Holdet 3f25 Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3f25 Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Køge Handelsskole
Fag og niveau	Historie B
Lærer(e)	Signe Sindberg Kaspersen
Hold	2024 2f24 Hi (2f24 Hi, 3f25 Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Årgang 0
Titel 2	Vestens dominans og imperialisme
Titel 3	Maden og samfundet
Titel 4	Den kolde krig (DHO)
Titel 5	Hvem havde magten?
Titel 6	Folkedrab
Titel 7	Det ny Rusland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Årgang 0 Forløbet ""Årgang 0 tager udgangspunkt i 7 vidt forskellige børn/unge, der alle er født i år 1900. Med afsæt i analyse af det autentiske kildemateriale, der er bevaret om hver person og historisk fremstillinger har eleverne fortalt de 7 børns/unges livshistorie fra de er 0 til de er ca. 25 år gamle. "Den lille historie" blev sat i perspektiv til den "store historie", som i denne sammenhæng er Danmarkshistorien og 1. Verdenskrig. Opgaven for eleverne var todelt: Først skulle de granske kilder og finde oplysninger om en person ved hjælp af de arbejdsspørgsmål. Herefter skal de omsætte dette "råmateriale" af oplysninger og fremlægge barnets/den unges historie. Her trænes eleverne både i kildekritik og i at finde en balance mellem på den ene side at finde en balance mellem at måtte gætte og bruge sin fantasi, hvor kilderne er tavse, og på den anden side at stoppe, hvor kilderne modsiger fantasien. Altså en øvelse i at begrunde sine bud faghistorisk i kilder og tematekster. Historien om Danmark: Det svære demokrati (DR 2017. 58 minutter) Kilder op opgaver til de enkelte personer: https://historielab.dk/aargang-0/ Følgende temasider fra årgang 0 er indgået i undervisningen: - Børns vilkår under forandring - Befolkningens sammensætning - Første Verdenskrig - Køn og seksualitet - Industrialiseringen Faglige mål: demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle og bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Kernestof hovedlinjer i Danmarks og verdens historie kultur i nationale og globale sammenhænge Omfang 70 ns.
Indhold	Kernestof: Så skal vi i gang med første forløb om "Årgang 0". Som opstart skal vi se en udsendelse om perioden 1900-1940. Historien om Danmark: Sæson 1 – Det svære demokrati \| DRTV Historien om danskerne 2.f.docx description Opgaveoversigt.docx description I skal fortsætte gruppearbejdet. Alle grupper skal i løbet af timen kort præsentere deres foreløbige resultater for mig :) Videre arbejde med jeres personer fra år 1900. I dagens time skal I også i gang med at forberede præsentationen af personens livshistorie. Livshistorier.docx description I dag skal I fremlægge de forberedte livshistorier om netop "jeres" person. I skal også møde andre eksempler på, hvordan det var at være født i år 1900. Livsvilkår og muligheder i livet var meget forskellige.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Vestens dominans og imperialisme Undervisningen har taget udgangspunkt i Vestens aktuelle globale dominans og forløbet undersøger baggrunden for dette. For at finde svaret har vi i forløbet undersøgt de seneste 500 års udvikling. Forløbet har været opbygget om et fælles forløb med fokus på den historiske udvikling af den vestlige dominans og årsagerne hertil. Desuden fokuseres særskilt på den imperialistiske periode, som der det mest håndgribelige eksempel på udbredelsen af Vestens værdier. Endelig har vi i forløbet undersøgt nutidig historiebrug i relation til nutidige opfattelser af den imperialistiske periode, og det er blevet diskuteret, om Vesten i fremtiden vil beholde sin dominerende position. Sidste del af forløbet foløb som projektorienteret casearbejde omkring afgrænsede områder af Vestens dominans. Her fik eleverne mulighed for i mindre grupper at fordybe sig i seks forskellige geografiske områder og på egen hånd anvende historiefaglige fremgangsmåder til at opnå en større indsigt. Som grundbog har vi brugt i-bogen "Vestens dominans og imperialisme" Her har vi i fællessskab arbejdet med kapitel 1, 2, 3, 4 og 6. Kapitel 5 har været udgangspunkt for casearbejdet, som er foregået i grupper.'' Desuden har vi hørt podcasten Genstart, afsnittet "En ond spiral" (30 min.) Faglige mål - demonstrere indsigt i udviklingen verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv ̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer ̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og relatere disse til egen tid Kernestof ̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ udviklingen i Europas position i verden globalisering ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge Omfang 90 ns.
Indhold	Kernestof: LÆS afsnit 1.2 via linket (minus opgaver) og lav gerne noter undervejs ud fra det givne læsefokus. I kan måske have glæde af at benytte det skema, jeg har vedhæftet her. Læs disse tre afsnit og besvar gerne de tre læsefokusspørgsmål undervejs. Læs de to link. Vi zoomer nu ind på en specifik periode, Imperialismen fra 1870-1914 og undersøger motiverne bag den europæiske ekspansion i perioden. Modul 5. Imperialisme (2).pptx description Læs hjemmefra disse to link. Kilde a, b og c.docx description Læs om imperialisme i Grønland - dengang en dansk koloni. Læs om imperialisme i Nordamerika på dette link. Stop ved afsnittet Afrunding. Der er ikke lektier til timen. Imperialisme Amerika. Modul 6.pptx description Læs de to link, som forholder sig til, om Vesten fortsat dominerer i Verden. I skal kun læse brødteksten - ikke lave opgaverne, læse kilderne eller se videoklippet. 4.3.2 Etnocentrisme Lektie: Besvar spørgsmål på forsiden af Lectio (Tidsforbrug 1-2 minutter). Svarfrist er mandag morgen. I får lidt tid til at gøre case-arbejdet færdigt. Derudover vil der være småopgaver i forløbet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Maden og samfundet Fødevarer spiller en helt basal rolle i ethvert menneskes liv. Hvordan kan man beskæftige sig med mad i historiefaget? Det kan man, fordi studiet af mad fortæller os noget vigtigt om vores liv. Ikke kun hvad vi spiser, men også hvordan vi spiser. Studiet af fødevarer fortæller dermed meget om os selv, både individuelt og som samfund. Dette forløb fokuserer på fødevarer i et historisk perspektiv og giver et indblik i madens historie og en forklaring på, hvorfor vi spiser bestemte fødevarer. Vi skal undersøge tidligere tiders kogebøger, opskrifter og køkkenredskaber, men også lave historiefaglig analyse af helt konkrete fødevarer i nutiden. Endelig skal I løse en innovativ opgave, hvor I bruger kogebøger, statistikker, reklamer og mange andre kilder. 20 ns.
Indhold	Kernestof: Lektien til i dag er lidt speciel. I skal medbringe en Yankie Bar (den originale version). Vi ses 🙂 Toms Yankie-Bar reklame i Billed-Bladet 1955 Hvordan analyserer man en yankie bar.pptx description Modul 2: Hvordan analyserer man en fødevare? \| DIN HISTORIE Madplan-Skema.docx description Som lektie skal i udfylde dette skema. Mindst tre dage. I skal ikke angive mængde eller sammensætning - bare hvilken slags mad, I spiste. I timen vil vi sætte oplysningerne i en historisk og global sammenhæng. Hvordan analyserer man en fødevare.pptx description Læselektie om madproduktion og spisevaner i landbrugssamfundet. Landbrugssamfundet.pptx description Læs disse tre sider om industrisamfundets mad. Besvar de tre forståelsesspørgsmål, mens du læser - ét spørgsmål til hver side. Landbrugssamfundets køkken Madplan 1 (sidst i linket) Som forberedelse til timen skal I læse disse tre link og besvare spørgsmålet, der knytter sig til teksten. Velfærdssamfundets mad.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den kolde krig (DHO) I dette forløb har vi haft fokus på dansk politik og aktivisme fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til i dag, med udgangspunkt i centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder. Forløbet er udarbejdet i forlængelse af SO5 (DHO), hvor eleverne arbejdede med den kolde krig og ungdomskultur. Her var fokus på de lange linjer i den kolde krigs udvikling, samt hvordan centrale begivenheder og tendenser kom til udtryk i ungdomsbevægelser fra 1949 til 1989. For at sætte dette i en dansk politisk kontekst har vi arbejdet med skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Danmarks befrielse i 1945 – fra neutralitetspolitik til medlemskab af organisationer som FN og EF, gennem den kolde krigs spændinger, og videre til Danmarks deltagelse i Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene og bekæmpelsen af international terrorisme. Afslutningsvis har vi diskuteret Danmarks internationale rolle i dag (2025). Der har været særligt fokus på Danmarks "indre" og "ydre" politiskelinjer i det internationale samarbejde – et centralt spørgsmål har været om der er tale om national tilpasning eller aktivistisk udenrigspolitik. Hvordan gik vi fra EF-skepsis og “fodnote politik” til EU-formandskab og militære interventioner i Mellemøsten og Europa. Forløbet tager udgangspunkt i historieportalens forløb af samme navn, som også er blevet anvendt som grundbog: Forløb: Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag) \| Historieportalen 80 normalsider Faglige mål: demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Globalisering Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand Udviklingen i Europas position i verden Primærearbejdsformer: Gruppearbejde, kilde analyse, læreroplæg, skriftlig refleksion, klassediskussion.
Indhold	Kernestof: Den kolde krigs ideologier.pptx description 2. Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949) \| Historieportalen Præsentation af forløb + læreroplæg om DK Neutralitetspolitik.pptx description Læs som forberedelse disse to link. Besvar gerne undervejs disse forståelsesspørgsmål, som vi indleder timen med at gennemgå. Sikkerhedspolitik 1949-1962.pptx description Værktøjskasse til kildekritik Ottar Dahl Læs disse tre sider hjemmefra ELLER bare halvdelen. Jeg sætter 15-20 minutter af i timen til, at I kan blive helt klar :) Læs disse link som forberedelse til modulet. Emne 1 - Vietnam og ungdomsoprør.pptx description Powerpoint: Atomfrygt description 10. Militær aktivisme – orientering mod USA (2003-2016) \| Historieportalen image.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvem havde magten? Forløb med hovedvægt før 1700, men som strækker sig frem til demokratiets indførelse. Undervisningen har taget udgangspunkt i stændersamfundets samfundsgrupper: Konge, adel, kirke, borgere og bønder og følger, hvordan magten forskydes gennem reformation, oplysningstid og frem mod demokratiets indførelse. Endvidere har der i forløbet været mentalitetshistoriske nedslag, hvor renæssancens og oplysningstidens idegrundlag og betydning i sam- og eftertid har været undersøgt. Senmiddelalderen Video: Samfundet i middelalderen Kilder: Pavebrev til Kong Erik Menved, 1295 Niels Jensens testamente, 1489 Debatbattle: Stændermøde Reformationen Vores Danmarkshistorie: Reformationen 1500-1536. Det lutherske oprør og grevens fejde i Kilder: Poul Helgesen om de protestantiske prædikanter og Christian 3. erklæring om reformationen, 1536 Hekse og trolddom Vores Danmarkshistorie: Hekse og trolddom Danmark i Europa. En styrket kongemagt Kilder: Forordning for troldfolk,1617 og Christian Pedersøns pagt med Fanden, 1634 Renæssancen Danmark i Europa. Afsnittene: Hvad er renæssance, Var renæssancen moderne? Renæssancens kunst og Videnskab udenfor kirken Kilde: Rafael: Skolen i Athen, 1509-1511 Enevælden: Vores Danmarkshistorie: Den enevældige stat. Danmark i Europa. Afsnittene: Stavnsbånd og landboreformer, Oplysning og enevælde og Oplysning i Danmark. Kilder: Kongeloven, 1665. P.A. Heiberg: Frihed, lighed og venskab 1794. Rousseau: Samfundspagten 1762, Forordning om selvejerbønder 1769. Film: En kongelig affære (N. Arcel, 2012) Nationalisme, demokrati og klassesamfund Danmark i Europa. Afsnittene: Var enevælden et diktatur og En moderne stat. Vores Danmarkshistorie afsnittet: På vej mod demokrati Omfang 100 sider
Indhold	Kernestof: Kilder, modul 1.docx Modul 1.pptx description Læs hjemmefra om stændersamfundet og Reformationen. Modul 2 Reformationen.pptx description I reformationens samtid bredte der sig i Europa en mængde tanker og ideer, som radikalt ændrede den måde man opfattede samfund og menneske på. Samlet kaldes perioden for Renæssancen - og den er emnet for dagens historietime. Læs hjemmefra disse link. Renæssancen ny.pptm image.png Der er IKKE lektie til timen, men hvis du gerne vil læse i ro hjemmefra, lægger jeg linket ud her. Hvad kendetegnede datidens tro og overtro? oHvordan tog man et opgør med overtro og trolddom? ohvorfor spillede kirken i renæssancen en mere kontrollerende rolle end i middelalderen? Frem til 1660 har adelen en meget stor indflydelse på, hvordan landet ledes. Kongen kan ikke bare gøre som han vil. Det ændrer sig pludseligt i 1660 - og det er denne omvæltning, fra adelsvælde til enevælde, som vi skal beskæftige os med i timen. Læs Enevælde 2025.pptx description Indledningsvis fortæller jeg om historiefaget i SOP. Læs som forberedelse disse to link: Kildelæsning. Der er ikke ny lektie til timerne. image.png Afslutning på forløbet og opstart af nyt. I timen skal vi fokusere på, hvad et folkedrab præcist vil sige. Læs som forberedelse linket nedenfor: Den amerikanske forsker Gregory Stanton har studeret fællestræk på tværs af historiens folkedrab og formuleret teorien om, at alle folkedrab gennemgår ti stadier.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Folkedrab Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« af Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023. I undervisningen har klassen benyttet i-bogs-udgaven. Heri er arbejdet med kapitlerne: 2. Vejen til folkedrab, 3. Teorien om folkedrabets 10 stadier, 5. Farlige forestillinger, 6. Propaganda til folket, 8. Restriktioner og rettigheder, 10. Ghettoer, 11. Einsatsgrupper, 12. Wannsee-konferencen, 13. Døden i lejrene, 19. Holocaust-benægtelse Historiens folkedrab er forskellige, men også ens. Ét fællestræk er, at ofrene forfølges på grund af noget, de er – ikke noget, de gør. De tilhører en bestemt gruppe, som af gerningsmændene udpeges som fjender, der skal fjernes helt fra samfundet. Et andet fællestræk er, at mange af de samme mekanismer gør sig gældende på tværs af folkedrabene. Ofrene udgrænses, dehumaniseres, forfølges og udryddes. I dette forløb har fokus været på Holocaust som historisk case. Undervisningen har taget afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, som bryder folkedrab op i faser med særlige kendetegn. Teorien hjælper til at forstå de mekanismer, der var på spil før, under og efter Holocaust. I forlængelse af undervisningen i holocaust har eleverne på egen hånd fordybet sig i et selvvalgt folkedrab på siden www.folkedrab.dk og på baggrund heraf skrevet deres historieprojekt. Faglige mål: ̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Holocaust Hovedlinjer i Europas historie Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer Nationale, regionale og globale konflikter Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Historiebrug og formidling Historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Den amerikanske forsker Gregory Stanton har studeret fællestræk på tværs af historiens folkedrab og formuleret teorien om, at alle folkedrab gennemgår ti stadier. Læs hjemmefra dette ene link. Link til timen I dagen time skal vi undersøge den rolle, propaganda kan spille i udgrænsning og dæmonisering af minoriteter under optakten til et folkedrab. Terrorisme.pptx description I timen skal vi arbejde med, hvordan lovgivning kan bruges til at udgrænse og diskriminere minoriteter - i dette tilfælde jøder i Det tredje rige. Læs linket som forberedelse til timen. Der er ikke lektie til timen. I skal i timen læse nedenstående link, og hvis I gerne vil være på forkant, er I velkomne til at orientere jer i teksten hjemmefra. Men det er ikke et krav. Læs hjemmefra dette link, men spring kildeteksterne (som skal klikkes åbne) over. Det er barsk læsning, men jeg håber, det går. → Einsatzgrupper \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Der er ikke lektie til timen. Wannsee-konferencen.pptx description Læs kapitel 13, »Døden i lejrene« som forberedelse til timen. Det er voldsom, men vigtig læsning. Der er ikke lektie til timen. Vi arbejder med Stantons tiende stadie: Benægtelsen af folkedrab. Desuden laver vi lidt eksamenstræning. Medbring blyant eller lignende. Bøger på Systime Husk blyant og viskelæder.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Det ny Rusland Det ny Rusland Forløbets fokus har været på Rusland efter Murens fald med hovedvægt på tiden efter år 2000. Udover at undersøge baggrunden for periodens store brud og konsekvenserne heraf - har forløbet også haft fokus på russiske lederes historiebrug og på historieundervisningen i russiske skoler. Jensen og Møller: Rusland – nye og gamle fortællinger (Systime): ”Den russiske grundfortælling” og ”Sovjetunionens sammenbrud” Nicolai Bjernø: Ruslands historie (Systime): Kapitel 7: ”Et nyt land”, ”Økonomisk chockterapi” og ”Forfatningskampen”. Kapitel 8: ”Den evige præsident”, ”Al magt til Putin”. ”Ukraine 2014” ”Når geografi bliver politik”, ”Ukraine 2022”. Film: "Mr. Nobody imod Putin" 2025. Kilder: Putin om den russiske historie 2021 Russiske meningsmålinger fra 1990erne og frem. Russisk skolebog 2023 Faglige mål ̶ demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier ̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde ̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling Kernestof ̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv ̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
Indhold	Kernestof: Der er ikke lektier til timen - udover at du skal medbringe noget at skrive med. I dagens time skal vi arbejde med overgangen fra Sovjetunionen til Det nye Rusland i starten af 1990érne, fra kommunisme til kapitalisme. Det var en voldsom overgang, som helt forandrede samfundet. Jeltsins reformer.pptx description Dagens problemstilling: Hvordan centraliserede Vladimir Putin magten i det politiske system gennem reformer? Der er ikke lektie til timen, men hvis du gerne vil være lidt på forkant, er du velkommen til at læse dette link hjemmefra. Hvis ikke I nåede at blive færdige med opgaven i timen, er det lektie til i dag. Vi ser i timen en Oscar-belønnet dokumentar om Putins Rusland. Mr.Nobody.docx description De af jer, som var fraværende, da vi så filmen, har den for som lektie til dette modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb