Holdet 2b vø B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Campus Kujalleq
Fag og niveau Virksomhedsøkonomi B
Lærer(e) Jens Meiland, Kirsten Tøffner Bjerg
Hold 2024 Vø/b (1b vø B, 2b vø B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til virksomhedsøkonom
Titel 2 Bogføring og regnskabsafslutning
Titel 3 Handelsvirksomhedens årsregnskab
Titel 4 Produktionsvirksomhedens årsafslutning og regnskab
Titel 5 Repetition af forrige kapitler 1-7
Titel 6 Årsafslutning
Titel 7 Virksomhedens indtægter
Titel 8 Virksomhedens omkostninger
Titel 9 Afsætningsalternativer - find optimale pris
Titel 10 Terminsprøve
Titel 11 Regnskabsanalyse
Titel 12 Budgettering
Titel 13 Logistik
Titel 14 Indkøbs- og lagerstyring
Titel 15 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til virksomhedsøkonom

Hvad er en virksomhed? Hvilke virksomhedstyper findes der? Hvilke ejerformer er der mulighed for at vælge imellem?

Vi starter med at løse simple opgaver som viser strukturen i en resultatopgørelse og en balance opstillet i kontoform. Denne gennemgang giver en introduktion til et regnskab og dets indhold. Det giver også grundlag for at forsætte med et bogføringskursus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Resultatopgørelse og balance 1 30-09-2024
Opgavesamlingen kapitel 1 01-10-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bogføring og regnskabsafslutning

Eleverne skal lære den grundlæggende bogføring, debit og kredit. De skal opnå fortrolighed med kontoopbygningen i et økonomisystem og de skal kunne bogføre bilag. Dernæst tager vi fat på regnskabsafslutning.

Undervisningen foregår ved tavlegennemgang og at eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Grundlaget er kap 3, 4 og 5 i VØB.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Handelsvirksomhedens årsregnskab

Vi arbejder med afslutningsskema, og koder excel uden regnskabstal.

Dernæst på baggrund af afslutningsskemaet
opstilling af resultatopgørelse og balance. Vi udarbejder noter til regnskabet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Produktionsvirksomhedens årsafslutning og regnskab

Vi starter med at se på forskellen i kontoplan mellem handelsvirksomhed og produktionsvirksomhed. Dernæst introduceres bogføringen mellem de 3 lagre og hvordan men bogføre en anskaffelse og installation af en maskine. Desuden hvordan vi foretager afskrivninger på maskinen samt arbejder med kontoen for reparation.
Dernæst afslutter vi regnskabsåret i et afslutningsskema og opstiller en funktionsopdelt resultatopgørelse, en balance og udarbejder noter hertil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition af forrige kapitler 1-7

Hurtig gennemgang af de forrige kapitler (1 - 7) kort repetition og udvalgte opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Årsafslutning

Det er kapitel 7 og 8 med årsafslutning. Det er 100% eksamensstof.

I kapitel 7 er det produktionsvirksomhedens regnskab vi kigger på. Til forskel fra en handelsvirksomhed er her tre varelagre, og resultatopgørelsen opstilles på en anden måde: funktionsopdelt.

I kapitel 8 er det også årsafslutning, men her for en juridisk person og ikke en fysisk person. Det er i egenkapitalkontiene forskellen ligger: her er ikke noget privatforbrug, men nogle reservekonti tilknyttet i stedet for.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Eksamenstræning i årsafslutning
  • Læse
  • IT
  • Regneark - Brug Excel til arbejdet. Da I ikke har haft IT endnu, vil det nok gå lidt langsommere...
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Virksomhedens indtægter

Kap 10 – virksomhedens indtægter

• Indtægt: en indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (leverer) en vare til en kunde.

• Indbetaling: en indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.

• Efterspørgsel: ved efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg., stk., liter osv.)

• Efterspørgselsdeterminanter: ved en vares efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter varen. (f.eks. pris)
- Varens kvalitet og emballage
- Reklame indsats for varen
- Personligt salgsarbejde for varen
- Kvaliteten af andre varer
- Personligt salgsarbejde for andre varer
- Købernes indtægter
- Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand (renters højde, beskæftigelsessituationen, omfanget af skatter og afgifter osv.)
- Moden
- Vejret
- Internationale kriser, krige samt politisk og social uro

• Substituerende varer: varer der kan erstatte hinanden, dækker samme behov hos kunden.

• Komplementære varer: varer der tilsammen dækker et behov hos kunden, varerne kan ’arbejde sammen’.  

• Afsætning: hvis man taler om efterspørgslen på en vare, ser man på det samlede salg af varen på et bestemt marked. Nar man taler om afsætning af en vare, ser man derimod på den enkelte virksomheds salg af varen i en given periode.

• I de fleste tilfælde kan virksomheden ikke selv påvirke efterspørgselsdeterminanterne, dog en mindre del
af dem har de indflydelse på, dette kaldes afsætningens handlingsparametre.

• Handlingsparametre: ved en virksomheds handlingsparametre forstås de faktorer, der påvirker afsætningen af virksomhedens produkter, og som virksomheden selv har indflydelse på.

• De 4 P’er: Product (kerneprodukt, emballage navn mærker og design, service, sortiment), place (distributionssystem, beliggenhed), price (pris), promotion (reklame, personligt salg, sales promotion, PR – public relations)
- Produkt: se s. 198. Produktet kom opdeles i tre punkter: kerneproduktet (det funktionelle), det fysiske produkt (design, emballage, mærke, navn – også kaldet den smagsmæssige værdi) og totalproduktet (tillægsydelser som installation, garanti, service og kredit). De to inderste lag udgør det fysiske produkt, alle tre lag udgør tilsammen totalproduktet. Sortiment: smalt/bredt eller dybt/fladt. SE SIDE 199

- Price: Afsætningsrække og afsætningskurve, se eksempel på side 200. Priselasticitet – neutralelastisk (omsætning uændret ved prisnedsættelse), uelastisk (falder omsætningen ved en prisnedsættelse) og elastisk (stiger omsætningen ved prisnedsættelse). Nødvendighedsvarer og luksusvarer. Skimming price: høj pris for et nyt produkt i introduktionsfasen, god indtjening i introduktionsfasen, lettere at sætte prisen ned, frister andre virksomheder til at markedsføre lignende produkter. Penetration price: introducerer produktet til en lav pris, mindre attraktivt for konkurrenter at gå ind på markedet, stor afsætning på kort tid.

- Place: Beliggenhed er vigtigt, alt efter hvilket produkt der er tale om.  En virksomheds distributionssystem omfatter alle de aktiviteter, der går ud på at bringe produktet ud til kunderne. Distributionskanal (se side 205).

- Promotion: reklame: betalt massekommunikation, der forsøger at påvirke folk. Kan anvendes for at tiltrække nye kunder, og derved opnå en større omsætning. Medie valg – annonce, tv-reklame, brochure, radio-reklame, trafik- eller busreklame, butiksreklame, udstillinger, messer osv. Personligt salg: de personer der rådgiver en eventuel køber. Sales promotion: salgsfremmende aktiviteter. F.eks. værdikuponer, gratis prøver, varedemonstrationer (smagsprøver), konkurrencer vedrørende f.eks. slogans, emballage med brugsværdi (f.eks. karafler, glas), pristilbud (tag to betalt for en). PR: ikke betalt reklame der har til formål at skabe et godt image, f.eks. tilbud om virksomhedsbesøg, pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder og seminarer, udgivelse af årsrapporter, miljøregnskaber, sociale regnskaber osv.

• Parametermix, marketingmix: parametermix er hvis en virksomhed anvender flere af handlingsparametrene på samme tid.

• Standardvarer og differentierede varer

- Standardvarer: en vare der udbydes af flere forskellige virksomheder, men som af køberen opfattes som værende ens.

- Differentierede varer: en vare der udbydes af flere forskellige virksomheder, hvor kunden opfatter varen som værende forskellig fra udbyder til udbyder. F.eks. mærkevarer: en vare der markedsføres under et bestemt navn (mærke) og i en standard kvalitet, et standard kvantum i e standard emballage.

• Homogene og heterogene markeder:

- Homogent marked: et marked hvor køber ikke foretrækker en udbyder fem for en anden. (ingen præference)

- Heterogent marked: et marked hvor den enkelte køber foretrækker en udbyder og dennes produkter frem for en anden. (der er præferencer)

• Konkurrenceformer:

- Fuldkommen konkurrence: homogent, mange små sælgere, standardvarer. Markedsprisen kan ikke påvirkes af sælger. (valutahandel, børshandel, landbrug, gartneri, verdenshandel med visse råvarer osv.)

- Monopol: én udbyder af en bestemt vare, kan se bort fra tilstedeværelsen af konkurrenter. Pristilpasser eller mængdetilpasser (f.eks. auktionshandel). Monopol eks. Elforsyning, lotterispil, passager og godstransport.

- Ufuldkommen konkurrence: side 215.


• Differensomsætning: (DOMS) den gennemsnitlige mer- eller mindreomsætning pr. enhed, der forekommer i den totale omsætning, når man ændrer afsætningen med mere end en enhed. DOMS = ændring i omsætning / ændring i afsætning.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder - Du skal kunne forklare hvad du laver
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Virksomhedens omkostninger

Kap 11 – virksomhedens omkostninger

• Produktionsmidlerne: materielle produktionsmidler (varer til videresalg, råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler).  Arbejdskraft (ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale). Serviceydelser (revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau).

• Udgift: opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Opstår på det tidspunkt hvor produktionsmidlet leveres fra leverandøren.

• Omkostning: opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel. Omkostninger er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der medgår til at gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg.

• Udbetaling: opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens likvide beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.

• Kapacitetsomkostninger: omkostninger hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Uafhængige af salget, f.eks. husleje, gage, forsikring, rengøring, el og varme osv.
• Kontante – og beregnede kapacitetsomkostninger.
• Springvis varierende omkostninger: stigning i kapacitetsomkostningerne der er en følge af en udvidelse af kapaciteten.
- Reversible: springvis varierende omkostninger er reversible hvis man kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten.
- Irreversible: springvis varierende omkostninger er irreversible hvis man ikke kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten.

• Variable omkostninger: omkostninger hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
- Proportionalt: hvis de variable omkostninger forløber proportionalt ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. VE uændret ved en forøget aktivitet.
- Degressivt: når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. VE falder ved en forøget aktivitet.
- Progressivt: når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. VE stiger ved en forøget aktivitet.

• Samlede omkostninger: summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

• Differensomkostninger: (DOMK) den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end en enhed. DOMK = ændring i samlede omkostninger / ændring i afsætning.

• De vigtigste omkostningsarter:
- Vareforbrug/materialeforbrug
- Lønninger: arbejdsløn (tidløn, akkordløn), sælgerløn (fast løn, salgsprovision, fast løn og salgsprovision), anden løn (gage).
- Lokaleomkostninger
- Salgsfremmende omkostninger
- Afskrivninger på anlægsaktiver: en periodes afskrivning er den andel af anlægsaktivernes kostpris, som skønnes at svare til periodens værdiforringelse. Afskrivningsmetoder: den lineære metode (årlig afskrivning = (kostpris – scrapværdi) / brugstid) og saldometoden (årlig afskrivning = (bogført værdi primo
* afskrivningsprocent) / 100).
- Andre omkostninger: vedligeholdelse og reparationer, energi, transport, telekommunikationsomkostninger, porto, kontorartikler og forsikringer, renteomkostninger.

• Resultatopgørelse efter bidragsmetoden: til internt brug i virksomheden. SE SIDE 247.

• Kalkulation: bidragskalkulation, fordelingskalkulation.
- Fakturabeløb
- Hjemtagelses omkostninger: fragt, forsikringspræmie (assurance), vareafgift, spedition.

• Direkte variable produktionsomkostninger, indirekte variable produktionsomkostninger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mere kalkulation 29-10-2025
En hjernevrider 12-11-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Forstå de forskellige typer omkostningers opførsel
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Regneark - Opgaverne løses i Excel
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Afsætningsalternativer - find optimale pris

Kap 12 – valg af afsætningsalternativ

• Totalmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB i alt = omsætning - VO

• Enhedsmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB i alt = DB pr. enhed (salgspris – VE) * afsætning.

• Differensmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB = differensomsætning – differensomkostning.

• Minimumspriser

• Nulpunktsberegninger

• Nulpunktsafsætning: = krav til DB i alt / nyt DB pr. stk
- Fastlæggelse af krav til DB i alt efter parameterændring.
- Beregning af DB pr. stik. Efter parameterændring
- Beregning af nulpunktsafsætning

• Nulpunktsomsætning: dækningsgrad = (DB * 100) / omsætning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Du skal nu til at tænke som en økonom
  • Lytte
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark - Du skal arbejde med Excel
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Terminsprøve

Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Regnskabsanalyse

Regnskabsanalysens formål
• Intern regnskabsanalyse = analysen udarbejdes af virk. selv
• Ekstern regnskabsanalyse = analysen udarbejdes af virk.

interessegrupper
• Tidssammenligning = sammenligner nøgletal med tal for tidligere år
• Virksomhedssammenligning = sammenligner nøgletal med andre virk.

nøgletal
Vigtige analyseposter
• Omsætning = hvor stor en aktivitet der har været i virk.
• Resultat før renter = hvor meget virk. har indtjent fra driften
• Årets resultat = hvor stort et overskud/underskud der tilfalder ejerne
• Aktivernes sum = hvor store investeringer der er foretaget i virk. (virk. kapital)
• Egenkapital = hvor stor en del af virk. kapital der er finansieret af ejerne
• Gældsforpligtigelser = hvor stor en del af virk. kapital der er finansieret af långivere.

Analyse af rentabilitet
• Rentabilitetsanalyse = virksomhedens evne til at forrente den

investeret kapital
- Indtjening : resultatopgørelsen
- Kapital : balancen

• Om et overskud er godt eller dårligt afhænger af den indskudte kapital

Afkastningsgrad
• = hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital.
• Afkastningsgraden bør være større end markedsrenten som ca. er på 3 - 5 % for at resultat er tilfredsstillende
• Det kapitel der er invisteret i virk. Aktiver kunne i stedet f.eks. være brugt på obligationer eller pengeinstituttet
• Det er mere risikabelt at invistere i virk. derfor skal renten være større.
• Obligationer = f.eks. realkredit Danmark låner obligationer ud til folk som vil købe et hus.
• Ændringer i afkastningsgraden kan findes i overskudsgraden eller aktivernes omsætningshastighed
• Aktivernes omsætningshastighed * overskudsgraden = afkastningsgraden

Overskudsgrad
• = hvor stor en del af omsætning der bliver til indtjening
• Belyser hvor god virk. har været til at tilpasse omkostningerne til indtægterne
• Overskudsgraden vil oftest være høj i produktionsvirksomheder idet man opnår en stor fortjeneste på de varer man sælger (fordi der ikke er omkostninger til andre virk.)
• Handels – og servicevirk. Har flere omkostninger til andre virk. derfor mindre overskudsgrad.

Aktivernes omsætningshastighed
• = hvor stor en aktivitet (omsætning) virk. har opnået på grundlag af den investerede kapital (aktiver).
• Belyser hvor god virk. har været til at tilpasse den investerede kapital til aktiverne
• Produktionsvirksomheder vil oftest have en lav omsætningshastighed for aktiver fordi der investeret store beløb i anlægsaktiver (maskiner m.m.)
• Handels – og servicevirk. Investere mindre i anlægsaktiver = akrivernes omsætningshastighed er større

Egenkapitalens forrentning
• = forrentningen af den samlede kapital
• Viser hvor meget ejeren har opnået i forrentning af den kapital der er investeret i virk.(ligegyldigt og det er egenkapital eller gældsforpligtigelser)

Gældsrente
• = den rente virk. i gennemsnit betaler for sine forpligtelser
• Hvis gældsrenten er meget lav kan det skyldes at noget af gælden ikke kræver renter f.eks. varekreditorer eller momsafregning.
• Hvis gældsrenten er lavere end afkastningsgraden: tjener på at arbejde med gæld
• Hvis gældsrenten er højere end afkastningsgraden : taber på at arbejde med gæld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Arbejde systematisk med de faglige begreber
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Du skal kunne konkludere på tværs af tallene
  • Kommunikative færdigheder - Dine analyser skal fremlægges for klassen
  • Sociale - Samarbejdsevne
  • IT - Regeneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Budgettering

Budgettering
• Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi (indtjening og likviditet).
• Budgetproceduren:  
• Den passive budgetfase (s. 304) – forudsætter at man tager udgangspunkt i den forgange periode og viderefører det der er gennemført i den forløbne periode (regnskabsperioden).
- Regnskab og statistik: beskrivelse af resultatet af de handlinger der er blevet gennemført i året.
- Ændringer i de eksterne forudsætninger: faktorer som virksomheden ikke selv har indflydelse på, f.eks. samfundsøkonomien, lovgivningen, kundegrundlag, konkurrencesituation, leverandører osv.
- Ændringer i de interne forudsætninger: allerede trufne beslutninger og aktivitet, kapacitet osv.
- Foreløbigt resultatbudget
• Den aktive budgetfase (s. 304) - forventninger til det kommende år, lønsomme eller ulønsomme ændringer? Forslag til resultatbudget og likviditetsbudget.
• Aktivitetsbudget: poster der har med virksomhedens omsætning at gøre, virksomhedens aktiviteter. Vil som resultat vise et dækningsbidrag eller markedsføringsbidrag.
• Kapacitetsomkostningsbudget: budgettering af omkostninger (produktionsudstyr, lokaler, biler, funktionærer osv.)
• Direkte aktivitetsbudgettering: (s. 308) anvendes som regel hvis virksomheden har et lille sortiment, budgetterer hvert produkt for salgsprisen, VE, evt. salgsfremmende indsats og den forventede afsætning.
• Indirekte aktivitetsbudgettering: (s. 309) anvendes hvis virksomheden har et relativt stort sortiment. Virksomhedens produkter opdeles ofte i nogle varegrupper, som har nogenlunde ens afsætnings- og omkostningsforhold.
• Budgetudarbejdelse i en servicevirksomhed: (s. 310) resultatopgørelse, resultatbudget, likviditetsbudget.
• Budgetudarbejdelse i en produktionsvirksomhed: (s.313) resultatopgørelse, vareregnskab, resultatbudget (direkte aktivitetsbudgettering), aktivitetsbudget, kapacitetsomkostninger, budget over renter = resultatbudget. Likviditetsbudget.
• Budgetudarbejdelse i en handelsvirksomhed: (s. 319) foreløbigt resultatbudget (indirekte resultatbudget), lønsomhedsberegninger, resultatbudget, likviditetsbudget, vurdering af likviditetsbudgettet.
• Budgettering i en nystartet virksomhed: (s. 326) resultatbudget, likviditetsbudget.
• Budgetsimulering: er økonomiske konsekvensberegninger for virksomheden ud fra en række alternative budgetforudsætninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - udarbejde resultatbudget og likviditetsbudget
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 13 Logistik

Logistik betyder materialeadministration

Levering af materialer
Dække kundens behov før, under og efter levering
Materialer og varer transporteres effektivt gennem hele værdikæden

Logistiksystemet
Logistiksystem for produktionsvirksom s. 335
Der er et forsyningsmarked og et afsætningsmarked.
Indkøb, produktion og distributionsstyring tager sig af forskellige ting
Indkøb -> finder leverandører til varelager, forhandler priser, leveringsbetingelser , kvalitet, betalingsbetingelser osv.
Åben kalkulation -> hvert led i logistikkæden kender de andre leds omkostninger

Kan opdeles i tre:
- Forsyningsstrategi
- Produktionsstrategi
- Distributionsstrategi

Forsyningsstrategi ->hvor mange varer virk. selv vil producere, og hvor mange de vil indkøbe. Også hvor tæt forhold virk. vil have til

leverandørerne.
Produktionsstyring -> produkttegninger, lister om krav til materialer og arbejdsbeskrivelser. Skal få råvarerne ind i virk. forskellige produktionsafdelinger
Distributionsstyring -> hvordan varerne kommer ud til slutbrugeren

Fremadrettet logistik:
Indgående logistik (indkøbsstyring)
Intern logistik (produktionsstyring)
Udgående logistik (distributionsstyring)
Affald = almindeligt affald som f.eks. madrester, papir m.m. eller genbrug som f.eks. TV eller radioer
Returlogistik = alt det affald som enten kan genbruges eller skal væk, mellemleddet hjælper ofte med at samle affald

Virksomhedens logistiskstrategi
Logistikstrategier
Forsyningsstrategi
Produktionsstrategi
Distributionsstrategi
Forsyningsstrategi = hvilke varer virk. selv bør producere og hvilke de skal købe hos leverandørerne + hvor tæt de vil knytte sig til leverandørerne
Produktionsstrategi -> interne logistik, hvordan virk. vil sammensætte produktionsressourcerne.
Distributionsstrategi -> udgående logistik, hvilke distributionskanaler virk. vil benytte

Virk. skal vælge logistik efter deres konkurrencestrategi (differentiering, omkostningsfokus osv.)
Omkostningsminimering = lave omkostninger -> vigtigt at have effektivt logistiksystem
Differentiering = fleksibelt logistiksystem så kan tilfredsstille kundernes mange behov, stort fokus på distributionsstrategien
Fokusstrategi = skræddersyet logistiksystem
Virksomhedens koordinering af logistik  
Problemer mellem de forskellige afdelinger om logistik. S. 342
Interessekonflikter = konflikter mellem virk. afdelinger omkring logistik

Logistikfunktionernes organisering
Centralisering af logistikfunktionen
Fordele
Ulemper

Decentralisering af logistikfunktionen
Fordele
ulemper
De forskellige afdelinger, kan have en logistik afdeling eller de forskellige afdelinger kan samarbejde om logistikken

Hvis logistikken er meget omfattende vil normalt være en logistikafdeling


Samlet overblik over logistikaktiviteterne
Lette ved at styre materialegennemføringen


Kan opstå problemer mellem logistikafdelingen og salg, og produktionsafdelingen

I mindre virk. vil der ikke være en logistikafdeling
Hvis kom store engangsordre kan der blive sammensat en gruppe af medarbejdere som tager sig af denne logistik

Højere fleksibilitet

Opstå konflikter mellem afdelingerne
Logistisk effektivitet
Elementer i den logistiske effektivitet
Leveringsservice


Udgående logistik, da henvender sig til kunder, og derfor er en indtægt
Leveringstid -> tiden fra ordreren modtages til den er på det aftale sted. Tiden til pakning og distribution af varen gælder også. God edb-behandling kan forkorte tiden meget
Leveringsservicegrad -> hvor stor procent af ordrerne der kan sendes direkte fra virk. varelager. Den % der ikke kan sendes fra varelageret er restordre
Leveringsoverholdelse (leveringspræcision) -> hvor pålidelig virk. er til at overholde aftaler om levering. Leveringsoverholdelse er som regel vigtigere for kunderne end kort leveringstid. Køberne vil hverken have varerne for tidligt eller for sent  
Leveringssikkerhed -> varerne leveres i rette mængder og kvalitet
Leveringsfleksibilitet -> virk. evne til at håndtere udforudsete ændringer vedrørende levering
Leveringsinformation ->gode informationer -> pålidelig partner. Skal f.eks. informere om ændringer i leverancen

Logistikomkostninger
Sammenhænge
Varelagerets omsætningshastighed  
Leveringsservice har stor indflydelse på virk. forbrug for logistikomkostninger.
Lageromkostninger -> de omkostninger der er forbundet med at have et varelager.
Renter af kapitalen der er bundet i varelageret + driften af lageret, varme, vand, lys og løn.
Emballage – og pakkeomkostninger -> pakkematerialer, pakkemaskiner og løn.
Transportomkostninger -> både interntransport, transport mellem afdelinger, og ekstern transportomkostniner f.eks. materialer fra leverandør og til kunder.
Hvis virk. selv udfører transporten, eller får et vognfirma til at gøre det = er let at finde i regnskabet. Hvis leverandørerne opgører transport, vil det være under vareforbrug. (for uddybning se s. 347)
Administrative logistikomkostninger -> planlægning og kontrolomkostninger af kundeordre, indkøb, produktion og distribution.
Mangelomkostninger -> opstår når virk. ikke overholder aftaler.
Nogle mangelomkostninger kan beregne hvor meget af dækningsbidraget de går glip af, ved f.eks. flyfragt, erstatning til kunden, hjælp hos kunden ved fejl.
Andre mangelomkostninger kan ikke beregnes f.eks. når kunderne handler med andre leverandører pga. dårlige oplevelser med virk.
Logistikomkostningernes forløb -> fleste omkostningerne er kapacitetsomkostnigner. Få andre er variable omkostninger f.eks. pakke – og emballageomkostninger.   

Forbedret leveringsservice -> øge omsætning ->større dækningsbidrag -> højere afkastningsgrad -> højere afkastningsgrad
Se eksempler på logistisk effektivitet s. 349
Forbedret afkastningsgrad ved hjælp af logistik se s. 350


Virk. kapitalbinding (investeringer) i vagelageret er bestemt af både lagertiden og aktiviteten dvs. både salgets eller produktionens størrelse.

Varelagerets omsætningshastighed -> konstatere og det er lagertiden eller andre aktiviteter som er årsag til ændring i varelagerets størrelse
Gennemsnitlig lagertid = 360/omsætningshastigheden
Se eksempler om varelager s. 351 – 352

Analyse af virksomhedens logistikomkostninger
Vurdere udvikling i virk. logistikomkostninger ved at beregne indextal for de enkelte omkostningsarter og herefte sammenligne med indextal for udviklingen i virk. aktitvitet (omsætning/produktion)
Se beregning af nøgletal s. 354
Kvalitative analyser
Kvantitative analyser
Lagerservicegrad

Lagerserviceoverholdelse
Virk. kan oftest ikke yde optimal leveringsservice til alle sine kunder, derfor kan virk. opstille en kategorier af kunder og produkter hvoraf hvilket der er vigtigst, og skal have bedste grad af leveringsservice.
Se PP og s. 355 – 358
ABC-analyse se s. 355 – 358
80/20 – reglen = 80 % af salget kommer fra en bestemt vare, de resterende 20 % kommer fra resten af varerne
S. 357 = A angiver kundernes krav, B angiver kundernes oplevelse

Leveringsgrad -> Hvor stor en andel af indkomne ordre virk. er i stand til at ekspedere fra sit varelager.
Lagerservicegrad (Antal ekspederede ordre*100)/(Antal modtagende ordre)

Kan også bruge denne beregning med ordrelinjer = bestemte produkter
Hvis lagerservicegraden er meget høj, kan tjekke lageromsætningshastigheden for bestemte varer, da det kan være at lageromsætningshastigheden er lav for disse varer = skal måske først anskaffe varerne når kunderne giver ordren på disse varer

Leveringsoverholdelse -> hvor virk. har været i stand til at leve op til leveringstiden.
se side 361 for formel

Leveringssikkerhed -> beregne sikkerheden for kvantum og kvalitet
Kan også her beregnes med ordrelinjer
Se s. 361

Leveringsfleksibilitet -> hvor ofte virk. har været i stand til at imødekomme ændrede kundeønsker.
Se formel s. 362

Gap-analyse -> opstille en sammenligning af mål og præsentationer.
Se s.362 – 364

Benchmarking -> sammenligner resultater med andre virk. eller gennemsnit
Intern benchmarking -> sammenligner med andre afdelinger eller samme koncern. Butikskæder typisk sammenligne med andre butikker indenfor samme kæde
Ekstern benchmarking -> sammenligner med de bedste indenfor branchen. Har de samme markedsvilkår = mere realistisk
Funktionelt benchmarking -> sammenligner med de bedste på området uanset branche
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Indkøbs- og lagerstyring

I lagerstyring skal vi gennemgå:
-Lagermotiver: fordele og ulemper ved det at have et lager.
- Lagerdisponering: indkøb efter bestillingspunkt (en bestemt beholdning på lageret) eller Periodisk Indkøb (tidsstyret, indkøb på bestemte tidspunkter - dette er især relevant for Grønland, hvor skibsankomster er byens hjerteslag).

Wilsons formel: = kvrod((2*årsforbrug*ordreomk)/(kostpris/stk * lagerrente)) - du skal kunne formlen i Excel
Vær opmærksom på, at et evt. sikkerhedslager IKKE har indflydelse på resultatet i Wilsons formel, da tallet ikke indgår i beregningen.

Undervejs skal vi kigge lidt på de gamle eksamensopgaver.

Slutteligt lidt om lagerindretning.
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - det er især Wilsons formel du skal kunne
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksamenstræning

Løsning af eksamenssæt. Her skal du være indstillet på 10 timers hjemmearbejde!
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - opgavetræning
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning