Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Køge Handelsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Nina Katrine Lave
|
|
Hold
|
2025 3samB225v (3samB225v Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Kriminalitet i Danmark og Sverige
Materiale
Bog: FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG (ibog) (2020)
Forfattere: Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? (10,8 sider)
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier
Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? (15,8 sider)
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.6: Goffman - stigmatisering af individet
Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle? (10,2 sider)
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?
Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne?
8.1: Hvordan skal det danske samfund minimere kriminaliteten?
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?
8.3: De politiske partier og bandepakker
Supplerende litteratur:
Artikel-serie i Politiken: Alle vi børn i gangsterby (maj 2025)
Indefra Vestre Fængsel (Anders Agger): DR dokumentar
Vi har desuden besøgt Københavns byret og overværet en retssag.
I dette forløb arbejder vi med kriminalitet i Danmark og Sverige. Hvordan den har udviklet sig + straffesystemet. Vi ser blandt andet på bandekriminalitet som samfundsfænomen og hvorfor kriminalitet opstår i samfund som det danske og Svenske. Vi arbejder med forskellige kriminalitetsteorier
Vi beskæftiger os med etiske forhold og spørgsmålet om straf.
I forbindelse med forløbet har vi været i byretten i København for at følge en retssag.
Eleverne introduceres i dette forløb til en række begreber og teorier. Vi har arbejdet med spørgsmål som :
hvorfor straffer vi,
hvordan virker straf?
hvorfor bliver man kriminel?
Hvorfor bliver man bandemedlem?
Vi arbejder med risikofaktorer, og sociologiske baggrundsvariable- herunder kulturelle mønstre.
eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
-sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof er følgende
- identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
EU og Europa i en ny verdensorden
Bog: POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK (iBog) (2021)
Forfatter: Marie Berg Carlsen
Kapitel 1: Hvad er populisme? (0,9 sider)
To typer populisme: højre- og venstrepopulisme (0,9 sider)
Kapitel 2: Den højreorienterede populisme (12, 9 sider for hele kapitlet)
Teoretisk overblik over højrepopulismen
Traditionelle værdier
Højrepopulisten aflæser folkets vilje
Når højrepopulisten kommer til magten
Case: Viktor Orbán i Ungarn
Case: Donald Trump i USA
Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori (9 sider)
Sociologiske modeller
Socialpsykologiske modeller
Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller
Rationelle modeller
Kritik af rational choice-modellerne
Vælgeradfærdsteori og populisme
Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang (9,9 sider)
Den økonomiske globaliseringstese
Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden
Forskellen på højre- og venstrepopulismen
Tesen om det kulturelle bagslag
højrepopulisterne og de traditionelle værdier
Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen (6,3 sider)
Institutionel forebyggelse
Politisk modsvar
Venstrepopulismen
Afmoralisering af debatten
Eleverne har arbejdet med aktuelle politiske cases i andre lande.
- Trump i USA
- Orban i Ungarn
- Alternative für Deutchland i Tyskland
- Nawroki i Polen
- Meloni i Italien
Bog: International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Forfatter: Clemens Stubbe Østergaard m.fl.
Kap. 2.1 Realismen (3,8 sider)
Kap. 2.2 Liberalismen (3,3 sider)
2.3 Den Engelske Skole (3,5 sider)
kap. 3.3: Realisme, magtbalance og krig (1,6 sider)
kap. 3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk (4 sider)
kap. 3.5 Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler (3,1 sider)
Bog: EU i en ny verden (iBog) 2026
Forfatter: Ole Hedegaard Jensen
Kapitel 2. Den Europæiske Union (7,1 sider)
EU's medlemslande
Det politiske system i EU
Institutioner og beslutninger
EU's lovgivning
Kapitel 3: 3. EU og demokratiet (13,1 sider)
Integrationen i EU
EU's demokratiske underskud
Trusler mod demokratiet i EU
Kapitel 5. Trusler mod EU's sikkerhed (14,7 sider)
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Hybridkrig
Migranter og flygtninge
EU's asylsamarbejde
EU og klimaforandringerne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokratiet under pres? - valg, vælgere, medier
Bog: SamfNU B
Kapitel 3. Partier og ideologier (1,8 sider)
3.1 Er ideologierne relevante i dag? (2,2 sider)
3.4 Folkestyrets politiske partier (3,6 sider)
3.5 Aktuelle politiske skillelinjer (1,9 sider)
3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør? (2,8 sider)
3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør? (2,9 sider)
Kapitel 4. Dansk politik (6,4 sider)
4.1 Politisk deltagelse og medborgerskab (4,7 sider)
4.2 Lovgivningsprocessen (2,7 sider)
Kapitel 5: Demokrati (2,4 sider)
5.1 Demokrati og magt (3,4 sider)
5.2 Moderne demokrati (1,7 sider)
5.3 Rettigheder og pligter i demokratiet (3,4 sider)
Bog: Luk samfundet op!
Kap 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? (2,9 sider)
Bog: Samfundsfag C
1.2 Grundlæggende ideologier
Liberalisme (2,3 sider)
Socialisme (2,4 sider)
Socialliberalisme (1,2 sider)
Konservatisme (1,6 sider)
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk
- samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi og velfærd i et bæredygtigt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Opgave for dem som IKKE fremlægger i dette modul:
-
Tidsplan fremlæggelser synopsis
-
Så er der valgkamp! Prøv at placere partiernes forslag inden for de tre bæredygtighedsdimensioner:
-
Gennemgang af opgaverne som I har lavet de sidste par moduler:
-
Opgave hvis tid: Vækst vs. lykke:
-
Thomas Piketty and Income Inequality
-
skema over klasserne.docx
-
Lektionsplan - Social bæredygtighed ulighed og formueskat.docx
-
Bæredygtighed overodnet set.pptx
-
Kan du tælle til 90 mandater?
-
Her er alt, du skal vide om valgresultatet
-
Lektionsplan - ulighed og valg.docx
-
Ulighed - teorier, konsekvenser og ideologi.docx
-
Her bor de rigeste og fattigste danskere
-
Blå mænd vs. røde kvinder
-
Afsnit
-
Ulighed- teorier, konsekvenser og ideologier.pptx
-
Da de fleste af jer valgte at blive væk fra sidste modul (tak til dem der kom), er det I skulle have lavet lektier. Det er i dette dokument. Lav så meget I kan nå på 1-1½ time. Ulighed - teorier, konsekvenser og ideologi.docx
-
Opgave - Ideologier og ulighed.docx
-
image.png
-
Kapitel 7: Ulighed og ideologi | ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER
-
Repetition fra IØ 23 Konkurrenceevne | International økonomi A:
-
Læs kapitlet: 7.3 Udfordringer for velfærdsstaten | SamfNU B og notér de centrale pointer ned. Bl.a. demografisk pres, forventninger, forsørgerbyrden og mangel på arbejdskraft. Løs opgaven nederst på siden.
-
Intro til en anden måde at se BNP på (se printede artikler)BNP vækst og klima - Der er et yndigt land - serie i Politiken.pdf
-
Zetland til førstegangsvælgere | Zetland
-
Vi skal se lidt på BNP og Lykke. I introduceres til Brutto National Lykke og trivselsøkonomi. Bhutan BNL BNP og Lykke.pdf
-
Dyk ned i World Happiness Report WHR Dashboard
-
Stress koster 55 mia. kr. om året
-
miljøpolitik.pptx
-
I skal have læst artiklen færdig, som jeg også gav jer på print. Hvis I har smidt den væk, kan I se den her: Vi gør virkelig skøre ting, når vi måler vækst.pdf
-
HVad er trivselsøkonomi - Wellbeing Economy Netværket 2024 .pdf
-
Lektionsplan - de sidste litteratur om bæredygtighed og klima.docx
-
Prøvemateriale 4 Klimaudfordringerne i et økonomisk perspektiv NILA tilrettet.docx
-
Fagbegreber i forløbet.docx
-
Grupper
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/131/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70860059138",
"T": "/lectio/131/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70860059138",
"H": "/lectio/131/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70860059138"
}