Holdet 2024 dr/g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Dramatik C
Lærer(e) Astrid Marie Lakjer
Hold 2024 dr/g (1g dr)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Introduktion til Dramatikfaget
Titel 2 1. Naturalisme og indlevelsens spillestil
Titel 3 3. Episk teater
Titel 4 4. Innovation med dramatik og idræt
Titel 5 5. Commedia dell'Arte
Titel 6 6. Moderne teater
Titel 7 7. Dramaturgi
Titel 8 8. Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Introduktion til Dramatikfaget

Introduktion til Dramatikfagets grundelementer: Rum - Figur - Forløb. Dramatikbogen p. 48-49

Introduktion til arbejdet med en dramatisk tekst. Teksteksempel: Thomas Markmann: Mens vi venter scene 1-2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Naturalisme og indlevelsens spillestil

Naturalisme og indlevelsens spillestil

Første del af forløbet:
Med udgangspunkt i Henrik Ibsens skuespil "Et Dukkehjem" introduceres det naturalistiske teaters scenekonvention, Konstantin Stanislavskijs "system" og indlevelsens spillestil. Eleverne får til opgave at spille små uddrag af stykket for resten af holdet, som kommenterer på visningerne ud fra et fokus på den realistiske spillestil.
Desuden får eleverne gennem fotomateriale fra forestillinger gennem tiden et lille indblik i hvordan stykket kan være udtryk for teaterkonventioner gennem tiden.

Undervejs i forløbet ser vi forestillingen "En sommerdag i oktober" på Teater V med efterfølgende talk med manuskriptforfatteren Nicolaj Dissing Schledermann om at skrive dramatik. I klassen laver vi en forestillingsanalyse, hvor vi inddrager dramatikerens tanker om iscenesættelse.

Anden del af forløbet
I denne del af forløbet går holdet selv på gulv med teksten "Vi venter stadig", som er en forarbejdet udgave af Thomas Markmann: "Mens vi venter". Opgaven er at inddrage alle de elementer, som holdet nu har lært om indlevelsens spillestil, i en fælles forestilling til skolens MTA (Musik- og Teater-Aften) d. 31. oktober 2024. Efterfølgende analyserer holdet proces og produkt - og peger videre frem mod eksamensprojektet i foråret.

Materiale:
Dramatik - en grundbog p. 66-71
Læreroplæg om det naturalistiske teater og Stanislavskijs "system"
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (uddrag)
Teater Vs materiale om En sommerdag i oktober https://teater-v.dk/performance/en-sommerdag-i-oktober/
Thomas Markmann: Mens vi venter


Estimeret omfang: 15 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Episk teater

Episk teater

Introduktion til episk teater med fokus på spillestil, montage som dramaturgisk kompositionsmodel, verfremdungseffekter og det politiske teater.
Holdet spiller 3 uddrag Bertolt Brecht: "Den kaukasiske kridtcirkel" med undersøgelse af det episke teaters elementer i teksten. Derudover inddrages materiale fra forestillingen Den kaukasiske kridtcirkel fra Teater Republique. Forløbet munder ud i en intern visning på holdet.

Materiale:
Grundbog: Dramatikbogen p. 74-79
Bertolt Brecht: Uddrag fra DEN KAUKASISKE KRIDTCIRKEL
Teater République: Undervisningsmateriale om forestillingen Den kaukasiske kridtcirkel med særligt fokus på artiklen: "Det episke teater og 1930`erne"

Musik: "Mackie Messer"

Film: Introscenen til Lars von Trier: "Dogville"
Film: Bertolt Brecht and the epic theatre: https://www.youtube.com/watch?v=c7fqMPDcKXM
Film: Trailer til Düsseldorfer Schauspielhaus' opsætning af "Det gode menneske fra Sezuan" (2023)

Estimeret omfang: 7 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Innovation med dramatik og idræt

Innovationsforløb i de kunstneriske fag og idræt

Hele 1g-årgangen har afholdt innovationsforløb med de kunstneriske fag og idræt. Omdrejningspunktet for forløbet var "ØGET FYSISK AKTIVITET", og fokus har været at lave løsningsforslag med dette tema for øje. Innovationsforløbet gav mulighed for at undersøge og reflektere over hvordan man gennem scenekunst kunne få en defineret målgruppe til at få øget deres fysiske aktivitet.
Som løsningsforslag på den problemstilling eleverne valgte skulle de holde et oplæg, der præsenterede problemstillingen og skabe en forestilling, som formidlede en løsning på problemet

Dramatikholdets teori har været en udbygning af Bertolt Brechts skuespilteori og ide om det episke teater.

Til sidst i innovationsforløbet holdt alle elever en pitch for hinanden, hvor løsningsforslaget - dvs. forestillingen - blev spillet, og hvor en planche med teori og metode fra idrætsfaget understøttede gruppernes forestillinger.

Materiale:
Klar Scene: Opgøret med det naturalistiske teater og Brecht p. 124-126
Eksempel på en Brecht-forestilling med V-effekter: Bertolt Brecht: "Baal" - Münchner Volkstheater (2007): https://www.youtube.com/watch?v=zSHisYf028g
Innovationsmateriale: Innovationsmatricen og innovationstrappen.

Estimeret omfang: 6 normalsider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Commedia dell'Arte

Commedia dell'Arte - den italienske maskekomedie

Materiale:
Dramatikbogen - om genren CdA
Klar scene (p. 41-44) - fokus på typerne og på spillestilen


I forløbet lægges der fokus på de arketypiske figurer i den italienske maskekomedie - hvordan gestaltes figurerne kropsligt? Hvordan kan vi anvende figurerne i en improvisation? Hvad sker der, hvis vi sender flere figurer på scenen samtidig?
Arbejdet med figurerne har også indebåret praktiske øvelser med lazzi i forskellige variationer (ordlazzo, lussingesekvenser, spiselazzo, etc.)

I forløbet indgår en Commedia dell'Arte-workshop med instruktør og dramatiker Ruth Lerche fra Commedia School, som er uddannet fra Ecole International de Theatre Jacques Lecoq. Fokus i workshoppen var CdA-genrens mange muligheder for improvisation og maskespil.

Forløbet munder ud i elevernes improvisationer ud fra faste scenarier, og bliver sluttet af med et brag af en forestilling til skolens juleafslutning d. 19. december 2024.  

Estimeret omfang: 10 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Moderne teater

Moderne teater

Med udgangspunkt i shortplaygenren spiller holdet fem af de ti korte stykker nyskrevet dansk dramatik fra samlingen: "KORT & GODT" (DATS 2022), som spænder vidt i indhold, handling og tema. Forløbets mål er at gøre eleverne klar til eksamensprojektet, og derfor skal grupperne arbejde projektorienteret med iscenesættelse, instruktion og skuespil "from page to stage". Forløbet slutter af med en intern visning på holdet d. 18. februar 2025.

Oversigt over grupper og stykker:
1. Niclas Johansen: ”Aktivering”: Ellen, Thea, Freja
2. Cathrine Fjord: ”Jeg får hunden”: Maj-Lil, Ezra, Linus, Ida,  Sif, Mary
3. Brian Wind-Hansen: “Spring”: Bjørk, Esther, Julia, Cleo

Desuden har vi anvendt Dramatikbogen p. 48: RUM - FIGUR - FORLØB og oversigterne over det moderne teaters scene, skuespiller og tekst (kapitel 6) samt Jens Arentzens tanker om arrangement.

Estimeret omfang: 8 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Dramaturgi

Lille forløb med fokus på dramaturgi og kompositionslære.

Forløbet bygger på kapitlet om komposition i Dramatikbogen, hvor vi læser om de tre dramaturgiske modeller - den lineære dramaturgi, den cirkulære dramaturgi og montageformen.
Dernæst læser vi en af monologerne fra Eve Enslers Vaginamonologerne, hvorefter eleverne i grupper skal splitte teksten op, så kompositionen enten bliver lineær, cirkulær eller som montage.
Fremlæggelser på holdet og refleksion over hvordan alt teater består af valg.

Materiale:
Dramatikbogen p. 99-104
Eve Ensler: Vaginamonologerne - "Min vagina var min landsby".

Estimeret omfang: 5 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Eksamensprojekt

Eksamensproduktion 2024

Elevernes afsluttende projekt. Forløbet er en vekselvirkning mellem teori og praksis og rummer følgende elementer:

Gruppeinddeling og forventningsafklaring i gruppen
- Idefase: Finde den gode ide, manuskriptsøgning og tekstreduktion
- Dramaturgiske overvejelser om hovedhensigt og givne omstændigheder
- Prøver på gulv
- Overvejelser om spillestil
- Karakterarbejde
- Scenografiske overvejelser herunder scenografiske dimensioner.
- Arrangement
- Lys og lyd
- Publikumsrespons og målgruppeovervejelser

Som et vigtigt led i forløbet skriver gruppen hver gang en fælles gruppelogbog, så alle kan følge med i deres arbejdsproces.

Forløbet slutter med en eksamensforestillingsvisning, hvor hele holdet ser hinandens forestillinger og hvor responsgrupperne sætter lys for hinanden.

Efter forestillingen skrives en digital præsentation, hvor gruppen reflekterer over proces og produkt. Disse præsentationer holdes for underviser og for gruppernes responsgruppe.

EKSAMENSPROJEKTER 2025

Ezra, Julia, Sif, Ellen: Line Knutzon: Først bliver man jo født
Mary: Selvskrevet stykke om køn og ligestilling
Bjørk, Esther, Cleo: Dramatisering af romanen Pigebørn af Louisa May Alcott
Linus, Maj-Lil: Kaj Nissen: Måneporten
Freja, Ida: Selvskrevet stykke Gennem byen med dansesekvens

Estimeret omfang: 15 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer