Holdet 1D sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Kristian Clemensen
Hold 2025 sa/D (1D sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Trivsel i ungdommen
Titel 2 Dansk økonomi
Titel 3 Politik og demokrati
Titel 4 ..

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Trivsel i ungdommen

I første del af forløbet er der fokus på socialisering (primær/sekundær og dobbeltsocialisering), på socialisering og identitetsdannelse i barndom og ungdom: sociale normer, roller, social kontrol. Herunder Erving Goffmans begreber om frontstage og backstage og Joshua Meyrowitz videreudvikling af teorien med begrebet Middle region. Vi arbejder med livsstile og Minervamodellens segmentering i livsstilsgrupper.

I anden del af forløbet knyttes socialiserings- og identitetsdannelsens processen til det senmoderne samfund. Vi arbejder med forskelle i vilkår og muligheder i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. Her introduceres også modernitetsteoretikere og sociologer som Anthony Giddens begreber om globalisering, aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet og ontologisk usikkerhed, Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet, Byung-Chul Hans teori om præstationssamfundet og Jean Twenges undersøgelse af hvilken betydning smartphones har for unges sociale liv. Allersidst i forløbet er der fokus på sociale mediers betydning for identitetsdannelsen/socialiseringen for unge.

Desuden diskuteres det løbende hvilke årsager der kan være til den tilsyneladende mistrivsel blandt nogle unge som fremgår af diverse nyere trivselsundersøgelser i Danmark.

Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s.73-110
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk økonomi

Forløbet fokuserer på sammenhængene i samfundsøkonomi, på de økonomiske mål, målkonflikter, specifikt med fokus på målkonflikten mellem vækst og bæredygtighed.

I forløbet sætter vi først fokus på sammenhængene i samfundsøkonomi med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb. Derefter arbejder vi en for en med de økonomiske mål: vækst (BNP), lav arbejdsløshed (forskellige typer af arbejdsløshed: sæson-, friktions- konjunktur- og strukturarbejdsløshed), lav inflation, balance på statens budget, balance på betalingsbalancen, omfordeling of bæredygtighed.
Desuden introduceres de økonomiske politikker: finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik.
Vi arbejder således med økonomisk politik på kort sigt (finans- og pengepolitik) og økonomisk politik på den lang sigt: strukturpolitik.

Vi arbejder med svingninger i økonomien og konjunkturer. Desuden ser vi på aktuelle tal om Danmarks nøgletal: vækst i BNP, beskæftigelse og Danmarks eksport i de seneste år.

(Afslutningsvis arbejder vi med målkonflikten om vækst og bæredygtighed og dykker ned og diskuterer forskellige veje til en mere bæredygtig udvikling enten via markedet, via grøn vækst eller vækstkritik og økonomen Kate Raworths ide om den såkaldte doughnut-økonomi.)

Materiale
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s.173-207
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og demokrati

Vi arbejder med forskellige styreformer, herunder argumenterne, fordele og ulemper ved direkte demokrati, repræsentativt demokrati, deliberativt demokrati og konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.

Desuden arbejder vi med de danske partiers fordeling på henholdsvis den fordelings- og værdipolitiske akse. Vi arbejder desuden med udviklingen i partityper og forklaringer på hvorfor partierne har udviklet sig fra klassepartier, til catch-all-partier og markedspartier.

Med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde arbejdes med hvordan magten er fordelt i det danske samfund mellem borgere, Folketinget, regeringen og forvaltningen.

Vi arbejder således med borgerne som vælgere og vælgeradfærdsteori, herunder udviklingen i vælgertyper: kernevælgere, marginalvælgere og issue-votere. Vi anvender vælgeradfærdsteorierne: Downs model med fokus på den rationelle egoistiske vælger og issue-voting-teorien som netop betoner vælgerens fokus på issues, som det væsentligste for deres valg af parti, samt retnings-og nærhedsmodellen.

Vi arbejder med partiadfærd og partiadfærdsteorierne: Downs stemmemaksimeringsteori, Kaare Strøms model for partiadfærd (vote seeking, office seeking og policy seeking), samt Molins model for partiadfærd. Konkret analyseres de tre regeringspartiers holdning til at ophæve EU-forbeholdene eller at lade dem være.

I næstsidste del af forløbet er der særlig fokus på mediernes magt, medialisering, forskellige typer af spin. Vi berører også det ændrede mediebillede hvor de sociale medier er kommet til at spille en langt større rolle i formidling af nyheder, i at sætte dagsorden og i at fungere som medie/kommunikationskanal mellem borgere og politikere. Vi arbejder også med hvordan det ændrede mediebillede både udvikler og udfordrer demokratiet i Danmark. Blandt andet som en konsekvens af overvågningskapitalismen opstår ekkokamre og fake news, der udfordrer demokratiet på forskellig vis.

I sidste del af forløbet er fokus på hvordan demokratiet i Danmark er udfordret på forskellig vis. Vi arbejder med følgende fem udfordringer for demokratiet: Den faldende demokariske selvtillid blandt unge, den manglende deltagelse i foreningslivet, det faldende medlemstal i politiske partier, den dalende tillid til politikerne og til det politiske system og sidst med den stigende polarisering mellem højre- og venstrefløjen i politik.

Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s 34-39, 41-43, 114-122, 125-138, 146-152, 158-166
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ..

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer