Holdet 1b25 sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Handelsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christine Søby
Hold 2025 1b25 sa (1b25 sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Globalisering i en foranderlig verden
Titel 2 Sociologi, social arv og ulighed i sundhed
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Dansk politik
Titel 5 SO1: Politisk kommunikation
Titel 6 Ulighed og identitet i det senmodrene samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Globalisering i en foranderlig verden


I dette forløb vil eleverne stifte bekendtskab med globalisering med et økonomisk, poli-tisk og kulturelt perspektiv og Danmarks muligheder og udfordringer i en globaliseret verden.  
Forløbet har til formål at styrke elevernes globale dannelse, og således klæde eleverne på til at navigere og agere reflekteret og ansvarligt i en globaliseret verden—både som bor-gere og som aktører i en global kontekst.

Økonomisk globalisering:
Vi undersøger hvordan international handel, frihandelsaftaler og udenlandske investe-ringer påvirker den danske økonomi. Emnet er en introduktion til økonomisk globalise-ring. Økonomisk globalisering genbesøges naturligt i det senere forløb om økonomi.

I nærværende sammenhæng, arbejdes der imidlertid specifikt med international samhan-del og den gensidige afhængighed i mellem lande. Vi berører kort outsourcing, lønfor-skelle og arbejdsforhold – fx forskellene mellem produktion i Asien og forbrug i Vesten. Vi berører endvidere mulige konsekvenser af globaliseringen – vinder- og taberlande, stigende global ulighed og de miljømæssige og klimamæssige udfordringer. Eleverne in-troduceres til det økonomiske kredsløb og de samfundsøkonomiske mål som en del af deres kernestof. Disse to modeller bidrager til en forståelse af de økonomiske sammen-hænge beskrevet ovenfor.

Politisk Globalisering:
Geopolitik fylder mere end nogensinde og det påvirker både internationale alliancer i Nato, EU og FN.  Dansk sikkerhedspolitik og Danmarks rolle som småtstat er udfor-dret.
Her er det relevant at koble Danmark sammen med EU-samarbejdet samt de udfordrin-ger, som globaliseringen har skabt på nationalt, regionalt og globalt plan. Vi inddrager her krigen i Ukraine samt klimaforandringer, som vil stille nye, komplekse krav til (EU-)landes økonomiske og politiske samarbejde.



Kulturel globalisering:
Der arbejdes kortfattet med de kulturelle og sociale konsekvenser af globalisering med særlig vægt på kollektive identitetsdannelse der er under forandring. Kulturel globalise-ring rejser debatter om integration, kulturel bevaring og national identitet. Hvor meget skal vi åbne os? Og hvordan bevarer man fællesskab i et samfund med mange kulturelle input. Vi kommer i denne forbindelse også ind på dansk eksport af kultur ligesom vi diskuterer forskellige politiske holdninger til globalisering


Forløbet afsluttes med en prøve /opgave, hvor den enkelte lærer bestemmer formen. Det tilstræbes at alle elever får enten mundtlig eller skriftlig feed forward fra deres grundforløbslærer med henblik på at styrke den faglige udvikling fremadrettet.

     

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmark.

Anvendt materiale.
Litteratur (i alt 20 s.):
- Globalization Is Fracturing. So What Comes Next?  (7 min)
- 13.1 Det økonomiske kredsløb | Samfundsfag C    (1,5 nm)
- 12.2 Samfundsøkonomiske mål | Samfundsfag C   (4,5 nm)
- 12.4 Konflikt mellem målene | Samfundsfag C      (1,0 nm)
- 19. Globalisering | Samfundsfag C                         (1,0 nm)
- 19.1 Økonomisk globalisering | Samfundsfag C     (1,6 nm)
- 19.2 Kulturel globalisering | Samfundsfag C           (1,5 nm)
- 19.3 Politisk globalisering | Samfundsfag C             (2,1 nm)
- Andre globale aktører | Samfundsfag C
-

I alt 15 normalsider

Supplerende materiale    
https://youtu.be/wLNp3kgBuuQ
Økonomisk globalisering - Danmarks Statistik (eleverne løser opgaver, hvor de selv finder relevant statistik på DST.
https://youtu.be/f7T55UixV-o?si=U4sfORULS6p8L3I0
https://youtu.be/Ttog1q-kyoE?si=oxOVWR1B8JPss_Dg
20.5 Vigtige områder i EU-samarbejdet | Samfundsfag C
                                                                       






Arbejdsfor-mer
- Faglig læsning (eleverne trænes i at læse samfundsfaglige tekster)
- Individuel opgaveløsning
- lærerstyret undervisning
- gruppearbejde
- Test i økonomiske grundbegreber og fagbegreber
- Brug af digtiale produktioner herunder brug af AI som understøttende redskab (fører hen til den strategiske handleplan)






Fagbegre-ber/institutioner der skal kunne rede-gøres for (overordnet)
Globalisering
Økonomisk, politisk og kulturel globalisering
Interdependens
Småstat, stormagt, supermagt
Fn, Nato, EU, WTO
De samfundsøkonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Eksport, import, hand-lesbalance, handelspartnere, konkurrenceevne, forbrugeridentitet, senmodernitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologi, social arv og ulighed i sundhed

I dette forløb arbejder vi med sociologi
Vi undersøger overgangen fra traditionelt til senmoderne samfund. Vi udvider horisonten og undersøger hvordan forholdene for familien og individet har ændret sig. Vi undersøger hvordan Hartmut Rosa mener det senmoderne samfund tager sig ud. Vi kigger på marginalisering og årsagerne hertil. Vi kigger på social ulighed og har her særligt fokus på Bourdieu. Til sidst i forløbet undersøger vi ulighed i forbindelse med sundhed

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
Fra samfundsfag c grundbogen:
kapitel 8 Socialisering og identitetsdannelse
kapitel 11 Sociale mønstre og levevilkår
kapitel 16 Velfærdsmodeller
kapitel 21 Samfundsvidenskabelig metode
Afsnit 1 af dokumentarserien "En syg forskel"

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og velfærd

Dansk økonomi

10 moduler

Formål
Eleven skal opnå viden om og kunne analysere og diskutere dansk økonomi i international sammenhæng. Eleven skal opnå viden om, analysere og diskutere det blandingsøkonomiske kredsløb, herunder stat, marked, civilsamfund og gråzonen mellem stat og marked. Eleven skal opnå kendskab til, analysere og diskutere de samfundsøkonomiske mål, herunder økonomiske målkonflikter. Eleven skal lære om, analysere og diskutere den danske velfærdsstatsmodel og dennes særlige træk i sammenligning med andre landes modeller. Eleven skal kunne analysere og analysere og diskutere ud fra faglige begreber. Der vil være særlig vægt på, at eleven bliver ”økonom” i sin tankegang, så det bliver klart, at der forskel på økonomiske og politiske argumenter. Eleven skal opnå kendskab til, analysere og diskutere økonomiske politikkers virkning og begrænsninger, særligt finans- og pengepolitikken, Endelig skal eleven lære, at politik og økonomi hænger samen

Fra bekendtgørelsen
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶  undersøge grundlæggende økonomiske sammenhænge med inddragelse af erhvervsmæssige forhold og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Økonomi og erhvervsliv ̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmark.
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

MATERIALER

Kernestof
Fra samfundsfag c grundbogen:
Kapitel 13 Økonomiske Grundbegreber
Kapitel 17 Betalingsbalance og konkurrenceevne
Kapitel 18 Økonomiske grundbegreber


BEGREBER:
Styr på begreberne: vækst, inflation og deflation, beskæftigelse, betalingsbalance (eksport minus import), statens budget, miljø/økonomi, økonomisk omfordeling (social lighed), arbejdsløshedstyper (sæson, konjunkturel, strukturel) konjunkturer, trends, overophedning (for høj vækst der skaber inflation), BNP + fordele og ulemper ved BNP som måleinstrument, skatter og afgifter (direkte og indirekte skatter), stram finanspolitik, lempelig finanspolitik, rente, kontraktiv (stram) pengepolitik, ekspansiv pengepolitik (lempelig), det økonomiske kredsløb, multiplikatorer (handlen mellem grønthandleren og bageren), velfærdsaftalen fra 2008 (hovedindhold: at pensionsaftalen sættes op i takt med levealderen), demografi (læren om befolkningssammensætning) velfærdsmodellerne,  skandinavisk/universel/socialistisk, central- og sydeuropæisk/selektiv/konservativ, engelsk/residual/liberalistisk, den danske velfærdsstats udfordringer, statistikker: rækker, kolonner, procentvise afvigelser, grafiske præsentationer (graf, lagkage, stolpe), empiri: kvalitativ (tekst, lyd, billede, observationer), kvantitativ (tal (statistikker)), den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity sammenhængen mellem fleksibilitet for arbejdsgiverne og økonomisk sikkerhed for lønmodtagerne (flexibility + security = flexicurity), erhvervsfrekvens (andelen af befolkningen i beskæftigelse), overenskomst,  substitutionsprincippet ved lønstigninger, bytteforhold, aktiv arbejdsmarkedspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik

Forløbsbeskrivelse:
Eleven skal opnå kendskab til partier, ideologier, lovgivningsprocessen, forskellige demokratiformer og partiernes indbyrdes rivalisering og samarbejdsmønstre. Eleven skal opnå kendskab til valg, teknik bag regeringsdannelse og vælgervandringer set som spejling af samfundsudviklingen. Eleverne skal opnå kendskab til partiernes vælgere ud fra sociologiske kriterier som fx indkomst, erhverv osv. Eleverne skal opnå kendskab til de forskellige ideologier og partier og deres indbyrdes relationer. Eleven skal kunne se sammenhænge mellem partiers ageren ud fra afvejningen af forskellige hensyn. Eleven skal kunne bruge forskellige modeller som analyseramme.

MATERIALER
Kernestof
Fra Samfundsfag C grundbogen
kapitel 1 Ideologi
kapitel 2 De politiske partier
kapitel 3 Politisk deltagelse og vælgeradfærd
kapitel 4 styreformer og demokrati
kapitel 5 Grundloven og magtens tredeling

Fra bogen Luk Samfundet Op
kapitel 5 Politiske ideologier
kapitel 6 Demokrati og medbogerskab

Filmen: Horisont: Sæson 2025 – Milei - Præsidenten med motorsaven

Samfundsstatistik - udvalgte statstikker
- https://samfundsstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206


BEGREBER
Deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, repræsentativt demokrati, spærregrænse og hensyn til repræsentativitet/stabilitet, direkte demokrati, liberalisme, konservatisme, socialisme, stat-marked-civilsamfund, partier, værdipolitik, fordelingspolitik, identitetspolitik, parlamentarisme, negativ parlamentarisme, kabinetsspørgsmål, parlamentarisk grundlag, støtteparti, forlig og forligsregler, regeringsdannelse, regeringstyper, mistillidsvotum, partityper, vælgertyper, vælgervandringer, politiske samarbejdsmønstre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SO1: Politisk kommunikation

Kernestof:
Fra bogen Luk samfundet op:
kapitel 7

Powerpoint præsentationerne til SO1 forløbet fra modul 1, 2 og 3 i samfundsfag.

Herunder finder har du en kort version af informationerne om SO1-projektet ”Politisk branding på sociale medier”. Hvis du er det mindste i tvivl, så læs oplægget, eller spørg en lærer.
• Titel: Politisk branding på sociale medier
• Deltagende fag: Dansk, informatik, samfundsfag
• Fagenes timetal
o Dansk: Fire moduler
o Samfundsfag: Tre moduler
o Informatik: To moduler
• Arbejdsform: Gruppearbejde
• Produktkrav: Interaktiv PowerPoint. Se oplægget for detaljer.
• Struktur
o Undervisning i fagene med ovenstående modultal
o To projektdage til arbejde med opgaven
o Mundtlig fremlæggelse
• Opgavebeskrivelse: Se oplægget
• Mundtlig fremlæggelse i grupper
o 30 minutters gruppefremlæggelse inklusive votering
o 10-12 minutters styres af jer
o Cirka 15 minutters samtale
o 2-3 minutters feedback
• Gode råd til fremlæggelsen
o Udvælg nøje de begreber, I bruger
o Analyser jeres ytringer med de valgte begreber
o Lad være med at koble samme begreber på de valgte ytringer. Det er der simpelt hen ikke tid til. Har I analyseret en ytring med et begreb, skal I ikke vende tilbage til samme begreb. Det er vigtigere, at I når flere begreber, end at I gentager jer selv.
o Hold tiden på 10-12 minutter til jeres fremlæggelse
o Øv jeres fremlæggelse grundigt. Øv i forhold til flow og at holde tiden.
o Sørg for, at alle kommer til orde. Sørg for, at alle i gruppen svarer på redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål
o Vær sikker på, at alle har alt, hvad der skal bruges
o Vær sikker på, at teknikken fungerer, fx at jeres computer er opladt
• Bedømmelseskriterier
o Se oplægget. SO1 som projekt har sine bedømmelseskriterier. Ligesom de deltagende fag har deres.
• Det er vigtigt, at ALLE deltager aktivt og fremlægger deres SO1 projekt. Gør man ikke det, mangler man projektet. Det får konsekvenser ift. at få eksamen.

Præsentationen skal indeholde: En forside med minimum 4 knapper til undersiderne:
1. Politikeren (redegørelse)
Med en beskrivelse af den valgte politiker
Med en beskrivelse af det politiske ståsted
2. Modtageren/vælgerne (redegørelse)
Med en beskrivelse af modtageren/vælgerne ud fra Minerva modellen
Med en persona (brug vedlagte skabelon)
3. Kommunikationen (analyse og vurdering)
Med præsentation af det kommunikative indhold I har valgt at arbejde med
Med analysen af det kommunikative indhold (med brug af teori fra de tre fag)
4. Teori og modeller (redegørelse (relevante begreber))
Med de forskellige modeller og teorier fra de tre fag (hvilke teorier og modeller har I ellers arbejdet med i forløbet)
En gennemgang af jeres kravspecifikation, er I kommet i mål med disse (minimum 5 krav)

I havde også fået en slide med beskrivelse af opgaveformuleringen, der lød:
Redegørelse  
- Redegør for relevante faglige begreber der knytter sig til politisk kommunikation (fx medialisering, spin, ekkokammer mv.)
- Beskriv jeres valgte politikers ideologiske og politiske tilhørsforhold samt kernevælgere og eventuelle marginalvælgere   
- Redegør for den valgte politikkers brug af sociale medier i den politisk kommunikation
Analyse 
Udvælg 1-3 politiske ytringer hos din valgte politiker (fx fra debat, facebookopslag, valgplakat, TikTok video, Instagram eller lign)  
 Analyser din politikers ytringer ved brug af faglige metoder/modeller fra både informatik og dansk                          
(I skal arbejde med Laswells kommunikationsmodel, hvor I skal indarbejde Minerva og persona samt Toulmins argumentationsanalyse og appelformer)  
Vurder din valgte politikers gennemslagskraft /kommunikationsform i forhold til modtagergruppen
          Brug jeres resultater fra redegørelsen og analysen til at vurdere om politikerens kommunikationsvalg er det rigtige i forhold til modtageren ,og vurder om politikeren burde have kommunikeret anderledes?  (set i forhold til nuværende vælgere og potentielle nye vælgere)

I forløbet har I således lært om medialisering, forskellige typer af spin, modeller for mediernes rolle og forskellige typer af medier, særlige rådgivere/spindoktorer og menings- og handlingshorisont samt minervamodellen og hvordan politisk kommunikation og sociale medier kan diskuteres ift. forskellige teorier/modeller for demokrati herunder fordele og ulemper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og identitet i det senmodrene samfund

Kernestof
Fra samfundsfag c bogen:
kapitel 9 Kulturelle fællesskaber
kapitel 10 Livsformer og familie
kapitel 14 Det danske arbejdsmarked

Begreber fra forløbet omfatter bl.a.:
National kultur, subkulturer, ungdomskultur, kulturmøder, kultur og køn samt Livsformer, Familiens grundfunktioner og familietyper samt organisering på arbejdsmarkedet, hovedaftale og overenskomstforhandlinger, køn og arbejdsmarked, arbejdsløshed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer