Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
X - Gentofte HF
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2024 2 ps/4 (2 ps/4)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten
Forløbet "Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten" tager udgangspunkt i en karakteristik af Det Senmoderne Samfund.
Med inddragelse af Personlighedsteorien belyses fællestræk ved unges identitet såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Vi indkredser personlige træk ud fra femfaktormodellen, der lægger op til diskussion om anvendelse af og validitet
af personlighedstests i forskellige sammenhænge. I forlængelse heraf reflekterer vi over, hvad andre mennesker betyder for vores selvopfattelse.
Vi arbejder med begreber som selv, identitet og personlighed til belysning af forskelle mellem mennesker såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Identitet kan fx være personlig identitet, social identitet, kønsidentitet, kulturel identitet og andre delidentiteter.
Vi gennemgår personlighedsmodeller (trækteori) og arbejder primært med en mere socialkonstruktivistisk opfattelse af personlighed, selv og identitet i det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Erikson, Beck, Bourdieu og Gergen). Herunder arbejder vi med unges forskellige livsstile, ny-narcissisme, selviscenesættelse og identitetsudvikling.
Artikler:
https://www.zetland.dk/historie/se7ERqL7-a8qD6MYw-34dd5
Artikel fra Zetland (25 min.): "Jeg synes, min personlighed er dårlig, og mine venner er enige. Jeg gav mig selv tre måneder til at ændre den."
Kan man ændre sin personlighed ved at opføre sig som det menneske, man gerne vil være? En amerikansk journalist gjorde forsøget.
https://www.information.dk/debat/2018/06/mennesker-foer-koen
https://kvinfo.dk/2024/03/18/koensstereotype-normer-i-elevfaellesskaber-kalder-paa-nye-indsatser/
Vi er mennesker, før vi er køn
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2017-02-22-sociolog-saadan-paavirker-sociale-medier-din-hjerne
Dokumentarer:
"Nikita bliver aldrig til noget"
(Forløbet er delvist færdiggjort pga. sygemelding)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Personlighed (1).pdf
-
Femfaktor-personlighedstest
-
I skal tage Femfaktor personlighedstesten og besvare følgende spørgsmål:
-
Jeg synes, min personlighed er dårlig, og mine venner er enige. Jeg gav mig selv tre måneder til at ændre den
-
Lektie: I skal finde en artikel, der handler om de udfordringer, der kan være ved at være ung i dag. I skal præsentere den i klassen.Indledningsvis gennemgår vi jeres besvarelser fra den virtuelle undervisning i fredags.
-
Larsen: PSYKOLOGIENS VEJE, Systime; sider: 321-341
-
Produktkrav: På baggrund af jeres ungdomsteoretiker skal I udforme en PowerPoint hvor biografisk data, undersøgelsesmetode, vigtigste begreber og et elevinddragende relevant spørgsmål skal indgå.
-
Indledningsvis skal I fremlægge jeres PowerPoint.
-
I skal besvare de vedhæftede spørgsmål og sende besvarelsen i elevfeedback, så jeg kan fraværsregistrere.
-
Titel
-
Vi gennemgår jeres besvarelser fra den virtuelle undervisning i onsdags.
-
I skal skrive ca. en halv side om, hvilke(n) af de fem ungdomsteoretikere (Giddens, Ziehe, Erikson, Bourdieu, Gergen) der ifølge jer, bedst besvarer spørgsmålet: Hvad er identitet og hvorfor? I finder fremlæggelserne om teoretikerne under hold i mapp
-
Vi gennemgår jeres besvarelser fra virtuel undervisning i onsdags.
-
På baggrund af dokumentaren "Nikita kan ikke finde ud af noget", skal I finde eksempler for begreberne Nynarcissisme, selvrealisering og ansvarspres.
-
I timen ser vi DR dokumentaren "Alene hjemme på nettet", episode 2.
-
livsstil.tv2.dk
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ondskab
Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden kombineret med relevante cases og eksperimenter ift. at forstå, hvordan mennesker kan udføre (og retfærdiggøre) onde handlinger overfor andre mennesker med udgangspunkt i socialpsykologiske og (i mindre grad) kognitionspsykologiske forklaringer.
Forløbet har haft særligt fokus på at forstå social adfærd samt de gruppepsykologiske processer, der kan være årsagen til at (ofte helt normale) mennesker kan begå onde handlinger. Herunder har vi arbejdet med social kognition, herunder stereotyper og fordomme, som en del af forklaringen på menneskers onde handlinger.
Kernestof:
- Lars Svendens typer af ondskab
- Ind- og udgrupper
- Konformitet og Solomon Asch's forsøg
- Gruppepres og gruppepolarisering
- Philip Zimbardo, Standford Prison Eksperiment
- Intergruppekonflikter, herunder den realistiske konfliktteori og den sociale identitetsteori ifm. eksperimenterne Robbers Cave (Muzafer Sherif) og Henri Tajfels minimalgruppeeksperiment
- Lydighedens dilemma og Stanley Milgrams lydighedsforsøg
- Albert Banduras teori om moralsk frakobling
- Kognitive skemaer ift. stereotyper. Herunder også logisk fejlslutning
Metode:
- Metodebegreber ift. kvantitativ og kvalitativ metode, de fire forskningsmetoder samt eventuelle fejlkilder og etiske retningslinjer er læst og arbejdet med i ét dokument. Derefter er metodebegreberne er løbende repeteret ifm. de psykologiske undersøgelser i kernestoffet. Herunder har vi særligt diskuteret forskningsetik ift. Stanford Prison Experiment.
Supplerende materiale:
- Puttemiddag på Rungsted Gymnasium (artikel)
- Stanford Prison Experiment (dokumentar)
- Veteraner fortæller om at slå ihjel i krig (2 YouTube videoer)
- Vi gør hvad vi kan for at slå dem ihjel (artikel - brugt til eksamensopgave)
- Danske soldater dræber uden kvaler (artikel - brugt til eksamensopgave)
Normalsider: 48
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Omsorgssvigt og mønsterbrud
Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden og undersøgelser, som forklarer menneskers udvikling, særligt i barndommen men også senere i livet, i forbindelse med omsorgssvigt og eventuelt mønsterbrud af social arv.
Forløbet har særligt haft fokus på udvikling i et livslangt perspektiv ift. tilknytning, omsorg samt familie og venners betydning i relation til sårbarhed og resiliens såvel dets betydning for menneskers selv og identitet.
Samtaler om arv vs. miljø ift. mønsterbrud (eller mangel på samme) har ligeledes gennemsyret undervisningen i flere moduler.
Kernestof:
- God omsorg og dets tre aspekter: tilsyn, stimulation og tilknytning
- Else Christensens fire typer omsorgssvigt
- Social arv og mønsterbrud
- Risiko- og resiliensfaktorer samt Kauai-undersøgelsen
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel med særligt fokus på de fem første faser og deres udviklingskriser samt Eriksons begreb om jegidentitet
- Ansigtsduetter, herunder under- og overstimulering
- Still Face eksperimentet
- Affektiv afstemning, herunder selektiv- og fejlafstemning, samt følelsesmæssig smitte
- Socialisering (primær- og sekundær socialisering)
- Albert Banduras sociale indlæringsteori ifm. Bobo eksperimentet
- Mary Ainsworths fire tilknytningstyper og fremmedsituationstesten
- Anthony Giddens begreb om ontologisk sikkerhed, og dettes betydning for et menneskes identitet
Metode:
Metodebegreberne er repeteret ifm. de psykologiske undersøgelser fra kernestoffet
Supplerende materiale:
- Frygten lurede konstant - alkoholisme i hjemmet (artikel)
- Tristan case (udarbejdet af underviser)
- Er du mors lille dreng? (uddrag af dokumentar), plus artikel "Sådan har Jørn fra ’Mors lille dreng’ det i dag" fra 2017
- Ingen måtte vide, der var noget galt, da Alexanders mor blev syg: 'Vi gjorde lige, hvad der passede os' (artikel - brugt til eksamenstræning)
- Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992? (uddrag af artikel - brugt til eksamenstræning)
Normalsider: 36
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Læring i den moderne verden
Indhold:
I dette forløb arbejder vi med at forstå de mange forskellige aspekter af vores hverdag, udvikling og kognition, som påvirker vores læringsprocesser. Herunder har vi også haft fokus på de eventuelle læringsudfordringer og mistrivselsperspektiver, som vi gennemgår i en moderen verden ifm. undervisning, som f. eks teknologi, gruppepåvirkninger, præstationskultur mm.
Forløbet har særligt haft fokus på psykologiske, sociale, digitale og kulturelle betydninger for læring samt individuelle forskelle i håndtering af udfordringer ifm. undervisning og læring. Hertil er der inddraget kognitionspsykologiske perspektiver ift. opmærksomhed og hukommelse, samt perceptionen og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.
Kernestof:
- Operant betingning ift. positiv- og negativ forstærkning; med inddragelse af eksperimentet Skinners boks
- Albert Banduras social-kognitive indlæringsteori med fokus på begrebet self-efficacy
- L.S. Vygotskys begreber om den nærmeste- og den aktuelle udviklingszone med fokus på andre personers påvirkning på ens læring
- Richard Ryan og Edward L. Decis selvbestemmelsesteori med fokus på indre- og ydre motivation, samt hvad der påvirker de to former for motivation
- Mestrings- og præstationsorienteringer samt forskellige strategier elever kan anvende i undervisning. Arbejdet med ifm. den nuværende præstationskultur
- Menneskets informationsprocesser: perception, opmærksomhed (selektiv og delt opmærksomhed) og hukommelse (sensorisk-, korttids-, arbejds-, og langtidshukommelse). Herunder inddragelse af viden om, hvad der påvirker genkaldelse og glemsel samt begreberne backtasking og switchtasking ift. opmærksomheds (og dermed hukommelses) processer
Metode:
De metodiske begreber om kvantitativ og kvalitativ metode samt de fire forskningsmetoder er repeteret, når vi har arbejdet med undersøgelser i undervisningen. Særligt har vi arbejdet med kritisk stillingtagen til forsøg ifm. hukommelsesforskning og eksamenstrænings moduler.
Supplerende materiale:
- Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 (artikel og selvvalgte uddrag fra den reelle rapport)
- Brevkasse spørgsmål om opmærksomhed i skolen (fra Mindful)
- Der findes ikke umotiverede elever – kun umotiverende undervisning (artikel)
- Mobilen spolerer i stigende grad gymnasieelevers koncentrationsevne (artikel brugt til øve-eksamen)
- Mobilforbud på gymnasier møder blandet modtagelse fra eleverne (artikel brugt til øve-eksamen)
Normalsider: 38
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Repetition og eksamenstræning
Indhold:
Forløbet har til formål at repetere psykologisk viden fra de forløb, som eleverne har haft igennem året, inden eksamen.
Herunder repetere vi også metode begreber samt træner eksamen (disponering af tid, mundtlige oplæg, potentielle spørgsmål til eksamen mm).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1365/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73460804666",
"T": "/lectio/1365/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73460804666",
"H": "/lectio/1365/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73460804666"
}