Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Ingrid Jespersens Gymnasieskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Maria Dohlmann
|
|
Hold
|
2024 sa/D (1D sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed og velfærd
Grundforløbet i samfundsfag introducerer fagets discipliner med fokus på ulighed. Vi arbejder med ulighed økonomisk, socialt og politisk.
Følgende spørgsmål søges besvaret: Hvad er ulighed? Hvordan måler vi økonomisk ulighed?
HDI og andre fattigdomsmål. Hvordan defineres absolut og relativ fattigdom?
Gennem forløbet prøver eleverne at formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere og påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer, samt egne beregninger.
Desuden er der fokus på at eleverne på et fagligt grundlag lærer at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Vi arbejder med social differentiering, sociale mønstre forskellige typer af ulighed: sundhedsmæssigt, økonomisk, socialt og kulturelt - og ulighed i forhold til køn. Pierre Bourdieu teori om kapitaler og habitus introduceres og anvendes på både statistisk materiale og på problemstillingerne i artiklen: ”Elitens pauseklovn” af Glenn Møldrup (Glenn Bech).
Der arbejdes desuden med den politiske diskussion om at indføre og at afskaffe en fattigdomsgrænse i Danmark. Og desuden med begrebet mønsterbrydere og hvorvidt diskussionen af social arv og mønsterbrydere kan være både stigmatiserende, men vigtig politisk.
I grundforløbet introduceres desuden de klassiske politiske ideologier og klassen arbejder med fremlæggelser om ideologiernes historie, grundtræk og partier både i Danmark som repræsenterer ideologierne og deres syn på ulighed.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ulighed og velfærd
Forløbet er delt i to dele:
1) Grundforløbet med fokus på ulighed sociologiks, politisk og økonomisk.
2) Ulighed og velfærd
Grundforløbet i samfundsfag introducerer fagets discipliner med fokus på ulighed. Vi arbejder med ulighed økonomisk, socialt og politisk.
Følgende spørgsmål søges besvaret: Hvad er ulighed? Hvordan måler vi økonomisk ulighed?
HDI og andre fattigdomsmål. Hvordan defineres absolut og relativ fattigdom?
Gennem forløbet prøver eleverne at formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere og påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer, samt egne beregninger.
Desuden er der fokus på at eleverne på et fagligt grundlag lærer at argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Vi arbejder med social differentiering, sociale mønstre forskellige typer af ulighed: sundhedsmæssigt, økonomisk, socialt og kulturelt - og ulighed i forhold til køn. Pierre Bourdieu teori om kapitaler og habitus introduceres og anvendes på både statistisk materiale og på problemstillingerne i artiklen: ”Elitens pauseklovn” af Glenn Møldrup (Glenn Bech).
Der arbejdes desuden med den politiske diskussion om at indføre og at afskaffe en fattigdomsgrænse i Danmark. Og desuden med begrebet mønsterbrydere og hvorvidt diskussionen af social arv og mønsterbrydere kan være både stigmatiserende, men vigtig politisk.
I grundforløbet introduceres desuden de klassiske politiske ideologier og klassen arbejder med fremlæggelser om ideologiernes historie, grundtræk og partier både i Danmark som repræsenterer ideologierne og deres syn på ulighed.
Ulighed og velfærd
I anden del af forløbet fokuserer vi på de tre velfærdsmodeller: Den residuale, den selektive, og den universelle velfærdsmodel. Vi arbejder med fordele og ulemper ved de tre modeller og dykker særligt ned den danske velfærdsstats udfordringer: den demografiske udfordring, forventningsklemmen, og den kommende tids udgifterne til forsvar og klima.
Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s. 9-72
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Ungdomsliv i det senmoderne samfund
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
I første del af forløbet er der fokus på socialisering (primær/sekundær og dobbeltsocialisering), på socialisering og identitetsdannelse i barndom og ungdom: sociale normer, roller, social kontrol. Herunder Erving Goffmans begreber om frontstage og backstage og Joshua Meyrowitz videreudvikling af teorien med begrebet Middle region. Vi arbejder med livsstile og Minervamodellens segmentering i livsstilsgrupper.
I anden del af forløbet knyttes socialiserings- og identitetsdannelsens processen til det senmoderne samfund. Vi arbejder med forskelle i vilkår og muligheder i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Her introduceres også modernitetsteoretikere og sociologer som Anthony Giddens begreber om globalisering, aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet og ontologisk usikkerhed, Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet, Byung-Chul Hans teori om præstationssamfundet og Jean Twenges undersøgelse af hvilken betydning smartphones har for unges sociale liv. Allersidst i forløbet er der fokus på sociale mediers betydning for identitetsdannelsen/socialiseringen for unge og mere specifikt fokus på Shoshana Zuboffs teori om overvågningskapitalisme.
Vi arbejder med temaerne i dokumentaren ”The Social Dilemma” som adresserer dilemmaer og problemstillinger om sociale mediers indflydelse på unges identitetsdannelse, og i politik.
Desuden diskuteres det løbende hvilke årsager der kan være til den tilsyneladende mistrivsel blandt nogle unge som fremgår af diverse nyere trivselsundersøgelser i Danmark.
Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s.73-110
Dokumentaren: ”The Social Dilemma”, Netflix 2020
Tobias Marcus Møller: ”En skærm, der ser os” Weekendavisen 20. juni 2019
Se desuden links for yderligere materiale i forløbet herunder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ny opgave
|
05-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Politik, magt og medier
Vi arbejder med forskellige styreformer, herunder argumenterne, fordele og ulemper ved direkte demokrati, repræsentativt demokrati, deliberativt demokrati og konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
Desuden arbejder vi med de danske partiers fordeling på henholdsvis den fordelings- og værdipolitiske akse. Vi arbejder desuden med udviklingen i partityper og forklaringer på hvorfor partierne har udviklet sig fra klassepartier, til catch-all-partier og markedspartier.
Med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde arbejdes med hvordan magten er fordelt i det danske samfund mellem borgere, Folketinget, regeringen og forvaltningen.
Vi arbejder således med borgerne som vælgere og vælgeradfærdsteori, herunder udviklingen i vælgertyper: kernevælgere, marginalvælgere og issue-votere. Vi anvender vælgeradfærdsteorierne: Downs model med fokus på den rationelle egoistiske vælger og issue-voting-teorien som netop betoner vælgerens fokus på issues, som det væsentligste for deres valg af parti, samt retnings-og nærhedsmodellen.
Vi arbejder med partiadfærd og partiadfærdsteorierne: Downs stemmemaksimeringsteori, Kaare Strøms model for partiadfærd (vote seeking, office seeking og policy seeking), samt Molins model for partiadfærd. Konkret analyseres de tre regeringspartiers holdning til at ophæve EU-forbeholdene eller at lade dem være.
Vi arbejder desuden med lovgivningsprocessen og tredelingen af magten i Danmark. Vi arbejder med specifikt med lovgivningsprocessen via konkrete cases: samtykkeloven og koranloven.
I næstsidste del af forløbet er der særlig fokus på mediernes magt, medialisering, forskellige typer af spin. Vi berører også det ændrede mediebillede hvor de sociale medier er kommet til at spille en langt større rolle i formidling af nyheder, i at sætte dagsorden og i at fungere som medie/kommunikationskanal mellem borgere og politikere. Vi arbejder også med hvordan det ændrede mediebillede både udvikler og udfordrer demokratiet i Danmark. Blandt andet som en konsekvens af overvågningskapitalismen opstår ekkokamre og fake news, der udfordrer demokratiet på forskellig vis.
I sidste del af forløbet er fokus på hvordan demokratiet i Danmark er udfordret på forskellig vis. Vi arbejder med følgende fem udfordringer for demokratiet: Den faldende demokariske selvtillid blandt unge, den manglende deltagelse i foreningslivet, det faldende medlemstal i politiske partier, den dalende tillid til politikerne og til det politiske system og sidst med den stigende polarisering mellem højre- og venstrefløjen i politik.
Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s.113-168
Dansk Ungdoms Fællesråd: ”Demokratianalysen 2024”, DUF, 2024 (s. 1-54)
Marie Carlsen: Populisme og identitetspolitik, kapitel 1: Hvad er populisme, Forlaget Columbus, 2020.
Se også links i undervisningsbeskrivelse herunder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Samfundsøkonomi og klimakrise
Samfundsøkonomi og klimakrise
Forløbet fokuserer på sammenhængene i samfundsøkonomi, på de økonomiske mål, målkonflikter, specifikt med fokus på målkonflikten mellem vækst og bæredygtighed.
I forløbet sætter vi først fokus på sammenhængene i samfundsøkonomi med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb. Derefter arbejder vi en for en med de økonomiske mål: vækst (BNP), lav arbejdsløshed (forskellige typer af arbejdsløshed: sæson-, friktions- konjunktur- og strukturarbejdsløshed), lav inflation, balance på statens budget, balance på betalingsbalancen, omfordeling of bæredygtighed.
Desuden introduceres de økonomiske politikker: finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.
Vi arbejder således med økonomisk politik på kort sigt (finans- og pengepolitik) og økonomisk politik på den lang sigt: strukturpolitik.
Vi arbejder med svingninger i økonomien og konjunkturer. Desuden ser vi på aktuelle tal om Danmarks nøgletal: vækst i BNP, beskæftigelse og Danmarks eksport i de seneste år.
Afslutningsvis arbejder vi med målkonflikten om vækst og bæredygtighed og dykker ned og diskuterer forskellige veje til en mere bæredygtig udvikling enten via markedet, via grøn vækst eller vækstkritik og økonomen Kate Raworths ide om den såkaldte doughnut-økonomi.
Materiale
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s.173-220
Jørgen Steen Nielsen: ” Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede” Information, 23. maj 2017
Se også links i undervisningsbeskrivelse herunder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Repetition og eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/13/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64654625061",
"T": "/lectio/13/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64654625061",
"H": "/lectio/13/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64654625061"
}