Holdet 2l ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Fatma Kilic, Helle Grønbæk, Lærke Haack Martina, Mie Laugesen, Rasmus Hjulmand Baden, Rasmus Palmqvist
Hold 2024 ks/l (1l ks/Hi, 1l ks/re, 1l ks/sa, 2l KS, 2l ks/Hi, 2l ks/re, 2l ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kina
Titel 2 Kristendom og kvinder
Titel 3 Ideologier, velfærdsstat og økonomi (samfundsfag)
Titel 4 USA
Titel 5 USA (samfundsfag)
Titel 6 Kristendom i USA
Titel 7 Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 8 Demokratiske deltagelsesmuligheder (samfundsfag)
Titel 9 Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 10 Kulturmøder Islam
Titel 11 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kina

Et kronologisk forløb, hvor fokus er fra omkring år 1900, over Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949, og frem til reformerne i 1990érne og betydningen af disse for Kina og KKP i dag. Slutteligt har vi arbejdet med Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm.

Indhold
- Før KKP's overtagelse: Den kinesiske borgerkrig ml. KKP og KMT, Den lange march og krigen mod  Japan.

- Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Mao Zedong og sammenligning med Kina før KKP.

- Den kommunistiske magtovertagelse, proletariatets demokratiske diktatur og Maos kampager.

- Kulturrevolutionen og overgangen fra Mao til Deng Xiaoping

- Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Deng Xiaoping og sammenligning med KKP med Mao som formand

- Indførelsen af markedsøkonomiske elementer, kommunisme med særlige kinesiske træk, økonomisk vækst

- Studenteroprøret i 1989   

- Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm

Kernestof
Lene Sønderby Bech, Signe Holmgaard og Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022

Kilder
Indsnørrede fødder
Beretning fra Den lange march, ukendt årstal
Plakat af Mao, 1954, fra S. 30 i ”Fra antikken til reformationen”
Spurvejagt
Dai Xiaoai: En rødgardists beretning
Deng Xiapings selvkritik
Yang Chenwu: Beretning fra Den lange March
Wei Jingsheng: uddrag af artiklen ”Den femte Modernisering: demokrati”, 1978

Mao - et kinesisk eventyr (3), Revolutionen er ikke et teselskab, DR2


Ca. 90 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom og kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvinderoller i kristendommen og kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
• Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

• Poulsen, Allan m.fl.: Religion og kultur – en grundbog. Systime. Kristendom side 5-25.
• Madsen, Maria m.fl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018. Den danske folkekirke s. 29-32.
• Bonne Sindberg, Andreas, Klingbech, Ditte-Marie og Helqvist, Iben: Kampen for det gode samfund. Systime 2024. Sekularisering s. 33-35.
• ”Luther og de reformatoriske idéer: Køn og kønsroller”. Hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luther-og-de-reformatoriske-ideer-koen-og-koensroller
• ”Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom.” Hentet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ideer-der-gik-tabt-kvinder-og-maend-var-ret-lige-i-den-tidlige-kristendom/
• Tekstmosaik: Pagt og frelse GT: 1. Mos. 1:1-13, 1:24-25:2,7, 1. Mos. 3:1-7 + 20-24, 1. Mos. 17: 1-18, 2. Mos. 6:1-8, Es: 11, 1-11
• Tekstmosaik: Den kristne grundmyte. 1. Mos. 2:4-25, 1. Mos. 3:1-24, Mark 28:21-41, Matt. 28:1-7, ApG 2:1-4, Joh. Åbenbaring 19:11-21 og 20:1-6 + 11-15.
• Tekstmosaik: Om kvinder. Luk. 28:1-3, Matt. 9:18-22, Galaterbrevet 3:26-29, Efeserbrevet 5:21-33.
• ”Essay – Én kjole, to køn” af Pia Fris Laneth. Hentet på: https://piafrislaneth.dk/essay-en-kjole-to-koen/
• ”Præst: Det er okay at være imod kvinder som præster”, trykt i Berlingske den 20. januar 2019.

Film- og dokumentarmateriale:
• Hvad er helligt og profant? https://www.youtube.com/watch?v=8rnYOM97c3A
• Hvad er rent og urent?
https://www.youtube.com/watch?v=IPXVn-CRfH8
• Hvad er en myte?
https://www.youtube.com/watch?v=K4iS5mvvlf8
• The Bible, Mission afsnit 7. Roma Downey og Mark Burnett, 2013
• Fem skarpe: Martin Luther. (Kun de første tre punkter). DRkultur 2013. Kan findes på

Omfang 11 moduler (á 90 min.)
Ca. 55 sider

Særlige fokuspunkter
• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Virkelighedsopfattelse, Gudsopfattelse, Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, helligt/profant, rent/urent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier, velfærdsstat og økonomi (samfundsfag)

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideologier, partier og økonomiske prioriteringer former den danske velfærdsstat. Vi begynder med liberalisme og socialisme og ser på, hvordan de afspejles i rød og blå blok, fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med de tre velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstats udfordringer, herunder økonomiske mål og finansiering. Til sidst anvendes Molins model og ideologisk forståelse i en case om SVM-regeringens uenigheder om pensionsalderen.

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
- Rød blok vs. blå blok
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Partiadfærd
- Molins model
- De tre velfærdsstatsmodeller (universel, residual, korporativ)
- Velfærdsstatens historiske udvikling
- Rettigheder i den universelle velfærdsstat
- Velfærdsstatens finansiering
- Interne og eksterne udfordringer
- Den demografiske udfordring
- Arbejdsløshed
- Finanspolitik og strukturpolitik

Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 100–120 (Ideologier, partier, vælgere og partiadfærd), s. 172–192 og 196–219 (Økonomi og velfærd)

Supplerende materiale (kompendium):
”Klassesamfundet er tilbage”, Kristeligt Dagblad, 17.4.2021 (socialistisk perspektiv)
”Forsikringssamfundet er her allerede”, Berlingske, 1.2.2022 (liberalistisk perspektiv)
Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022–2060 (demografisk udfordring)
”660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst”, Cepos, 30.3.2023
”Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse”, AE-rådet, 17.5.2023
”Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft”, Børsen, 6.6.2024 (demografisk udfordring)
”80-årig vil ikke på pension”, Børsen, 9.4.2024 (demografisk udfordring)
”Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd”, Nordvestnyt, 3.2.2023
”Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer”, Berlingske.dk, 10.12.2024
”Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension”, Børsen, 29.8.2024
”Venstre satser på strid med Mette Frederiksen – valgforsker kalder det en tabersag”, Børsen, 3.12.2024
”Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne”, Altinget, 11.11.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA

Fællesfagligt forløb i KS med fokus på USA.

Forløbet har indeholdt følgende pinde:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering omkring 1600-1700-tallet.
- Uafhængighedskrigen
- Identitetsskabende myter herunder Manifest Destiny og Frontier-tesen.
- Den amerikanske borgerkrig
- Borgerrettighedsbevægelsen

Materiale:
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 16-33+36-37

Kilder: :
”Uafhængighedserklæringen”, 1776 (i uddrag)
John Gast: ”American Progress”, 1872
Peter Sørensen Vig: ”Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika”, 1915
Frederick Jackson Turner: “The Significance of the Frontier in American History”, 1893
Sir Charles Lyell ”Om slaveriet”, 1849
”Oh my child” 1849
”Strange fruit” 1937
”En sydstatssenator om raceadskillelse”, 1938
Martin Luther King: “I have a Dream”, 1963
Tupac Shakur, Changes, 1998
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA (samfundsfag)

Forløbet undersøger det amerikanske samfund gennem tre centrale temaer:
1) Det amerikanske politiske system og den voksende polarisering,
2) Amerikanernes syn på immigration og integration,
3) Amerikanske værdier og social ulighed.
Vi arbejder med magtens tredeling, partiernes værdier, polarisering i vælgeradfærd, immigration (melting pot vs. salad bowl) samt årsager til social ulighed og forskelle i levevilkår. Forløbet afsluttes med en prøveøvelse, hvor eleverne skal anvende viden om ulighed og værdier i USA.

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Magtens tredeling
- Præsidenten, kongressen, højesteret
- Demokrater
- Republikanere
- Den amerikanske drøm
- Salad bowl vs. melting pot
- Polarisering
- Social ulighed
- Aktør/struktur

Kernestof (kompendium):
Hansen og Sindberg: USA – historie, samfund, religion, Systime 2017 (Afsnittet ”To politiske systemer: Præsidentielt eller parlamentarisk”)
USA’s udfordringer af Brøndum og Rasmussen, 3. udgave, Columbus 2020 (Afsnit 2.6: ”Polarisering i amerikansk politik og vælgerne” + afsnit 1.4: ”Integration på amerikansk” + afsnit 3.0: ”Den amerikanske drøm og spørgsmålet om ulighed i USA”)

Supplerende materiale (kompendium):
”Donald Trump drømmer om ubegrænset magt. Hvad kan stoppe ham?” TV2 7.2.2025 (Magtens tredeling, præsidentens rolle)
”Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer”, Ritzau 22.1.2025 (Dekreter og Højesteret)
”USA er så splittet”, Jyllands-Posten 23.9.2024 (polarisering i praksis)
”Trumps lukkede land”, David Dragsted i Foljeton.dk 12.2.2025 (Salad bowl vs. melting pot)
”Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder”, Helena Fuur Hansen, Sismo.dk
”Vi glemmer den vigtigste årsag til den øgede polarisering”, Alexander Blavnsfeldt, Berlingske 4.2.2025 (Ulighed som årsag til polarisering)

TV-udsendelser:
Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (DRTV, 2021)
Horisont (DRTV, E10, 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom i USA

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Immigration og næstekærlighed.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen og sekulær etik?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan argumenterer de kristne imod abort?
Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
• Tekstmosaik: Om rigdom og fattigdom. Matt. 19: 23-30 og Jakobs Brev 5:1-6.
• Tekstmosaik: Om slaveri. 2. Mos. 3:7-10, 3. Mos. 25:44-46, 1. Timotheusbrev 6:1-2, Cotton Mather: The Negro Christianized (i uddrag).
• Tekstmosaik: Om immigration. Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37 og Indvandrere og næstekærlighed Af Immigration Coalition (9. februar 2021)

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• So fucking special i USA. DR, 2013. Findes på CFU.
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• “Abort i Jesusland”. Sendt på DR, Horisont. Findes på CFU.
• The Freezing Homeless Child - Little Boy Left In The Cold! (Social Experiment). Kan findes på: https://www.youtube.com/watch?v=5CwCvpEMEJU&list=PLOCP-enTsDKMaiy4yiB69oCjBKT-TIwVg&index=6
• Loius Amstrong: God down Moses (lyrics) https://www.youtube.com/watch?v=vf6jBP4YXwo
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 min.) https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
- Biskoppen Mariann Edgar Budde til Donald Trump

Omfang 9 moduler (á 90 min.)
Ca. 50 sider

Særlige fokuspunkter • Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Den religiøse højrefløj
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Abolitionisme
• Immigrationsdebatten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Asatro - senmoderne religiøsitet

I dette særfaglige forløb har eleverne arbejdet med asatro, som eksempel på senmoderne religiøsitet med særligt fokus på forholdet mellem religion og natur. De har undersøgt, hvad man tror på i asatroen, hvordan naturen indgår i ritualer som blót, og hvilke motiver der ligger bag valget om at blive asatroende. I arbejdet har eleverne bl.a.  anvendt deprivationsteorien til at forstå, hvorfor mennesker i det senmoderne samfund søger mod religioner som asatroen – f.eks. som reaktion på oplevelser af meningstab, fremmedgørelse eller behov for fællesskab.


I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan har kristendommen påvirket vores forhold til naturen?
• Hvordan kan kristendommen bidrage positivt til naturbevarelsen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund, og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvad er et blót og hvordan indgår naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende?
• Hvordan er de asatroendes forhold til naturen?

Anvendt materiale (alle tekster kan findes i kompendiet):

•  ”Kristendommen har et stort ansvar for, at vi driver rovdrift på naturen”.
Af Herbener, Jens-Andre P. Trykt i Information den 25. august 2018.

• Religion i det senmoderne samfund.
Trykt i: Madsen, L. m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime, 2019.

• Deprivationsteori. Trykt i: Begrebsnøglen til religion – teori og metode.
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=134&L=0

• Asatro: Hareskovens blótgilde.
Trykt i: Andersen, Birgit m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark.
Kapitel 2, side 16-26. Systime, 2008.

• Tekstmosaik: Verdens skabelse: Bibelen, 1. mosebog, vers 1-31 + 2. mosebog vers 1-4

• ”Håbsandagt efter begravelsen af Vejle Fjord”
Trykt på: https://www.dansketaler.dk/tale/sarah-kragh-dedieushabsandagt-efter-begravelsen-af-vejle-fjord

• ”Vølven fra Ribe: Vi er skæbnesammenflettede med naturen”.
Trykt på: https://www.information.dk/kultur/2020/11/voelven-ribeskaebnesammenflettede-naturen

•  ”Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til
jævndøgnsblot i Sønderjylland.” Trykt på: https://www.information.dk/moti/2020/04/moderne-asatro-intetvikinger-goere-kom-jaevndoegnsblot-soenderjylland


Dokumentar og YouTube-klip
• Video: Tro til salg (afsnit 2): https://www.dr.dk/drtv/se/tro-til-salg_-vil-du-droppedin-kirkeskat-og-betale-til-modernatur-i-stedet_290492

• Video: Asatro hitter hos danskerne: https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g

• Video: HIL ODIN! https://www.youtube.com/watch?v=gYsG0BkISE4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Demokratiske deltagelsesmuligheder (samfundsfag)

I forløbet har vi undersøgt, hvordan individet har mulighed for at indflydelse på den demokratiske proces. Vi har set på, hvordan politiske beslutninger formes, og hvilke faktorer der påvirker demokratisk deltagelse. Med klimapolitik som case har vi undersøgt, hvordan ideologier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser kan påvirke politiske beslutninger, og i forlængelse heraf har vi diskuteret, hvordan det senmoderne samfund og den kulturelle frisættelse påvirker individets engagement og deltagelse i demokratiet.

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Den grønne trepart
- Den parlamentariske styringskæde
- Eastons model
- Molins model
- Klimaaktivisme
- Græsrodsbevægelser
- Det senmoderne samfund
- Ulrik Beck:
      - Risikosamfund
      - Valgbiografi
- Thomas Ziehe:
      - Kulturel frisættelse
      - Formbarhed
      - Subjektivisering
      - Ontologisering
      - Potensering

Kernestof (bog):
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 71-73 (Thomas Ziehe og senmoderniteten), s. 73-76 (Ulrik Beck og risikosamfundet), s. 119-120 (Molins model), s. 126 (Eastons model), s. 130-131 (parlamentarisk styringskæde)

Kernestof (kompendium):
Ole Hedegaard Jensen (red.): Sociologisk set, Systime 2020 (”Aktør- og struktur-forklaringen”)
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus 2019 (”Skema over ideologier”)
https://samfundsfag.dk/begreber/ (”Værdipolitik og fordelingspolitik”)
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi, Systime 2020:
- Klimapolitik som politikområde (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=149)
- Eastons model (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=150)
- Græsrodsbevægelser og aktivister (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=162)
- FridaysForFuture (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=180)
- Politisk forbrug (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177)
Møller Hansen & Stubager: ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, DJØF 2024 (”Typologi”)

Supplerende materiale (kompendium):
https://faktalink.dk/emner/den-gronne-trepart (Fakta om den grønne trepartsaftale)
Ask Rostrup:” Dét fik partierne ud af den historiske aftale”, TV2.dk, 18. november 2024
Eva Sørensen & Jacon Torfing: ”Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab”, Altinget.dk, 3. december 2024
Kolja Dahlin, Ariel Storm Lokzinsky og Alberte Skriver: ” Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet”, nyhedsblog på www.klimabevaegelsen.dk, 16. oktober 2024
Sara Vorre Rothstein: ”Ny måling: Gassen er gået af danskernes klimagejst”, Politiken, 20. april 2025
Steffen Møgelvang Skjærlund & Ulrik Kongsgaard: ”Klimaaktivister er uenige om metoder: Bør bløde bannere erstattes med boltsaks og brag?”, dr.dk, 30. januar 2022
Figur: Udledning fra forskellige brancher, Danmarks Statistik (dst.dk)
Concitos klimabarometer:
- ”I hvilken grad lever forskellige aktører op til deres ansvar?”
- ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?”
- ”Bør partierne gøre mere for at bremse klimaforandringerne?”

TV-udsendelser mv:
- ”Politisk påvirkning” (www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm)
- ”Klimakæmperen” (TV2 Echo, 23. november 2020)
- ”Vejspærringerne fortsætter og der er flere på vej” (TV2, 22. maj 2025: www.tv2.dk/nyheder/reel/2025-05-22-vejspaerringerne-fortsaetter--og-der-er-flere-paa-vej-6373223334112)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse 15-09-2025
VIRTUEL klimagejst 17-09-2025
Historieopgaven 19-09-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder (samfundsfag)

I forløbet har vi undersøgt, hvad der sker, når forskellige kulturer møder hinanden. Vi har arbejdet med Hofstedes teori om nationale kulturer og Appadurais begreb om kulturstrømme, samt diskuteret mono- og multikulturelle samfund og det at vokse op med flere kulturer. Desuden har vi haft fokus på den aktuelle udvikling på det danske arbejdsmarked, hvor kulturmødet både skaber løsninger, muligheder og udfordringer.

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Globalisering
- Monokultur
- Pluralisme
- Multikulturalisme
- Medborgerskab/modborgerskab
- Identitetsformer:
- Ren identitet
- Bindestregsidentitet
- Kreolsk identitet
- Bourdieus teori:
- Habitus
- Økonomisk kapital
- Social kapital
- Kulturel kapital
- Hofstedes kulturteori:
- Magtdistance
- Maskulin/feminin
- Individualisme/ kollektivisme
- Usikkerhedsafvigelse
- Tidsorientering
- Eftergivenhed/begrænsning   
Appadurais kulturteori:
- Kulturstrømme
- Ethnoscape
- Ideoscape
- Mediascape
- Technoscape
- Finansscape
- Honneths anerkendelsesteori:
- Emotionel anerkendelse
- Retlig anerkendelse
- Solidarisk anerkendelse
- Integrationstyper:
- Assimilation
- Segregation
- Pluralistisk integration

Kernestof (kompendium):
- KulturNU - kulturmøder, ungdomskultur og integration:
     - Kapitel 2.1: ”Geert Hofstede: Nationale kulturer”
     - Kapitel 2.3: ”Arjun Appadurai: Kulturstrømme”
     - Kapitel 5.6: ”At vokse op med flere kulturer”
     - Kapitel 5.7: ”Mono- og multikulturelle samfund”

Kernestof (bog):
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 48-49, 51-52, 84-85

Supplerende materiale (kompendium):
- ”Forsker fik et chok over, hvordan alle voksne på skolen undervurderede deres elever”, Olav Hergel, Politiken d.22.juni 2025
- ”Først kaldte man os fremmedarbejderne, så gæstearbejderne, så blev vi til nydanskerne”, Susan Knorrenborg, Politiken d.12.juli 2025
- ”Vi får historisk få børn, men alligevel vokser befolkningstallet”, Per Thiemann, Politiken d.13.maj 2025
- ”Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger”, Statens Seruminstitut 2025, www.ssi.dk
- ”Ledende artikel: Homofobien trives desværre”, Information d.21.juli 2025
- ”Indre Mission kan virke homofobisk, men jeg tror ikke, det bunder i had”, Ebbe Sidenius, Avisen Danmark d.24.juli 2025
Figur: Status på arbejdsmarkedet. Tema om balance mellem arbejds- og familieliv, Beskæftigelsesministeriet, publikation juni 2025
Figur: Danmarks Statistik: Alle opholdstilladelser, Tal og fakta på udlændingeområdet 2024, Udlændingestyrelsens publikation, forår 2025
Figur: Danmarks Statistik: Beskæftigelsesfrekvens, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=44269 (hentet d.20.august 2025)

TV-udsendelser mv:
- VM i Qatar: https://www.youtube.com/watch?v=ax1Xkf4A2NE
- Klip fra Debatten på DR2 3. februar 2022 (”Hvilke hænder vil vi have?”)
- Klip fra Deadline på DR2 30. juni 2025 (debat om internationale lønmodtagere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder Islam

Eleverne har i dette forløb arbejdet særfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesynet (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. Endelig har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvor og hvornår opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvad er helligt og profant for muslimer og hvordan afgøres dette?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvilke udfordringer er man stillet over for som dansk muslim, hvis man lever efter pligterne i islam?

Anvendt materiale (primært i kompendium):
• Andreasen, Esben, Poulsen, Allan m.fl.: Islam i ”Religion og kultur: en grundbog”, Systime 2010.
• Figurer: Bedetider i København, Qibla, klassifikation af handlinger + former for Sharia fra Grundbogen til religion C. Side 98-99, 112, 116
• Islamsvar.dk om følgende emner: Må man stemme til folketingsvalget? Hvad bryder wudu? Er det tilladt at høre musik? Må man tage sin mobil med på toilettet hvis den indeholder koran-app’s? Tørklæde og hijab: Beviser, betingelser og form, Hårfjerning, Studenterkørsel, Sæddonation, Onani
• Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk. Om Gris: side 124-125.
• Tekster fra Koranen: Sura 1, Sura 69 v. 13-41 (dommedag), Sura 22, 16-25 (dommedag) Sura 3, 18 (troen), Sura 2,238 + Sura 4, 103 (bøn), Almisse: Sura 2,277 + Sura 3, 18o (almisse), Sura 2,183-184 + Sura 187 (ramadan), Sura 2,196-197 (valfart)


Lyd, Film og You Tube-klip

• Recitation af Sura 1: https://www.youtube.com/watch?v=NDTkOHE9ero
• National Geografic: Mecca (4 min.). https://www.youtube.com/watch?v=jM81wroj_MQ
• Konceptet af Gud I islam: https://www.youtube.com/watch?v=U6DJFqNPZWQ
• Det Sorte Hjerte: https://www.youtube.com/watch?v=scr-sy9Fb6Y
• Interview med Adnan Avdic: Hvorfor bor du i Danmark?: https://www.youtube.com/watch?v=bZeTF1_XvOw&t=33s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer