Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Leif Olsen, Mette Kirk Mailand
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Litt+sprog: Danske sange (lyrikforløb)
Titel 3 Medier: Kortfilm
Titel 4 Litt his: Det moderne gennembrud og naturalismen
Titel 5 Litt.his: Middelalderlitteratur
Titel 6 Sprog+medier: Politisk kommunikation og retorik
Titel 7 Medier+sprog: Krigsfremstillinger
Titel 8 Litt+sprog+medier: Køn og ny maskulinitet
Titel 9 Litt+medier: Social arv og mønsterbrydere
Titel 10 Sprog+medier: Reklamer og kampagnefilm
Titel 11 Litt.his: Holberg, humor og oplysningstid
Titel 12 Litt.his: Romantikken
Titel 13 Fordømt til frihed - eksistentielle tekster+film
Titel 14 Medier+sprog: Reportage og klassisk nyhedsartikel
Titel 15 Litt.his: Tendenser i senmoderne litteratur
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Introduktion til danskfaget på stx.

Focus vil være på introduktion til analytisk arbejde med forskellige tekstgenrer med vægt på indlæring af grundlæggende terminologi og arbejdsformer.

I forløbet indgår et besøg på Bornholms Kunstmuseum, hvor en formidler vil varetage undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 18-09-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Litt+sprog: Danske sange (lyrikforløb)

Et forløb om danske sange og hvilket billede, som de giver af Danmark. I forløbet arbejdes med sange fra forskellige perioder.

Hensigten er dels indlæring af faglige begreber i forhold til poesi-analyse og en opstart af sammenlignende og perspektiverende tekstforståelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 1 02-12-2022
Power point 09-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Medier: Kortfilm

Vi arbejder med forskellige former for kortfilm.
Analytisk vil fokus være på såvel det indholdsmæssige/narrative samt struktur og filmiske virkemidler.
Vi arbejder med 3 fælles film samt 1 film, som I gruppevis selv vælger.

Der indgår i forløbet såvel gruppeoplæg foran klassen samt gruppeoplæg gruppe-til-gruppe om de selvvalgte film.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 2 31-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Litt.his: Middelalderlitteratur

Her læses et antal folkeviser - ridderviser og trylleviser - samt uddrag af sagaer.
*
Fokus er på forståelse af forholdet mellem samfund, kultur og litteratur samt litteraturens funkton som omverdensfortolkning - herunder forståelse af mundtlig litteraturs opståen og overgang til nedskreven litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
Titel 6 Sprog+medier: Politisk kommunikation og retorik

Forløb om politisk kommunikation, argumentation og retorik. Vi undersøger "magtens sprog" – hvilke virkemidler bruger politikere og andre indflydelsesrige personer til at påvirke vores holdninger og adfærd?
I forløbet arbejdes med forskellige teksttyper: Politiske taler, debatindlæg,  kampagnefilm, indlæg på sociale medier (TikTok-videoer mv.)

FOKUSPUNKTER:
- Sprog og magt
- Kommunikationsteori: Ciceros pentagram
- 3 politiske ideologier og de tilhørende diskurser: liberalisme, socialisme, nationalkonservatisme
- Retorik: De 3 appelformer - patos, logos, etos (Aristoteles)
- Retorik: De 3 talegenrer - den politiske tale, lejlighedstalen, den informative tale
- Argumentationsteori: Toulmins model (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør)
- Argumentationsteori: Argumenttyperne generalisering, mængdeargument, ekspertargument/autoritetsargument, ad hominem-argument, postulat
- Sproglige og stilistiske virkemidler: Kontrast, narrative elementer (fx spændingskurve, helte, ofre, skurke), antagonisme, metafor, sammenligning, anafor, triade, positiv og negativ valorisering af ord/ordklasser
- Filmiske virkemidler: Billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær), perspektiv (fugl, frø eller normal), klipperytme (hurtig eller langsom), lyd (synkron eller asynkron), lys (high key, naturligt lys, eller low key), farve (brug af blå eller gyldne farvefiltre).
- En smule diskursanalyse: Nodalpunkt, ækvivalenskæde og differenskæde, narrative elementer, antagonisme.


TEKSTER TIL EKSEMPEL OG ANALYSE (primærtekster):
- Putins tale 16.marts 2022, 3 uger efter invasionen af Ukraine (uddrag fra DR, oversat)
- DR: Nyhedsartikel om Putins tale og retorik, 17. marts 2022:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/putins-tale-til-rusland-forraedere-skal-spyttes-ud-som-et-insekt (brugt som eksempel på narrative elementer, antagonisme + sproglige virkemidler)
- Alex Vanopslagh: Du kan godt (kampagnefilm+politisk tale, LA 2022)
- Tik Tok-videoer m Alex Vanopslagh (eleverne vælger)
- Mai Villadsens 1.maj-tale, 2022 (uddrag)
- Mette Frederiksens nytårstale 2023 (uddrag)
- DF: Valgvideo, 2007 (brugt til eksemplificering af nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde og antagonisme)
- Enhedslisten: Fællesskab fungerer, 2015
- Martin Luther King: I have a dream (uddrag), Washington 1963.
- George Bush's tale efter terrorangrebet 9/11, 20/9 2001
- Jens Stoltenbergs tale efter terrorangrebet på Utøya og i Oslo, 24/7 2011.

Feministiske taler (ikke partipolitisk, men alligevel politisk kommunikation):
- Sofie Lindes tale ved Zulu Awards, 2020
https://dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/
- Tessas nytårstale, Deadline 2020

BAGGRUNDSSTOF (sekundærtekster):
- Systime Ibog: Håndbog til dansk, afsnit om de 3 talegenrer og om Toulmins model
- MKM: Handout om Toulmins model (supplerende til Håndbog til dansk-afsnittet)
- Systime: Håndbog til dansk: Afsnit om argumenttyperne generalisering, ad hominem-argument, ekspertargument og mængdeargument.
- Systime: Håndbog til dansk: Afsnit om Ciceros pentagram
- Marie Berg Carlsen: Diskursanalyse - en guide (youtube, 2018)
- Systime Ibog: Dansk i tiden, afsnit om diskursanalytiske begreber


Sidetal, anslået (inklusive medieklip): 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Medier+sprog: Krigsfremstillinger

Med primært udgangspunkt i genrerne dokumentarfilm og reportage undersøger vi forskellige måder at fremstille krigen på. Hvad gør krig ved et menneske? Hvordan udtrykkes krig i forskellige medier og genrer?

FOKUSPUNKTER (indholdsmæssige og formmæssige):
- Krig og eksistens  (hvad gør det ved et menneske at være i krig? Hvordan fremstilles krig i dokumentarfilm og reportager - hvem følger vi, hvem identificerer vi os med, hvem er "heltene" og "skurkene"? Hvordan er iscenesættelsen og vinklingen?)
- 4 typer ondskab (Lars Svendsens typologi): Den dæmoniske, den idealistiske, den instrumentelle og den dumme ("den dumme ondskab" svarer nogenlunde til Hannah Arendts begreb om "ondskabens banalitet")
- Stantons stadier mod folkedrab (især dehumanisering og klassifikation)
- Faktakoder(=autenticitetsmarkører) og fiktionskoder (fiktionalisering). OBS: Gælder både i dokumentarfilm og reportager
- Dokumentarismens fortælleformer - dok.film (autoritativ, observerende, interaktiv, poetisk)
- Dokumentarfilm, filmiske virkemidler (symbolik, billedbeskæring, synkron og asynkron lyd/lys, klipperytme, perspektiv, kamerabevægelser osv.)
- Reportage-genren: Rapportering fra en bestemt location, så læseren næsten selv oplever at være til stede, show it, don't tell it, detaljerede sansebeskrivelser og situationsbeskrivelser (lyd, lugt, følelse, syn), scenisk fremstilling, mange sproglige virkemidler og narrative elementer.

TEKSTER TIL ANALYSE (primærtekster):
Dokumentarfilm og reportager (non-fiktion):
- Putin: Tv-tale til russerne efter invasionen af Ukraine. DR-nyheder, 17.marts 2022.
Janus Metz (instr.): Armadillo (uddrag, 2010)
- Feras Fayyad (instr.): Uddrag af The Cave (2019) og De sidste mænd fra Aleppo (2017).
- VÆRK: Jonas Poher Rasmussen (instr.): Flugt, 2021
- Dy Plambeck: Krigens sprog (reportage fra Weekendavisen, 10. august 2012, 10 linjer - brugt i timen til at vise reportagetræk)
- Mikkel Vuorela: Krigen i Ukraine - reportage fra grænsen til Polen (Information, 5.marts 2022)
- Aktuelle dag-til-dag-nyhedsartikler (klassiske nyhedsartikler) om krigen i Ukraine og krigen i Gaza
Roman (fiktion):
Dy Plambeck: Mikael (Gyldendal 2014, uddrag).

BAGGRUNDSSTOF (sekundærtekster):
- Systime Ibog: Tanker om ondskab (afsnittet om de 4 ondskabstyper og afsnittet om ondskabens banalitet)
- Artikel fra Folkedrab.dk: Fjendebilleder, https://folkedrab.dk/artikler/fjendebilleder
- Artikel fra Folkedrab.dk: Stantons ti stadier, som leder til folkedrab og/eller krig
- Systime Ibog: Litteraturens huse, afsnit om reportagen som genre.
- Handout om dokumentarisme-definitioner og dokumentarismens fortælleformer (udarbejdet af skolens medielærere)
- Schou/Olsen, 2011: Levende Billeder - grundbog til mediefag, Systime (afsnit om dokumentarfilmens fortælleformer og genrer)
- Kompendium om mediefaglig analyse og filmiske virkemidler (uddrag af Henrik Poulsens bog FOKUS, 1997).
- Håndbog til dansk, Systime: Afsnit om fortællerpositioner og fremstillingsformer (brugt i forb. med romananalysen)

Sidetal, anslået: 100 sider.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Litt+sprog+medier: Køn og ny maskulinitet

Hvad er "en rigtig mand"? Findes manden som kategori - eller er vi alle "bare mennesker"? Er køn et biologisk faktum, eller står selve begrebet til diskussion? I dette forløb ser vi på, hvordan begrebet "mand" er  er blevet og - stadig bliver - fortalt gennem dominerende narrativer og diskurser i den vestlige kultur. Vi undersøger også, hvordan den nyeste tids litteratur, film og billeder debatterer og forandrer den traditionelle manderolle med begreber som "ny maskulinitet", "sårbar maskulinitet" og "giftig maskulinitet".

FOKUSPUNKTER:
- Maskulinitets-typer (traditionel, giftig, ny)
- Kønsdebat: Hvad er køn? (artikel om Judith Butlers kønsteori og socialkonstruktivisme)
- Repetition af lyrikanalyse (digtanalyse)
- Repetition af dramaturgi og filmiske virkemidler (til analyse af reklame, musikvideo, tvserie)
- Repetition af argumentationsteori og retorik (til analyse af debatindlæg)


TEKSTER TIL ANALYSE - FIKTIVE OG NON-FIKTIVE (digte, reklamer, musikvideo, debatindlæg)
Tobias Rahim: Når mænd de græder (2022, digt+musikvideo)
Rolf Sparre Johansson: Lille uddrag af Søvn ("far-digte"), 2015
Lasse Dein (instr.): Fiktions-serien Maskulin (2022, afsnit 1-2). DR TV.   
Gillette-reklame: We believe the best men can be (2019).
https://www.youtube.com/watch?v=FuXbKLiW1UI
Gilette-reklame: The best a man can get, fra 1980'erne (brugt til sammenligning med den fra 2019) https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet - manifest (digte, 2022, uddrag af afsnit X, hentet fra Litteraturportalen.dk).
Videnskab.dk: Kong Frederiks tårer vakte opsigt i udlandet (brugt til snak om 3 maskulinitetstyper).
Anna Libak: Bløddyret, debatindlæg i Weekendavisen, 10.juli 2023.
Laurids Sandborg: Længe leve bløddyret, debatindlæg i Information, 18.juli 2023.


BAGGRUNDSSTOF OG TEORI
Deadline: Hvad vil det sige at være en dansk mand i 2022 (30.11.2022).
Om "Manosfæren": Podcast, DR Supertanker: Kvinde, kend din plads (eller mændene mod kvinderne), 23.oktober 2023.
Youtube, forfatterstafetten: Glenn Bech om det danske klassesamfund, https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE
Youtube: Glenn Bech interviewer sin mor (om social arv og at være queer i en lille jysk provinsby)
Youtube: Interview med forfatteren Victor Boy Lindholm om nye far-roller (brugt i forbindelse med Rolf Sparre Johansson-digtene).
Systime, Håndbog til dansk: Afsnit om Toulmins model (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør) og argumenttyperne generalisering, mængdeargument og ad hominem-argument. Brugt til analyse af debatindlæg.
Systime, Håndbog til dansk: Afsnit om aktantmodel (brugt til analyse af dramaturgien i tvserien Maskulin)
Repetition i forløbet: Digtanalyse, filmiske virkemidler og dramaturgi, argumentation og retorik.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litt+medier: Social arv og mønsterbrydere

Lille værklæsningsforløb om identitet, social arv og mønsterbrydere, i fagligt samspil med samfundsfag c.


FOKUSPUNKTER (indholdsmæssige og formmæssige):
- Eksistens og identitet: Sociologiske (især), men også eksistentielle og naturvidenskabelige vinkler på identitetsdannelse. Hvad er et menneske?....og hvordan bliver man til den, man er?
- Analysemetoder og begreber til episke fiktionstekster: Person- og miljøkarakteristik, fremstillingsformer, fortællerpositioner, sproglige virkemidler.
- Sociologiske begreber: Social arv, primær og sekundær socialisation, social mobilitet, mønsterbryderbegrebet, socialklasser (overklasse, middelklasse, underklasse)


ANALYSETEKSTER OG EKSEMPLER:
Dokumentarfilm (uddrag):  
- DR 2012: Fattige børn i Danmark - den usynlige arv (dokumentarfilm)
- DR 2016: Barndom på bistand, sæson 1, afsnit 1.
Fiktion (noveller):
- VÆRK: Thomas Korsgaard: Tyverier - noveller, Gyldendal 2021.

BAGGRUNDSSTOF (sekundærtekster):
- Systime Ibog: Samfundsfag C, afsnit 8.1, 11.3 og 11.5. Begreber: social arv, social mobilitet, rollemodeller, mønsterbryderbegrebet, primær og sekundær socialisation.
- Systime Ibog: Eksistentialisme i dansk, Systime - afsnittet Dømt til frihed, om Sartre (1 side)
- MKM: Powerpoint om Sartres eksistentialisme (frihed, ansvar, det eksistentielle valg)
- MKM: Dokument om fortællertyper og fremstillingsformer
- Systime Ibog: Håndbog til dansk (om fremstillingsformer): https://hbdansk.systime.dk/?id=163
- Systime Ibog: Håndbog til dansk (om fortællertyper): https://hbdansk.systime.dk/?id=163
Repetition:
- Schou/Olsen, 2011: Levende Billeder - grundbog til mediefag, Systime (om dokumentarfilmens fortælleformer og genrer. Fortælleformer: Observerende f., autoritativ f., interaktiv f. Genrer: Portrætdokumentar, sociologisk dokumentar, institutionsdokumentar og sagsorienteret dokumentar).

Sidetal, anslået (inklusive levende billeder): 150 sider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ppt til Korsgaard-novelle (til mundtligt oplæg) 25-04-2024
Debatterende artikel 30-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sprog+medier: Reklamer og kampagnefilm

I forløbet arbejder vi med reklamer og kampagnefilm: Analyse af selvvalgte reklamer/kampagnefilm + egenproduktion af reklamer er bærende i forløbet. Herudover repeteres fra 1.g: Retorik og argumentation samt viden om filmiske virkemidler.

FOKUSPUNKTER (indholdsmæssige og formmæssige):
- AIDA-modellen
- Reklametyper (modtagerorienteret, afsenderorienteret, produktorienteret, markedsorienteret)
- Laswells kommunikationsmodel
- Maswells behovspyramide
- Aristoteles' appelformer (repetition)
- Filmiske og sproglige virkemidler (repetition)
- Diskursanalyse: Nodalpunkt og ækvivalenskæde, positive og negative diskurser.

TEKSTER, BILLEDER OG FILM TIL ANALYSE (primærtekster):
- Lancome-reklame med Zendaya
- Yves Saint Laurent-reklame med Lenny Kravitz
- Udvalgte Tesla-reklamer
- SAS-reklame: Så godt som hjemme (m. Nikolaj Coster Waldau, 2009).
Der er herudover arbejdet med elevers selvvalgte reklamer og egenproduktion af reklamer.

BAGGRUNDSSTOF (sekundærtekster):
- Systime: Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier (kapitel 5.6 om reklamer).https://hbdansk.systime.dk/?id=227&L=0
- Mette Hein Bang: Aristoteles – den moderne reklames filosof, Retorikförlaget, 12.december 2009.
- Systime Ibog: Diskursanalyse i dansk, p.139 om rygerkampagne, nodalpunkt og ækvivalenskæde
- Supplerende dokumenter fra MKM om Toulmins model og om analyse af kampagnefilm.

Sidetal, anslået: 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Litt.his: Holberg, humor og oplysningstid

Kort værkforløb om Holberg og oplysningstiden. VÆRK: Vi læser og ser komedien Erasmus Montanus (1731).

FOKUSPUNKTER (formmæssige og indholdsmæssige)
- Dramaet som genre, herunder særlige kendetegn ved Holbergs komedier
- Humor, satire og ytringsfrihed i DK i 1700-tallet (kort)
- Oplysningstidens idealer: Dyrkelse af fornuft, individualisme, naturvidenskab og (tildels) demokrati
- Holbergs komedier som humoristisk udtryk for oplysningstidens idealer
- Tekst, undertekst (replikanalyse), miljø- og personer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Litt.his: Romantikken

Lille forløb om dansk romantik.

FOKUSPUNKTER:
- Historiske kriser i DK, som førte til udvikling af nationalromantikken i Danmark: Kbh's bombardement (1807), tabet af Norge (1814), statsbankerot (1813). Senere: Tyskerkrigene, 1850-53, 1860-64.
- National identitet og "nationbuilding", forestillede fællesskaber (Benedict Andersson: Imagined Communities)
- Det romantiske landskabsmaleri (vi ser på et par eksempler af Chr. Købke og Johan Th. Lundbye)
- Danmarkssange som idealistisk national selvfortælling og "nationbuilding"
- Poetiske realisme/biedermeier, fx i idealisering af mor-barn-forholdet, familien, og idealisering af bønderne som det autentisk danske "folk" (herunder idealisering og gendigtning af middelalderens folkeviser og folkeeventyr)
- Repetition af lyrikanalyse


TEKSTER TIL EKSEMPEL OG ANALYSE
- Adam Oehlenschlaeger: Der er et yndigt land (1819)
- H.C.Andersen: Agnetes vuggevise (1834)
- Adam Oehlenschlaeger: Agnete (1847)
- Folkevise: Agnete og havmanden (den oprindelige middelaldervise)
- Grundtvig: Modersmålet (1837, læst op som eksempel på Grundtvigs tanker om "folkeånden"/det folkelige og sprogets rolle heri)
- Johan Krohn: Peters jul (1866), læst op i klassen til juleafslutning (som eksempel på biedermeier og poetisk realisme)
- Peter Faber: Højt fra træets grønne top (1866, sunget i klassen til juleafslutning, som eksempel på biedermeier og poetisk realisme)
- Kort afrunding om romantismens skyggemotiver som kontrast til den tidligere poetisk realisme/biedermeier: Gruppearbejde, hvor hver gruppe præsenterer en romantistisk tekst for resten af klassen: H.C.A: Skyggen (1847), Ingemann: Nils Dragon (1847),  Emil Aarestrup: På sneen (1838).


TEKSTER TIL BAGGRUND:
Video om Benedict Anderssons “Imagined communitites” (forestillede fællesskaber)
Grundtvig Leth fortalt: Afsnit 2 om danskhed og folkeånd, DR Lyd, 2024
Bjørg Christensen og Eva Lindhardt: Tilhørsforhold og forestillede fællesskaber, i: Kristendom og livsoplysning, Samfundslitteratur 2007
Litteraturhistorien på langs og på tværs, introafsnittet om romantikken generelt + afsnit om nationalromantik, afsnit om poetisk realisme/biedermeier og afsnit om senromantik/romantisme (Systime, 2020. OBS: Den fysiske bog!)
Køge Gymnasium: Handout om poetisk realisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Fordømt til frihed - eksistentielle tekster+film

Forløb om eksistentiel litteratur i efterkrigstiden og i senmoderne litteratur og film.

FOKUSPUNKTER/LÆRINGSMÅL:
- Litteraturhistorisk viden om efterkrigslitteraturen (1940'erne-50'ernes Heretica-eksistentialisme og 1960'ernes absurde fortælling)
- Viden om eksistentielle nøglebegreber som "fordømt til frihed" (Sartre), valg og ikke-valg, valgets konsekvenser, ansvar, fremmedgørelse, fortvivlelse, tomhedsfølesle, leve et uautentisk liv, Kierkegaards æstetiker og etiker.
- Begreber til lyrikanalyse:  (repetition): Stemning og situation, ydre og indre komposition, det lyriske jeg (hvis der er et "jeg" i digtet), sproglige virkemidler
- Begreber til novelle-analyse (repetition): Tema og konflikt, spændingskurve, personkarakteristik, miljøkarakteristik, fortælleteknik, fremstillingsformer, sproglige virkemidler, tekst og undertekst i replikker
- Begreber til analyse af levende billeder, her kortfilm (repetition): Tema og konflikt, spændingskurve, personer og miljø, filmiske virkemidler.


BAGGRUNDSVIDEN/TEORI:
- Efterkrigsmodernisme (Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime https://litthist.systime.dk/?id=173)
- Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, Gyldendal 1999, s. 122-128 (afsnittet om Sartre og friheden)
- Hvad er eksistentialisme? (Eksistentialisme i dansk, Systime, https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128)
- Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er valg og handling (afsnittet om Sartre i Eksistentialisme i dansk, Systime, https://eksistentialismeidansk.systime.dk/index.php?id=195)
- MKM: Diverse handouts og powerpoints om eksistentiel litteratur/film ("Eksistentielle tekster", powerpoints om eksistentialisme (Kierkegaard og Sartre) og "Den absurde fortælling")


TEKSTER TIL ANALYSE, FORTOLKNING OG PERSPEKTIVERING
- Halfdan Rasmussen: "Hvem spænder buen?" (digt, På knæ for livet, 1949)
- Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (fra novellesamlingen Paradisæblerne og andre historier, Gyldendal 1953
Karen Blixen: Ringen (fra Skæbneanekdoter, 1958)
- Peter Seeberg: "Patienten" (fra novellesamlingen Eftersøgningen, Gyldendal 1962)
- Peter Seeberg: "Hullet" (ibid.) og "Bulen" (gruppefremlæggelser)

Senmoderne litteratur og film med eksistentiel tematik og/eller inspiration fra den absurde fortælling:
- Dorthe Nors: Vadehavet (fra novellesamlingen Kantslag, 2013)
- Simon Baré: Livets vand (kortfilm,1998)
- VÆRK: Thomas Vinterberg: Druk (spillefilm, 2020)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Medier+sprog: Reportage og klassisk nyhedsartikel

Genrefokus: Forskelle mellem klassisk nyhedsartikel > < reportagegenren

FOKUSPUNKTER (indholdsmæssige og formmæssige):
- Nyhedstrekanten (komposition/opbygning af nyhedsartikel - hvordan og hvorfor)
- De 5 nyhedskriterier (AVISK)
- Reportagen som genre (repetition fra 2.g-forløb om krigsfremstillinger)
- Refleksion over nyheders og mediernes betydning for demokratiet i en digitaliseret tidsalder (ekkokamre, nyhedsfeeds, clickbait)
- Genremæssige forskelle mellem den klassiske nyhedsartikel og reportagen. Refleksion over de to genrers styrker og svagheder ift modtageren.

TEKSTER TIL ANLYSE (primærtekster):
- Aktuelle nyheder og reportager i forløbsperioden.

BAGGRUNDSTOF (sekundærtekster):
- Systime Ibog: Dansk i tiden, afsnit om de 5 nyhedskriterier
- Systime, Håndbog til dansk, afsnit om nyhedstrekanten (p.213 i Ibogen)
- Henrik Poulsen: Ryd forsiden, Gyldendal 1995, afsnit om de individuelle nyhedsbehov
- Systime Ibog: Luk samfundet op, afsnit om medierne som den 4. statsmagt
- https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html
- https://jljournalistik.wordpress.com/nyhedsjournalistik/reportage/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Litt.his: Tendenser i senmoderne litteratur

Forløb om nyeste tid/senmoderne tid i litteratur og film, med hovedfokus på novellegenren. Vi undersøger realisme, realismebrud og modernismebegrebet - herunder forekomsten af groteske/absurde elementer i nutidens tekster og film. Vi repeterer også den politiske og samfundskritiske tendens i senmoderne litteratur, ved gensyn med Thomas Korsgaard-novellen I Containeren. Herudover skal vi kort se på den autofiktive tendens i litteraturen med læsning af et par digte af Yahya Hassan-digte og Haidar Ansari.

FOKUSPUNKTER (indholdsmæssige og formmæssige):
- Eksistentielle træk i senmoderne noveller (begreber: frihed, valg, ansvar, autentisk selv > < ikke-valg, spidsborger/medløber, fremmedgørelse, det ikke-autentiske selv
- Det groteske/det absurde/det fantastiske (modernisme: tråde tilbage til 1960'ernes absurde fortælling)
- Minimalisme (realisme, tråde tilbage til Herman Bangs impressionisme og Hemingways "less is more"-koncept)
- Realisme og modernisme (generelt om de to genrer/skrivemåder - og fokus på, at der ikke er vandtætte skotter imellem dem!)


Generelle analysebegreber/litteraturteori (repetition):
- Novelleteori (forskelle mellem klassiske og moderne noveller)
- Personkarakteristik (ydre og især indre karakteristik > opmærksomhed på, hvad replikker, adfærd og tanker fortæller om personerne)
- Komposition og dramaturgi (del ind i hovedafsnit, evt overveje aktantmodel)
- Replikanalyse (tekst og undertekst, at læse mellem linjerne)
- Fortællerforhold (de 3 fortællertyper + begreberne upålidelig fortæller og dækket direkte tale/tanke)
- Fremstillingsformer (scenisk fremstilling, panoramisk fremstilling, beskrivelse)
- Sproglig analyse (sproglige virkemidler)
- Minimalisme-genren (underinformation af læseren, tomme pladser, show it, don't tell it)
- Realisme og modernisme
- Digtanalyse (stemning og situation, det lyriske jeg, ydre og indre komposition, sproglige virkemidler (herunder metaforer og sammenligninger), semantiske skemaer, rimtyper).

NOVELLER, ROMANER OG DIGTE TIL ANALYSE (primærtekster):
Senmoderne noveller med groteske/absurde elementer og leg med genrer (genrehybrider):
- Jens Blendstrup: Sofus er læge, mor er syg (her hentet fra antologien Nye øjne at se med, Dansklærerforeningen 2006)
- Pia Juul: En flinker fyr (fra novellesamlingen Dengang med hunden, Gyldendal,  2005)
- Naja Marie Aidt: Det er ikke min mand (fra novellesamlingen Tilgang, Gyldendal 1995).
- Dorte Nors: Vadehavet (2015, læst tidligere, i forbindelse med eksistentialismeforløb)
-VÆRK: Erland Loe: Doppler, (roman, 2013)

Realistiske senmoderne noveller og digte + autofiktion (fattigdom, social ulighed - repetition fra forløb i 2.g)
- Thomas Korsgaard: I containeren (fra novellesamlingen Tyverier, 2017)
- Haidar Ansari: Kvarteret (fra digtsamlingen Institutionaliseret, 2020)
- Yahya Hassan: Barndom + Trælameller (fra digtsamlingen Yahya Hassan, 2013)
+ interview: Jeg er fucking vred på mine forældres generation, 5.oktober, 2013, Politiken.dk  

BAGGRUNDSSTOF (sekundærtekster):
- Hvad er en novelle? (Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, https://litthist.systime.dk/?id=189)
- Noveller i nyeste tid (Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, https://litthist.systime.dk/?id=195)
- Litteraturportalen, Systime (afsnittet om minimalisme)
- Litteratursiden.dk: Erland Loe, https://litteratursiden.dk/forfattere/erlend-loe
- Dokumenter fra MKM: Novelle og begivenhed (kort om novellegenren), analysemodel til noveller og romanuddrag (episke tekster), minimalisme-handout, powerpoint om forskelle mellem realisme og modernisme




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave 4 (Terminsprøve) 25-02-2025
Eksamensopgave 5 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer