Holdet 2b ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Andreas Ryttersgaard Alving, Hakan Redzep, Mie Laugesen, Thor Frandsen
Hold 2024 ks/b (1b ks/Hi, 1b ks/re, 1b ks/sa, 2b KS, 2b ks/Hi, 2b ks/re, 2b ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og Død i 1800-tallets København
Titel 2 Temadage (historie, ikke eksamensemne)
Titel 3 Nazisme
Titel 4 Ideologi og velfærd
Titel 5 Undervisningsbeskrivelse i samfundsfag
Titel 6 Kristendom og kvinder
Titel 7 Oprør! Ungdomsoprør og kvindekamp
Titel 8 USA (samfundsfag)
Titel 9 Historie: USA (Flerfagligt forløb)
Titel 10 Kristendom i USA
Titel 11 Demokratiske deltagelsesmuligheder
Titel 12 Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 13 Historieopgave
Titel 14 Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 15 Historie: Kulturmøder (fællesfaglig)
Titel 16 Undervisningsbeskrivelse 2b
Titel 17 Kristendom i USA
Titel 18 Forløb#17
Titel 19 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og Død i 1800-tallets København

Dette forløb har, foruden sin emne-specifikke viden, haft til formål at præsentere historiefaget og fagets metoder (herunder kildekritik, årssagsforklaring, kronologi)

Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introduce-rende afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med følgende pro-blemstillinger og undertemaer:
- Hvordan forstod man kroppen og sygdomme i antikken?
- Medicinhistoriske opfindelser i 1800-tallet
- Hvad var koleraepidemien i København i 1853?
- Hvordan foregik industrialiseringen?
- Hvordan var arbejds- og leveforhold under industrialiseringen?
- Hvordan moderniseres Københavns forsyningsnet i anden halvdel af 1800- tallet?
- Hvordan forstod man smitte? (Smitteteorier)

Kernestof:
- Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
- ”Den athenske ’pest’ (430-426 f.v.t.)” uddrag fra Kristian Iversen: Derfor historie: Teori og metode i brug. Columbus: 2022, s. 36-42.
- Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
- Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
- ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800- tallets København. Munksgaard, 2014, side 79-94.
- ”Rodnettet etableres 1857-1900” i Jakob Ingemann Parby: Storbystrømme. Københavnernes vand, varme, lys, latrin gennem 150 år. Københavns Bymuseum 2017, side 6, 10, 13, 16, 18-20.
- Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/  + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/

Kilder:
- ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
- Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
- Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kil-der til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974
- ”Nogle billeder af Kjøbenhavn under choleraepidemien”. Fra I.C. Magnus: Nogle billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco, 1853. Fra Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime ibog.

Film og dokumentar:
- Død og pine: Lægevidenskabens historie: Dødelige epidemier – fra pest til tuberkulo-se. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/se/doed-og-pine_-laegevidenskabens-historie_-doedelige- epidemier-_-fra-pest-til-tuberkulose_97658)
- Historien om Danmark: 8. Grundloven, folket og magten. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572)
- Bazalgette, Edward. Seven Wonders of the Industrial World: The Sewer King. BBC, 2003. (Tilgået som Den store stank fra DRKultur, 2012. Via mitCFU)

Særlige fokuspunkter
-- Antikkens sygdomsforståelse
- Medicinhistoriske opdagelser
- Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser
- Smitteteorier i 1800-tallet
- Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser
- Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygi-ejne og sanitet
- Kildekritik
- Den lille og den store historie
- Sammenspillet mellem teknologi og produktion og dettes betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe-, par- og individuelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Temadage (historie, ikke eksamensemne)

Fokus på indførelsen af demokratiet i 1800-tallet og udviklingen med de forskelli-ge grundlovsrevisioner. Et rollespil med personer fra kvindernes og tyendes stem-meret i 1915. Foruden det faglige indhold blev der lavet en introduktion KS-samarbejdet som skulle kvalificere elevernes valgfagsvalg.

Særlige fokuspunkter
- Demokrati

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe-, par- og individuelt arbejde.
- Forskellige typer elevfremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazisme

Undervisningen har primært fokuseret på følgende problemstillinger:
- Hvordan var situationen i Tyskland i mellemkrigstiden?
- Hvad var nazismens billede af det gode samfund?
- Hvordan lykkedes det Hitler at komme til magten?
- Hvordan ensrettede nazisterne det tyske samfund efter magtovertagelsen?
- Hvad gik den nazistiske ideologi ud på?
- Hvordan udviklede nazisternes forfølgelse af jødernes sig?

Kernestof:
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008. Side 91-101 og 132-36.
- Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard, 1996. Side 65-69.
- Iversen, Kristian. Derfor historie ¬¬- Teori og metode i brug. Columbus. 2022. Side 176-183, 190-191, 193-195 og 208-235.

Kilder:
- Partiprogrammet ”De 25 punkter”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fæl-lesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 133-135.
- For fanen vil jeg dø (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 155-158.
- Hvad skal jøden med et klaver? Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fælles-skab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 185-187.
- Heinrich Himmler, om den svære beslutning. Fra: Lammers, Karl Christian, Vejen til Auschwitz, Gyldendal Uddannelse, 2000. Side 91-93.

Film og dokumentar
- Fotografierne fra Auschwitz (oprindelige titel: Ein Tag in Auschwitz), 2020.
Instruktør: Winfried Laasch. (tilgængelig via: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000126815&s=43068484&n=1&o=hits)

Særlige fokuspunkter
- Weimarforfatningen (oprettelse, politiske og økonomiske udfordringer)
- Demokrati og afdemokratisering
- De økonomiske kriser i Tyskland i Mellemkrigstiden
- Hitler og nazistpartiet
- Hitlers vej til magten
- Den nazistiske ideologi
- Antisemitisme
- Holocaust og begrebet folkedrab
- Historisk metode: kronologi, årsagsforklaringer, historiebrug, kildekritik, aktører og strukturer.
- Den lille og den store historie
- Informationssøgning

Væsentligste arbejdsformer
- Forskellige typer gruppe- og par- og individuelt arbejde
- Klasseundervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologi og velfærd

Kernestof:
• Brøndum og Banke Hansen, ’Luk samfundet op’, 3. udgave, Columbus 2017, side 201-216 (velfærd) og 108-124 (ideologi)

Supplerende stof:
Lars Olsen, Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad 17.4.2021
Alex Vanopslag, Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske 1.2.2022
Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022-2060
Mads Lundby Hansen, 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos 30.3.3023
Troels Lund Jensen, Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet 17.5.2023
Troels Pedersen, Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft, Børsen 6. juni 2024.
Tilde Toft, 80 årig vil ikke på pension, Børsen 9. april 2024.
Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk 10.12.24
Sine Vestergaard, Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen 29.8.2024
Jesper Hvass, Venstre satser på strid med Mette Frederiksen valgforsker kalder det en taber sag, Børsen 3.12.2024
Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget 11.11.2024

Særlige fokuspunkter og begreber:
• De politiske ideologier og de politiske partier
• Fordelings- og værdipolitik
• Hvordan forholder de politiske ideologier og partier sig til nye og gamle værdier i samfundet?  hvordan skal vi skabe det gode samfund?- individ vs fællesskab, stat-marked-civilsamfund
• Case om S + V om pension – hvorfor er regeringen offentligt uenig i stigning i pensionsalder?
• Interne og eksterne udfordringer
• Økonomi inddrages ifm. finansiering af velfærdsstatens udfordringer – f.eks. målet om lav arbejdsløshed mv.
• Finanspolitik og strukturpolitik berøres.
• De tre velfærdsstatsmodeller
• Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Informationssøgning på internettet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Undervisningsbeskrivelse i samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom og kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvinderoller i kristendommen og kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
• Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

• Poulsen, Allan m.fl.: Religion og kultur – en grundbog. Systime. Kristendom side 5-25.
• Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018. Den danske folkekirke s. 29-32.
• Bonne Sindberg, Andreas, Klingbech, Ditte-Marie og Helqvist, Iben: Kampen for det gode samfund. Systime 2024. Sekularisering s. 33-35.
• ”Luther og de reformatoriske idéer: Køn og kønsroller”. Hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luther-og-de-reformatoriske-ideer-koen-og-koensroller
• ”Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom.” Hentet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ideer-der-gik-tabt-kvinder-og-maend-var-ret-lige-i-den-tidlige-kristendom/
• Tekstmosaik: Pagt og frelse GT: 1. Mos. 1:1-13, 1:24-25:2,7, 1. Mos. 3:1-7 + 20-24, 1. Mos. 17: 1-18, 2. Mos. 6:1-8, Es: 11, 1-11
• Tekstmosaik: Den kristne grundmyte. 1. Mos. 2:4-25, 1. Mos. 3:1-24, Mark 28:21-41, Matt. 28:1-7, ApG 2:1-4, Joh. Åbenbaring 19:11-21 og 20:1-6 + 11-15.
• Tekstmosaik: Om kvinder. Luk. 28:1-3, Matt. 9:18-22, Galaterbrevet 3:26-29, Efeserbrevet 5:21-33.
• ”Essay – Én kjole, to køn” af Pia Fris Laneth. Hentet på: https://piafrislaneth.dk/essay-en-kjole-to-koen/
• ”Præst: Det er okay at være imod kvinder som præster”, trykt i Berlingske den 20. januar 2019.

Film- og dokumentarmateriale:
• Hvad er helligt og profant? https://www.youtube.com/watch?v=8rnYOM97c3A
• Hvad er rent og urent?
https://www.youtube.com/watch?v=IPXVn-CRfH8
• Hvad er en myte?
https://www.youtube.com/watch?v=K4iS5mvvlf8
• The Bible, Mission afsnit 7. Roma Downey og Mark Burnett, 2013
• Fem skarpe: Martin Luther. (Kun de første tre punkter). DRkultur 2013. Kan findes på

Omfang 11 moduler (á 90 min.)
Ca. 55 sider

Særlige fokuspunkter
• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Virkelighedsopfattelse, Gudsopfattelse, Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, helligt/profant, rent/urent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oprør! Ungdomsoprør og kvindekamp

Vi undersøgt bl.a. hvilke politiske og samfundsmæssige kampe ungdomsoprørerne tog fat på i 1960’erne, hvilke midler de anvendte til at opnå deres mål, og hvordan de forestillede sig, at deres kampe ville føre til et bedre samfund. Forløbet undersøger bl.a. ændringer i familieformer og kønsroller, såvel som velstandsboomet, protestsang, rødstrømpebevægelsen og fri abort.

Forløbet har bl.a. haft fokus på følgende problemstillinger:
- Hvordan ændrer de materielle betingelser for familien sig efter 1945?
- Hvad forstås ved det moderne og det senmoderne, og hvordan ændrer familieformer og identitet sig i det senmoderne?
- Hvordan blev ungdomslivet forandret i løbet af 1960’erne?
- Hvorfor førte senmoderniteten til ændrede kønsroller?
- Gennem hvilke andre bevægelser påvirkede ungdommen den samfundsmæssige udvikling?

Kernestof
• Lars Henriksen: ”Er det hårdere at være barn og ung i dag end tidligere?”. Kristeligt Dagblad, 05.05.2017.
• Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl: Samfundsfag til hf. 2. udgave, systime, s. 61-65 og 70-71 (visse sider er blevet tilpasset).
• Carl-John Bryld: Danmark - Tider og temaer. (Ebog)
• Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag, 2018. Side 16-20.
• Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime, 2014. Side 70-91.
• Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog. Afsnit fra historiefaglige tilgange 2.8. ’kønshistorie’, Systime, 2023 (unummererede sider).

Kilder:
• Bryllupsbilleder de tre samfundstyper
• Reklame for AMO-mel (1970) og Ribe Jernstøberi (1961)
• Det Internationale Sigøjner Kompagni: I kan ikke slå os ihjel, 1976.
• Jomfru Ane Band: Plutonium, 1977.
• Du må få min kasserolle for jeg går!
• Basisgruppen
• Hanne S – interview om illegal abort

Film og dokumentar:
- Historien om Danmark: 10. velfærd og kold krig. DR. 2017. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_145568

Særlige fokuspunkter
- Det danske samfund efter 1945
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Velstandsudvikling
- Ungdomskultur
- Familiens udvikling
- Kønsroller og ligestilling
- Rødstrømperne
- Kampen for ligeløn, fri abort mm.
- Historisk metode: kildekritik, kronologi, periodisering og årsagsforklaringer.

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Gruppe- og par- og individuelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA (samfundsfag)

Samfundsfagsdelen af forløbet om USA fokuserer indledningsvist på det amerikanske politiske system. Dernæst rettes blikket mod amerikanske værdier og immigration som eksempel på et emne som splitter amerikanerne. Til sidst fokuserer forløbet på ulighed og den amerikanske drøm.

Kernestof:
• Hansen og Sindberg: USA – historie, samfund, religion, Systime 2017:
• Afsnittet To politiske systemer: Præsidentielt eller parlamentarisk
- Danmarks parlamentariske system og USA’s præsidentielle system
- Magt i amerikansk politik og magtens tredeling
- Demokrater og republikanere

• USA’s udfordringer af Brøndum og Rasmussen, 3. udgave, Columbus 2020 og 4. udgave 2024: side 72-75, 107-111, 136-140, 145-146, 149-150, 156-157, 159-166:
• Afsnit 2.6: Polarisering i amerikansk politik og vælgerne
• Afsnit 3.0: Den amerikanske drøm og spørgsmålet om ulighed i USA
• Afsnit 3.1: Den amerikanske drøm
• Afsnit 3.1.1: Økonomisk stabilitet er blevet afgørende for den amerikanske drøm (uddrag)
• Afsnit 3.2.2: Hvorfor er den amerikanske ulighed steget så voldsomt?
Skattepolitik og ulighed (uddrag)
Lønudviklingen og uligheden
Leveomkostninger og ulighed (uddrag)
• Afsnit 3.3.3: Ulighed i sundhed i USA (uddrag)
• Afsnit 3.3.4: Ulighed i uddannelse i USA
• Afsnit 3.3.5: Ulighed i politisk deltagelse i USA
• Afsnit 3.4: Konsekvenser af ulighed i USA
Afsnit 3.4.1: Velfærdsstaten i USA
Afsnit 3.4.2: Tre velfærdsstatsmodeller
• Dertil diverse figurer: figur 3.2 s. 141, figur 3.4 s. 142, figur 3.5 s. 143, figur 3.11 s. 152
• 4 udgave – Afsnit 1.4 Integration på amerikansk


Supplerende stof:
• Donald Trump drømmer om ubegrænset magt. Hvad kan stoppe ham?, TV2 7.2.2025 Mikkel Secher       

• Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer, Ritzau 22.1.2025         

• USA er så splittet, Jyllands-Posten 23.9.2024 Iben Schmidt

• Trumps lukkede land, David Dragsted i Foljeton.dk 12.2.2025

• Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+rettigheder, Helena Fuur Hansen, Sismo.dk

• Vi glemmer den vigtigste årsag til den øgede polarisering, Alexander Blavnsfeldt i Berlingske 4.2.2025


Diverse små videoer:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-har-hoejesteret-i-usa-saa-meget-magt_211957
• Horisont DR-TV E10-2024 - Savannah stemmer rep.


Særlige fokuspunkter:
• Det amerikanske politiske system
• Magtens tredeling, Kongressen, Præsidenten, Højesteret
• Grundholdninger hos demokrater og republikanere
• Amerikanske værdier
• Immigration og det polariserede USA
• Den amerikanske drøm og ulighed i USA

Væsentligste arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Pararbejde
• Gruppearbejde og fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Historie: USA (Flerfagligt forløb)

USA-forløbet i historie arbejder med to områder:
1) Fra kolonitid til uafhængighed og nybyggerliv (den amerikanske drøm / det hvide USA)
• Hvordan blev USA til og hvilke værdier bygger nationen på?
• Hvordan udvidede USA sig i 1800-tallet og hvilken betydning fik nybyggernes møde med vildmarken for amerikansk identitet?
• Hvordan var livet som nybygger – var USA mulighedernes land?

2) Slaveri, Jim Crow og borgerretsbevægelsen (det amerikanske mareridt / det sorte USA)
• Hvordan var slaveriet indrettet?
• Hvorfor førte slaveriet til borgerkrig?
• Hvordan var forholdene for den afroamerikanske befolkning i tiden efter slaveriets ophævelse?
• Hvordan udviklede kampen for lighed sig i 1900-tallet?
• Hvordan kommer racisme til udtryk i det amerikanske samfund i dag?

Kernestof:
• Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 11-12, 16-33, 36-37, 180-185 (visse sider er skåret lidt til)
• Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion (Ibog), Systime, 2017, afsnit 4.4.

Kilder:
• Uafhængighedserklæringen 4. juli, 1776 (uddrag).
• John Gast: American Progress, 1872.
• Præsident Lincoln: Gettysburg-tale 1863
• Sir Charles Lyell: om slaveriet, 1849
• Oh my child!, 1849
• Peter Sørensen Vig: Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika, 1915
• Strangefruits, 1937
• En sydstatssenator om raceadskillelse, 1938
• Martin Luther King: I have a Dream, 1963
• Lil Baby: The bigger picture, 2020
• Kimberly Jones. How can we win? #BLM
Film:
• Green Book. 2018. Instruktør: Peter Farrelly.
• Kortfilm om indvandrerdrømme (”Jagten på lykke”). Video 2, 3 og 4. Link: https://www.rejsentilamerika.dk/undervisningsfilm

Særlige fokus-punkter
- Fra Europæiske kolonier til amerikansk føderation
- Slaveri og borgerkrig
- Amerikanske værdier
- Indvandring og opdyrkning
- Jim Crow
- Borgerretsbevægelsen
- Racisme
- Historisk metode: kildekritik, kronologi og årsagsforklaringer.

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe- og par- og individuelt arbejde.
- Elevfremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kristendom i USA

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Immigration og næstekærlighed.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen og sekulær etik?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan argumenterer de kristne imod abort?
Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
• Tekstmosaik: Om rigdom og fattigdom. Matt. 19: 23-30 og Jakobs Brev 5:1-6.
• Tekstmosaik: Om slaveri. 2. Mos. 3:7-10, 3. Mos. 25:44-46, 1. Timotheusbrev 6:1-2, Cotton Mather: The Negro Christianized (i uddrag).
• Tekstmosaik: Om immigration. Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37 og Indvandrere og næstekærlighed Af Immigration Coalition (9. februar 2021)

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• So fucking special i USA. DR, 2013. Findes på CFU.
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• “Abort i Jesusland”. Sendt på DR, Horisont. Findes på CFU.
• The Freezing Homeless Child - Little Boy Left In The Cold! (Social Experiment). Kan findes på: https://www.youtube.com/watch?v=5CwCvpEMEJU&list=PLOCP-enTsDKMaiy4yiB69oCjBKT-TIwVg&index=6
• Loius Amstrong: God down Moses (lyrics) https://www.youtube.com/watch?v=vf6jBP4YXwo
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 min.) https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
- Biskoppen Mariann Edgar Budde til Donald Trump

Omfang 9 moduler (á 90 min.)
Ca. 50 sider

Særlige fokuspunkter • Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Den religiøse højrefløj
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Abolitionisme
• Immigrationsdebatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Demokratiske deltagelsesmuligheder

Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 3. udg., s. 74-77 (Thomas Ziehe og senmoderniteten), s. 77-80 (Ulrik Beck og risikosamfundet), s. 121-123 (Molins model), s. 125-126 (Eastons model), s. 130-131 (parlamentarisk styringskæde)

Kernestof (kompendium):
Ole Hedegaard Jensen (red.): Sociologisk set, Systime 2020 (”Aktør- og struktur-forklaringen”)
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus 2019 (”Skema over ideologier”)
https://samfundsfag.dk/begreber/ (”Værdipolitik og fordelingspolitik”)
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi, Systime 2020:
• Klimapolitik som politikområde (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=149)
• Eastons model (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=150)
• Græsrodsbevægelser og aktivister (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=162)
• FridaysForFuture (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=180)
• Politisk forbrug (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177)
Møller Hansen & Stubager: ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, DJØF 2024 (”Typologi”)

Supplerende materiale (kompendium):
https://faktalink.dk/emner/den-gronne-trepart (Fakta om den grønne trepartsaftale)
Ask Rostrup:” Dét fik partierne ud af den historiske aftale”, TV2.dk, 18. november 2024

Eva Sørensen & Jacon Torfing: ”Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab”, Altinget.dk, 3. december 2024

Kolja Dahlin, Ariel Storm Lokzinsky og Alberte Skriver: ” Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet”, nyhedsblog på www.klimabevaegelsen.dk, 16. oktober 2024

Sara Vorre Rothstein: ”Ny måling: Gassen er gået af danskernes klimagejst”, Politiken, 20. april 2025

Steffen Møgelvang Skjærlund & Ulrik Kongsgaard: ”Klimaaktivister er uenige om metoder: Bør bløde bannere erstattes med boltsaks og brag?”, dr.dk, 30. januar 2022

Figur: Udledning fra forskellige brancher, Danmarks Statistik (dst.dk)
Concitos klimabarometer:
• ”I hvilken grad lever forskellige aktører op til deres ansvar?”
• ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?”
• ”Bør partierne gøre mere for at bremse klimaforandringerne?”

TV-udsendelser mv:
• ”Politisk påvirkning” (www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm)
• ”Klimakæmperen” (TV2 Echo, 23. november 2020)
- ”Vejspærringerne fortsætter og der er flere på vej” (TV2, 22. maj 2025: www.tv2.dk/nyheder/reel/2025-05-22-vejspaerringerne-fortsaetter--og-der-er-flere-paa-vej-6373223334112)

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Den grønne trepart
- Den parlamentariske styringskæde
- Eastons model
- Molins model
- Klimaaktivisme
- Græsrodsbevægelser
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehe:
     - Kulturel frisættelse
     - Formbarhed
     - Subjektivering
     - Ontologisering
     - Potensering
- Ulrik Beck:
     - Risikosamfund
     - Valgbiografi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Historieopgave

Historieopgave i samarbejde med dansk. Tema for opgaven var Grønlands kolonisering og modernisering.

Kernestof:
- Opgaveteknisk hæfte til historieopgaven
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland - Historie, samfund, religion. Systime, 2016.
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre. Frydenlund, 2011.

Videomateriale:
- Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark? DR, 2020.
- Historien om Grønland og Danmark. DR, 2022.

Kilder:
- Hans Egede - Det gamle Grønlands nye Perlustration (uddrag), 1741.
- Uddrag af Instruxen af den Kongelige Grønlandske Handel, 1782.
- Det er s’gu synd I er grønlændere af Jens Lyberth, 1975.
- Inuit Nunaat / Menneskenes lande af Sume, 1974.

Særlige fokuspunkter
- Formelle krav til historieopgaven
- Informations- og materialesøgning
- Studie- og notatteknik
- Taksonomi
- Skriftlig formidling
- Kildekritik
- Kolonisering og modernisering af Grønland

Væsentligste arbejds-former
- Vejledning
- Individuelle skrive
- Udarbejdelse af historieopgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder (samfundsfag)

Kernestof:
• Luk samfundet op; sider: 48-52 (fig.2.15, fig.2.16), 84-89
  Brøndum/Banke Hansen (Columbus 2021, 4.udg.)
• Teorier om kulturelle forskelle Hofstede, Appadurai
  Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.2, 2.1 og 2.3 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• At vokse op med flere kulturer
       Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.6 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• Mono- og multikulturelle samfund
•        Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.7 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)

Forsker fik et chok over, hvordan alle voksne på skolen undervurderede deres elever; sider: 13-16
  Olav Hergel, Politiken d.22.juni 2025
Først kaldte man os fremmedarbejdere, så gæstearbejdere, så blev vi til nydanskere; sider: 17-23
  Susan Knorrenborg, Politiken d.12.juli 2025
Den Heldigste mand i Europa
       Isam B (tekst+ https://www.youtube.com/watch?v=SkklxnULU38&list=RDSkklxnULU38&start_radio=1)
Vi får historisk få børn, men alligevel vokser befolkningstallet; sider: 24-26
  Per Thiemann, Politiken 13.maj 2025
Karina er rebel - bryder loven for klimaet i Extinction Rebellion
  TV2 Østjylland 2021 (https://www.youtube.com/watch?v=YqrcQFqt6t8)
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger
  Statens Seruminstitut (ssi.dk, hentet august 2025)
Homofobien trives desværre
  Information d.21.juli 2025
-Indre Mission kan virke homofobisk, men jeg tror ikke, det bunder i had.
       Ebbe Sidenius, Avisen Danmark d.24.juli 2025
Tabel: Religious characteristics among 15-89-year-old individuals…
       Factors Associated with Moral Disapproval of Same-Sex Sexual Behavior in Denmark: Baseline Findings from the
       Project SEXUS Cohort Study 2025

Supplerende stof:
Ny undersøgelse viser alvorlige fordomme blandt unge i Nordvest
       https://www.kk.dk/nyheder/ny-undersoegelse-viser-alvorlige-fordomme-blandt-unge-i-nordvest#:~:text=Nordvestunders%C3%B8gelsen%20er%20den%20f%C3%B8rste%20unders%C3%B8gelse%20i%20Danmark%2C%20der,mellem%20slutningen%20af%20grundskoletiden%20og%20starten%20af%20voksenlivet. Hentet september 2025

Særlige fokuspunkter:
• - identitetsdannelse og socialisering
• - sociale og kulturelle forskelle
• - politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• - kvantitativ og kvalitativ metode.

Teoretikere og begreber:
-       Axel Honneth: anerkendelsesteori (i privat, solidarisk og juridisk sfære),
• Hofstede: kulturelle dimensioner (magtdistance, makulin/feminin, individualisme/kollektivisme/
• Appadurai: kulturstrømme (ethno-, ideo-, media-, fins-, technoscape)
• Bourdieu: habitus kapitaler (social, kulturel, social), felter, symbolsk vold, social arv, social mobilitet
• Soei: medborgerskab/modborgerskab
• Integrationesteorier: assimilation/pluralistisk integration/segregation, individualisering, aftraditionalisering
• Identitet: ren, kreolsk, bindestreg
• Monokultur, hård/blød multikulturalisme, pluralisme, homogen/heterogen kultur

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Klasseundervisning
• fællesfaglig prøveeksamensøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Historie: Kulturmøder (fællesfaglig)

Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973, med fokus på familieliv og kvindebevægelse. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983, dog med en kilde til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet fra 1997. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark. Uddragene handler om forholdene i Tyrkiet (1953-1973), og s. 35-41 udgør det indledende kulturmøde – herunder boligforhold, arbejde og mødet med danskerne (1967-1973).

Forløbet arbejder med følgende spørgsmål:

Problemformulering:
- Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?

Problemstillinger:
- Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
- Hvad er medborgerskab?
- Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
- Hvordan var livet i Tyrkiet?
- Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
- Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
- Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?
- Er gæstearbejderen den heldigste mand i Europa?

Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, og eleverne trænes i at stille spørgsmål, skrive en synopsis og præsentere.

Kernestof
- Medborgerskab af Stine Thuge, folkedrab.dk
- Carl-Johan Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal, 2005, s. 232-235, 249-250.
- Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime, 2021, Kapitel 2 og 3.

Kilder
- Den Nationale Arv af Søren K Willemoes, Weekendavisen 18.01.25.
- Jens Fisker: Velkommen Mustafa, 1970.
- Adil Erdem: Min Far Tefik (flere uddrag: Forord, Beslutningen og mødet med Danmark del 1, 2 og 3’)
- Adil Erdem: Min far Tefik, Gæstearbejder i Danmark, CDR-forlag, 2013, s. 7, 9-10, 14-17, 80-86, 91-92, 95-96.
- Artikel om arbejdsløshed fra Berlingske Tidende 17. marts 1976.
- Den heldigste mand i Europa af Isam B, 2025.
- Mogens Glistrup fremmeddebat på TV3 [1997] (debat)
https://www.youtube.com/watch?v=OBeZdOWiReE

Særlige fokus-punkter
- Årsager til indvandring/udvandring samt reaktioner på indvandring
- Dansk historie og identitet
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder eks. push/pull-faktorer

Væsentligste arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Gruppe- og par- og individuelt arbejde.
- Prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Kristendom i USA

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Abort, hvor eleverne har undersøgt kristne argumenter imod abort og forholdet mellem religiøse synspunkter og den amerikanske forfatning.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen og sekulær etik?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan argumenterer de kristne i debatten om immigration?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)

• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
• Tekstmosaik: Om rigdom og fattigdom. Matt. 19: 23-30 og Jakobs Brev 5:1-6.
• Tekstmosaik: Om slaveri. 2. Mos. 3:7-10, 3. Mos. 25:44-46, 1. Timotheusbrev 6:1-2, Cotton Mather: The Negro Christianized (i uddrag).
• Tekstmosaik: Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37 og Indvandrere og næstekærlighed
Af Immigration Coalition
9. februar 2021

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• So fucking special i USA. DR, 2013. Findes på CFU.
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• The Freezing Homeless Child - Little Boy Left In The Cold! (Social Experiment). Kan findes på: https://www.youtube.com/watch?v=5CwCvpEMEJU&list=PLOCP-enTsDKMaiy4yiB69oCjBKT-TIwVg&index=6
• Loius Amstrong: God down Moses (lyrics) https://www.youtube.com/watch?v=vf6jBP4YXwo
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 min.) https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
• Biskoppen Mariann Edgar Budde til Donald Trump: Filmklip:shttps://www.berlingske.dk/opinion/biskoppen-henvendte-sig-direkte-til-donald-trump-med-et-ubekvemt-budskab?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPCnTRbs0jm-fgSJw5Ji4syLzb3iahNEtvtkKAegfe20jNj-tkXnZuuC61E2eM%3D&gaa_ts=67c841d6&gaa_sig=mt037R8tG3adSrWFBuFK2URknndF4ISyhGB8dPDa8vG6m1O4upuZEPh669dBzT1RU9sjelJYzTUs2TspztKvrA%3D%3D

Omfang 9 moduler (á 90 min.)
Ca. 50 sider

Særlige fokuspunkter
• Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Den religiøse højrefløj
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Abolitionisme
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#17

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer