Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gentofte HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/r (1r nf/b, 1r nf/g, 1r nf/k)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler
Titel 2 Søen
Titel 3 Vand
Titel 4 Energi
Titel 5 Genetik
Titel 6 Regnskoven
Titel 7 Fødevarer og befolkningsudvikling
Titel 8 Energi til kroppen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler

Biologi i udvikling s. 9-25
Cellers opbygning; cellemembran, cellevæg, cellekerne, mitokondrier, grønkorn og ribosomer, fotosyntese, respirationsproces,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af fotosyntese 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Søen

Vandløb og søer; dyrs tilpasninger til livet i vand, Forurening af søer og åer, organisk stof, nitrat og fosfat, algeopblomstring, iltsvind, bakterier, miljøfremmede stoffer, rentvandsindikatorer, næringsrige søer og åer, næringsfattige søer og åer, springlag, fødekæder i å og søer, ”ond og god cirkel”, biomanipulering af søer. slyngninger af åer.

Kvælstofs kredsløb; nitrat, nitrifikation, biologisk denitrifikation, nitratfjernelse i en våd eng, nitrogenfiksering = kvælstofbinding, bælgplanter symbiose. Hvordan renses vores spildevand?

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Omlagt undervisning 11-09-2024
Undersøgelse af Gentofte sø 24-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand

Geografi

Kernestof
• Andersen, Torben (2006): Geografihåndbogen, Systime, side 167, ”Jordbundens sammensætning”, uddrag.
• Bruun, Kim et al. (2024): NF i HF, Gymnasieforlaget, side 56-57 ”Vandets kredsløb”, side 58-59 ”Nedbørsdannelse”, side 86-87 ”Porøsitet og permeabilitet”, side 88-89 ”Grundvandsdannelse”, side 90-91 ”Jordbunden i Danmark”, side 92-93 ”Dyrkning af jorden – landbrugets udvikling”, side 102-103 ”grundvandsbeskyttelse”.
• DR (2024): er vores drikkevand i fare? https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614 (film).
• Geoviden nr. 2, 2009: Klimaændringer, side 2-4: ”Fremtidens vandressourcer i Danmark”.
• Grosen, Anders et al. (2014): NF-grundbogen, Lindhardt og Ringhof, side 71-74øverst ”Hvor kommer drikkevandet fra?”.
• Systime: Naturgeografiportalen, Systime, ”Jordbundens opbygning”, https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=311#c510, uddrag.

Eksperimentelt arbejde
- Dugpunkt
- Vands infiltration

Ekskursioner
- Besøg landbrug
-
Fokuspunkter
Strukturudvikling landbrug, mekanisering, specialisering og automatisering, effektivitet og produktivitet i landbruget, vandets kredsløb (kort, langt og længste), vands tilstandsformer, fortætning/kondensation, evaporation og transpiration, underjordisk afstrømning, overfladisk afstrømning, nedbørsdannelse, dugpunktskurve, relativ og absolut luftfugtighed, mættet og umættet luft, nedbørstyper (konvektions-, front- og stigningsregn), grundvandsdannelse, infiltration, mættet og umættet zone, grundvandsspejlet, grundvandsmagasiner (primære og sekundære), vandbalanceligningen, lerjord (morænejord), sandjord (smeltevandssand), istidslandskabet, hovedstilstandslinjen, morænelandskab, smeltevandssletter, randmoræner, ledeblokke, Weichsel-istiden, humuspartikler, mineralske partikler (geologisk), partikelladning, porøsitet og permeabilitet, hulrum, partikelstørrelser, grundvandsforurening (punkt-, flade og linjeforurening), nitratforurening, pesticidforurening, forurening med PFAS, denitrifikation, kvælstofkredsløb, vandværker og vandboringer, regionale forskelle i vandbalance (Vest- og Østdanmark), den grønne trepart.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

Geografi

Kernestof
• Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019): Geodetektiven, Lindhardt og Ringhof, side 35-37 ”Hvad sker der med de lavtliggende øer, hvis havet stiger?”.
• Bruun, Kim et al. (2024): NF i HF, Gymnasieforlaget, side, 26-27 ”Drivhuseffekten”, side 30-31 ”Jordens strålingsbalance” side 126-127 ”Global opvarmning”, side 128-129 ”Dannelse af fossile brændstoffer”, side 130-131 ”Klimaforandringer – stigende vandstand”, side 134-135 ”Bæredygtige energikilder”, side 136-137 ”Bæredygtig transport”.
• DR (2016): DR3 siger farvel til landet der drukner, https://www.dr.dk/drtv/episode/dr3-siger-farvel_-til-landet-der-drukner_47606
• Gerup Nielsen, Jens et al.: Regnskoven på tværs, Nucleus, "ITK-zonen og passatvinde".
• Jørgensen, Jan Winther: Naturgeografigrundbogen B, Systime, "Rydning af regnskov".
• Jørgensen, Jan Winther og Skotte, Charlotte Møller, NaturgeografiGrundbogen C, ”Det nuværende energiforbrug” og ”Kulstofkredsløbet”, Systime.
• Witzke, Agnes: Naturgeografiportalen, ibog, Systime, "Klimasystemer og klimazoner". "Den intertropiske konvergenszone.

Eksperimentelt arbejde
- Albedo
- Olies migration
- Vandstandsstigninger
- Grønlandspumpen og Golfstrømmen


Fokuspunkter
Global opvarmning, drivhusgasser, drivhuseffekt, refleksion, absorption, albedoeffekt, strålingsbalance, kortbølget indstråling, langbølget udstråling, kulstofkredsløbet, hydrosfæren, atmosfæren, lithosfæren og biosfæren, fossile brændstoffer, oliedannelse, anaerobe forhold, organisk materiale, kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart, olievinduet, olies migration, permeabilitet og porøsitet, oliefælde, tryk, temperatur og tid (mio. år), vandstandsstigninger, kryosfæren (is), afsmeltning Arktis og Antarktis, havis, energiforbrug, bæredygtighed (økologisk, social og økonomisk), vedvarende energi, FN’s Verdensmål 7, sol-, vind- og vandenergi, PtX, hård og blød kystbeskyttelse, resiliens, klimaflygtninge, positive og negative feedbackmekanismer, Klimascenarier, Grønlandspumpen, den termohaline cirkulation, Golfstrømmen, dybhavsdannelse, saltholdighed og densitet, klima- og plantebælter, hydrotermfigurer, ITK-zonen, konvektionsnedbør, Hadleycellen, regnskovsrydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik

Særfagligt forløb om Genetik.
Gener, kromosomer, karyotype, kønskromosomer, autosomer, mutationer, nedarvning, recessive, dominante egenskaber, genotype, fænotype, nedarvning af øjenfarve, krydsningsskemaer. Gentest, DNAs opbygning, kopiering (replikation) af DNA ved mitosen. nukleotider, ATCG, fosfat og deoxeribose, hvad er et gen. Proteinsyntese: geners funktion = proteinsyntese; m-RNA, t-RNA, aminosyrer.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedarvede egenskaber 12-11-2024
Isolering af DNA 03-12-2024
Hvem er morderen 15-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Regnskoven

Fotosyntese, respiration, planter, mitokondrier, grønkorn, læbeceller, biotiske og abiotiske faktorer, fødekædeeffektivitet, primærproducenter, fødekæde, fødenet,

Kuldioxid CO2 (årstidsvariationer), kulstofkredsløbet, bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion, respiration, fotosyntese.

Regnskoven som økosystem, tilpasninger til at nå lyset, epifytter, mykorrhiza svampe, symbioser mellem dyr og planter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regnskovsprojekt 17-01-2025
Energidag Bio 24-01-2025
fotosyntese og respiration 31-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Energi til kroppen

Hjerte og blodkredsløb. Puls, slagvolumen, blodtryk, åndedrætsfrekvens, åndedrætsvolumen.

Kulhydrater, monosakkarider, disakkarider, polysakkarider, fedt, triglycerider, glycerol og frie fedtsyrer (mættet-, monoumættet- og polyumættet fedt).

Åreforkalkning, LDL-kolesterol HDL, Protein, aminosyrer, hvad bruges fedt, protein, kulhydrat til i kroppen.   
kostråd og anbefalinger, kostens energiindhold, kJ,
fordøjelsen, enzymer, spytamylase, bygspytamylase, lipase, pepsin, proteaser, galdesalte, Blodsukkerregulering, mæthedscentret og diabetes 1 og 2, insulin, glukagon, glykogen, hjertet, forkammer, hjertekammer, kranspulsåre.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om blodkredsløbet 19-03-2025
Kost og fordøjelse 09-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer