Holdet 2024 2 Sa/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gentofte HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 2 Sa/3 (2 Sa/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge i det senmoderne samfund
Titel 2 Politik: Kampen om virkeligheden
Titel 3 Kriminalitet i et sociologisk perspektiv
Titel 4 Dansk økonomi i en usikker verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge i det senmoderne samfund

Forløb 1: Unge i det senmoderne samfund 2024

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb zoomer vi ind på dét at være ung i det senmoderne samfund. Den danske ungdom har aldrig været mere velstående, vidende og med masser af muligheder foran sig – samtidig med, at vi ser flere og flere unge opleve problemer med psykisk sygdom, som for eksempel angst, depression og stress. Paradokset er centralt i forhold til at forstå de vilkår, som de unge i dag lever under i dagens Danmark. Vi vil i dette forløb derfor undersøge betydningen af disse betingelser for unges trivsel og identitetsdannelse – og søge gennem sociologiens vidensfelt at finde svar på, hvordan både samfundet og den unge selv kan have indflydelse på vilkårene.

Centrale problemstillinger:
Hvilke betingelser vokser de unge op under i Danmark i dag?
Hvilken betydning har disse for deres identitetsdannelse og trivsel?
Trives unge dårligere i dag end tidligere – hvorfor/hvorfor ikke?
Hvilke muligheder har unge for at påvirke samfundet og dets betingelser for indviduelt defineret succes og mental trivsel?
Hvad kan samfundet gøre for at sikre gode muligheder for unge i fremtiden?


Oversigt over forløbet:
Bog/artikel/tekst/video Teoretiker(e) Centrale begreber
Kapitel 1 i ”Fri eller fortabt? – en bog om Ungdomssociologi Giddens
Ziehe
• Identitet
• Socialisering
• Normer – formelle og uformelle
• Internaliseret
• Sanktioner
• Social kontrol
• Sociale roller
• Sociale strukturer
• Rollekonflikt
• Primær socialisering Sekundær socialisering
• Referencegrupper
• Tertiær socialisation
• Dobbeltsocialisation
• Den funktionstømte familie
• Systemafhængighed
• Teamfamilien, svingdørsfamilien, Den patriarkalske familie, Det sociale akvarium
• Identitetsløs
• Det senmoderne samfund
• Valgmuligheder
• Aftraditionalisering
• Eventfællesskaber
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejringsmekanismer
• Ekspertsystemer
• Refleksivitet
• Ambivalens
• Mangfoldighed
• Individualisering
• Subjektivisering
• Kulturel frisættelse
• Stødpudezoner
• Potensering
• Emblematisering
”Unge får stress, fordi de er slaver af tiden”
Søren Schultz Hansen Stressede unge
Digitale og mobile medier
Digitalt indfødte
”Tiltideværelse”
Fomo

Læg mobilen væk, læs og forstå de ængstelige unge
Jonathan Haidt
Den ængstelige generation
”Den store omkodning”
Overvågede børn
Den telefonbaserede barndom

Vi bilder os selv ind at daginstitutioner skaber lykkelige børn
Institutionalisering
Samfundskontrakt
Livstilfredshed blandt velstillede børn overrasker forsker: ”Jeg har ikke nogen god forklaring” Strukturelt indbyggede forventninger til børn
Mistrivsel
Ressourcemæssigt udsatte grupper

Kapitel 2 i ”Fri eller fortabt? – en bog om Ungdomssociologi • System 1 og 2
• The paradox of choice
• Handlingslammelse
• Selvbebrejdelse
• Opportunity costs
• Sort svane
• Aktør-struktur-forholdet
• Aktøren
• Strukturen
Tedtalk med Barry Schwartz: On the paradox of choice
Barry Schwartz • Paradox of choice
DR3’s ”Tværs”: Amalie er intet uden andre • Ensomhed
• Sociale medier
• FOMO
Kapitel 4 i ”Fri eller fortabt? – en bog om Ungdomssociologi • De unges mediedøgn
• Netværksindividet
• Netværksindividet som en blæksprutte
• Vores medierede identitet
• Det kommunikativt-styrede individ
• FOMO
• De digitalt indfødte
• Den digitale immigrant
• #Me Too-bevægelsen
• Fake news
• Den globale landsby
Skoleelev: Vi unge har også en del af ansvaret for mistrivsel • Online 24/7•
Dokumentar: The Social Dilemma • Tech-industriens forretningsmodel for sociale medier
Tedtalk med Hartmut Rosa: om Acceleration og Resonans • Acceleration
• Resonans
• Teknologisk udvikling
Det er ikke så mærkeligt, at unge mennesker i dag har det svært, når de har deres forældre som forbilleder Hartmut Rosa • Trang til vækst
• Følelse af meningsløshed
• Fremmedgørelse pga. samfundets acceleration
• Eksistentiel ensomhed
• Det langsomme liv
• Resonans
• Forbrug
• Det er systemets skyld
Religion er nødvendig som modvægt til accelerationssamfundet
Hartmut Rosa • Det lydhøre hjerte
• Vækst for at bevare status quo
Sociologisk hovedværk er storladent, ambitiøst og sitrende interessant
Hartmut Rosa • Resonans
• At få verden til at svare
Resonansakser
• Det Horisontale: Familie, venskaber, politik
• Det vertikale: Religion, kunst, natur, historie
• Det diagonale: Den materielle tingsverden, arbejde, skole
• Mål med resonans: At skabe et bedre liv
• Mål om øget kvalitet
PDF om samfundstyper • Det traditionelle samfund
• Det moderne samfund
• Det senmoderne samfund
Katrine Mengel, Berlingske Tidende, 15. januar 2022: ”Skolegangen gav Louise et forbilledligt cv og en langtidssygemelding: Jeg havde jo galopperende angst, det kan jeg se nu” (uddrag)

Jens Reierman, Mandag Morgen, 3. februar 2020: ”Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge”

To statistikker fra bogen ”Fri eller fortabt? En bog om ungdomssociologi”: ”Indikatorer på unges (mis)trivsel” samt ”Antal personer med diagnose”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik: Kampen om virkeligheden

Beskrivelse af forløbet:
Dette forløb har til formål at afklare de politiske forskelle i Danmark, og undersøge, hvordan ”sandheden” har fået en ny rolle – både i dansk og international politik. Vi undersøger også, hvordan demokratiet er under pres, og kommer i den forbindelse ind på konkurrerende styreformer og syn på sandheden

Centrale problemstillinger:
Når vi nu ved, at sandheden  i politik altid har været til forhandling, hvorfor virker dette tema så ekstra polariserende både i Danmark og i verden lige nu?

Når vi nu ved, at den vestlige verden generelt set er tilhængere af frihedsrettigheder og demokrati, hvorfor er denne styreform så under pres i dag?

Kampen om virkeligheden
2024



Tekst/materiale Teoretiker Begreber
• The Kiffness - Eating the Cats ft. Donald Trump (Debate Remix) – YouTube
Præsidentkandidater
Præsidentdebat
Artikel: Sandhed og demokrati har aldrig været gode venner Sophia Rosenfeld To flanker på vidensområdet:
1: Eksperterne (viden)
2: Borgerne (erfaring)

Ideal om balancen

Sandhed og demokrati
Chefredaktøren: Regeringen har netop vist, at den er en succes, ingen vil anerkende SVM-regering
Vælgerflugt
Blokpolitik

Kap 1 i Samf-bog: Hvad handler politik om? Definitioner af politik
Politikkens zoner
Eastons model af det politiske system
Fordeling af værdier
Politiske aktører
Politiske interesser
Parlamentarisme
Tillid til danske politikere
Dennis Nørmark: Løgn for løgn nærmer vi os sovjetiske tilstande inden for politik Løgnens funktion i politik
Mette Frederiksen, Inger Støjberg, Kamala Harris, Joe Biden, Donald Trump
Kløft mellem politikere og folket
Kapitel 2: Politiske ideologier Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Kommunisme
Socialdemokratisme
Populisme

Artikel: Løgn og politik: èn mand, 30.573 løgne på fire år Hannah Arendt Det politiske nyhedsbillede
Den offentlige debat
Faktatjek
Politik og moral
Det postfaktuelle samfund
Totalitarisme
Sondring mellem fakta og fiktion
Nye versioner af virkeligheden

Kap 3: Politiske skillelinjer Lipset og Rokkan
Ronald Inglehart Fordelingspolitisk akse
Værdifordelingsakse
Fire skillelinjer: stat-kirke, center-periferi, land-by og arbejdere-kapitalister
Empiriske, normative og organisatoriske elementer
Partierne i Danmark
Postmaterielle værdier: Ligestilling, miljø, integration, ulandsbistand



Demokrati i krise: kap 3
(Hans Branner) Global magtforskydning
Dystre udsigter for demokratiet
Vestens magtpolitiske svækkelse
Hård og blød magt
USA’s rolle i det internationale system
Økonomiske sanktioner
Krigen i Ukraine
Udenrigspolitiske redskaber (bløde og hårde)
Verdensøkonomiens fordeling
Sammenholdet i Vesten
Magtbegreber: Mangt som relation og ressourcemagt
USA’s svækkede rolle som demokratiets forkæmper
Kulturel klæft mellem USA og Europa
Donald Trump
Økonomisk interdependens
En ny kold krig?
Autoritære stormagter





Artikel: Et nyt EU tager form Europaparlamentet
EU’s topposter

Artikel: EU-valget 2024: Et wake up call fra højre Fordeling af mandater i de politiske grupper i EU
Valg i USA: Europa holder vejret og håber på Harris Det amerikanske præsidentvalg
Green Deal eller No Deal? Green deal på dagsordenen I Europa
Besøg i Folketinget: Få styr på EU
Publikum i Debatten i DR-byen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet i et sociologisk perspektiv

Dette forløb vil give en grundig indføring i, hvordan det ser ud i Danmark i forhold til kriminalitet; Hvem begår den og hvorfor? Vi vil også undersøge begrebet straf og hvordan det bruges i Danmark. Hvorfor straffer vi – og hvilke politiske tanker kan der ligge bag?
Slutteligt ser vi nærmere på problemerne med banderelateret kriminalitet samt muligheden for alternativ konflikthåndtering.

Når vi nu ved, at vi i Danmark har et relativt højt velstandsniveau og mulighed for uddannelse, hvordan kan det så være, at der stadig er nogle, der vælger den kriminelle løbebane?

Når vi nu ved, at konsekvenserne ved at blive fanget som kriminel er meget høje, hvorfor er nogle mennesker så alligevel tilbøjelige til at tage chancen og forfølge kriminelle muligheder?

Når vi nu ved, at langt de fleste nydanskere klarer sig godt i Danmark, hvordan kan det så være, at der stadig er en lille gruppe, som bliver blandet ind i bandekriminalitet?

Oversigt over forløb

Kriminalitet i Danmark – i et sociologisk perspektiv



Beskrivelse
Dette forløb vil give en grundig indføring i, hvordan det ser ud i Danmark i forhold til kriminalitet; Hvem begår den og hvorfor? Vi vil også undersøge begrebet straf og hvordan det bruges i Danmark. Hvorfor straffer vi – og hvilke politiske tanker kan der ligge bag?
Slutteligt ser vi nærmere på problemerne med banderelateret kriminalitet samt muligheden for alternativ konflikthåndtering.
• Hvad er kriminalitet?
• Hvem begår kriminalitet?
• Hvorfor straffer vi?
• Hvordan straffer vi?
• Hvordan politiseres kriminalitet og straf – og hvorfor?
• Hvorfor har vi problemer med bandekriminalitet i Danmark?
• Hvilke muligheder ligger der i anvendelsen af alternativ konfliktløsning?


Problemstillinger, som vi søger at finde svar på i forløbet
• Når vi nu ved, at vi i Danmark har et relativt højt velstandsniveau og mulighed for uddannelse, hvordan kan det så være, at der stadig er nogle, der vælger den kriminelle løbebane?
• Når vi nu ved, at konsekvenserne ved at blive fanget som kriminel er meget høje, hvorfor er nogle mennesker så alligevel tilbøjelige til at tage chancen og forfølge kriminelle muligheder?
• Når vi nu ved, at langt de fleste nydanskere klarer sig godt i Danmark, hvordan kan det så være, at der stadig er en lille gruppe, som bliver blandet ind i bandekriminalitet?


Tekst, kapitel, bog, artikel eller udsendelse
Teoretiker Centrale begreber
”Kriminalitet og Retfærdighed”,
Eva Schmidt Undladelser
Ukendskab til lovreglerne
Forsæt
Uagtsomhed
Fareforvoldelse

”Fra drengestreger til bandekriminalitet”, kapitel 2
Robert Merton
Edward Sutherland
Travis Hirschi
SNAP-modellen

Dansk statistik: Udvalgte statistikker
Berlingske Tidende:

”10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden”

Indefra med Anders Agger ”Buret inde på 8 kvm”
Varetægtsfængsling
Video fra His2rie om straffens historie Korporlig straf
Offentlig ydmygelse
Frihedsberøvelse
Anne Okkels ”Kriminalitet og retfærdighed” side 20-22 De fire formål med straf:
Gengældelse
Uskadeliggørelse
Afskrækkelse
Resocialisering
(Forebyggelse)

Anne Okkels – bag om de officielle mål for straf Durkheim
Marxistisk teori
Foucault og normalisering
Sammenhængskraft
Strafhandlinger
Syndebukketeori
Fælles bevidsthed
Strukturorienterede forklaringer på kriminalitet
Samfundsinstitutioner
Klassesamfund
Undertrykkelse af underklassen
Overvågning og straf
Fængsler som ”moralske hospitaler”
Normalisering af individerne
Anne Okkels side 30-31
Politikernes udtalelser De fire formål med straf
Videoer fra kriminalforsorgen Afsoning med fodlænke
Åbent fængsel
Lukket fængsel
”Fra drengestreger til bandekriminalitet”, kapitel 3
Bander
Rockere
Omfanget af rocker-bandekriminalitet
”Kokainens Bane”
Podcast fra Genstart, DR Lyd Kokain som handelsvare og kilde til vækst i Vestafrika
Karteller
Demokratisering af stofmisbruget
Kokain-epidemi i Europa
”Fra drengestreger til bandekriminalitet”, kapitel 4
Honneth – behovet for anerkendelse

Csikszentmihalyi – Go with the flow

Maffesoli – banden som en senmoderne neostamme

Pierre Bourdieu – habitus, felt og kapital

Goffmann – stigmatisering af individet

Dokumentar: ”Bandekrigerne – en insider åbner op!”

Det kriminalpræventive råd ”Rekord få danskere frygter kriminalitet”
Regeringens Bandepakke
Initiativer til bekæmpelse af bandekriminalitet i Danmark
Artikel, Kristeligt Dagblad: ”At se sin gerningsmand igen kan være et ubehageligt gensyn. Men det kan også være forløsende”
Konfliktråd
Offer og gerningsperson
Moderne form for syndsforladelse
DR Dokumentar: Ansigt til ansigt med gerningsmanden
Restorativ retfærdighed
Konfliktråd
National enhed for særlig kriminalitet – Rocker og Bandesituationen i Danmark
(udvalgte statistikker)
TV2 Kosmopol
”Ali blev en del af det kriminelle miljø som 12-årig – men han mener ikke at straf for rekruttering vil virke Bandepakke
Rekruttering
Gadens fællesskaber
Anerkendelse
Socialiseringsproces
Penge, status og magt
Ekskluderet af samfundet
Lommepengejob
BT oktober 2023
Mange begår ny kriminalitet efter ophold i fængsel Tilbagefald til kriminalitet
Dansk statistik: Anmeldte forbrydelser 2023 og anholdelser
Spillefilm ”The God Father
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi i en usikker verden

Forløbsoversigt: Dansk økonomi i en urolig verden

I dette forløb vil I lære om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, samt hvilke økonomiske mål den danske stat sigter efter i forhold til vækst og bæredygtig udvikling.
Vi skal bruge forskellige økonomiske begreber og modeller for at forstå, hvordan mange forhold, både indenrigs og udenrigs, er forbundne og påvirker både den danske økonomi og samtidig den enkelte borger og familie.

Centrale problemstillinger:
• Hvordan hænger den danske økonomi sammen, og hvordan er status på dansk økonomi lige nu?
• Hvilke muligheder har politikerne (og borgerne) for at påvirke økonomien i en positiv retning?
• Hvordan kan de samfundsøkonomiske mål om vækst og udvikling være i konflikt med målet om bæredygtighed?
• På hvilke måder har den internationale udvikling betydning for den danske økonomi?
• Hvilken betydning har samfundsøkonomiens udvikling for den enkelte borger?

Bog/artikel/udsendelse Centrale begreber og teoretikere
Basal Økonomi
Markedsøkonomi
• Side 16 til og med 22 • Mikroøkonomi
• Markedsøkonomi
• Privat ejendomsret
• Frit marked
• Fri prisdannelse
• Blandingsøkonomi
• Efterspørgsel
• Marginal nytte
• Udbud og efterspørgsel
• Ligevægtspris
• Markedsmekanisme
• Markedets usynlige hånd
• Negativ eksternalitet
• Monopoler
• Ologopoler
• Uddrag af Deadline fra den 17.marts 2025: Deadline: Sæson 2025 – Køb, køb, køb | Se online her | DRTV

Basal Økonomi side 23-26
Det økonomiske kredsløb
- Finanssektoren/bankerne
- Den offentlige sektor/staten
- Husholdningerne
- Virksomhederne
- Udlandet
Højkonjunktur
Opgangskonjunktur
Nedgangskonjunktur
Lavkonjunktur/recession
Produktivitet
Basal økonomi, kap 3 De økonomiske mål
- Vækst/BNP
- Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
- Lav/stabil inflation
- Balance eller overskud på de offentlige budgetter
- Balance eller overskud på betalingsbalancen
- Bæredygtig udvikling
- Lige fordeling af velstanden
Målkonflikter
”100 års spekulation”: DR2 2011
• Velfærdsborgernes inflationsfest
• Husejernes lånelotto
Basal Økonomi side 48-53 John Maynard Keynes
Milton Friedman
Finanspolitik – ekspansiv og kontraktiv
Multiplikatoreffekt
Basal økonomi 62-66
Keynes og Friedman
”Økonomi for dummies” med Huxi Bach og Karen Thisted: Vækst Vækst
Forbrug
Forbrugeradfærd
Multiplikatoreffekt
Tillid til økonomien
Bæredygtig vækst
Basal Økonomi, 53-58 Pengepolitik – kontraktiv og ekspansiv
Renter
Nationalbanken
Strukturpolitik
”Økonomi for dummies” med Huxi Bach og Karen Thisted: Penge Bankerne som ”matchmaker”
Renternes funktion for banken
Betydningen af foks tillid til bankerne og banksystemet

Artikel ”I årtier har vi jublet over lavere renter – uden at ænse, at de gør os mere forgældede og øger uligheden”

Basal økonomi, kap 8 Global økonomi – bonusmateriale til de flittige
Eksamenstræning:
Bilag 1:  Danmarks Nationalbank – et overbliver over dansk økonomi, juni 2024
Bilag 2: DR.dk, ”Regeringen spår lyse tider for økonomien: Vækst på 2,7 % i år”, 16.maj 2024
Bilag 3: Berlingske: ”Udenlandsk arbejdskraft giver uventet stor gevinst til dansk økonomi”, 4. april 2024
Bilag 4: TV2.dk, ” De stigende priser presser kommuner til at spare på velfærden”, 5. december 2022

Besøg i Cepos Liberalisme


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer