Holdet 2024 2 Ps/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gentofte HF
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e)
Hold 2024 2 Ps/2 (2 Ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten
Titel 2 Gruppens DNA
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Feltarbejde
Titel 5 Omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 6 Læring i den moderne verden
Titel 7 Stress og neuropsykologi
Titel 8 Mediepsykologi
Titel 9 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten

Forløbet "Unges identitetsdannelse i Senmoderniteten" tager udgangspunkt i en karakteristik af Det Senmoderne Samfund.
Med inddragelse af Personlighedsteorien belyses fællestræk ved unges identitet såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Vi indkredser personlige træk ud fra femfaktormodellen, der lægger op til diskussion om anvendelse af og validitet
af personlighedstests i forskellige sammenhænge. I forlængelse heraf reflekterer vi over, hvad andre mennesker betyder for vores selvopfattelse.
Vi arbejder med begreber som selv, identitet og personlighed til belysning af forskelle mellem mennesker såvel som den enkeltes individuelle og unikke karakter. Identitet kan fx være personlig identitet, social identitet, kønsidentitet, kulturel identitet og andre delidentiteter.
Vi gennemgår personlighedsmodeller (trækteori) og arbejder primært med en mere socialkonstruktivistisk opfattelse af personlighed, selv og identitet i det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Erikson, Beck, Bourdieu og Gergen). Herunder arbejder vi med unges forskellige livsstile, ny-narcissisme, selviscenesættelse og identitetsudvikling.

Supplerende materiale:
https://www.zetland.dk/historie/se7ERqL7-a8qD6MYw-34dd5
Artikel fra Zetland (25 min.): "Jeg synes, min personlighed er dårlig, og mine venner er enige. Jeg gav mig selv tre måneder til at ændre den."
Kan man ændre sin personlighed ved at opføre sig som det menneske, man gerne vil være? En amerikansk journalist gjorde forsøget.

https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021/brinkmanns-briks-goer-dit-bedste-11542104343
Igen og igen har vi talt om den unge generation, der mistrives. Depression, angst, stress og spiseforstyrrelser er desværre en del af mange unges liv. Men hvad har vi egentlig gang i? Burde vi ikke tale de unge op, give dem en chance og lade være med at medynke over de triste fakta. Jo! Og vi begynder i dag. Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Noemi Katznelson, leder af center for ungdomsforskning og professor ved Aalborg Universitet og Anders Petersen lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.

https://psykiatrifonden.dk/goer-vi/vores-arbejde/mener-psykiatrifonden/forskningsledere-mistrivsel-skal-angribes-med-empiri
Forskningsledere: Mistrivsel skal angribes med empiri og forskning

https://www.information.dk/debat/2018/06/mennesker-foer-koen
https://kvinfo.dk/2024/03/18/koensstereotype-normer-i-elevfaellesskaber-kalder-paa-nye-indsatser/
Vi er mennesker, før vi er køn
Sociale medier påvirker unges sociale liv og trivsel på godt og ondt
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2017-02-22-sociolog-saadan-paavirker-sociale-medier-din-hjerne

Højskole fortælling: Utilstrækkelig

Ch37 Cultural Psychology.pdf

Dokumentarer:
"Nikita bliver aldrig til noget"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Ondskab

Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden kombineret med relevante cases og eksperimenter ift. at forstå, hvordan mennesker kan udføre (og retfærdiggøre) onde handlinger overfor andre mennesker med udgangspunkt i socialpsykologiske, udviklingspsykologiske, personlighedspsykologiske og kognitionspsykologiske forklaringer.

Forløbet har haft særligt fokus på at forstå social adfærd samt de gruppepsykologiske processer, der kan være årsagen til at (ofte helt normale) mennesker kan begå onde handlinger. Herunder har vi arbejdet med social kognition, herunder stereotyper og fordomme, som en del af forklaringen på menneskers onde handlinger.

Kernestof:
- Lars Svendens typer af ondskab
- Ind- og udgrupper
- Konformitet og Solomon Asch's forsøg
- Gruppepres, gruppetænkning og gruppepolarisering
- Philip Zimbardo, Standford Prison Eksperiment
- Intergruppekonflikter, herunder den realistiske konfliktteori og den sociale identitetsteori ifm. eksperimenterne Robbers Cave (Muzafer Sherif) og minimalgruppeeksperiment (Henri Tajfel)
- Lydighedens dilemma og Stanley Milgrams lydighedsforsøg
- Albert Banduras teori om moralsk frakobling
- Kognitive skemaer ift. social perception og stereotyper. Herunder også logisk fejlslutning og illusorisk korrelation
- Simon Baron-Cohens teori om ondskab som fravær af empati
- Prosocial adfærd (ift. udvikling af empati) og spejlneuroner
- The dark factor (d-faktoren). Herunder de ni "mørke" personlighedstræk: egoisme, machiavellisme, mereværdsfølelse, selvpromovering, narcissisme, ondsindethed, psykopati, sadisme og skruppelløshed.
- Tre opfattelser af ondskab: ondskab som noget i personen, ondskab som konsekvens af den konkrete situation, og ondskab som konsekvens af samfundet (og dets strukturer)

Metode:
Metodebegreberne er løbende repeteret ift. arbejde med de psykologiske undersøgelser. Herunder er særligt etik diskuteret ift. Stanford Prison Experiment.

Supplerende materiale:
- Puttemiddag på Rungsted Gymnasium (artikel)
- Stanford Prison Experiment (dokumentar)
- Veteraner fortæller om at slå ihjel i krig (5 Youtube videoer)
- Edmund Kemper fortæller om sin barndom og familie (uddrag af interview, transskription)
- Det hvide højre (dokumentar)
- Ted Bundys sidste interview (YouTube video)
- Diverse artikler og uddrag af retsdokument vedrørende Anders Breivik
- Eye of the Storm (dokumentar på YouTube)

Normalsider: 84 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel opgave d. 15/1 15-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Feltarbejde

Indhold:
I tråd med lærerplanen for Psykologi B har vi arbejdet med udarbejdelsen af et større projektarbejde, hvor eleverne selvstændigt har fordybet sig i en faglig problemstilling relateret til emnet "Ungdom og senmodernitet", som de havde om i det første forløb. Eleverne har gennemført, bearbejdet og formidlet resultater af deres feltundersøgelse i form af interviews i en større skriftlig rapport ved forløbets udgang, hvor fokus bl.a. har været på at forstå og anvende de metodiske begreber.

Kernestof:
- Kvantitativ og kvalitativ metode
- De fire forskningsmetoder: observation, eksperiment, spørgeskema og interview
- Validitet, både intern- og ekstern validitet
- Sample, population og repræsentativt ift. deltagerudvælgelse
- Reliabilitet
- Fejlkilder: forsøgseffekt, selvrepræsentationseffekt, kontroleffekt, forsøgsledereffekt
- Etiske retningslinjer i psykologisk forskning

Derudover er diverse begreber fra det første forløb om "Ungdom og senmodernitet" repeteret som del af feltarbejdet og særligt rapportskrivning.

Normalsider:
30 sider (plus læsning af relevante internetsider ifm. indledende undersøgelse af feltet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport for feltundersøgelse 31-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Omsorgssvigt og mønsterbrud

Indhold:
I dette forløb har vi arbejdet med psykologisk viden og undersøgelser, som forklarer menneskers udvikling, særligt i barndommen men også senere i livet, i forbindelse med omsorgssvigt og eventuelt mønsterbrud af social arv.

Forløbet har særligt haft fokus på udvikling i et livslangt perspektiv ift. tilknytning, omsorg samt familie og venners betydning i relation til sårbarhed og resiliens såvel dets betydning for menneskers selv og identitet.
Samtaler om arv vs. miljø ift. mønsterbrud (eller mangel på samme) har ligeledes gennemsyret undervisningen i flere moduler.

Kernestof:
- God omsorg og dets tre aspekter: tilsyn, stimulation og tilknytning
- Else Christensens fire typer omsorgssvigt
- Kari Killens syv reaktioner på omsorgssvigt
- Social arv og mønsterbrud
- Risiko- og resiliensfaktorer samt Kauai-undersøgelsen
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel med særligt fokus på de fem første faser og deres udviklingskriser samt Eriksons begreb om jegidentitet
- Ansigtsduetter, herunder under- og overstimulering
- Still Face eksperimentet
- Følelsesmæssig smitte (forbundet til prosocial adfærd og spejlneuroner fra tidligere forløb)
- Affektiv afstemning, herunder selektiv- og fejlafstemning
- Socialisering (primær- og sekundær socialisering)
- Albert Banduras sociale indlæringsteori ifm. Bobo eksperimentet
- John Bowlbys tilknytningsteori
- Mary Ainsworths fire tilknytningstyper og fremmedsituationstesten
- Anthony Giddens begreb om ontologisk sikkerhed, og dettes betydning for et menneskes identitet

Metode:
Metodebegreberne er repeteret ifm. de psykologiske undersøgelser fra kernestoffet

Supplerende materiale:
- Frygten lurede konstant - alkoholisme i hjemmet (artikel)
- Er du mors lille dreng? (uddrag af dokumentar), plus artikel "Her er 'Mors lille dreng' 20 år efter: - Det er en skræmt dreng" fra 2017
- Din tilknytningsstil kan dirigere dit voksne liv - uden at du aner det (podcast)
- Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet (artikel)
- Indefra med Anders Agger: Tvangsfjernet (dokumentar)
- Min barndom i helvede (dokumentar)

Normalsider: 82,5
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Læring i den moderne verden

Indhold:
I dette forløb arbejder vi med at forstå de mange forskellige aspekter af vores hverdag, udvikling og kognition, som påvirker vores læringsprocesser. Herunder har vi også haft fokus på de eventuelle læringsudfordringer og mistrivselsperspektiver, som vi gennemgår i en moderen verden ifm. undervisning, som f. eks teknologi, gruppepåvirkninger, præstationskultur mm.

Forløbet har særligt haft fokus på psykologiske, sociale, digitale og kulturelle betydninger for læring samt individuelle forskelle i håndtering af udfordringer ifm. undervisning og læring. Hertil er der inddraget kognitionspsykologiske perspektiver ift. opmærksomhed og hukommelse, samt perceptionen og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden.

Kernestof:
- Behaviorismens perspektiv på indlæring med udgangspunkt i klassisk- og operant betingning. Herunder inddragelse af eksperimenterne Pavlovs hunde og Skinners boks
- Albert Banduras social-kognitive indlæringsteori med fokus på begrebet self-efficacy
- L.S. Vygotskys begreber om den nærmeste- og den aktuelle udviklingszone med fokus på andre personers påvirkning på ens læring, herunder mesterlære
- Begreberne assimilation og akkomodation (ifm. kognitive skemaer)
- Jean Piagets teori om tænkningens udvikling med fokus på de to sidste faser: den konkret-operationelle fase og den abstrakt-operationelle fase. Herunder inddragelse af Piagets konservationsforsøg med vand og Lurias undersøgelse ift. kritik af Piagets teori
- Richard Ryan og Edward L. Decis selvbestemmelsesteori med fokus på indre- og ydre motivation, samt hvad der påvirker de to former for motivation
- Mestrings- og præstationsorienteringer samt forskellige strategier elever kan anvende i undervisning. Arbejdet med ifm. den nuværende præstationskultur
- Menneskets informationsprocesser: perception, opmærksomhed (selektiv og delt opmærksomhed) og hukommelse (sensorisk-, korttids-, arbejds-, langtids-, eksplicit og implicit hukommelse). Herunder inddragelse af viden om, hvad der påvirker genkaldelse og glemsel samt automatiserede- og kontrollerede processer og begreberne backtasking og switchtasking ift. opmærksomheds (og dermed hukommelses) processer
- Bartletts hukommelsesforskning samt undersøgelsen Åndernes krig
- Viden om intelligens i et arv vs. miljø perspektiv
- Personlighedsteorier med udgangspunkt i trækteorien og femfaktor modellen (gentagelse fra tidligere forløb)

Metode:
De metodiske begreber om kvantitativ og kvalitativ metode samt de fire forskningsmetoder er repeteret i forbindelse med de ovenstående og nedenstående undersøgelser, vi har arbejdet med i undervisningen. Særligt har vi arbejdet med kritisk stillingtagen til forsøg ifm. hukommelsesforskning, Lurias undersøgelse og eksamenstrænings moduler.

Supplerende materiale:
- Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 (artikel og selvvalgte uddrag fra den reelle rapport)
- Brevkasse spørgsmål om opmærksomhed i skolen (fra Mindful)
- TEDTALK: Why Self-Efficacy Matters af Mamie Morrow (YouTube video)
- Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen? (artikel)
- Personlighed påvirker karaktererne mere end intelligens (artikel)
- Mobilen spolerer i stigende grad gymnasieelevers koncentrationsevne (artikel brugt til øve-eksamen)
- Mobilforbud på gymnasier møder blandet modtagelse fra eleverne (artikel brugt til øve-eksamen)
- Hjælper det at fjerne mobiler og skærme fra undervisningen? (artikel brugt til øve-eksamen)
- Et afsnit af serien "9.z mod Kina" (dokumentar serie, afsnit 1)
- Daniel mistede hukommelsen: En del af min sjæl er blevet amputeret (artikel)

Normalsider: 99 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Stress og neuropsykologi

Indhold:
I dette (mini)forløb arbejder vi med at forstå stress - hvordan og hvorfor opstår det, og hvilke typer af stress er der - samt, hvordan man kan benytte coping ift. stress med udgangspunkt i individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.

Forløbet tager afsæt i viden fra neuropsykologien ift. at forstå hjernes plasticitet og forskellige hjernecentres opbygning og betydning for de processer, der er væsentlige ift. stres - herunder frygtens to veje og hjernes belønningssystem, som også har en væsentlig indflydelse på afhængighed

Forløbet er et supplerende stofområde og har derfor til hensigt at supplere viden og temaer fra tidligere undervisningsforløb.

Kernestof:
- Hjernens plasticitet (herunder viden om nerveceller og synapser)
- Hjernens opbygning med særligt fokus på amygdala, thalamus, hippocampus og hjernebarken
- Joseph LeDouxs teori om frygtens to veje; den korte og den lange vej
- Hjernes belønningssystem og VTA-kredsløbet
- Akut og kronisk stress
- Richard Lazarus teori om stress som samspil mellem indre- og ydre faktorer
- Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS)
- Coping, med fokus på problemfokuseret- og emotionsfokuseret coping

Metode:
Metode- begreber og brug er trænet ifm. undersøgelser. Særligt har vi lavet en undersøgelse af klassens stress- niveau og faktorer, som vi har lavet en kritisk vurdering af

Supplerende materiale:
- TED-talk "”After watching this, your brain will not be the same” (video på YouTube)
- Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede? (podcast)
- Dopamin er ekstremt hypet men omgærdet af misforståelser (udkast af videnskabelig artikel)
- Den digitale verden belønner vores hjerne (videnskabelig artikel)
- Søges: Robuste medarbejdere. Haves: Elendigt arbejdsmiljø (uddrag af artikel)

Normalsider: 52
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mediepsykologi

Indhold:
I dette (mini)forløb arbejder vi med at forstå og undersøge, hvorfor og hvordan vi kommunikerer i sociale sammenhænge og særligt på digitale medier - samt hvordan denne kommunikation påvirker os.

Forløbet er et supplerende stofområde og har derfor til hensigt at supplere viden og temaer fra tidligere undervisningsforløb.

Kernestof:
- Paul Watzlawicks fem kendetegn ved kommunikation
- Friedman Schulz von Thuns teori om kommunikationens fire niveauer: faktuelt niveau, relationsniveau, selvfremstillingsniveau og appel-niveau
- Erving Goffmans begreber om selviscenesættelse, frontstage og backstage. Suppleret med Joshua Meyrowitz' begreb om middle region
- Axel Honneths anerkendelsesteori med fokus på den private- og den solidariske sfære
- Viden om kendetegn ved digital kommunikation
- Ekkokammer (med gentagelse af begrebet om gruppepolarisering fra tidligere forløb)
- Kognitivt bias

Metode:
Metodebegreber er trænet i forbindelse med undersøgelser fra kernestoffet og det supplerende stof.

Supplerende materiale:
- Her er hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig) (artikel)
- Undersøgelse om digital mobning, udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2019 (taget fra online lærerbog)
- Snydt af din egen hjerne: Du tror mest på fakta, der passer til dine holdninger (podcast, udgivet af Brainstorm)
- How online extremism is changing (YouTube video)

Normalsider: 31
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition og eksamenstræning

Indhold:
Forløbet har til formål at repetere psykologisk viden fra de forløb, som eleverne har haft igennem året, inden eksamen.
Herunder repetere vi også metode begreber samt træner eksamen (synopsis skrivning, mundtlige oplæg, potentielle spørgsmål til eksamen mm).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer