Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kenn Erik Pedersen, Nanna Wermelin, Nikolaj Theil
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler - et mundtlighedsforløb
Titel 2 Skriftlighedsforløb
Titel 3 Tyendet
Titel 4 Menneske og Natur. Jeg plukker græs
Titel 5 Statsministerens Nytårstale 2025
Titel 6 Podcast. I et forhold med
Titel 7 Naja Marie Aidt + forfatterbesøg
Titel 8 Gift og Popsange. Ditlevsen og Strunge
Titel 9 Realisme. Modernisme + Ekskursion
Titel 10 Lejlighedstalen. Mette Frederiksen og Aphaca
Titel 11 Dokumentarisme. No Other Land
Titel 12 Eksistentialisme: Sartre, Camus og Kirkegaard.
Titel 13 Campus Avisen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler - et mundtlighedsforløb

Emneafgrænsning:

I dette forløb skal vi analysere en række taler vha. det retoriske pentagram og i den forbindelse indlære nogle danskfaglige begreber, vi kan bruge, når vi analyserer non-fiktionstekster. Kernebegreberne er: Det retoriske pentagram, appelformerne, stilistiske virkemidler og stilleje. Efter vi har analyseret talerne, skal vi selv i gang med at skrive en tale, hvor det nu er vores tur til at bruge appelformerne og de stilistiske virkemidler med omtanke. Vi runder forløbet af med at holde talerne, vi har skrevet, for hinanden, og så bliver det spændende at vurdere, om budskaberne går rent igennem.


Materiale:

Taler:
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene, 2017
Mette Frederiksens nytårstale, 2020
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 2020
K.H. Kronprinsesse Marys tale til H.K.H- Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, 2018
Tessas nytårstale, 2021
Pia Olsen Dyhrs tale ved demonstrationen "Forsvar SU'en", 5. december 2023

Opinionsartikel:
Jørgen sloth: https://cepos.dk/debat/svm-regeringen-boer-vaere-langt-mere-ambitioese-med-deres-su-reform/, 16. okt. 2023, artiklen blev bragt i Berlingske samme dato.  

Supplerende materiale:
Kompendium om appelformerne og stilistiske virkemidler

Læringsmål
* udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
* anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg med formidlingsbevidsthed)
* kunne anvende det retoriske pentagram
* kunne anvende stilistiske grundbegreber: Ordvalg, ordklasser, sætningsopbygning, billedsprog, gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer   
* dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
* kunne producere og analysere tekster på reflekteret vis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Skriftlighedsforløb

Her har vi fokus på nogle analysebegreber, der kan indgå i en tekstanalyse (fiktion og non-fiktion).

Læringsmål: At træne anvendelsen af danskfaglige begreber i skriftlig sammenhæng.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tyendet

Vi beskæftiger os med et tværfagligt projektarbejde omkring emnet: Tyendet. Dansk og historie er de fag, der indgår i projektarbejdet. I dansk har vi fokus på det moderne og det folkelige gennembrud. Projektet afsluttes med en skriftlig og en mundtlig prøve. Undervejs afleveres en besvarelse af en redegørelsesopgave i tilknytning til de efterfølgende to prøver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Menneske og Natur. Jeg plukker græs

MENNESKE OG NATUR

Forløbet har fokus på den danske litteraturhistorie med udgangspunkt i, hvordan natursynet udvikler sig fra romantikken til det senmoderne, fra det holocæne til det antropocæne. Teksterne i forløbet dækker perioden fra 1800 til i dag, fra Oehlenchläger "Digte 1803"  til Theis Ørntoft "Digte 2014".   

GRUNDBOGSMATERIALE:
Christensen og Lærkesen: "Naturhistorier", DLF (2016).

ARTIKLER:
Ruthe-Mogensen, Kizaja: "Digte hjælper med at begribe det ubegribelige" (2016)
Jakob Skyggebjerg: Vi ses på Mars, når klimaet går amok og lokummet brænder".

SKØNLITTERÆRE TEKSTER:
Michael Strunge: Plasticsolen (1981)
Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014)
H.C Andersen: Nattergalen (1844)
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
Adam Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1803)
Adam Oehlenschläger: Den Forladte (1803)

Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
H.C Andersen: I danmark er jeg født” (1850)

Isam B: ”I Danmark er jeg født” (2007)
Allan Otte: Malerier af Danmark
https://allanotte.dk/
DF Valgvideo: Vi elsker Danmark (2018).

DOKUMENTARISME:
Esther Elmholt: En ny natur (2023).

FIKTIONSFILM:
Captain Fantastic - en ualmindelig far (2016).

VÆRK:
Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014).  
Maja Elverkilde: Jeg Plukker Græs (2024).

CENTRALE BEGREBER:
- Holocæn til antropocæn - udviklingen i natursyn.
- Apokalypse og post-apokalypse.
- The Mesh
- Biodiversitet og klimakrise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Statsministerens Nytårstale 2025

STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE 2025

Virkeligheden trænger sit på, og vi springer ind i et kort miniforløb om Statministerens nytårstale 2025.

Vi undersøger lejlighedens talen som særlig genre: 1) at højtideligholde, 2) at skabe fællesskab, 3) at rose/rise, 4) at skabe en æstetisk oplevelse.

Vi undersøger derudover kommunikationssituation (Ciceros retoriske pentagram, argumentation, appelformer, retoriske/stilistiske virkemidler), og så introduceres til diskursanalysen som ny metode i dansk.

Materialer:
Statminister, Mette Frederiksens, nytårstale 2025
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/

P1 debat: Frederiks svendeprøve og Mettes krigstrommer.
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2025/frederiks-svendeproeve-og-mettes-krigstrommer-11162501014

"Diskursanalysen som metode" fra Dansk i Gymnasiet (www.danskigymnasiet.dk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Podcast. I et forhold med

PODCAST

I dette forløb arbejder vi med podcasten som genre, dels ved at analysere nogle af de bedste storytelling podcasts på markedet, dels ved at producere egne podcasts. Forløbet indeholder på den måde både en teoretisk/analytisk dimension og en kreativ, praktisk dimension, hvor vi skal udarbejde en projektbeskrivelse, en synopsis og et manus.
Vi undersøger indledningsvis, hvad begrebet ’podcast’ dækker over, hvilke genrer, der findes, og eleverne skriver deres yndlingspodcasts på tavlen som udgangspunkt for analyse.

TEORI
Olsen, Houlind, Jørgensen: Podcast (kommunikationsforhold, opbygning, fortælleforhold, virkemidler), DLF 2020.  
Kulturmagasinet Gejst: Podcast i massevis, DR (2018)

PODCASTS
ThirdEar: I et forhold med …” (2013)
ThirdEar: Farfars to liv (2018)

SKRIFTLIG OPGAVE
Analyserende artikel om podcasten ”I et forhold med … ”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Naja Marie Aidt + forfatterbesøg

NAJA MARIE AIDT
På bagkant af et forfatterforedrag på Rønne Theater, hvor Naja Marie Aidt indgik i en samtale om ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Carls Bog”, har vi i et mini-forløb arbejdet med to nedslag i Naja Marie Aidts forfatterskab.
Naja Marie Aidt: Poesibog
Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage
SEKUNDÆRMATERIALE
Hvad er lyrik? Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime 2012.
Lyrikporten: 28 danske digtere, Gyldendal.dk
Et kapitel for sig: Naja Marie Aidt, Radio IIII
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Gift og Popsange. Ditlevsen og Strunge

GIFT OG POPSANGE

Dette forløb er bygget op omkring to klassiske værker, der er en del af store forfatterskaber: Tove Ditlevsens og Michael Strunges.

Vi arbejder først med romanklassikeren ”Gift” og de mange kvinderoller, som den indeholder: kunstneren, moren, narkomanen, hustruen, veninden … Hvordan er det at være kvindelig kunstner i løbet af 50erne, 60erne og 70ernes Danmark.
Vi skal lytte podcast og se dokumentarer, der supplerer læsningen. Vi indleder hver lektion med at læse et brevkassespørgsmål & svar fra "Små og store hverdagsproblemer".

Derefter kaster vi lys på Michael Strunge, særligt på hans digtsamling ”Popsange”, der tematiserer ungdom, forelskelse og oprørstrang.

Tove Ditlevsen:
Sami Saif: Tove i stykker, animationsfilm
DR: Øgendahl og de store forfattere: Tove Ditlevsen
DR Lyd: Genstart: Paprika og Tove
DR: Kære Tove (1-6).

Tove Ditlevsen: Gift (1971). VÆRK
Dy Plambech: Forord til "Gift" (2015)
Olga Ravn: Efterord til "Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø" (2017).
Tove Ditlevsen: I parentes bemærket. Det lykkelige familieliv.
Tove Ditlevsen: Skilsmissedigte (I-V), Selvportrætter (I-V), fra "De voksne".
Tove Ditlevsen: Små og store hverdagsproblemer, brevkassesvar i Familiejournalen 1956-1976, Gladiator 2018.

Narkomanien (stofferne og afhængigheden). Perspektiv til i dag:
Ida Trøiborg: Medicin har gjort mig og tusinder af andre danskere til narkomaner på første klasse, Zetland (2021)

Ekskursion til Kbh:
Tove Ditlevsen: Digterrute på Vesterbro + Tove Ditlevsen som arbejderforfatter på Arbejdermuseet.

Michael Strunge:
Popsange: en kærlighedsaffære: poesibog (1983). VÆRK
Væbnet med ord og vinger (1983)
Torben Skjødt Jensen: Væbnet med ord og vinger (2018). Dokumentar.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Realisme. Modernisme + Ekskursion

REALISME. MODERNISME

I dette forløb arbejder vi med forskellige realisme- og modernismeformer i tekster, særligt noveller. Vi undersøger noveller fra slut 1800-tallet til nutiden og ser på hvordan realisme- og modernismeopfattelserne udvides i takt med den historiske udvikling.

LITTERATUR. FILM. BILLEDER:
Edgar Degas: L'Attente (1879)
Pablo Picasso: Les Demoiselles d'Avignon (1907)
Edvard Munch: Skrik (1893)
Sigbjørn Obstfelder: "Jeg seer" (1893) på norsk  
Sigbjørn Obstfelder: "Byen" (1903)
Martin Andersen Nexø "Lønningsdag (en idyl)" (1900)
Johannes V. Jensen: "Vinternat" (1908)
Herman Bang: Foran Alteret (1920)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
Tom Kristensen: "Nat i Berlin" (1921)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)

SEKUNDÆR LITTERATUR:
Tinne Serup Bertelsen m.fl.: ”Litteraturhistorien – på langs på tværs” (Systime iBog 2012):
- https://litthist.systime.dk/index.php?id=126 (introduktions video til modernisme og realisme i perioden 1890-200)

KERNEFAGLIGHED:
SPROG: semantiske skemaer, billedsprog, versaler, ekspressionisme (lyd, billeder).
LITTERATUR: jeget i verden, miljø, personer, komposition. Forholdet mellem menneske og verden/samfund.
- At kunne definere REALISME (herunder impressionisme)
- At kunne definere MODERNISME (herunder ekspressionismen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lejlighedstalen. Mette Frederiksen og Aphaca

REPETITION AF TALEGENRER

Statsminister Mette Frederiksens Nytårstale (Januar, 2026)
https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2026/

Deadline: Aphacas Nytårstale: "Find dit eget band" (2026).
https://www.dr.dk/nyheder/indland/aphacas-nytaarstale-find-dit-eget-band-hvad-end-din-virkelighed-er-saa-vaelg-hinanden

Fokuspunkter:
Talegenren (lejlighedstalen og den politiske tale)
Talens opbygning (start, midte, slutning)
Det retoriske pentagram (afsender, emne, modtager, situation og stil)
Hovedargumenter (påstande, belæg, rygdækning)
Appelformer og virkemidler (den æstetiske dimension ).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarisme. No Other Land

DOKUMENTARISME

Vi skal i gang med et kort forløb om dokumentarisme.
Hvad er dokumentarismens genstandsfelt? Hvordan fortæller man virkeligheden? Hvad er definitionen på dokumentarisme? Hvilke virkemidler er hyppige?

DEFINITION
John Grierson: ”A creative treatment of actuality” (1929).
Dokumentarisme som en subjektiv fremstilling af virkeligheden (ligger mellem fakta og fiktion).

DOKUMENTARISMENS GRÆNSER
DR: ”Kulturmagasinet Gejst – dokumentarfilm og virkeligheden (2019)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000115656&cfuid=4

VÆRK
Basel Adra: "No Other Land" (2024)

CITATER
Dokumania: "Kærestebreve fra Thy" (2025)
Dokumania: "Miyazaki. Naturens stemme" (2025)

Schou & Olsen: Levende Billeder (2014) - om dokumentarismens fortælleformer og typer.
Autenticitetsmarkører og Filmiske virkemidler

Analysemodel til dokumentarisme (typer af materialer, dramaturgi, fortælleform, type, autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler, iscenesættelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme: Sartre, Camus og Kirkegaard.

EKSISTENTIALISME

Hvem er jeg? Hvad er meningen med livet? Hvordan lever jeg et autentisk liv?
I dette forløb skal vi beskæftige os med eksistentialismen, som filosofi og som den kommer til udtryk i kunsten.
Eksistentialistisk litteratur handler om mennesker, der ikke tør vælge, om mennesker, der vælger, om mennesker, der finder en mening med tilværelsen - med eller uden gud (den ateistiske over for den kristne eksistentialisme). I dette forløb skal vi beskæftige os med det hele.  

Med udgangspunkt i Jean-Paul Sartres eksistensfilosofi, Albert Camus teori om det absurde og Søren Kierkegaards stadielære arbejder vi med den nyeste litteratur og med danske kanonforfattere fra efterkrigstiden.

LITTERATUR OG FILM:
Julie Ardem: "SKAM", (citater fra udvalgte sæsoner).
Karen Blixen: Ringen (1958)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1956)

SEKUNDÆR LITTERATUR:
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk, Systime (om Sartre, Camus og Kierkegaards filosofi).
Rasmus Vangshardt: Hvad er eksistentialisme?, Kristeligt Dagblad (2010).
DR: Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen.
Bille August: Pagten (2024)
Rasmus Elmelund: "Karen Blixen dæmoniseres (...)", Information (2024).

CENTRALE FAGBEGREBER:
Sartre (valget, eksistens overfor essens, dømt til frihed, ond tro)
Camus (det absurde, sisyfos-myten, positiv nihilisme)
Kierkegaard (stadielæren: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, det religiøse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Campus Avisen

CAMPUS AVISEN 2026

Vi skal i dette miniforløb arbejde med nyheder: nyhedstrekanten, de fem nyhedskriterier, kildetyper, vinkling og medierne som den fjerde statsmagt.
Vi arbejder med emnet i praksis, dvs. vi danner 6 forskellige redaktioner med hver sin redaktionschef, og så laver vi en omnibusavis, der indeholder både kulturstof, interviews, nyheder og baggrundsartikler.

BAGGRUND OM NYHEDER:

DR-dokumentar: Ryd Forsiden (2019) (bl.a. om journalistens rolle).
PowerPoint om nyheder (vinkling, kriterier, kildetyper, opbygning mm.).

INSPIRATION TIL KULTURSTOF: TO KANONFORFATTERE

Steen Steensen Blicher (1782-1848)

Steen Steensen Blicher: Sig nærmer tiden” (1838)
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/sig-naermer-tiden

Pernille Rosendahl synger ”Sig nærmer tiden” (1838)
https://www.youtube.com/watch?v=vu2uTmxIbuw  

Klassisk dansk: Hvem var Steen Steensen Blicher? (liv og værk)
https://www.google.com/search?q=blicher&oq=blicher&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUqCggAEAAY4wIYgAQyCggAEAAY4wIYgAQyBwgBEC4YgAQyBwgCEC4YgAQyBwgDEAAYgAQyBwgEEAAYgAQyDQgFEC4YrwEYxwEYgAQyBwgGEAAYgAQyBwgHEAAYgAQyBwgIEAAYgAQyBwgJEAAYgATSAQg3ODk4ajBqN6gCALACAA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:a83fb874,vid:3B2d1bQP9UM,st:0   

Klaus Rifbjerg (1931-2015)

Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)

Litteratursiden: ”Helt kort om Rifbjergs forfatterskab (2025).
https://litteratursiden.dk/forfattere/klaus-rifbjerg

Thomas Bredsdorff: ”Han var engang det hedeste navn i dansk litteratur. I dag er han nærmest glemt” (2025) –om fejden mellem Klaus Rifbjerg og Tove Ditlevsen:
https://politiken.dk/kultur/boger/art10342640/Han-var-engang-det-hedeste-navn-i-dansk-litteratur.-I-dag-er-han-n%C3%A6rmest-glemt


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer