Holdet 2n ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Belinda Granhøj Christensen, Carl Larsson Traff, Thor Frandsen
Hold 2024 ks/n (1n ks/Hi, 1n ks/re, 1n ks/sa, 2n KS, 2n ks/Hi, 2n ks/re, 2n ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og død i København
Titel 2 Nazisme og Holocaust
Titel 3 Utopia - Frihed og fællesskaber (ikke eksamen)
Titel 4 Det gode samfund
Titel 5 Kristendom og kønsroller
Titel 6 Ideologi og velfærd
Titel 7 USA (samfundsfag)
Titel 8 USA (Historie)
Titel 9 USA RELIGION
Titel 10 Dansk-Historieopgave (Grønland)
Titel 11 Demokratiske deltagelsesmuligheder
Titel 12 Asatro og senmodernitet
Titel 13 Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 14 Kulturmøder - Historie - Fællesfagligt KS-forløb
Titel 15 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Liv og død i København

Dette forløb har, foruden sin emne-specifikke viden, haft til formål at præsentere historiefaget og fagets metoder (herunder kildekritik, årsagsforklaring, kronologi)

Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introducerende afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger og undertemaer:
- Hvordan forstod man kroppen og sygdomme i antikken?
- Medicinhistoriske opfindelser i 1800-tallet
- Hvad var koleraepidemien i København i 1853?
- Hvordan foregik industrialiseringen?
- Hvordan var arbejds- og leve-forholdene under industrialiseringen?
- Hvordan moderniseres Københavns forsyningsnet i anden halvdel af 1800- tallet?
- Smitteteorier

Kernestof:
- Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
- ”Den athenske ’pest’ (430-426 f.v.t.)” uddrag fra Kristian Iversen: Derfor histo-rie: Teori og metode i brug. Columbus: 2022.
- Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
- Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
- ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800- tal-lets København. Munksgaard, 2014, side 79-94.
- ”Rodnettet etableres 1857-1900” i Jakob Ingemann Parby: Storbystrømme. Kø-benhavnernes vand, varme, lys, latrin gennem 150 år. Københavns Bymuseum 2017, side 6, 10, 13, 16, 18-20.
- Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/  + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/

Kilder:
- ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
- Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
- Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974
- ”Nogle billeder af Kjøbenhavn under choleraepidemien”. Fra I.C. Magnus: Nogle billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco, 1853. Fra Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime ibog.

Ekskursion: Medicinsk Museion (med omvisning og foredrag om sygdomsopfattelser og epidemier)

Særlige fokuspunkter
- Antikkens sygdomsforståelse
- Medicinhistoriske opdagelser
- Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser
- Smitteteorier i 1800-tallet
- Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser
- Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygiejne og sanitet
- Kildekritik
- Den lille og den store historie
- Sammenspillet mellem teknologi og produktion og dettes betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nazisme og Holocaust

Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger:
• Hvordan kan man forklare, at Weimarrepublikken kom under pres?
• Hvordan kan man forklare, at det lykkedes Hitler og NSDAP at afskaffe
demokratiet og overtage magten?
• Hvordan kan man forklare jødeforfølgelserne og Holocaust?
• Kan man forestille sig, at lignende fjendebilleder kunne opstå i vore
dages samfund?

Særlige fokuspunkter:
• Fjendebilleder, os og dem
• Racisme og totalitarisme
• Hitlers vej til magten: forløb og årsagsforklaringer.
• Den nazistiske ideologi.
• Nazistaten: den nazistiske ideologi i praksis - hverdagsliv, politik, økonomi, samfundsindretning.
• Holocaust: forløb og årsager.Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger:
• Hvordan kan man forklare, at Weimarrepublikken kom under pres?
• Hvordan kan man forklare, at det lykkedes Hitler og NSDAP at afskaffe
demokratiet og overtage magten?
• Hvordan kan man forklare jødeforfølgelserne og Holocaust?
• Kan man forestille sig, at lignende fjendebilleder kunne opstå i vore
dages samfund?

Kernestof (kompendium):
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008. Side 89-106.
- Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard 1996. Side 65-69.
- Lammers, Karl Christian m.fl., Imperier – Fra oldtid til nutid, Columbus 2017. Side 217-224

Kilder: (kompendium + supplerende):
- Partiprogrammet ”De 25 punkter”(1920)
- ”For fanen vil jeg dø” (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 155-158.
- ”Den tyske kvindes tak og løfte på Førerens fødselsdag”. Fra: Schnei-der, Wolfgang, Hitlers hjemmefront – Tysklands kvinder fra 1933-45, Billesø og Baltzer 2002.
- ”Hvad skal jøden med et klaver?”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 185-187.
- Heinrich Himmler: ”Den svære beslutning”. Fra Lammers, Karl Chri-stian, Vejen til Auschwitz , Gyldendal Uddannelse 2000
- ”I gaskammeret i Auschwitz”, fra Carey, John, Øjenvidner til historien Haase og søn 1998

Billede (kompendium):
- ”Der Deutsche Student” (forside) https://de.wikipe-dia.org/wiki/Datei:Der_Deutsche_Student.jpg

Film
- Hitlers hjælpes til magten(2000) DR2
- ”Die Welle”(2004), Dennis Gansel
- Pianisten (2003) (Roman Polanski)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Det gode samfund


Dette er et særfaglige historie-forløb, der tager udgangspunkt i særligt tiden efter 2. verdenskrig med fokus på, hvordan det danske samfund har bevæget sig fra det moderne til det senmoderne samfund i 1970’erne og hvordan det står til med frigørelsen i dag.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- At definere og forklare forskelle på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund med særligt fokus på det senmoderne samfund
- Årsagsforklaringer til ændringen af samfundet i 1960-1970erne herunder velstandsboomet i efterkrigstiden, den 2. industrialisering, højkonjunktur, forbrugerisme og kvinders indtræden på arbejdsmarkedet som ændrede de materielle betingelser for familielivet og ungdomslivet (populærkulturen)
- Kvindens forandring i vilkår og muligheder i det senmoderne samfund herunder kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, kvindernes seksuelle frigørelse med p-pillen og fri abort samt rødstrømpernes organisering, mål og midler med fokus på, hvordan bevægelsen ønskede et andet samfund (det gode samfund) gennem forskellige politiske mærkesager og aktioner
- Ungdomslivets forandring med fokus på hippierne/slumstormernes opgør med det etablerede samfund gennem oprettelsen af Fristaden Christiania samt de udfordringer de siden oprettelsen har kæmpet med
- Kildekritiske analyser af diverse beretninger, reklamer og sangtekster fra 1960’erne og 1970’erne

2. FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
-  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

3. KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

4. MATERIALE:

4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:

- Maria Madsen m.fl.: KS-bogen. Colombus (2015), s. 20-29
- Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag (2018) s. 16-20
- Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime (2014), s. 70-91
- Lene Elmegaard Bladt: Christiania (1971)
- Erik Balling: Midt om Natten (1984)
- Gintberg på kanten: Christiania (Dr)
- Nikolaj Viborg: 69 - Ungeren indefra (2008)
- DR-dokumentar "Hvad kom der ud af oprørene?

4.2 KILDER:
- Christiania - Målsætning og billede af flag
- Reklamer fra 1960’erne
- Trille: Vi har smidt returbiletten væk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rødstrømpebevægelse (skriveøvelse) 23-01-2025
Virtuel opgave 24-01-2025
Virtuel opgave - Partiadfærd 29-01-2025
Er det hårdere at være ung i dag end før? 18-02-2025
Virtuel opgave - Velfærdsstatens udfordringer 20-02-2025
kildekritik (virtuelt modul) 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 6 Ideologi og velfærd

Kernestof:
• Brøndum og Banke Hansen, ’Luk samfundet op’, 3. udgave, Columbus 2017, side 201-216 (velfærd) og 108-124 (ideologi)

Supplerende stof:
Lars Olsen, Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad 17.4.2021
Alex Vanopslag, Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske 1.2.2022
Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022-2060
Mads Lundby Hansen, 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos 30.3.3023
Troels Lund Jensen, Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet 17.5.2023
Troels Pedersen, Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft, Børsen 6. juni 2024.
Tilde Toft, 80 årig vil ikke på pension, Børsen 9. april 2024.
Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk 10.12.24
Sine Vestergaard, Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen 29.8.2024
Jesper Hvass, Venstre satser på strid med Mette Frederiksen valgforsker kalder det en taber sag, Børsen 3.12.2024
Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget 11.11.2024

Særlige fokuspunkter og begreber:
• De politiske ideologier og de politiske partier
• Fordelings- og værdipolitik
• Hvordan forholder de politiske ideologier og partier sig til nye og gamle værdier i samfundet?  hvordan skal vi skabe det gode samfund?- individ vs fællesskab, stat-marked-civilsamfund
• Case om S + V om pension – hvorfor er regeringen offentligt uenig i stigning i pensionsalder?
• Interne og eksterne udfordringer
• Økonomi inddrages ifm. finansiering af velfærdsstatens udfordringer – f.eks. målet om lav arbejdsløshed mv.
• Finanspolitik og strukturpolitik berøres.
• De tre velfærdsstatsmodeller
• Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Informationssøgning på internettet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA (samfundsfag)

Samfundsfagsdelen af forløbet om USA fokuserer indledningsvist på det amerikanske politiske system. Dernæst rettes blikket mod amerikanske værdier og immigration som eksempel på et emne som splitter amerikanerne. Til sidst fokuserer forløbet på ulighed og den amerikanske drøm.

Kernestof:
• Hansen og Sindberg: USA – historie, samfund, religion, Systime 2017:
• Afsnittet To politiske systemer: Præsidentielt eller parlamentarisk
- Danmarks parlamentariske system og USA’s præsidentielle system
- Magt i amerikansk politik og magtens tredeling
- Demokrater og republikanere

• USA’s udfordringer af Brøndum og Rasmussen, 3. udgave, Columbus 2020 og 4. udgave 2024: side 72-75, 107-111, 136-140, 145-146, 149-150, 156-157, 159-166:
• Afsnit 2.6: Polarisering i amerikansk politik og vælgerne
• Afsnit 3.0: Den amerikanske drøm og spørgsmålet om ulighed i USA
• Afsnit 3.1: Den amerikanske drøm
• Afsnit 3.1.1: Økonomisk stabilitet er blevet afgørende for den amerikanske drøm (uddrag)
• Afsnit 3.2.2: Hvorfor er den amerikanske ulighed steget så voldsomt?
Skattepolitik og ulighed (uddrag)
Lønudviklingen og uligheden
Leveomkostninger og ulighed (uddrag)
• Afsnit 3.3.3: Ulighed i sundhed i USA (uddrag)
• Afsnit 3.3.4: Ulighed i uddannelse i USA
• Afsnit 3.3.5: Ulighed i politisk deltagelse i USA
• Afsnit 3.4: Konsekvenser af ulighed i USA
Afsnit 3.4.1: Velfærdsstaten i USA
Afsnit 3.4.2: Tre velfærdsstatsmodeller
• Dertil diverse figurer: figur 3.2 s. 141, figur 3.4 s. 142, figur 3.5 s. 143, figur 3.11 s. 152
• 4 udgave – Afsnit 1.4 Integration på amerikansk


Supplerende stof:
• Donald Trump drømmer om ubegrænset magt. Hvad kan stoppe ham?, TV2 7.2.2025 Mikkel Secher       

• Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer, Ritzau 22.1.2025         

• USA er så splittet, Jyllands-Posten 23.9.2024 Iben Schmidt

• Trumps lukkede land, David Dragsted i Foljeton.dk 12.2.2025

• Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+rettigheder, Helena Fuur Hansen, Sismo.dk

• Vi glemmer den vigtigste årsag til den øgede polarisering, Alexander Blavnsfeldt i Berlingske 4.2.2025


Diverse små videoer:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-har-hoejesteret-i-usa-saa-meget-magt_211957
• Horisont DR-TV E10-2024 - Savannah stemmer rep.


Særlige fokuspunkter:
• Det amerikanske politiske system
• Magtens tredeling, Kongressen, Præsidenten, Højesteret
• Grundholdninger hos demokrater og republikanere
• Amerikanske værdier
• Immigration og det polariserede USA
• Den amerikanske drøm og ulighed i USA

Væsentligste arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Pararbejde
• Gruppearbejde og fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USA (Historie)

Dette er et fællesfagligt forløb i kultur- og samfundsfag (KS) med fokus på USA.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering i 1600-1700-tallet med fokus på befolkningen, klima og føde og dets indvirken på samhandel og slaveri i Sydstaterne
- Uafhængighedskrigen mellem de amerikanske kolonier og Storbritannien herunder bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer samt hvorfor kolonierne ønskede løsrivelse med fokus på the Boston Teaparty
- Kildekritisk analyse af uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning og hvordan disse er et udtryk for oplysningstidens idealer
- Forholdet mellem amerikanske kolonier og dets oprindelige befolkning herunder Manifest Destiny og ekspansion samt the Frontier (Turner)
- Trekantshandlen og slaveriet samt kildekritisk analyse af forskellige syn på slaveri
- Den amerikanske borgerkrig mellem Nord- og Sydstaterne herunder årsagsforklaringer med fokus på synet på told, føderation/konføderation og slaveri, Abraham Lincolns syn på slaveri og unionen samt forsoningen mellem nord og syd
- Indvandringen med særligt fokus på Danmark samt årsagsforklaringer her til (effektivisering af landbrug som skabte arbejdsløshed) samt årsagsforklaringer til hvorfor grænserne i USA lukkes (arbejdsløshed, antisemitisme, kriminalitet)

2. FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

3. KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

4. MATERIALE:
4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 16-33+36-37

4.2 KILDER:
”Uafhængighedserklæringen”, 1776 (i uddrag)
• John Gast: ”American Progress”, 1872
• Peter Sørensen Vig: ”Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika”, 1915
• Frederick Jackson Turner: “The Significance of the Frontier in
American History”, 1893
• Sir Charles Lyell ”Om slaveriet”, 1849
• ”Oh my child” 1849
• ”Strange fruits” 1937
• ”En sydstatssenator om raceadskillelse”, 1938
• Martin Luther King: “I have a Dream”, 1963
• Lil Baby: “The bigger picture”, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA RELIGION

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om to cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2)Slaveri og kristendommens syn herpå 3)


Særlige fokuspunkter
• Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Næstekærlighed og immigration

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvem er de amerikanske protestanter og hvordan ser deres drømmesamfund ud?
• Hvad er kristen etik?
• Hvilke samfundsproblemer ønsker den amerikanske højrefløj at løse med deres etik?
• Hvordan forholder de kristne i USA sig til slaveri?
• Hvordan forholder de kristne i USA sig til fattigdom, rigdom, ulighed og
retfærdighed?
Hvordan forholder de kristne i USA sig til flygtninge og fremmede?

Begreber:

Religiøs etik:
Sindelagsetik
Den gyldne regel
Det dobbelte kærlighedsbud
Næstekærlighed
Sekulær etik/værdier
Sekularisering
Wall of separation
Mainline kristne
Evangelikale kristne
Den religiøse højrefløj
Fundamentalisme
Velstands- og fremgangsteologi

Arbejdsformer:

Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Stationslæring

Materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.

Film, YouTube-klip og dokumentar:
• So fucking special i USA. DR, 2013. Findes på CFU.
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 min.) https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s

Ca 40 ns



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk-Historieopgave (Grønland)

Eleverne har i historie arbejdet med historieopgaven 2025.
Emnet i 2025 var 'Grønland'

Baggrundlitteratur  (kompendie):
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland - Historie, samfund, religion.
Systime, 2016.
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Det moderne Grønland – fra koloni til
selvstyre. Frydenlund, 2011.

Primær tekster (historiske kilder):
- Hans Egedes syn på Grønlændere
- Uddrag af Instruxen
- Det er s’gu synd I er grønlændere
- Inuit Nunaat

Videomateriale
- Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?”, Danmarks Radio, 2020

- Høegh, Inuk Silis m.fl.: Historien om Grønland og Danmark. Danmarks Radio, 2022
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Næstekærlighed til fremmede 15-08-2025
Redegørelse 21-08-2025
Historieopgave 19-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Demokratiske deltagelsesmuligheder

Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 3. udg., s. 74-77 (Thomas Ziehe og senmoderniteten), s. 77-80 (Ulrik Beck og risikosamfundet), s. 121-123 (Molins model), s. 125-126 (Eastons model), s. 130-131 (parlamentarisk styringskæde)

Kernestof (kompendium):
Ole Hedegaard Jensen (red.): Sociologisk set, Systime 2020 (”Aktør- og struktur-forklaringen”)
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus 2019 (”Skema over ideologier”)
https://samfundsfag.dk/begreber/ (”Værdipolitik og fordelingspolitik”)
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi, Systime 2020:
• Klimapolitik som politikområde (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=149)
• Eastons model (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=150)
• Græsrodsbevægelser og aktivister (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=162)
• FridaysForFuture (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=180)
• Politisk forbrug (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177)
Møller Hansen & Stubager: ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, DJØF 2024 (”Typologi”)

Supplerende materiale (kompendium):
https://faktalink.dk/emner/den-gronne-trepart (Fakta om den grønne trepartsaftale)
Ask Rostrup:” Dét fik partierne ud af den historiske aftale”, TV2.dk, 18. november 2024

Eva Sørensen & Jacon Torfing: ”Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab”, Altinget.dk, 3. december 2024

Kolja Dahlin, Ariel Storm Lokzinsky og Alberte Skriver: ” Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet”, nyhedsblog på www.klimabevaegelsen.dk, 16. oktober 2024

Sara Vorre Rothstein: ”Ny måling: Gassen er gået af danskernes klimagejst”, Politiken, 20. april 2025

Steffen Møgelvang Skjærlund & Ulrik Kongsgaard: ”Klimaaktivister er uenige om metoder: Bør bløde bannere erstattes med boltsaks og brag?”, dr.dk, 30. januar 2022

Figur: Udledning fra forskellige brancher, Danmarks Statistik (dst.dk)
Concitos klimabarometer:
• ”I hvilken grad lever forskellige aktører op til deres ansvar?”
• ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?”
• ”Bør partierne gøre mere for at bremse klimaforandringerne?”

TV-udsendelser mv:
• ”Politisk påvirkning” (www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm)
• ”Klimakæmperen” (TV2 Echo, 23. november 2020)
- ”Vejspærringerne fortsætter og der er flere på vej” (TV2, 22. maj 2025: www.tv2.dk/nyheder/reel/2025-05-22-vejspaerringerne-fortsaetter--og-der-er-flere-paa-vej-6373223334112)

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Den grønne trepart
- Den parlamentariske styringskæde
- Eastons model
- Molins model
- Klimaaktivisme
- Græsrodsbevægelser
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehe:
     - Kulturel frisættelse
     - Formbarhed
     - Subjektivering
     - Ontologisering
     - Potensering
- Ulrik Beck:
     - Risikosamfund
     - Valgbiografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Kulturmøder (samfundsfag)

Kernestof:
• Luk samfundet op; sider: 48-52 (fig.2.15, fig.2.16), 84-89
  Brøndum/Banke Hansen (Columbus 2021, 4.udg.)
• Teorier om kulturelle forskelle Hofstede, Appadurai
  Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.2, 2.1 og 2.3 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• At vokse op med flere kulturer
       Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.6 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• Mono- og multikulturelle samfund
•        Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.7 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)

Forsker fik et chok over, hvordan alle voksne på skolen undervurderede deres elever; sider: 13-16
  Olav Hergel, Politiken d.22.juni 2025
Først kaldte man os fremmedarbejdere, så gæstearbejdere, så blev vi til nydanskere; sider: 17-23
  Susan Knorrenborg, Politiken d.12.juli 2025
Den Heldigste mand i Europa
       Isam B (tekst+ https://www.youtube.com/watch?v=SkklxnULU38&list=RDSkklxnULU38&start_radio=1)
Vi får historisk få børn, men alligevel vokser befolkningstallet; sider: 24-26
  Per Thiemann, Politiken 13.maj 2025
Karina er rebel - bryder loven for klimaet i Extinction Rebellion
  TV2 Østjylland 2021 (https://www.youtube.com/watch?v=YqrcQFqt6t8)
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger
  Statens Seruminstitut (ssi.dk, hentet august 2025)
Homofobien trives desværre
  Information d.21.juli 2025
-Indre Mission kan virke homofobisk, men jeg tror ikke, det bunder i had.
       Ebbe Sidenius, Avisen Danmark d.24.juli 2025
Tabel: Religious characteristics among 15-89-year-old individuals…
       Factors Associated with Moral Disapproval of Same-Sex Sexual Behavior in Denmark: Baseline Findings from the
       Project SEXUS Cohort Study 2025

Supplerende stof:
Ny undersøgelse viser alvorlige fordomme blandt unge i Nordvest
       https://www.kk.dk/nyheder/ny-undersoegelse-viser-alvorlige-fordomme-blandt-unge-i-nordvest#:~:text=Nordvestunders%C3%B8gelsen%20er%20den%20f%C3%B8rste%20unders%C3%B8gelse%20i%20Danmark%2C%20der,mellem%20slutningen%20af%20grundskoletiden%20og%20starten%20af%20voksenlivet. Hentet september 2025

Særlige fokuspunkter:
• - identitetsdannelse og socialisering
• - sociale og kulturelle forskelle
• - politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• - kvantitativ og kvalitativ metode.

Teoretikere og begreber:
-       Axel Honneth: anerkendelsesteori (i privat, solidarisk og juridisk sfære),
• Hofstede: kulturelle dimensioner (magtdistance, makulin/feminin, individualisme/kollektivisme/
• Appadurai: kulturstrømme (ethno-, ideo-, media-, fins-, technoscape)
• Bourdieu: habitus kapitaler (social, kulturel, social), felter, symbolsk vold, social arv, social mobilitet
• Soei: medborgerskab/modborgerskab
• Integrationesteorier: assimilation/pluralistisk integration/segregation, individualisering, aftraditionalisering
• Identitet: ren, kreolsk, bindestreg
• Monokultur, hård/blød multikulturalisme, pluralisme, homogen/heterogen kultur

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Klasseundervisning
• fællesfaglig prøveeksamensøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøder - Historie - Fællesfagligt KS-forløb

Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973, med fokus på familieliv og kvindebevægelse. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983, dog med en kilde til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet fra 1997. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark. Uddragene handler om forholdene i Tyrkiet (1953-1973), og s. 35-41 udgør det indledende kulturmøde – herunder boligforhold, arbejde og mødet med danskerne (1967-1973).

Forløbet arbejder med følgende spørgsmål:

Problemformulering:
Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?

Problemstillinger:
Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
Hvad er medborgerskab?
Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
Hvordan var livet i Tyrkiet?
Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?
Er gæstearbejderen den heldigste mand i Europa?

Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, og eleverne trænes i at stille spørgsmål, skrive en synopsis og præsentere.

• dansk historie og identitet
• natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
• globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• historiefaglige metoder


Anvendt materiale:

Grundbogsmateriale:
• Stine Thuge, Medborgerskab, folkedrab.dk

• Carl-Johan Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal 2005, s. 232-235, 249-250, Velstands- og kulturrevolution

• Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 2. Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
https://dennyindvandring.systime.dk/

• Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 3. Indvandring i krisetider (1973-1983)
https://dennyindvandring.systime.dk/

Kilder:
• Den Nationale Arv
Søren K Willemoes, Weekendavisen 18.01.25
• Velkommen Mustafa
Jens Fisker, 1970
• Min Far Tefik
Erdil Erdem: Min far Tefik, Gæstearbejder i Danmark, CDR forlag 2013, 7, 9-10, 14-17, 80-86, 91-92, 95-96
• Artikel om arbejdsløshed, 1976
Berlingske tidende
• Den heldigste mand i Europa
Isam B: Den Heldigste Mand i Europa, 2025 (sang)
• Mogens Glistrup fremmeddebat på TV3 [1997] (debat)
https://www.youtube.com/watch?v=OBeZdOWiReE


Film og dokumentar:
• Indvandringens historie afsnit 5, Gæsterne der blev
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Intro til kulturmøder 25-09-2025
Velstandsrevolution og kulturrevolution 09-10-2025
Virtuel undervisning 07-11-2025
Synopse til prøveeksamen 17-11-2025
KS-EKSAMEN 02-12-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer