium, Catulle, tibi molestum est"
- Horats' Carmina I.11 "Carpe diem"-oden
- Vergils Georgica I.118-159
- Ovid, Metamorphoses I.89-150, ”De fire verdensaldre”
- Hesiod, Værker og dage – et kortere uddrag om arbejde

Efterantik perspektiveringstekst:
- Uddrag fra Ærø-manifestet af Maj My Humaidan
- Uddrag fra Arbejdets land af Kaare Dybvad Bek

Sekundærlitteratur:  
- Lars Svendsen, Arbejdets filosofi, ”Fra forbandelse til kald”, 20-35.
- Nikolaj Kure, Rosengårdsreglementet, ”Indledning”, 13-17.
- Brinkmanns briks:
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2024/brinkmanns-briks-hvis-du-arbejder-meget-er-du-et-bedre-menneske-11032421043
- Lita Lundquist,  uddrag fra Oversættelse, 36-40; 44-49

Arbejdsformer: Vekslen ml. 1) Tavlegennemgang af dagens latinske tekststykke: Version, grammatiske overvejelser og -kvaler, oversættelsesproblemer, -sammenligning og -vanskeligheder. 2) Underviserintroduktion, gruppearbejde og plenumgennemgang af den læste sekundærlitteratur med henblik på at udfolde, hvad der står i de tekster, eleverne har læst hjemme, evt. ud fra læsespørgsmål udarbejdet af underviseren. 3) Skriftligt arbejde: Eleverne skriver individuelt et filosofisk brev. Hermed får eleverne mulighed for at bruge Senecas begrebspar otium/negotium aktivt som redskab til at løse til et (måske aktuelt) problem og de stifter samtidig bekendtskab det filosofiske brev som genre.

Indholdsmæssigt fokus:
Stoisk filosofi (nærmere bestemt stoisk etik) – kernebegreber som otium, negotium, res publica, oikeiosis, Natura, summum bonum, homologia, tranquilitas animi,

Perspektivering:
- Senecas De otio og hans Epistulae ad Lucilium nr. 1, 16 og 82, læses op imod to kontekster: Den antikke kontekst (Hesiod, Catul, Horats, Vergil) og den moderne, aktuelle debat om arbejde, pension, tilbagetrækning, arbejdsmarkedsindretning, quiet quitting mv. (Kaare Dybvad Bek og Maj My Humaidan).
- Selve brevgenren imiteres og indføres i en nutidig kontekst – igen med fokus på arbejde/ikke-arbejde,

Sprogligt fokus: Acc.c.inf., absolut ablativ, mekanisk konjunktiv, PPP, PPA, gerundiv og gerundium. Teksten gennemgås sætning for sætning, ord for ord, med oversættelse, syntaktisk analyse og morfologiske overvejelser.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Otium/Negotium 29-09-2024
Opgave 3: Senecas filosofiske breve 26-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Forløb#3: Cantemus!

FORMÅL:
Som en af digterne i kredsen omkring Mæcenas (og dermed en del af Augustus’ kreds) var Horats en tonegivende romersk digter, der på mange punkter har givet den latinske lyrik sin form – en form, som blev bestemmende for vesteuropæisk digtning. I dette forløb læser vi et bredt udvalg af Horats’ oder og stifter bekendtskab med oden som lyrisk form. Forløbet bygger videre på C-niveauets forløb om Catul (en digter som Horats i parentes bemærket ikke giver meget for). Samtidig viderefører forløbet den filosofiske røde tråd Seneca-forløbet, idet mange af Horats’ oder har et filosofisk indhold (vi undersøger, hvilken af de to konkurrerende skoler, Horats nok ville tilslutte sig: stoikerne eller epikuræerne)

Forløbet er en del af et af de fire overordnede temaer, der arbejdes med på latin B: romersk poesi. Eleverne stifter her bekendtskab med en af de mest centrale skikkelser indenfor romersk poesi, nemlig Horats.

TEKSTER
Primærtekster på latin (Statarisk læst):
- Horats oder I.9, I.11, II.10

Antikke perspektiveringstekster [FORESLÅET MEN IKKE GENNEMGÅET]:  
- Horats oder I.4, I.22, II.3 & III.1  
- Homers Hymer til Afrodite v. 218-238.

Efterantik perspektiveringstekst:
- Astrologi: Artikel fra dr.dk ”Det passer til den søgende identitet: Derfor hitter astrologi blandt unge”.
- Eleverne har arbejdet med didaktisering af selvvalgt efterantik lyrik: "Gaudeamus igitur", "Ave verum corpus"


Sekundærlitteratur:  
- ”Horats” i Ole Thomsens Veje til Rom
- Lita Lundquist, uddrag fra Oversættelse, 36-40; 44-49.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Myterne og kunsten

Myterne og kunsten

BESKRIVELSE:

De græsk-romerske myter har været hyppige motiver i billedkunsten gennem tiderne.

Myterne rummer på én gang stor enkelhed og stor visdom om det almenmenneskelige og eviggyldige.

Myterne er sjove, underholdende, tankevækkende eller rørende, og deres skildringer af arketyper ansporer ofte til moderne fortolkninger.

STATARISK LÆST TEKST

Ovids metamorfoser:

Io
Narcissus

- begge læst i 'OVID' v/ Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen, God Latin 3

Pygmalion

- læst i udleveret kopi

FOKUS:

At diskutere myternes eviggyldighed, bla ved at se hvordan de gennem tiderne er blevet skildret af div kunstnere.

LÆST I OVERSÆTTELSE:

Ovids Metamorfoser oversat af Otto Steen Due, Centrum 1989 - bla

Philemon og Baucis
Aglauros og Herse
Salmacis og Hermaphroditus
Myrrha
Byblis
Iphis
Arachne

PERSPEKTIVTEKST:

Villy Sørensen:

Pygmalion (1986), i 'MYTEMOTIVER I DANSK LITTERATUR - en antologi', side 77, Systime, 2000.

SUPPLERENDE MATERIALE:

Kapitler fra 'MYTEMOTIVER I DANSK LITTERATUR - en antologi', side 7-9 og 69-71, Systime, 2000.

Erik A. Nielsens kapitel om Ovids Metamorfoser i 'Holbergs Komik', 2007. (Krystalliseringsteorien).

ARBEJDSFORMER:

Traditionel tavleundervisning, pararbejde og elevoplæg om div myter

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Cicero vs Verres

Cicero vs Verres - et overbevisende eksempel på anklageretorik

BESKRIVELSE:

Sagen mod Verres er et af Ciceros ypperste anklageskrifter. Talen er spækket med retoriske raffinementer, som man kun kan imponeres over - og måske tillige inspireres af.

STATARISK LÆST TEKST

ACTIONIS IN C. VERREM SECUNDAE - LIBER QUARTUS, side 98-102, i 'CICERO - En antologi' v/ Arne Mørch og Ole Wagner, 1985.

LÆST I OVERSÆTTELSE:

ANDEN TALE MOD GAIUS VERRES - FJERDE BOG, kap 1-19, i 'Cicero 'De Verrinske taler', Museum Tusculanum, 2003.

SUPPLERENDE MATERIALE:

Boganmeldelse (Svinet Verres) af Sven Helles' oversættelse af de Verrinske taler v/ Ivar Gjørup, Politiken, 27. december 2003.

Div artikler og intro'er om Cicero.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Ovid: Håndbog i hor

Håndbog i Hor

BESKRIVELSE:

Ovids Ars Amandi (Elskovskunst: Håndbog i hor) er et festfyrværkeri af selvoplevede (?) scoretricks. Vi diskuterer, om rådene er gangbare i 2025 :-)

LÆST I OVERSÆTTELSE:

Elskovskunst - Håndbog i Hor, side 172-180, dvs vers 1-630, oversat af Otto Steen Due, 2007.

STATARISK LÆST TEKST:

Ovids Remedia Amoris (Af midler mod elskov)

- Om at fremhæve hendes fejl, verslinje 1-10

- Om nytten af dagslys, verslinje 1-12

SUPPLERENDE MATERIALE:

Opslag på Ribe Katedralskoles klassikerhjemmeside om Ovid



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer