Holdet 2f ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Fatma Kilic, Hakan Redzep, Magnus Køhler, Rasmus Hjulmand Baden, Rasmus Palmqvist
Hold 2024 ks/f (1f ks/Hi, 1f ks/re, 1f ks/sa, 2f KS, 2f ks/Hi, 2f ks/re, 2f ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kina
Titel 2 Det Gode Samfund - Kristendom og Kvinder
Titel 3 Ideologi og Velfærd 2025
Titel 4 Kristendom i USA
Titel 5 USA
Titel 6 USA 2025
Titel 7 Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 8 Kulturmøder Islam
Titel 9 Kulturmøder samfundsfag
Titel 10 Samlet UVB 2f

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kina

Et kronologisk forløb, hvor fokus er fra omkring år 1900, over Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949, og frem til reformerne i 1990érne og betydningen af disse for Kina og KKP i dag. Slutteligt har vi arbejdet med Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm.

Indhold
- Før KKP's overtagelse: Den kinesiske borgerkrig ml. KKP og KMT, Den lange march og krigen mod  Japan.

- Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Mao Zedong og sammenligning med Kina før KKP.

- Den kommunistiske magtovertagelse, proletariatets demokratiske diktatur og Maos kampager.

- Kulturrevolutionen og overgangen fra Mao til Deng Xiaoping

- Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Deng Xiaoping og sammenligning med KKP med Mao som formand

- Indførelsen af markedsøkonomiske elementer, kommunisme med særlige kinesiske træk, økonomisk vækst

- Studenteroprøret i 1989   

- Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm

Kernestof
Lene Sønderby Bech, Signe Holmgaard og Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022

Kilder
Indsnørrede fødder
Beretning fra Den lange march, ukendt årstal
Plakat af Mao, 1954, fra S. 30 i ”Fra antikken til reformationen”
Spurvejagt
Dai Xiaoai: En rødgardists beretning
Deng Xiapings selvkritik
Yang Chenwu: Beretning fra Den lange March
Wei Jingsheng: uddrag af artiklen ”Den femte Modernisering: demokrati”, 1978

Mao - et kinesisk eventyr (3), Revolutionen er ikke et teselskab, DR2


Ca. 90 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det Gode Samfund - Kristendom og Kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvinderoller i kristendommen og kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
• Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

• Poulsen, Allan m.fl.: Religion og kultur – en grundbog. Systime. Kristendom side 5-25.
• Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018. Den danske folkekirke s. 29-32.
• Bonne Sindberg, Andreas, Klingbech, Ditte-Marie og Helqvist, Iben: Kampen for det gode samfund. Systime 2024. Sekularisering s. 33-35.
• ”Luther og de reformatoriske idéer: Køn og kønsroller”. Hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luther-og-de-reformatoriske-ideer-koen-og-koensroller
• ”Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom.” Hentet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ideer-der-gik-tabt-kvinder-og-maend-var-ret-lige-i-den-tidlige-kristendom/
• Tekstmosaik: Pagt og frelse GT: 1. Mos. 1:1-13, 1:24-25:2,7, 1. Mos. 3:1-7 + 20-24, 1. Mos. 17: 1-18, 2. Mos. 6:1-8, Es: 11, 1-11
• Tekstmosaik: Den kristne grundmyte. 1. Mos. 2:4-25, 1. Mos. 3:1-24, Mark 28:21-41, Matt. 28:1-7, ApG 2:1-4, Joh. Åbenbaring 19:11-21 og 20:1-6 + 11-15.
• Tekstmosaik: Om kvinder. Luk. 28:1-3, Matt. 9:18-22, Galaterbrevet 3:26-29, Efeserbrevet 5:21-33.
• ”Essay – Én kjole, to køn” af Pia Fris Laneth. Hentet på: https://piafrislaneth.dk/essay-en-kjole-to-koen/
• ”Præst: Det er okay at være imod kvinder som præster”, trykt i Berlingske den 20. januar 2019.

Film- og dokumentarmateriale:
• Hvad er helligt og profant? https://www.youtube.com/watch?v=8rnYOM97c3A
• Hvad er rent og urent?
https://www.youtube.com/watch?v=IPXVn-CRfH8
• Hvad er en myte?
https://www.youtube.com/watch?v=K4iS5mvvlf8
• Fem skarpe: Martin Luther. (Kun de første tre punkter). DRkultur 2013. Kan findes på Cfu.

Særlige fokuspunkter:

• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Virkelighedsopfattelse, Gudsopfattelse, Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, helligt/profant, rent/urent

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Ideologi og Velfærd 2025

SAMFUNDSFAG

Forløbsplan – Ideologier, velfærdsstat og økonomi (jan. 2025)

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideologier, partier og økonomiske prioriteringer former den danske velfærdsstat. Vi begynder med liberalisme og socialisme og ser på, hvordan de afspejles i rød og blå blok, fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med de tre velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstats udfordringer, herunder økonomiske mål og finansiering. Til sidst anvendes Molins model og ideologisk forståelse i en case om SVM-regeringens uenigheder om pensionsalderen.

Relevante begreber:

- Interne og eksterne udfordringer

- Økonomi

- Velfærdsstatens finansiering

- Arbejdsløshed

- Finanspolitik

- Strukturpolitik

- Rød blok

- Blå blok

- Fordelingspolitik

- Værdipolitik

- Partiadfærd

- Molins model

- Den demografiske udfordring

- Velfærdsstatens historiske udvikling

- De tre velfærdsstatsmodeller (universel, residual, korporativ)

- Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Litteratur:



- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 100–120 (Ideologier, partier, vælgere og partiadfærd)

- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 172–192 og 196–219 (Økonomi og velfærd)

Kompendium:

- Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad, 17.4.2021 (socialistisk perspektiv)

- Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske, 1.2.2022 (liberalistisk perspektiv)

- Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022–2060 (demografisk udfordring)

- 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos, 30.3.2023

- Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet, 17.5.2023

- Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft (demografisk udfordring)

- 80-årig vil ikke på pension (demografisk udfordring)

- Case-materiale (uge 11–12):

- Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd, Nordvestnyt, 3.2.2023

- Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk, 10.12.2024

- Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen, 29.8.2024

- Venstre satser på strid med Mette Frederiksen – valgforsker kalder det en tabersag, Børsen, 3.12.2024

- Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget, 11.11.2024

Mulige problemstillinger:

Hvad karakteriserer de forskellige velfærdsmodeller, og hvilke udfordringer står den universelle model overfor?

Er konflikten mellem velfærd og skattelettelser blevet til en konflikt mellem pension og forsvar?

Hvorfor er Venstre og Socialdemokratiet uenige om den fremtidige pensionsalder?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom i USA

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Næstekærlighed til fremmede, hvor eleverne har undersøgt kristendommens syn på immigration, og forholdet mellem religiøse synspunkter og den amerikanske forfatning.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan ser det religiøse amerikanske landskab ud?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den på samfundet?
• Hvem er de amerikanske protestanter og hvordan ser deres drømmesamfund ud?
• Hvad er kristen etik?
• Hvad er den amerikanske højrefløj, hvorfor opstod den og hvordan ser deres
drømmesamfund ud?
• Hvilke samfundsproblemer ønsker den amerikanske højrefløj at løse med deres etik
og virkelighedsopfattelse?
• Hvordan forholder de kristne i USA sig til fattigdom, rigdom, ulighed og
retfærdighed?
• Hvordan forholder biblen og kristendommen sig til slaveri?
• Næstekærlighed til fremmede?



Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
• Tekstmosaik: Om rigdom og fattigdom. Matt. 19: 23-30 og Jakobs Brev 5:1-6.
• Tekstmosaik: Om slaveri. 2. Mos. 3:7-10, 3. Mos. 25:44-46, 1. Timotheusbrev 6:1-2, Cotton Mather: The Negro Christianized (i uddrag).

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 minutter)
https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
• Louis Armstrong: Go Down Moses :
https://www.youtube.com/watch?v=vf6jBP4YXwo


Fokuspunkter
• Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Den religiøse højrefløj
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Abolitionisme
• Abortdebatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 USA

Fællesfagligt forløb i KS med fokus på USA.

Forløbet har indeholdt følgende pinde:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering omkring 1600-1700-tallet.
- Uafhængighedskrigen
- Identitetsskabende myter herunder Manifest Destiny og Frontier-tesen.
- Den amerikanske borgerkrig
- Borgerrettighedsbevægelsen

Materiale:
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 16-33+36-37

Kilder: :
”Uafhængighedserklæringen”, 1776 (i uddrag)
John Gast: ”American Progress”, 1872
Peter Sørensen Vig: ”Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika”, 1915
Frederick Jackson Turner: “The Significance of the Frontier in American History”, 1893
Sir Charles Lyell ”Om slaveriet”, 1849
”Oh my child” 1849
”Strange fruit” 1937
”En sydstatssenator om raceadskillelse”, 1938
Martin Luther King: “I have a Dream”, 1963
Tupac Shakur, Changes, 1998
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA 2025

Forløbsbeskrivelse: USA – Politisk system, immigration og social ulighed (mar.–maj 2025)

Forløbet undersøger det amerikanske samfund gennem tre centrale temaer:

Det amerikanske politiske system og den voksende polarisering,

Amerikanernes syn på immigration og integration,

Amerikanske værdier og social ulighed.

Vi arbejder med magtens tredeling, partiernes værdier, polarisering i vælgeradfærd, immigration (melting pot vs. salad bowl) samt årsager til social ulighed og forskelle i levevilkår. Forløbet afsluttes med en prøveøvelse, hvor eleverne skal anvende viden om ulighed og værdier i USA.

Materialer:

Kompendium om USA, s. 1–6 (Introduktion: Splittelsen i USA)

Kompendium, s. 7–11 (Polarisering i amerikansk politik)

Kompendium, s. 12–18 (Magtens tredeling, præsidentens rolle)

Kompendium, s. 19–20 (Dekreter og Højesteret)

Kompendium, s. 21–22 (USA er så splittet – polarisering i praksis)

Kompendium, s. 23–26 (Salad bowl vs. melting pot, Trumps lukkede land)

Kompendium, s. 27–33 (Den amerikanske drøm, social ulighed, aktør/struktur)

Kompendium, s. 34–37 (Valg i USA: Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder, Seismo)

Kompendium, s. 38 (Ulighed som årsag til polarisering, Berlingske)

Supplerende materiale:

Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (DRTV, 2021)

Horisont (DRTV, E10, 2024)

TV2 Nyheder: Donald Trump drømmer om ubegrænset magt – hvad kan stoppe ham? (5.2.2025)

Kristeligt Dagblad: Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Asatro - senmoderne religiøsitet

I dette særfaglige forløb har eleverne arbejdet med asatro, som eksempel på senmoderne religiøsitet med natursyn, som særligt fokusområde. Eleverne har undersøgt asatroens animistiske naturopfattelse og sammenlignet den med kristendommens natursyn. I den forbindelse har de arbejdet med Jens André P. Herbeners kristendomskritik og Grøn Kirke.  De har undersøgt, hvad man tror på i asatroen, hvordan naturen indgår i ritualer som blót, og hvilke motiver der ligger bag valget om at blive asatroende.


I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan har kristendommen påvirket vores forhold til naturen?
• Hvordan kan kristendommen bidrage positivt til naturbevarelsen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund, og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvad er et blót og hvordan indgår naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende?
• Hvordan er de asatroendes forhold til naturen?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

•  ”Kristendommen har et stort ansvar for, at vi driver rovdrift på naturen”.
Af Herbener, Jens-Andre P. Trykt i Information den 25. august 2018.

• Religion i det senmoderne samfund.
Trykt i: Madsen, L. m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime, 2019.

• Deprivationsteori. Trykt i: Begrebsnøglen til religion – teori og metode.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=134&L=0

• Asatro: Hareskovens blótgilde.
Trykt i: Andersen, Birgit m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark.
Kapitel 2, side 16-26. Systime, 2008.

• Tekstmosaik: Verdens skabelse: Bibelen, 1. mosebog, vers 1-31 + 2. mosebog vers 1-4

• ”Håbsandagt efter begravelsen af Vejle Fjord”
Trykt på: https://www.dansketaler.dk/tale/sarah-kragh-dedieushabsandagt-efter-begravelsen-af-vejle-fjord

• ”Vølven fra Ribe: Vi er skæbnesammenflettede med naturen”.
Trykt på: https://www.information.dk/kultur/2020/11/voelven-ribeskaebnesammenflettede-naturen

•  ”Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til
jævndøgnsblot i Sønderjylland.” Trykt på: https://www.information.dk/moti/2020/04/moderne-asatro-intetvikinger-goere-kom-jaevndoegnsblot-soenderjylland


Dokumentar og YouTube-klip

• Video: Tro til salg (afsnit 2): https://www.dr.dk/drtv/se/tro-til-salg_-vil-du-droppedin-kirkeskat-og-betale-til-modernatur-i-stedet_290492

• Video: Asatro hitter hos danskerne: https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g

• Video: HIL ODIN! https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4

• Hvad er Grøn Kirke? Inspiration og interviews fra forskellige grønne kirker https://www.youtube.com/watch?v=iALlIiVWnDU


Fokuspunkter:
• Jens André P. Herbener: Argumenter for at monoteistiske religioner (med fokus op kristendom) har en særlig skyld i klimakrisen
• Kristendommens udvidede rolle i løsningen af klimakrisen
• Kristen aktivisme, eksemplificeret ved Grøn Kirke.
• Senmoderne religiøsitet – herunder begreberne: individualisering, selviscenesættelse og genfortryllelse.
• Asatro og animisme som løsningsforslag til klimakrisen
• Helligt/profant
• Monoteisme/polyteisme
• Deprivationsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Kulturmøder Islam

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesynet (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. Endelig har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvor og hvornår opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvad er helligt og profant for muslimer og hvordan afgøres dette?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvilke udfordringer er man stillet over for som dansk muslim, hvis man lever efter pligterne i islam?

Anvendt materiale (primært i kompendium):
• Andreasen, Esben, Poulsen, Allan m.fl.: Islam i ”Religion og kultur: en grundbog”, Systime 2010.
• Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk. Om Gris: side 124-125.
• Figurer: Bedetider i København, Qibla, klassifikation af handlinger + former for Sharia fra Grundbogen til religion C. Side 98-99, 112, 116
• Islamsvar.dk om følgende emner: Må man stemme til folketingsvalget? Hvad bryder wudu? Er det tilladt at høre musik? Må man tage sin mobil med på toilettet hvis den indeholder koran-app’s? Tørklæde og hijab: Beviser, betingelser og form, Hårfjerning, Studenterkørsel.
• Tekstmosaik: Sura 1, Sura 69 v. 13-41 (dommedag), Sura 22, 16-25 (dommedag) Sura 3, 18 (troen), Sura 2,238 + Sura 4, 103 (bøn), Almisse: Sura 2,277 + Sura 3, 18o (almisse), Sura 2,183-184 + Sura 187 (ramadan), Sura 2,196-197 (valfart)


Lyd, Film og You Tube-klip

• Recitation af Sura 1: https://www.youtube.com/watch?v=NDTkOHE9ero
• National Geografic: Mecca (4 min.). https://www.youtube.com/watch?v=jM81wroj_MQ
• Konceptet af Gud I islam: https://www.youtube.com/watch?v=U6DJFqNPZWQ
• Det Sorte Hjerte: https://www.youtube.com/watch?v=scr-sy9Fb6Y
• Interview med Adnan Avdic: Hvorfor bor du i Danmark?: https://www.youtube.com/watch?v=bZeTF1_XvOw&t=33s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Kulturmøder samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer