Holdet 2024 bk/g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Anne Jensen
Hold 2024 bk/g (1g bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Modernismen
Titel 2 Moderne kunstformer
Titel 3 Formanalytiske begreber
Titel 4 Natursyn - projekt
Titel 5 Michelangelo

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Modernismen

Fokus på de forskellige ismers måde at flytte fokus fra det narrative indhold til formen som et mål i sig selv. Det er med andre ord den periode i kunsthistorien, hvor billedkunsten udvikler sig fra at være figurativ til at blive mere abstrakt.
I grupper arbejdet med følgende ismer: impressionisme, symbolisme, ekspressionisme, kubisme, suprematisme/konstruktivisme, dadaisme og surrealisme.

Materialer: Anne Jenen: Modernismen i en nøddeskal
                                           Modernisme
                  Samt diverse  artikler om de forskellige ismer.

Praktisk opgave:
1. "Modernistisk" genskabelse af Alfred Stieglitz fotografi " The Steerage (1917) med fokus på rum og flade.
2. Æske med 3D  "installation" skabt i stil med den pågældende isme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Moderne kunstformer


Moderne kunstformer: Installations- og performenskunst.

Med dadaismen opstod et opgør med de traditionelle kunstformer (tegning, maleri, skulptur) ved nye påfund som "ready-mades" og performancekunst. Sidstnævnte befandt sig et sted mellem billedkunst og teater. I 1960'erne genoptog man nogle af de oprørske tendenser, som dadaisterne repræsenterede i tiden efter 1. verdenskrig.
Siden 70'erne har både installations- og performancekunst været en integreret del af kunstscenen.

I Installationskunst har vi haft fokus på at skabe en interaktiv installation i det offentlige rum, som samtidig udfordrede kroppen, så den appellerer til at være mere kropslig aktiv i det daglige. Projekt-opgave med Idræt.

Værk: Planche og "artist book", der formidler placering, skala, fremtoning og mening (både den fysiske og den æstetiske) af den udtænkte installation.
Litteratur: Anne Jensen: Installationskunst
                  Lise Marke: Analyseskema til Installationskunst ("Kunstens stemmer", Systime 2021)
                                        Analyse til performancekunst
                  
         
                 


Perfromancekunst: Besøg af den danske performancekunstner Sophie Dupont. Forkus på det at være, at føle kropppen i rummet og at mærke sit åndedræt.

værk: 1. Tegning af åndedrættet. Værket havde fokus på den meditative seance, hvor tegningen blev skabt.
           2. Stor kultegning af oplevelsen af at ligge på gulvet og mærke sit åndedræt. Fokus både på seancen og på tegningen som selvstændigt værk.
           3. Performance med 15 minutters krammer foran et intetvidende publikum.



Litteratur:
                  Art Hub: Sophie Dupont
                 Sophie Duponts hjemmeside: https://sophiedupont.com
                 Sophie Duponts egen projektbeskrivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Formanalytiske begreber

I Forløbet har vi arbejdet med de forskellige formelle virkemidler man kan bruge, når man arbejder med billeder med to dimensioner.
Vi har også arbejdet med, hvilken betydning det formelle har for indholdet. Indholdet er altid båret af formen.
1. Illusionsrum
Fokus på de formelle virkemidler, der findes til at skabe en illusion af tre dimensioner på et todimensionalt billede:
linearperspektiv, gradienter, overlapning, atmosfærisk perspektiv, forkortning, lys/skygge.

Materiale: "Temaer i kunsten 2".s.  180 - 188
                   "Ittens Farvelærer" fra Billedkunstbogen,  Forlaget Colombus, 2019
                   "Analysemodel - Matisse" (eget mateteriale)
                   

Praktisk produkt:
1. Perspektivtegning med et og to forsvindingspunkter samt en kugle med lys fra siden (lys/skygge)
2. papirklip i farvet papir. Illusion af dybde ved hjælp af gradienter, overlapning, farveperskektiv og repoussiour.


2. Komposition
Hvilke kompositionsprincipper er de dominerende i biledet: statisk/dynamisk, åben/lukket, cirkulær, centrifugal, symmetrisk, hierarkisk/additiv.



Praktisk produkt:
Papirklip med sorte strimler og røde, blå og gule cirkler på hvid papir.
Øvelsen går ud på at placere elementerne på papiret, som det behager, men lige meget hvordan man placerer elementerne skaber man en komposition, som typisk vil være domineret af et af de nævnte principper.

3. Farveteori


4. Lys/skygge


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Natursyn - projekt

Som udgangs punkt for eksamensprojektet har vi arbejdet med natursyn.
Hvorledes har kunstnerne gennem historien forholdt sig til naturen.
Landskabsmaleriet opstår som genre i Holland i 1600-tallet, men fra renæssancen har man til dels interesseret sig for naturen som motiv, eller i hvertfald som del af et motiv.

Siden har fokus flyttet sig gennem tiderne, fra naturen som udsigt til naturen som den rige giver af ressourcer. I romantikken så man den som sjælens spejl og i realismen som en hård arbejdsplads.
Engang var naturen stor og farlig idag er den truet af os, samtidig med at klimaforandringerne truer os igen.

Materiale: "Temaer i Kunsten 2", Kapitlet ""Naturindtryk i kunsten", s. 55 - 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Michelangelo

Besøg på SMK's udstilling "Michelangelo - Imperfect"

Materiale: SMK's Guide, Audio-guider på udstillingen (Matthias Wivel, Morten Søndergaard)

                   "Det klassiske Grækenland" - eget kompendium.
                   " Skulpturanalyse" Temaer i kunsten 2" s. 188 -9

                   Temaer i kunsten 2: "Fortællingen om skabelsen af mennesket" s. 139 - 140

Fokus på forholdet mellem Michelangelo og den klassiske oldtid. På hvilken måde kan man relatere Michelangelo til klassiken - og nærmere bestemt hvilken stilperiode i klassiken - og hvorledes adskiller han sig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer