Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Campus Kujalleq
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
Delvir Begovic, Søren Dam Christensen
|
|
Hold
|
2024 Hi/p (2p hi B, 3p hi B)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det tidligste Grønland: Thulekulrur og nordboere
Formål:
Overordnet: At eleverne tilegner sig viden om de vigtigste udviklingslinjer i Grønlands historie, og at de bliver fortrolige med historiske kilder og kildekritik.
Specifikt ser vi i dette forløb på Grønlands tidligste historie. Eleverne skal tilegne sig viden om henholdsvis tidlig inuit- og nordbokultur.
Læringsmål:
a) gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie.
b) anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale,
e) demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grønlands kolonitid 1721-1953
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Afkoloniseringen af Grønland 1953 - 1979
Forløbet omhandler perioden fra 1953-1979, hvor Grønland ændrede status fra koloni til dansk amt. Der arbejdes med de sociale, økonomiske og politiske ændringer der skete i perioden, kaldet G50 og G60.
Formålet er at undersøge hvad der skete den gang og diskutere, hvordan denne viden kan hjælpe til en forklaring på nogle af de problemer der er i Grønland i dag.
Læringsmål:
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
• Gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne.
Kernestof:
• Grønlands historie
• Grønlands forhold til Danmark
• Politiske forhold og internationale relationer
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger
Kernestof
Fremstillinger / baggrundslitteratur
• Ebog fra sytime: Grønland - Historie, Samfund og Religion - Hjemmestyre og selvstyre.docx
• Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid: ”Grønland bliver en principielt ligestillet del af Danmark” s. 45-48 , ”Modernisering og begyndende kritik” s. 48 -52"
• Grundbog: Det Moderne Grønland s. 53-66
Film og medier:
DRTV - Historien om Grønland og Danmark: Et Lukket Land
DRTV - Historien om Grønland og Danmark: Det Nye Grønland
Kilder:
• Kritik af fødestedskriteriet, Atuagagdliutit 23. april 1964.
• Grønlandsk forsvar for fødestedskriteriet, Atuagagdliutit 4. juni 1964
• Nikolaj Rosing - Kritik af G-60 (1970).pdf
Supplerende materiale:
• P3 Essensen - Danmarks mørklagte atomulykke: https://www.youtube.com/watch?v=EBbOF2b7Qfw
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vejen til Folkedrab: Europa 1919 - 1948
Et forløb som tager hul på et dramatisk århundrede i Europas og verdens historie. Vi skal arbejde med 1. verdenskrig, mellemkrigstiden, nazismen og Holocaust. Fokus i dette forløb ligger altså på Europas og til dels verdens historie - og det bliver i denne omgang med specielt blik til hvilke politiske forhold og Internationale relationer som gjorde sig gældende i denne periode, ligesom vi vil tale om hvordan produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget har indflydelse på konflikterne i denne periode.
Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
• Opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske, problemstillinger og udviklingstendenser.
Kernestof:
• Europas historie.
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.
Materiale - Kernestof:
Fremstillinger / baggrundslitteratur:
- Historieportalen – Fra Romerriget til vor tid, Systime
- Carl-Johan Bryld, Verden Efter 1914, Systime
Kilde:
• Intet nyt fra Vestfronten - docx (15.9)
• Dolkestødslegenden - pptx (23.9)
• Nürnberglovene docx (30.9)
Film og medier:
Spillefilm, 'Schindlers Liste' (1993)
Dokumentar: Stemmer i stilheden (Voices in the Void) - Kortfilm om Holocaust (2022)
Supplerende materiale:
Curb Your Enthusiasm: Survivor Fight: https://www.youtube.com/watch?v=0KqDHFYcel8
Facebook klip: The Canadian parliament accidentally paid tribute to a former Nazi: https://www.youtube.com/shorts/H9vBZtqIiS8
French boy gets ‘Mein Kampf’ instead of ‘Minecraft’ for Christmas - Grandfather gets him Mein Kampf: https://www.youtube.com/watch?v=s6-XeyNMCJw
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Menneskeretigheder
Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i Den Kolde Krig (1945 – 1991) med særligt henblik på Grønlands rolle og forhold til Danmark, samt de bredere politiske og økonomiske forhold i Europa og verden. Forløbet omfattede fem undervisningsmoduler og har til formål at give eleverne en dybere forståelse af de komplekse sammenhænge og modsætninger, der prægede denne periode.
Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien.
• Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
Kernestof:
• Grønlands historie,
• Grønlands forhold til Danmark,
• Europas historie og verdenshistorien,
• Politiske forhold og internationale relationer,
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.
Kernestof
Fremstillinger / baggrundslitteratur
• Nikolajsen, Karsten, Den Kolde Krigs Verden, Systime (2023)
Kilder
• Pjecen ’Hvis Krigen Kommer’, 1962
Materiale fra YouTube
• Danmarkshistorien - Lektion 9: Den kolde krig i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=i7oNZrpUEbs
• P3 Essensen - Besøger Danmarks hemmelige atombunker: https://www.youtube.com/watch?v=kctmTgi-pew
Supplerende materiale
• Nov. 9, 1989: A people takes its freedom | History Stories: https://www.youtube.com/watch?v=h6zAnVHdxPs
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kina fra kejserdømme til kapitalisme
Forløbet "Kina fra kejserdømme til kapitalisme" tager udgangspunkt i Kinas historie fra grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 til Xi Jinpings lancering af Kinesiske Drøm. Forløbet begynder med en kort gennemgang af Kinas tidlige kejserdynastier med særlig fokus på Qing-dynastiet, som var det sidste kejserdynasti i Kina. Derefter vil der være en kort gennemgang af oprettelsen af Republikken Kina i 1912 og hovedtrækkene i den kinesiske borgerkrig fra 1927 til 1949. Hovedparten af undervisningsforløbet fokuserer på Kinas historie efter 1949 med oprettelsen af Folkerepublikken Kina. Her vil vi undersøge Mao Zedong og hans politiske kampagner, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings politiske og økonomiske reformer, demokratibevægelser og Xi Jinpings Kinesiske Drøm.
Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorien.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historiske materiale.
• Opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt,
• Gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne,
• Demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
Kernestof:
• Verdenshistorien
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.
• levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.
• kultur, herunder religion og mentalitet.
Fremstillinger / baggrundslitteratur:
• Ebog: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime.
Kilder:
• Kilde: Kulturrevolutionær propaganda
• Kilde: Folkets Dagblad om studenterdemonstrationerne, 1989
• Kilde: Studenterdemonstrationen i Beijing, 1989. Øjenvidneberetning
• Kilde: Deng Xiaopings tale den 9. juni 1989 om studenterdemonstrationen.
• Kilde: Xi Jinping og den kinesiske drøm
Film og medier:
• YouTube - Kulturrevolutionen Forklaret: Arven fra Mao til dyrkningen af Xiaoping
• DRTV - Verdens brændpunkter: Beijing 1989
• DRTV - Horisont: Det Kina, du ikke kender (1:2)
• DRTV - Horisont: Det Kina, du ikke kender (2:2)
• DRTV - Explainer: Hvor farligt er TikTok?
• P3 Essensen - Derfor låner Kina penge til hele verden
• P3 Essensen - Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
• P3 Essensen - Havet der kan sende Kina og USA i krig
• P3 Essensen - Hvorfor giver Kina sine borgere point?
Supplerende materiale:
• How Xi Jinping Became China’s Leader for Life: https://www.youtube.com/watch?v=HJG04pElY7I
• Who is Xi Dada? https://www.youtube.com/watch?v=PnRo9AMT8FI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Grønlands Moderne Historie - 1979 til vores samtid
I dette forløb ser vi på tiden fra indførelse af Hjemmestyret i Grønland i 1979 og frem til i dag. Det er historien om en turbulent tid i Grønland med store sociale, kulturelle og økonomiske omvæltninger.
Et særligt fokus i dette forløb bliver på historiebrug og erindrings-historie, idet vi vil se på nogle af de aktuelle debatter i forbindelse med erindringen af Grønlands og Danmarks fælles fortid. Det der vil være omdrejningspunktet er, hvad det vil sige at være grønlænder, og hvilken rolle det Grønlandske sprog har i Rigsfællesskabet.
Læringsmål:
• Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien.
• Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historiske materiale.
• Demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
• Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
• Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
Kernestof:
• Grønlands historie.
• Grønlands forhold til Danmark.
• Politiske forhold og internationale relationer.
• Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget.
• Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.
Fremstillinger / baggrundslitteratur:
• Ebog fra sytime: Fra hjemmestyre til selvstyre.docx
• Færk, Winnie, Undskyld, Columbus, 2016, Erindringer – om Dansk-Grønlandske erindringssteder s. 59 - 64, 67 - 71.
Kilder:
• Fotoserie af medlemmerne af det Grønlandske Landsting fra 1979 – 2021.
• 1985 Stander - kommunikation med det Grønlandske Hjemmestyre
• Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Oversættelse - Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Version 2: Oversættelse - Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet
• Forsker om spiralskandalen_ Vi bør betragte det som folkemord _ KNR, 2. november 2023.
• Grønlandsk partileder ønsker et etnisk inuit-register, Berlinske Tidende, 14. februar 2025.
Film og medier:
• Historien om Grønlands flag, som du måske ikke kender: https://www.youtube.com/watch?v=9KalJX5vnDA&t=24s
• DRTV - Explainer: Sådan bliver et land en selvstændig stat: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-bliver-et-land-en-selvstaendig-stat_242038
• DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1364/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80058067670",
"T": "/lectio/1364/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80058067670",
"H": "/lectio/1364/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80058067670"
}