Holdet 3CD EN (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Fag og niveau Engelsk A
Lærer(e) Jesper Præst Nielsen
Hold 2025 EN/CD (3CD EN)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 The Great Gatsby
Titel 2 Horror Stories
Titel 3 Postmodernism
Titel 4 Australia
Titel 5 Macbeth

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 The Great Gatsby

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb har vi læst F. Scott Fitzgeralds roman The Great Gatsby fra 1925. Vores læsning har fokuseret på karakterer, miljø, fortælleteknik, tematik og budskab, og har således også fungeret som dybdegående træning i tekstanalyse af fiktion. Eleverne har desuden læst om perioden såvel som om forfatterens liv, hvilket tilsammen har gjort det ud for kontekst for læsningen af romanen. Som supplement har vi set Baz Luhrmanns filmatisering af romanen fra 2013, og vi har i den forbindelse bl.a. diskuteret forskelle og ligheder mellem værkerne. Vi har afslutningsvist læst et essay skrevet i anledning af 100-året for udgivelsen af romanen med fokus på essayets fremhævelse af de væsentlige årsager til værkets lange levetid.

Faglige mål:
- Romananalyse
- Kontekstualisering
- Teori om fortælleteknik
- Historisk viden om 20’ernes USA.
- Stilistisk analyse
Kernestof:
The Great Gatsby (1925) af F. Scott Fitzgerald
The Great Gatsby (2013) af Baz Luhrmann

Baggrundstof:
“F. Scott Fitzgerald” kapitel fra The Great Gatsby – F. Scott Fitzgerald af Heidi W. Madsen (Systime, 2024)
“Modernism” kapitel fra The Great Gatsby – F. Scott Fitzgerald af Heidi W. Madsen (Systime, 2024)
"How “The Great Gatsby” Took Over High School" (Alexander Manshel in The New Yorker, 2025)

Ca. normalsider: 170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Horror Stories

Eleverne arbejdede med genren horror og gothic literature over ca. 4 uger. Forløbet fulgte udviklingen af horrorgenren fra det 19. århundrede til samtiden og fokuserede på at analysere, hvordan fortællere skaber frygt gennem forskellige narrative og stilistiske greb. Eleverne læste klassiske horrorhistorier, analyserede genre-karakteristika, og udforskede horror som moderne medium gennem serier, interaktive spil og film. Forløbet kombinerede således traditionel tekstanalyse med analyse af moderne digitale teksttyper.

KERNESTOF
Primærlitteratur
• Edgar Allan Poe: "The Tell-Tale Heart" (1843) – tidlig psykologisk horror
• Robert L. Stevenson: The Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde (1886) – kapitel 9 "Dr Lanyon's Narrative"
• Mary Shelley: Frankenstein (uddrag)
• W.W. Jacobs: "The Monkey's Paw" (1902)
• H.P. Lovecraft: "Dagon" (1919)
• Shirley Jackson: "The Lottery" (1948)
• Stephen King: "The Boogeyman" (1973)
• The Haunting of Hill House, Episode 1 (Netflix-adaptation, Mike Flanagan, 2018)
• Interaktive spil: Invitationem og Last Train Home via itch.io
• Weapons (Zach Cregger, 2025)

Sekundærlitteratur og baggrundsmateriale
• "Horror Fiction and the Gothic" (uddrag fra Mortensen og Erbst "The Gothic Universe, Systime 2019)
• Horror in Modern and Postmodern Times (udrag fra Drisdal og Hansen "Horror" 2016)
-       "Introduction to Game Analysis" (uddrag fra Clara Fernandez-Vara "Introduction to Game Analysis, Routledge 2024)

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- Genrehistorie og -udvikling
- Narrative teknikker og framing
- Stilistiske elementer og atmosfære
- Psykologisk og samfundsmæssig horror
- Digitale og multimodale teksttyper
- Narrativ teori: Story vs. Discourse

ARBEJDSFORMER
• Tekstlæsning: Individuelt forberedelsesarbejde med klassiske horrorhistorier
• Klassesamtaler: Analyse af genrekarakteristika, narrative teknikker og historisk kontekst
• Worksheets og analysetasks: Fokuseret skriftligt/kreativt arbejde med tekstanalysespørgsmål
• Film- og spilanalyse: Kritisk analyse af hvordan horror fungerer i andre medier
• Gruppearbejde: Analyse af historier i mindre grupper

Omfang: ca. 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Postmodernism

FORLØBSBESKRIVELSE
Eleverne arbejdede med postmodernisme som litterær og kulturel bevægelse over ca. 5 uger. Forløbet fokuserede på at forstå postmodernismens karakteristika gennem teoretisk baggrundsviden, analyse af konkrete tekster og praktisk eksperimenteren med selvrefleksive narrative teknikker. Eleverne blev introduceret til metafiction som centralt koncept og lærte at identificere postmoderne karakteristika i litterære tekster, poesi og visuelle medier (filmtrailere, animeret underholdning). Forløbet kombinerede tekstlæsning, teoretisk materiale, mundtlige præsentationer og eksperimentel tekstproduktion.

KERNESTOF
Primærlitteratur
• Margaret Atwood: "Happy Endings" (1983)
• Eve Merriam: "How to Eat a Poem" (1964)
• Billy Collins: "The Afterlife" (1990)
• Paul Auster: "Auggie Wren's Christmas Story" (1990)
• "Full Meta JackRick" (Sæson 6, Episode 7 af Justin Roilands "Rick and Morty" (Animationsserie)

Sekundærlitteratur og baggrundsmateriale
• ”Postmodernism - Historical Background” (uddrag fra Sigh og Back: ”Through Literary Landscapes,” Systime 2020)
• ”Postmodernism - Literary Background” (uddrag fra Sigh og Back: ”Through Literary Landscapes,” Systime 2020)

Ca. normalsider: 35

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Metafiction og selvrefleksion
Eleverne lærte at identificere metafiction – fortællinger der kommenterer på sig selv som fortællinger. De analyserede hvordan forfattere som Atwood bruger metafiction til at stille spørgsmål ved fortællingens natur og læserens forventninger.

Postmodernismens karakteristika
Eleverne arbejdede systematisk med kernebegreber som fragmentering, dekonstruktion, intertekstualitet, ironi, pastiche, hyperreality og ikke-lineær narration. De lærte at genkende disse elementer både i skrevne tekster og i audiovisuelt stof.

Form versus indhold
Forløbet fokuserede på hvordan postmodern litteratur ofte forenkler eller forudsiger plotstrukturer (som i Atwoods "Happy Endings") for at kritisere eller udforske forholdet mellem form og indhold. Eleverne blev opmærksomme på at meaning ikke kun ligger i hvad der fortælles, men også hvordan det fortælles.

Historisk kontekst
Eleverne fik forståelse for hvordan postmodernisme som kunstbevægelse opstod i anden halvdel af det 20. århundrede som reaktion på modernisme, og hvordan den reflekterer postindustrielt samfund, mediemætning og tab af universelle sandheder.

Praktisk tekstproduktion
Eleverne skrev selv postmoderne tekster og blev opmærksomme på hvordan man kan eksperimentere med narrative strukturer. De skrev kortere essayistiske bidrag der analyserede postmoderne karakteristika i læste tekster.

Multimedial analyse
Forløbet omfattede analyse af postmodernisme på tværs af medier – litteratur, poesi, film og animationsserie. Dette udviklede elevernes evne til at se hvordan kunstneriske principper gentager sig på tværs af kunstformer.

ARBEJDSFORMER
• Tekstlæsning: Individuelt forberedelsesarbejde med postmoderne litterære tekster og poesi
• Teoretisk arbejde: Læsning af baggrundsmateriale om postmodernismens historiske og litterære kontekst
• Worksheets og analysetasks: Gruppearbejde og skriftligt arbejde med fokus på at identificere postmoderne karakteristika
• Padlet-arbejde: Delt noter og spørgsmål, hvor eleverne dokumenterer deres læring
• Klassiske samtaledeltagelse: Klassesamtaler hvor eleverne præsenterer deres fund fra padlet
• Mundtlige præsentationer: Eleverne arbejder i grupper/par på at analysere tekster og holder præsentationer for hinanden (eksamenstræning)
• Multimedial analyse: Visning og analyse af Rick and Morty og andre eksempler (filmtrailere) på metafiction på film.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Australia

FORLØBSBESKRIVELSE
Dette forløb har haft til formål at introducere eleverne for Australien som engelsksproget nation, kontinent og kultur. Forløbet har beskæftiget sig med bogen Boomerang – Australia: Race, Identity, Naturre, and Horse Thieves (Kaalund & Clausen, Columbus 2023), og eleverne har læst både fiktions- og nonfiktionstekster, samt baggrundstof om Australien. Fokus har især været at få indblik i raceproblematikken, der har præget det australske samfund siden 1980erne, men også naturen, klimaforandringer og forbindelsen til Storbritannien har fyldt. Afslutningsvist har vi set og kort analyseret Warwick Thorntons spillefilm "Sweet Country" og perspektiveret filmen til det øvrige forløbsmateriale.

Faglige mål:
- Romananalyse (uddrag)
- Tale-analyse
- Researcharbejde
- Nonfiction/artikelanalyse
- Perspektiveringsarbejde

Kernestof:
- “Advance Australia Fair” både ny og gammel version (Australiens nationalsangen)
- “God Save the King” (Storbritanniens nationalsang og Australiens royale nationalsang)
- “Tracks” af Robyn Davidson (nonfiction)
- “The Redfern Speech” af Paul Keating (tale)
- “The Yield” af Tara June Winch (fiktion, uddrag af roman)
- "No longer tied to Britain, Australia is still searching for its place in the world" af Gregory Melleuish (artikel)
- "Cultural appropriation in food” af Phylisa Wisdom (artikel)
- “Australia, your country is burning” af Michael E. Mann (artikel)
- “Re-Discovering Australia” af Jesper Kaalund og Bo Høpfner Clausen i Boomerang (2023)
- "Sweet Country" (spillefilm) af Warwick Thornton, 2017

Ca. normalsider: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Macbeth

FORLØBSBESKRIVELSE
Dette forløb handlede om Shakespeares berømte stykke, Macbeth, af hvilket vi læste Act 1, Scene 1-5 + 7. Derudover så vi filmen Macbeth (2015) af Justin Kurzel. Formålet var at stifte bekendtskab dels med Shakespeare gennem en nærlæsning og analyse af et af hans hovedværker, og dels med 2 forskellige teoretiske tilgange til netop Macbeth (afslutningsvist fokus). Eleverne har arbejdet med at identificere og analysere figurativt sprog ved hjælp af begreberne tenor (hvad der beskrives) og vehicle (det billedsprog man bruger til beskrivelsen), samt connections (fællestræk mellem det, der beskrives, og det billedsprog, der bruges til at beskrive med). De analyserede bl.a. konkrete eksempler fra Act 1, Scene 7, hvor Macbeth bruger komplekse metaforer til at beskrive sine handlinger og konsekvenserne af samme.

Kernestof
The Tragedy of Macbeth at myShakespeare.com:

Act 1, Scenes 1-5 + 7 (not scene 6!)
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-1
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-2
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-3
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-4
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-5
https://myshakespeare.com/macbeth/act-1-scene-7

Summary of Macbeth at SparkNotes.com
https://www.sparknotes.com/shakespeare/macbeth/summary/

“Macbeth” af Justin Kurzel, 2015 (filmatisering)

Sekundærlitteratur
“Elizabethan England – and William Shakespeare” og ”Language and Style” kapitler, udleveret digital
“Macbeth – from Multiple Critical Perspectives” af Rebecca Grudzine

Ca. normalsider: 65

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- Sprogtilgang og Early Modern English
- Figurativt sprog – metaforer og sammenligninger
- Karakterisering og nær tekstlæsning
- Tematisk analyse

Teorier om værket
Eleverne blev introduceret til forskellige fortolkninger af Macbeth gennem feministiske og psykoanalytiske perspektiver, hvilket udviklede deres evne til at se værket fra forskellige vinkler.

ARBEJDSFORMER
• Tekstlæsning: Fælles gennemlæsning af scener i klassen kombineret med individuelt forberedelsesarbejde
• Systematisk arbejde med Early Modern English og moderne omskrivninger af teksten, samt metaforanalyse
• Analyseopgaver: Skriftlige opgaver med fokus på figurativt sprog, karakterisering og forståelse af konkrete scener
• Filmanalyse (kortfattet): Visning og diskussion af filmadaption med fokus på, hvordan teksten bliver tilpasset tematisk
• Samtaledeltagelse: Klassesamtaler om tema, karakterudvikling og perspektiver på værket
• Gruppearbejde: Arbejde i grupper med analyser og fortolkninger af konkrete scener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer