Holdet 2024 2 Sa/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gentofte HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 2 Sa/1 (2 Sa/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik og vælgeradfærd
Titel 2 Kampen om ligestilling
Titel 3 Det er økonomien, idiot
Titel 4 EU og sikkerhedspolitik
Titel 5 Klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik og vælgeradfærd

Kernestoffet er:

Politik herunder:

- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Ideologier og deres betydning for partiers politik  og højre-venstre
   skalaen inddrages.
- Eleverne lærer om de politiske skillelinjer ud fra værdipolitik og
   fordelingspolitik, og hvordan partierne
   placerer sig og bevæger sig i forhold til de to dimensioner,

Parti- og vælger adfærd omhandler, hvordan partierne og vælgerne stillingstagen afhænger ikke blot af ideologi, men også af
opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Desuden inddrages Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud fra rational choice samt populisme

- Magtbegreber og demokratiopfattelser inddrages ligeså samt
politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder i en sammenhæng med EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kampen om ligestilling

Forløbet centrerer om forskellige områder hvorpå man kan undersøge og diskutere ligestilling. Vi kommer i forløbet ind på følgende underområder:

Intro – ligestilling i politik. Er der ligestilling på den politiske scene?

Køn og uddannelsesinstitutioner. Definerer dit køn dit studievalg?

Integration, køn og ligestilling. Er det en god idé at kønsopdele
svømmeundervisningen på baggrund af kulturelle forskelle?

Teorier om køn. Gør det en forskel, hvordan vi taler om køn?

Det kønsopdelte arbejdsmarked. Er det nemt at være kvinde i politiet eller mand i børnehaven?

Løn- og indkomstforskelle. Afhænger det du tjener af dit køn?

De fire feminismebølger. Hvilke kampe er der blevet taget for ligestillingen historisk?

Magt - hvordan kan magt udøves og hvordan påvirker det ligestillingen?

Ligestillingspolitik på EU-plan. Hvor meget er Folketinget selv herre over ligestillingspolitikken herhjemme?

Eleverne vil som afslutning på forløbet gennemgå en synopsisøvelse - med fokus på at stille gode spørgsmål og med et formindsket antal bilag ift. eksamen.

Kernestof
Storr-Hansen et al. (2022). Køn og ligestilling - i et samfundsfagligt perspektiv. 2. udgave. Columbus. S. 7-10, 30-33, 37-42, 44-46, 74-80, 86-92, 118-112, 164-170

Boserup Skov et al. (2019). Fri eller fortabt? Columbus. S. 153-157

Brøndum & Hansen (2017). Luk Samfundet Op!, 3. udgave. Kopieret fra i-bogen, kap. 1.3

Supplerende stof
SVM-regeringen fastholder skæv kønsbalance: "Vi burde alle være enormt bekymrede" (15.12.2022). Altinget

Pigeskolen (01.12.2022). Weekendavisen.

Debatten på DR2: Mere barsel til far? 00:00-27:00 (16.09.2021)

#MeToo og ligestilling går hånd i hånd (04.10.2023). Politiken

Hun føler sig udbrændt. Han forstår ikke, at hun konstant er sur. Lyder det bekendt? Usynligt problem kan være årsagen (05.03.2023). Berlingske.dk

Ligestilling i Danmark. Danmarks Statistik (besøgt 22.11.2023). https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite#1

EU-direktiv om kønskvoter. EU-oplysningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det er økonomien, idiot

Forløbet fokuserer på økonomien som årsag til den førte politik, både i Danmark og globalt.
Eleverne starter ud med at lære at forstå deres egen økonomi med fokus på problemformuleringen "Hvordan kan det være, at det er så svært at gennemskue sin egen lønseddel, når vi ved, at politikerne gerne vil have, at vi føler en forbedring af vores privatøkonomi under deres ledelse?"

Dernæst skal eleverne arbejde med begreber og teorier i markedsøkonomien samt forstå de samfundsøkonomiske mål og dertilhørende målkonflikter.

Herfra fokuseres på klimapolitikken som case med problemformuleringen: Hvordan kan det være, at det er så svært at reducere det danske klimaaftryk, når der er enighed om klimaforandringernes realitet samtidig med, at vi i mange år har haft en høj levestandard og derfor burde have overskud til at prioritere klimakampen?

Kernestof
Basal økonomi, s. 8-13; 16-27
Samf på B, 3. udgave, s. 220-233
Klima og bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv, s. 196-207; 226-231; 236-246; 248-249

Supplerende stof
U.S Economy at a Glance. https://www.bea.gov/news/glance
What just happened? It was the economy, stupid (6/11-24). CNN
Luksusfælden. CFU
Eks. på skatteberegning for en studerende
Derfor er din morgenmad blevet dyrere (14/1-25). Børsen
Fast track i Legoland vækker vrede (30/7-24). Politiken
Trumps sats på sort energi vil ikke bringe USA på vinderkurs (21/1-25). Ritzau
Med løfter om rigdomme og flydende guld trækker Trump USA ud af verdens vigtigste klimaaftale (21/1-25). dr.dk
Den Grønne Trepart (hentet d. 20/12-24). Regeringen.dk
Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle (hentet d. 24/1-25). YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=d0nERTFo-Sk
Regeringen lander aftale om flyafgift med SF og Enhedslisten (15/12-23). dr.dk
Som smurt i olie (15/9-24). Genstart
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelle moduler: Vækstøkonomien 29-01-2025
Synopsis - Det er økonomien, idiot 20-02-2025
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU og sikkerhedspolitik

Det europæiske samarbejde er grundlagt på et ønske om at sikre freden i Europa. I begyndelsen gik bekymringen på den interne fred mellem lande, der netop havde været igennem anden verdenskrig. I dag tager mange europæere freden mellem de europæiske lande som en selvfølge og har i stedet rettet blikket mod nye former for trusler. Dette forløb kredser om disse nye former for trusler og eleverne arbejder med fire cases, der hver omhandler en sikkerhedspolitisk udfordring i EU:

1) EU's samarbejde om flygtninge og migranter. Medlemslandende mangler fortsat at komme til enighed om, hvem der tager imod flygtninge til EU og hvor mange.

2) Danmarks mulighed for at deltage i EU's samarbejde inden for retlige og indre anliggender. EU-landenes øgede samarbejde på retsområdet stiller i stigende grad Danmark overfor spørgsmålet, om danskerne er sikret den samme sikkerhed som de resterende EU-borgere, når vi har et forbehold inden for dette område.

3) EU som spiller i den globale politik. Danmark deltager efter forbeholdets afskaffelse i 2022 fuldt ud i forsvarssamarbejdet, som med krigen i Ukraine og uvisheden om USA's position lige nu er helt aktuelt.

4) EU's samarbejde på energi- og klimaområdet. Som eleverne allerede ved fra deres sidste forløb, der havde fokus på målkonflikten mellem vækst og bæredygtighed, er det svært at nå til enighed om de klimapolitiske ambitioner og fokusområder i et enkelt land. Dette bliver ikke nemmere, når der skal skabes enighed blandt 27 forskellige medlemslande.

Der er i forløbet i højere grad end i de andre forløb et fokus på træning af eksamensformen, f.eks. mht. at stille spørgsmål på de taksonomiske niveauer samt at finde supplerende litteratur. Forløbet afsluttes ligesom de andre forløb med en synopsisøvelse.

Kernestof
EU's Udfordringer
Det Politiske Europa
Samfundsfag.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer