Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Hakan Redzep, Runa Yoshinaka, Thomas Falk Larsen, Thor Frandsen
Hold 2024 ks/o (1o ks/re, 1o ks/sa, 2o KS, 2o ks/Hi, 2o ks/re, 2o ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion: Kristendom og kvinder
Titel 2 Ideologi og velfærd
Titel 3 Religion: USA (Flerfagligt forløb)
Titel 4 USA (samfundsfag)
Titel 5 Religion: Asatro - Senmoderne religiøsitet
Titel 6 Demokratiske deltagelsesmuligheder
Titel 7 Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 8 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)
Titel 9 Samlet HIS UVB

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion: Kristendom og kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
•Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Centrale fokuspunkter:
• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, minimalist/maksimalist.

ca. 55 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Ideologi og velfærd

Kernestof:
• Brøndum og Banke Hansen, ’Luk samfundet op’, 3. udgave, Columbus 2017, side 201-216 (velfærd) og 108-124 (ideologi)

Supplerende stof:
Lars Olsen, Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad 17.4.2021
Alex Vanopslag, Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske 1.2.2022
Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022-2060
Mads Lundby Hansen, 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos 30.3.3023
Troels Lund Jensen, Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet 17.5.2023
Troels Pedersen, Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft, Børsen 6. juni 2024.
Tilde Toft, 80 årig vil ikke på pension, Børsen 9. april 2024.
Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk 10.12.24
Sine Vestergaard, Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen 29.8.2024
Jesper Hvass, Venstre satser på strid med Mette Frederiksen valgforsker kalder det en taber sag, Børsen 3.12.2024
Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget 11.11.2024

Særlige fokuspunkter og begreber:
• De politiske ideologier og de politiske partier
• Fordelings- og værdipolitik
• Hvordan forholder de politiske ideologier og partier sig til nye og gamle værdier i samfundet?  hvordan skal vi skabe det gode samfund?- individ vs fællesskab, stat-marked-civilsamfund
• Case om S + V om pension – hvorfor er regeringen offentligt uenig i stigning i pensionsalder?
• Interne og eksterne udfordringer
• Økonomi inddrages ifm. finansiering af velfærdsstatens udfordringer – f.eks. målet om lav arbejdsløshed mv.
• Finanspolitik og strukturpolitik berøres.
• De tre velfærdsstatsmodeller
• Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Informationssøgning på internettet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel opgave 07-02-2025
Virtuelt modul - Løsninger til velfærdsstaten 13-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion: USA (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Næstekærlighed til fremmede, hvor eleverne har arbejdet med forskellige kristne syn på i hvilken udstrækning kristendommen fordrer kærlighed til fremmede.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan forstår kristendommen næstekærlighed til fremmede?

ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 USA (samfundsfag)

Samfundsfagsdelen af forløbet om USA fokuserer indledningsvist på det amerikanske politiske system. Dernæst rettes blikket mod amerikanske værdier og immigration som eksempel på et emne som splitter amerikanerne. Til sidst fokuserer forløbet på ulighed og den amerikanske drøm.

Kernestof:
• Hansen og Sindberg: USA – historie, samfund, religion, Systime 2017:
• Afsnittet To politiske systemer: Præsidentielt eller parlamentarisk
- Danmarks parlamentariske system og USA’s præsidentielle system
- Magt i amerikansk politik og magtens tredeling
- Demokrater og republikanere

• USA’s udfordringer af Brøndum og Rasmussen, 3. udgave, Columbus 2020 og 4. udgave 2024: side 72-75, 107-111, 136-140, 145-146, 149-150, 156-157, 159-166:
• Afsnit 2.6: Polarisering i amerikansk politik og vælgerne
• Afsnit 3.0: Den amerikanske drøm og spørgsmålet om ulighed i USA
• Afsnit 3.1: Den amerikanske drøm
• Afsnit 3.1.1: Økonomisk stabilitet er blevet afgørende for den amerikanske drøm (uddrag)
• Afsnit 3.2.2: Hvorfor er den amerikanske ulighed steget så voldsomt?
Skattepolitik og ulighed (uddrag)
Lønudviklingen og uligheden
Leveomkostninger og ulighed (uddrag)
• Afsnit 3.3.3: Ulighed i sundhed i USA (uddrag)
• Afsnit 3.3.4: Ulighed i uddannelse i USA
• Afsnit 3.3.5: Ulighed i politisk deltagelse i USA
• Afsnit 3.4: Konsekvenser af ulighed i USA
Afsnit 3.4.1: Velfærdsstaten i USA
Afsnit 3.4.2: Tre velfærdsstatsmodeller
• Dertil diverse figurer: figur 3.2 s. 141, figur 3.4 s. 142, figur 3.5 s. 143, figur 3.11 s. 152
• 4 udgave – Afsnit 1.4 Integration på amerikansk


Supplerende stof:
• Donald Trump drømmer om ubegrænset magt. Hvad kan stoppe ham?, TV2 7.2.2025 Mikkel Secher       

• Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer, Ritzau 22.1.2025         

• USA er så splittet, Jyllands-Posten 23.9.2024 Iben Schmidt

• Trumps lukkede land, David Dragsted i Foljeton.dk 12.2.2025

• Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+rettigheder, Helena Fuur Hansen, Sismo.dk

• Vi glemmer den vigtigste årsag til den øgede polarisering, Alexander Blavnsfeldt i Berlingske 4.2.2025


Diverse små videoer:
• https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-har-hoejesteret-i-usa-saa-meget-magt_211957
• Horisont DR-TV E10-2024 - Savannah stemmer rep.


Særlige fokuspunkter:
• Det amerikanske politiske system
• Magtens tredeling, Kongressen, Præsidenten, Højesteret
• Grundholdninger hos demokrater og republikanere
• Amerikanske værdier
• Immigration og det polariserede USA
• Den amerikanske drøm og ulighed i USA

Væsentligste arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Pararbejde
• Gruppearbejde og fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Asatro - Senmoderne religiøsitet

Eleverne har i dette forløb arbejdet særfagligt med temaet senmoderne religion. Formålet har været at undersøge hvordan religion udvikler sig i det senmoderne samfund. De har arbejdet med asatro som et eksempel på en senmoderne religion, der har vundet frem i Danmark siden 1970’erne. Forløbet har haft natursyn som særligt fokusområde. Eleverne har undersøgt asatroens animistiske naturopfattelse og sammenlignet den med kristendommens natursyn. I den forbindelse har de arbejdet med Jens André P. Herbeners kristendomskritik og Grøn Kirke.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Er det kristne natursyn skyld i miljø- og klimakrisen?
• Hvordan kan kristendommen betragtes som henholdsvis en årsag til og en løsning på miljø- og klimakrisen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund?
• Hvad er asatro og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvilken rolle spiller naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende? Og kan asatro medvirke til at løse miljø- og klimakrisen?

Særlige fokuspunkter:
• Jens André P. Herbener: Argumenter for at monoteistiske religioner (med fokus op kristendom) har en særlig skyld i klimakrisen
• Kristendommens udvidede rolle i løsningen af klimakrisen
• Kristen aktivisme, eksemplificeret ved Grøn Kirke.
• Senmoderne religiøsitet – herunder begreberne: individualisering, selviscenesættelse og genfortryllelse.
• Asatro og animisme som løsningsforslag til klimakrisen
• Helligt/profant
• Monoteisme/polyteisme
• Deprivationsteori

Ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Demokratiske deltagelsesmuligheder

Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 3. udg., s. 74-77 (Thomas Ziehe og senmoderniteten), s. 77-80 (Ulrik Beck og risikosamfundet), s. 121-123 (Molins model), s. 125-126 (Eastons model), s. 130-131 (parlamentarisk styringskæde)

Kernestof (kompendium):
Ole Hedegaard Jensen (red.): Sociologisk set, Systime 2020 (”Aktør- og struktur-forklaringen”)
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus 2019 (”Skema over ideologier”)
https://samfundsfag.dk/begreber/ (”Værdipolitik og fordelingspolitik”)
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi, Systime 2020:
• Klimapolitik som politikområde (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=149)
• Eastons model (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=150)
• Græsrodsbevægelser og aktivister (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=162)
• FridaysForFuture (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=180)
• Politisk forbrug (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177)
Møller Hansen & Stubager: ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, DJØF 2024 (”Typologi”)

Supplerende materiale (kompendium):
https://faktalink.dk/emner/den-gronne-trepart (Fakta om den grønne trepartsaftale)
Ask Rostrup:” Dét fik partierne ud af den historiske aftale”, TV2.dk, 18. november 2024

Eva Sørensen & Jacon Torfing: ”Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab”, Altinget.dk, 3. december 2024

Kolja Dahlin, Ariel Storm Lokzinsky og Alberte Skriver: ” Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet”, nyhedsblog på www.klimabevaegelsen.dk, 16. oktober 2024

Sara Vorre Rothstein: ”Ny måling: Gassen er gået af danskernes klimagejst”, Politiken, 20. april 2025

Steffen Møgelvang Skjærlund & Ulrik Kongsgaard: ”Klimaaktivister er uenige om metoder: Bør bløde bannere erstattes med boltsaks og brag?”, dr.dk, 30. januar 2022

Figur: Udledning fra forskellige brancher, Danmarks Statistik (dst.dk)
Concitos klimabarometer:
• ”I hvilken grad lever forskellige aktører op til deres ansvar?”
• ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?”
• ”Bør partierne gøre mere for at bremse klimaforandringerne?”

TV-udsendelser mv:
• ”Politisk påvirkning” (www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm)
• ”Klimakæmperen” (TV2 Echo, 23. november 2020)
- ”Vejspærringerne fortsætter og der er flere på vej” (TV2, 22. maj 2025: www.tv2.dk/nyheder/reel/2025-05-22-vejspaerringerne-fortsaetter--og-der-er-flere-paa-vej-6373223334112)

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Den grønne trepart
- Den parlamentariske styringskæde
- Eastons model
- Molins model
- Klimaaktivisme
- Græsrodsbevægelser
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehe:
     - Kulturel frisættelse
     - Formbarhed
     - Subjektivering
     - Ontologisering
     - Potensering
- Ulrik Beck:
     - Risikosamfund
     - Valgbiografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder (samfundsfag)

Kernestof:
• Luk samfundet op; sider: 48-52 (fig.2.15, fig.2.16), 84-89
  Brøndum/Banke Hansen (Columbus 2021, 4.udg.)
• Teorier om kulturelle forskelle Hofstede, Appadurai
  Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.2, 2.1 og 2.3 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• At vokse op med flere kulturer
       Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.6 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• Mono- og multikulturelle samfund
•        Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.7 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)

Forsker fik et chok over, hvordan alle voksne på skolen undervurderede deres elever; sider: 13-16
  Olav Hergel, Politiken d.22.juni 2025
Først kaldte man os fremmedarbejdere, så gæstearbejdere, så blev vi til nydanskere; sider: 17-23
  Susan Knorrenborg, Politiken d.12.juli 2025
Den Heldigste mand i Europa
       Isam B (tekst+ https://www.youtube.com/watch?v=SkklxnULU38&list=RDSkklxnULU38&start_radio=1)
Vi får historisk få børn, men alligevel vokser befolkningstallet; sider: 24-26
  Per Thiemann, Politiken 13.maj 2025
Karina er rebel - bryder loven for klimaet i Extinction Rebellion
  TV2 Østjylland 2021 (https://www.youtube.com/watch?v=YqrcQFqt6t8)
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger
  Statens Seruminstitut (ssi.dk, hentet august 2025)
Homofobien trives desværre
  Information d.21.juli 2025
-Indre Mission kan virke homofobisk, men jeg tror ikke, det bunder i had.
       Ebbe Sidenius, Avisen Danmark d.24.juli 2025
Tabel: Religious characteristics among 15-89-year-old individuals…
       Factors Associated with Moral Disapproval of Same-Sex Sexual Behavior in Denmark: Baseline Findings from the
       Project SEXUS Cohort Study 2025

Supplerende stof:
Ny undersøgelse viser alvorlige fordomme blandt unge i Nordvest
       https://www.kk.dk/nyheder/ny-undersoegelse-viser-alvorlige-fordomme-blandt-unge-i-nordvest#:~:text=Nordvestunders%C3%B8gelsen%20er%20den%20f%C3%B8rste%20unders%C3%B8gelse%20i%20Danmark%2C%20der,mellem%20slutningen%20af%20grundskoletiden%20og%20starten%20af%20voksenlivet. Hentet september 2025

Særlige fokuspunkter:
• - identitetsdannelse og socialisering
• - sociale og kulturelle forskelle
• - politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• - kvantitativ og kvalitativ metode.

Teoretikere og begreber:
-       Axel Honneth: anerkendelsesteori (i privat, solidarisk og juridisk sfære),
• Hofstede: kulturelle dimensioner (magtdistance, makulin/feminin, individualisme/kollektivisme/
• Appadurai: kulturstrømme (ethno-, ideo-, media-, fins-, technoscape)
• Bourdieu: habitus kapitaler (social, kulturel, social), felter, symbolsk vold, social arv, social mobilitet
• Soei: medborgerskab/modborgerskab
• Integrationesteorier: assimilation/pluralistisk integration/segregation, individualisering, aftraditionalisering
• Identitet: ren, kreolsk, bindestreg
• Monokultur, hård/blød multikulturalisme, pluralisme, homogen/heterogen kultur

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Klasseundervisning
• fællesfaglig prøveeksamensøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesyn (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. De har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder. Endelig har de arbejdet med, hvordan islam kan være med til at danne en religiøs identitet.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan kan religiøse konflikter forklares med begreberne hellig/profan?
• Hvor, hvornår og hvorfor opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvorfor udfører muslimer hajj?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvordan påvirker islam integrationen af muslimer i det danske samfund?

Særlige fokuspunkter:
• Profeten Muhammad som religiøst forbillede
• Koranen og Hadith
• Religiøse forestillinger
• Religiøs praksis: de fem søjler (ritual-analyse)
• Helligt/profant
• Rent/urent
• Sharia: islamisk etik
• Jan Hjärpe: Fundamentalisme/sekularisme/modernisme/traditionalisme
• Maksimalisme/minimalisme
• Indefra/udefra
• Ritual-myte-modellen

Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde