Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Else Margrethe Flyger Poulsen, Heiko Thomsen, Michael Meichsner, Sune Mads Kofoed Stender
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Industrialiseringen af Danmark
Titel 3 Kirkens rolle i middelalderen
Titel 4 Ungdomsoprør i efterkrigstiden
Titel 5 Første Verdenskrig
Titel 6 Holocaust
Titel 7 nazismen og folkedrab.
Titel 8 Rusland og Ukraine
Titel 9 Israel - Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget



FORMÅL OG BESKRIVELSE:
Forløbets formål er at skabe kendskab til centrale historiske udviklingslinjer i Romerriget fra grundlæggelsen af Rom til Romerrigets undergang i 476. Der har været et overbliksmodul med fokus på den periodiske inddeling i kongedømme, republik og kejserdømme, men særlig vægt har ligget på Republikkens storhedstid, dens undergang og overgangen til kejserdømmet.
Tematisk har undervisningen drejet sig om det republikanske system og dets arv, clientela-systemet, forfaldet og magtkampene i kejsertiden, ideen om "brød og skuespil", det udvidede familiebegreb i den romerske 'familia' samt slavesystemet.
Endvidere er eleverne blevet præsenteret for og har arbejdet med forskellige imperieteorier, herunder Lenins økonomisk funderede imperieteori og Joseph Schumpeters magtbaserede imperieteori - i tilgift har eleverne forholdt sig til Kennedys teori om "imperial overstretch"
Afslutningsvis har er der blevet arbejdet med Romerrigets undergang med udgangspunkt i kilder og forskellige teorier om imperiers fald.

KERNESTOF:
- Antikken

LITTERATUR:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget (s. 6-34, 35-108)
Fibiger Bang et al: Imperier  - fra fortid til nutid, Columbus 2017 (s. 9-20ø)

KILDER:
Polybius: Om den romerske statsforfatning
Augustus: Res Gestae
Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
Plinius d. Yngre: Om sin hustru
Flavius Josefus: Om jødiske krigsfanger
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Erling Bjøl og Leo Hjortsø: Om Romerrigets fald (uddrag fra Politikens verdenshistorie, bind 5) (1983)


Anslået antal sider, jfr. læreplan: 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Industrialiseringen af Danmark



FORMÅL OG BESKRIVELSE:
(Fælles forløb med dansk som grundlag for DHO)

Forløbet har været gennemført med fokus på tre hovedsøjler: periodisering, kildelæsning og træning i opgaveskrivning og -udfærdigelse.

Eleverne har beskæftiget sig med følgende aspekter af industrialiseringen:
- Industrialiseringen som periode og dens udgangspunkt i Storbritannien
- Industrialiseringen på landet og i landbruget
- Industrialiseringen i byerne og på fabrikkerne
- Grundlæggelsen af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet

Modulernes hovedfokus har været på det praktiske arbejde i forbindelse med kildelæsning - særligt er
eleverne blevet trænet i opstilling af problemstillinger samt citatudvælgelse som forberedelse til opgaven.
Eleverne har endvidere skulle anvende forskellige perioderelevante begreber i forbindelse med kildelæsningen, herunder særligt mekanisering, urbanisering samt politisk organisering.

MATERIALER, bogform:
Overblik - Verdenshistorie i korte træk s. 113-122
Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, s. 67-78 + 79-86 + 91-101

MATERIALER, web:
Om andelsbevægelsen:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/andelsbevaegelsen/
Om landbrugets produktionsomlægning:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landbrugets-produktionsomlaegning/
Om industrilandet Danmark:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/industrilandet-danmark/
Om fattigdom og socialpolitik:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/fattigdom-og-socialpolitik/
Om den socialistiske arbejderbevægelse:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/den-socialistiske-arbejderbevaegelse/
Om "Slaget på Fælleden":
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/


KILDER:
Alexis de Toqueville: Rejseberetning fra Birmingham og Manchester, 1835
Adam Oehlenschlæger: "Fædrelandssang" (Der er et yndigt land), 1819
Christian Christensen: "Om fattigdom "1887
Ukendt kvinde, "En kvinde fortæller", erindring fra 1927 (Fra bogen "Fabrik og arbejde")
"Landet", af landarbejderske og tjenestepige Hanne Rasmussen, ca. 1920. (Fra bogen "Fabrik og arbejde")
Louis Pio: "Maalet er fuldt", 1871

--- De ovenstående er de kilder, som er grundigt gennemgået og behandlet i undervisningen. Eleverne har selv udvalgt og bearbejdet andre kilder i forbindelse med opgaveskrivningen, men da de ikke er blevet analyseret og behandlet i undervisningen, kan de udmærket anvendes til eksamen, og derfor medtages de ikke her. ----

MALERIER/BILLEDER:
"B & W's jernstøberi", P.S. Krøyer 1885


ØVRIGT MATERIALE:
Intro til marxisme (School of Life): https://www.youtube.com/watch?v=fSQgCy_iIcc

Anslået antal sider, jfr. læreplan: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kirkens rolle i middelalderen

Formål med forløbet var at skabe kendskab til nogle centrale udviklingslinjer i middelalderen i Europa og Danmark. Det har været et overbliksmodul med kirken som samfundsbærende kraft i centrum.
Metodisk har vi beskæftiget os med forskellige syn på periodiseringen af middelalderen og den idealistiske og materialistiske syn på historie.
Tematisk har vi arbejdet med frankerriget, vasalforholdet og feudalisme, samfundet i middelalderen, handel i Nordeuropa, kirkens magt, klostre, landbrug, kønsforhold og kvinderollen og korstogene.

Del af forløbet var en ekskursion til Østerlars Rundkirke. Her handlede det om bibelske fortællinger og menneskernes forestillinger om dommedagen i kalkmalerier og selve kirkebygningen som kilde til middelalderlige tænkeverden og leveforhold.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling

Literatur:
Peter Frederiksen: Vores Verdnes Historie bind 1, Columbus 2019, s. 118-151
Handel i højmiddelalderen
dokumentar: Historien om Danmark, del 5 senmiddelalderen, DR 2017

Kilder:
eksempler på troskabseder, Vores Verdens Historie (VVH), s. 126
Frankiske rigsannaler, Hertug af Bayern bliver vasal
Benedikts Klosterregel, kap. 43
Walther af Henley, at drive landbrug, VVH, s. 134
Gratian, Corpus Juris Canonici, om ægteskab, VVH, s. 137
Ærbarhed og at pleje sin mand, VVH, s. 138
Urban 2. kalder til korstog
skøder og testamenter efterladt af korsfarere, VVH, s. 146
anonym beskrivelse af Jerusalems erobring, VVH, s. 147

Anslået antal sider, jfr. læreplan: 41
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Ungdomsoprør i efterkrigstiden

Forløbet beskæftigede sig med efterkrigstiden i Danmark med en kulturel vinkling. Vi har arbejdet med ungdomsoprøret og kulturelle strømninger (musik, amerikanisering, hippietiden, ekstremisme) med opbyggelsen af velfærdsstaten (bl.a. SU) som baggrund.
Metodisk arbejde vi med oral history (interview med personer, som havde oplevet tiden).

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Literatur:
- Efterkrigstidens sociale velfærdsstat, https://historieportalen.systime.dk/?id=1735
Amerikaniseringen, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/amerikanisering (danmarkshistorien.dk)
- Det brogede ungdomsoprør, https://danmark.systime.dk/?id=721
- dokumentar: Hippietiden, DR1, 2016, https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=011606082000
- Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Velstand og velfærd, systime 2024, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1010
- Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Udformingen af velfærdsstaten, systime 2024, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=1011
Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Den problemfyldte vækst 1973-1990, systime 2024, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=691
Film: Steppeulven, Ole Christian Madsen, Danmark 2014
10 nedslag i den måske vigtigste aktivistbevægelse i nyere tid, DR1 2019, https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse
- Bz'ere og punkere, Danmarkshistorien, LexDK, https://danmarkshistorien.lex.dk/Bz'ere_og_punkere

Kilder:
- Teenagere og deres forbrug i efterkrigstiden, 1945-1965, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/teenagere-og-deres-forbrug-i-efterkrigstiden-1945-1965
- Reaktioner på Elvis, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/amerikansk-hulkesanger-fremkalder-ubeskrivelige-hysteriske-scener-artikel-om-elvis-presley-i-loll/
- The Times They Are A-Changin’, Bob Dylan, 1963
- Kristeligt Dagblad, 1.8.20, SU’en fylder 50 år: Den økonomiske hjælp skulle gøre studerende til selvstændige mennesker
- Ib Spang Olsen, Plakat, "Spar på energien"
https://politiken.dk/kultur/kunst/art9089895/Nu-st%C3%A5r-vi-her-igen.-Med-fletningerne-langt-nede-i-e-boks
- Reklame fra Dansk Elværkers Forening", 1967: "Kvinde din pligt er..."
- Første bilfri søndag i Ålborg - 25. november 1973, https://www.youtube.com/watch?v=QkLN7lylKp8
- Sex Pistols: God save the Queen, 1977
https://genius.com/Sex-pistols-god-save-the-queen-lyrics

Anslået antal sider, jfr. læreplan: 60



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Første Verdenskrig

Forløbet om 1. Verdenskrig havde fokus på at formidle viden om tiden og på den Første Verdenskrig som udgangspunkt for senere konflikter. Metodisk havde vi fokuseret på årsagsforklaringer og kildelæsning samt kildekritik.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Litteratur:
- Verden efter 1914 i dansk perspektiv, kapitel 2, Første verdenskrig, S. 30-56
- Dokumentar: Første Verdenskrig, del 3 helvede, Frankrig 2017, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo.aspx?id=a464f337-000d-4d10-a63b-e5eb66776bc9&mode=2&page=3&pageSize=6&search=F%C3%B8rste%20Verdenskrig&orderby=title&index=4&SearchID=a46773ee-f131-4e8a-9e09-09416a998664
- Krigens karakter – hjemmefronten, historieportalen, systime 2014, https://historieportalen.systime.dk/?id=1472

Kilder:
- Stefan Zweig: Verden af i går (1942), https://historieportalen.systime.dk/?id=1487
- Herfried Münkler: Den store krig (2013), https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1002
- Proklamation fra svømmeklubben i Chemnitz, Tyskland, august 1914, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=538
- Billedet: "Tyske soldater tror de er på toget til Paris", https://www.mainpost.de/regional/main-spessart/kriegsbeginn-1914-euphorie-auf-den-strassen-in-lohr-und-gemuenden-art-10879807
- Britisk plakat: 'Your Country's Call. Isn't this worth fighting for? Enlist Now', 1915, https://collection.nam.ac.uk/detail.php?acc=1977-06-81-22
- Wilfred Owen: Dulce et decorum est, 1921, https://www.poetryfoundation.org/poems/46560/dulce-et-decorum-est
- Tysk ammunitionsarbejder i Berlin, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-59/
- ”Middelklasse kvinder i fabrikkerne" avisartikel/læserbrev, 14. dec. 1915,  https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-60
- Erindringer af Walter Koch (* 1870) fra Dresden, leder af det saksiske statsfødevarekontor, (DHM-samlingen; inv.nr.: Do2 2000/2128), https://www.dhm.de/lemo/zeitzeugen/walter-koch-kohlr%C3%BCbenwinter (egen oversættelse)
- Wilsons 14 punkter (Uddrag), tale foran den amerikanske kongres, 8. jan. 1919, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=542
- Wilson og hans 14 punkter – Ved ankomsten og ved afrejsen. Tegning af Alfred Schmidt. Blæksprutten 1922, Tegning af Alfred Schmidt. Blæksprutten. Gyldendal, 1922, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=542
- Uddrag af fredstraktaten med Tyskland 28. juni 1919, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=406
- Protestplakat mod resolutionerne fra fredskonferencen i Versailles (Was wir verlieren sollen), Louis Oppenheim, Det Tyske Rige, Berlin, 1919, https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/protestplakat-gegen-die-bestimmungen-des-versailler-vertrags-1919.html
- Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=405
- Postkort mod Versaillestraktaten, Østrig 1920, https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/96003584
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 6 Holocaust

Forløbet var tænkt som kort optakt til et større forløb om "Holocaust og andre folkedrab", som skulle fortsættes i 3.g
I et af modulerne havde vi fokuseret på billeder som historiske kilder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab

Litteratur:
- Forløb Nazisme og Holocaust, Historieportalen, systime 2024: Kap. 2 Nazisme, racisme og antisemitisme, Kap. 3 Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring, Kap. 5 I ly af krigen: Masseudryddelse

Kilder:
- En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566
- Nürnberg-lovene 1935, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566
- The Auschwitz Album, https://www.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/index.asp
- Billeder af Sonderkommando i Auschwitz, https://en.wikipedia.org/wiki/Sonderkommando_photographs
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 nazismen og folkedrab.

Vi arbejder primært med tiden efter Hitlers magtovertagelse.
Vi undersøger den nazistiske verdensanskuelse og de centrale begreber, der knytter sig til Hitlers regime, endvidere ser vi på betydningen af de to begreber "usamtidighedsproblemet", Ernst Bloch og "forførelse og vold" af H. Ulrich Thamer), derefter laver vi en oversigt over jødeforfølgelsen faser og arbejder med folkedrab; definition, teser til årsagsforklaring og eksempler.
Vi afslutter med en opsamling og ser hvordan de faglige mål er opfyldt.
Materiale:
Verdens Historien bd.2, Torsten Borring Olesen m.fl. Gjellerup og Gad 1990 s.214-239
www.folkedrab.dk (her har vi læst om jødernes historie i Europa, set på eksempler på folkedrab og læst om syndebukteorien, FNs definition på folkedrab og to teorier (Hilberg og Stanton) om folkedrab).
Kilder: Eichmanns protokol fra Wannsee
Dokumentaren fra 1955 Nat og Tåge af Alain Resnais.

Faglige mål:

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Rusland og Ukraine

Vi undersøger baggrunden for Ruslands invasion af Ukraine med fokus på den kolde krig, Sovjetunionens opløsning og Putin og hans politik fra 2000. Endvidere undersøger vi Ukraines historie med fokus på tiden efter 1991.
En del af forløbet er at reflektere over, hvordan historien bruges i kampen mellem de to lande.
Materialer:
Flere sider af Rusland, Eva Ravn Møenbæk, Frydenlund 2020. Afsnittet: Arven fra Jeltsin og Putins russiske ide s. 62-77
Fra DR.s undervisning: Forstå Ukraines blodige fortid. Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben.
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
Portræt af Putin. Egenrådig og utilregnelig - V. Putin er et mysterium for Vesten.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/portraet-egenraadig-og-uberegnelig-vladimir-putin-er-et-mysterium-vesten
AV-Materiale:
citat fra indledningen.Horisont 1.3. 2022: fra komiker til krigshelt (om V. Zelensky
Horisont 12.9. 2016: Kampen om Ruslands historie
Horisont 2014: 100 dage, der rystede Europa - Majdan-euro
citater fra dokumentaren "Sovjetunionens fald"  om murens fald, fredsaftalen, NATOs ekspansionsgrænse, kuppet mod Gorbatjov, Unionens opløsning, SNG.

Olenas oplæg om Ukraine og hendes personlige erfaringer med krigen.

Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale og nationale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel - Palæstina

Israel – Palæstina konflikten
I forløbet har hovedfokus været på udvalgte nedslag og vendepunkter i tiden 1880-1995.
Formålet har været at skabe en forståelse for den historiske baggrund for den komplekse konflikt mellem Israel og palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza. Det er en konflikt med overvældende mange aktører i ligningen, og vi har i forløbet balanceret mellem at reducere den til: to folk - et land og samtidig få en forståelse af alle de mange interne delaktører, der på forskellig måde har gjort, at konflikten er fortsat.
Vi vil forsøge at besvare spørgsmålene: hvad er konfliktens årsag, hvilke parter er involverede, hvorfor synes der ingen løsning på konflikten og hvorfor har konflikten stor betydning for og i det internationale samfund? f.eks. geopolitisk, religiøst og menneskeligt?
Vi har indledt med kort at trække tråde fra bibelsk tid; hvilke fortællinger der etableredes, zionismens opståen og indvandringen til Palæstina fra slutningen af 1800-tallet samt de konflikter, der opstod mellem briterne, araberne og zionisterne, som lagde de første vigtige grundsten til den nutidige konflikt.
Den næste vigtige konflikt, som har været i fokus, er 1948 med udnævnelse af staten Israel og den første uafhængighedskrig. Dernæst har særligt 6-dageskrigen og dennes betydning været undersøgt og diskuteret. derpå har vi bevæget vi os frem processen omkring Osloaftalen, hvad dens indhold var,  samt hvorfor den ikke realiseredes. Her har vi særligt arbejdet med at fokusere på de interne jødiske og arabiske stridigheder, som gjorde, at konflikten fortsatte.

Teoretisk har vi i forløbet arbejdet med aktør og struktur-teori samt indgående med eksamenslignende kildeanalyser med brug af det funktionelle kildebegreb. Desuden har vi analyseret synspunktsstof og teoretisk diskuteret, hvordan man kan behandle sådant materiale.

Eleverne har endvidere arbejdet med remediering i form af podcasts om selvvalgte emner i relation til Israel - Palæstina.

Materialer:
Verden i nyeste tid, fra kold krig til krigen mod terror, Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, Systime 2009 (s. 59-82)
Israel – en stat i Mellemøsten, Henrik Wiwe Mortensen, Systime 2016-2023

Kilder:
Uddrag af: Ari Shavar, Mit forjættede land, Israels triumf og tragedie, Ze'ev Sternhells barndom og ankomst til Israel 1948 s.173-178 (Kristelig dagblads forlag 2013)
Balfourdeklarationen.
Den israelske uafhængighedserklæring
FNs resolution 242
Kort over ændringer i grænserne, bosættelser, selvstyrerområder, flygtningestrømme 1948 og 1967
Yitzhak Rabins tale på det hebraiske universitet, 28. juni 1967
Cecil Hourani  om årsager til det arabiske nederlag i seksdageskrigen, november 1967
Principerklæring  fra Arafat og Rabin om fredsprocessen, 1993


Synspunktsstof: "Historiker: Araberne er den primære årsag til, at konflikten mellem Israel og Palæstina ikke er løst" Maradona Isho i Berlingske 2/11 2023.

Film: "Defamation" Dokumentarfilm af Yoav Shamir, 2009


Radioudsendelser: uddrag af: Kampen om historien med vært Adam Holm ”Osloaftalen håb eller bedrag” 21.11.2023 DR P1 Kampen om historien | DR LYD
En nations fødsel, det forjættede land 1, DRKultur 2018: Fransk dokumentar om tiden før 1948 og udråbelse af staten Israel.
Dokumentar: Fjendens ansigt - om to unge på hver sin side af konflikten DR2 2004

Faglige mål:
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå - men ikke nødvendigvis at kunne løse problemer i nutiden.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer