Holdet 2023 Ke/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Dragana Rasmussen, Philip Oppenheim
Hold 2023 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, ioner og molekyler
Titel 2 Mængdeberegninger og blandinger
Titel 3 Syrer og baser
Titel 4 Organisk kemi 1
Titel 5 Repetition
Titel 6 Uorganisk syntese  af et letopløseligt salt
Titel 7 Fremstilling af bioethanol .
Titel 8 Organisk kemi Smerte kemi/medicinalkemi
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 VIderegående syrebasekemi  m ligevægt
Titel 11 Videregående syrebasekemi  m ligevægt
Titel 12 Naturstofkemi
Titel 13 Kemisk reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, ioner og molekyler

Faglige formål:
- anvendelse af fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- at relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog
dokumentere eksperimentalt arbejde mundtligt og skriftligt
- gennemføre kvalitativt eksperimentalt arbejde
- laboratoriearbejde og sikkerhed

Dannelsesmål:
- bedre forståelse af kemiske processer i sin omgivelse, samt kemiske processer i biologiske systemer
- anvendelse af viden om kemi i hverdagsliv


Indhold:
- kemisk fagsprog- navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem- atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab- opbygning og egenskaber, anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser


Metoder:
- både induktivt og deduktivt
- socialform: klasse og gruppe niveau
- aktivitetsform: præsenterende, vejledende og samarbejdende
- eksperimentalt arbejde
- progression: mellemlang til langsigtet

Materialer:
- Basis kemi C, s. 7-76
- Øvelsesvejledning "Identifikation af stoffer" fra KK1 (fældningsreaktioner)
- Øvelsesvejledning "Stoffers blandbarhed KU2021 NF rev"
- Holdnotesbog
- Kemikalier og lab. udstyr

Evaluering:
- Formativ- løbende (mundtligt og test)
- Summativ- rapporter og mundtlige fremlæggelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 17-12-2023
Stoffers blandbarhed 14-01-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Mængdeberegninger og blandinger

Formål:
- Faglige mål fra læreplan for kemi B-STX 2017: 1,2,4,5,6, som omfatter brug af fagligt sprog, laboratorie arbejde og sikkerhed, simple forsøg med beregninger og deres fortolkning både mundtligt og skriftligt
- Almendannelses mål: kemiske beregninger i hverdags liv især koncentrationsberegninger

Indhold:
- Mændgeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold

Metoder:
- Deduktivt, nogle gange induktivt
- Socialform: størstedel klasse og gruppeniveau, nogle gange individuelt
- Arbejdsformer: præsenterende, samarbejdende, vejledende
- Progres: forventninger: fra mellem til langsigtet
- Taksonomi: fra forståelse til fortolkning (Bloom)
- Undervisnings differentiering i forhold til opgaveberegninger

Materialer:
- Basis kemi C, kapitel 4 "Mængdeberegninger" og kapitel 5 "Blandinger"
- Øvelsesvejledninger:

- " Opvarmning af natron"
- " Havvand"
- " Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Tavle og kridt
- Hæfte og blyanter
- Computere- brug af "Ligning" funktion i MS Word

Evaluering:
- Formativ feedback
- Summativ- vurdering af rapporter, herunder brug af fagligt sprog, formler, enheder, betydende cifre og kendskab af laboratorie udstyr
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Natron 04-02-2024
Krystalvand i kobber(II)sulfat 18-02-2024
Havvand 03-03-2024
Kladde til fremstilling af ethanol 04-10-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Syrer og baser

Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
- Kernestof:
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
○ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder- titrering
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Metode:
- Induktivt og deduktivt
- Socialform: Klasse, gruppe og individuel
- Arbejdsform: præsenterende, samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, ellers kombination af teori, beregninger og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: ingen, segmentær, heterogen og individuelt

Materiale:
- Basis kemi C s. 153-170
- Øvelsesvejledning til "Citronsyreindholdet i citroner" fra VUC Århus
-  Øvelsesvejledning til "Titrering af afløbsrens" fra "I gang med kemi"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
        - Supplerende materiale "Syrernes indhold i frugter"- udvalgte sider fra "I gang med kemi" (6 sider)

Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback i timerne
- Summativ til rapport og afsluttende test
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Syre-basetitreringer 14-04-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Organisk kemi 1

Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
- Kernestof:
○ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ stofidentifikation ved kvalitative analyser
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Metode:
- Deduktivt (fra abstrakt til konkret)
- Socialform: Gruppe og individuel
- Arbejdsform: Samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, kombination af teori og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: Ingen, segmentær, heterogen og individuelt

Materiale:
- Basis kemi C, s. 117-144
- Øvelsesvejledning til "Organiske reaktionstyper"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier

Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback
- Summativ til rapport
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Intermolekylære bindinger 24-04-2024
Organiske reaktionstyper 12-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Uorganisk syntese af et letopløseligt salt

Vi repeterer  
Basiskemi C navnlig  side 173 - 188, 153-170, 101-113, 79-97, 53--76 , 31 -51
Det periodiske system
Reaktioner, reaktionskoefficienter (Massebevarelse, ladningsbevarelse)
Bindinstyper
molekyler,Ionforbindelser, formelenheder
Kovalent
Polær
Ion-binding
Intermolekulære tiltrækninger (Bindinger)
Polær-Polær
Ion-Polær
Upolær-upolær (London tiltrækning)
Hydrogenbindinger (Vand, alkoholer, carboxylsyrer, aminer m.fl.
Symmetri og polaritet
Opløselighed og temperatur
Redox definitioner og regler
Afstemning af redoxreaktioner
Grundlæggende syrebase-kemi (Anvendelse af svovlsyre)  (BKC side 112-115)

Øvelse:
Syntese af et uorganisk stof: Jern(II)sulfat
Redoxtitrering af jern(II)sulfat (Øvelse ikke udført)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Uorganisk syntese: jern(II)sulfat 09-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fremstilling af bioethanol .

Repetiion og udvedelse af organisk kemi, mængdeberegning samt seperationsteknikken destillation
kernestof:
Basiskemi C side 117-144, især 144 -147
Basiskemi B side 117 -134, 143-155.
Destillation 63 -66 og øvelsesvejledningen.
Vigtig kommentar til forløbet i timemodul  27/9
Repetition af  carbonhydrider alkaner, alkener alkyner og cyclo-forbindelser og aromatiske (benzen og deslige)
Alkoholer (hydrogenbindinger), Opløselighed over C4 dårlig opløselig i vand
Navngivningsregler
Endnu en repetition af stofmængde beregninger
Densitetsmåling
Dertil arbejder vi også med oxidation og reduktion af primære, sekundære og tertiære alkoholer og inddrager aldehyder ketoner og carboxylsyre (som produkter af alkohols oxidationer)

Øvelse:
Fremstilling af enthanol ved gæring og efterfølgende destillation
Oxidation af alkoholer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Organisk kemi Smerte kemi/medicinalkemi

Fokus er på oxoforbindelser og på uddybning af organisk kemisk navngivning
Basiskemi B 143-177)
Basiskemi
Oxidation af alkoholer (s 143-153, især 153-155.)
Phenoler
Ethere
Aldehyder
Ketoner
Test for carbonyl (aldehyd og keton)  med 2,4-dinitrophenol
Test for aldehyd med Tollens og Fehlings (+ aromatiske aldehyder) side 161- 163  
Estersyntese
Duftende estre
Medicinalkemi NSAID
COX1 og COX2 hæmning af leukotrin og prostaglandin syntese
Supplerende
Aminer og Amider og alkaloider (170-172)

Øvelser
Oxidation af alkoholer (Øvelse ikke udført, teori gennemgået)
Identifikation af aldehyder og ketoner
Syntese af duftende estre
Syntese af acetylsalicylsyre
Renhedsbestemmelse af acetylsalisylsyre



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemisk ligevægt

Forløbet introducerer den dynamiske ligevægt i en reversibel kemisk reaktion.
Her trænes forståelse af virkningen af indgreb som ændring af stofmængder, tryk og temperatur.
Her præsenteres også de forskellige typer af ligevægte:
Homogene ligevægte som opløsninger væske eller gasformig.
Heterogene som fældningsligevægt,  andre faseligevægte og kompleksligevægt.

Overordnet BKB s. 29 - 55

- Stofmængdekoncentration, aktuelkoncentration, molbrøk, partial tryk og formel koncentration c = n/V.
- Reaktions brøken   =Produkter/Reaktanter =Y  BKB s. 39 -40
- Ligevægtsbrøken Produkter/Reaktanter = K(c) den temperaturafhængige ligevægtskonstant BKB s 33 -35
- ligevægtsloven og Le Chatelliers princip om modvirkning af et kemisk indgreb.
- beregning af koncentrationsændringer ved en forskydning i ligevægtsloncentrationer ved en påvirkning, BKB s.  51- 53
- Temperaturens betydning for ligevægtskonstanten 44- 45
- Exoterm og endotherme rekaktioner og ændringen i ligevægtskonstanten s. 45
- konsekvensen af volumenændringer BKB s.
- Konsekvensen af at opløsningsmidlet er detltager i ligevægten. (Især syre og base reaktioner. (Se næste forløb) BKB s 53 - 55.

Øvelser
- Indgreb i et ligevægtssystem (jern(III)thiocyanid komplekser)
- Bestemmelse af opløselighedsligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 VIderegående syrebasekemi m ligevægt

Fokus er på syre/base ligevægte, pH-måling og pH-beregninger ud fra ligevægtsbrøk og reaktionsligning (før ligevægt. efterligevægt).
BasiskemiB side 73-115
BasiskemiC side  153-170 syre-base kapitel (repetition)
Syre-base definitioner
Korresponderende syrebasepar
Vandets ionprodukt (ligevægt)
pH, pOH, PK(v)
pH temperturafhængihed
pH+pOH=pK(v)
pH-skala
pH- måling med kombineret glaseletrode (s 79)
Syrestyrkekonstanten (basestyrkekonstanten)
Hydronolysegraden
Monohydronesyrer, di- og tri hydrone syrer, polyhydrone syrer
Phosporsyre ligevægtssystemet (s 83)
pH i Amfolytter  (s105-107)
Titrering og syre-baseligevægt (s107-114)
Vi anvender så vidt mulig beregning af pH ud fra ligevægtsbetragtning og ligevægtsbrøken. Der løses vha 2. gradsigning via CAS værktøj.

Supplerende:
Approximationer i pH beregninger.
Pufferbegrebet (s 92)
Bjerrumdiagrammet (Især Phosphorsyre hydronolyse ligevægtene og kulsyres hydronolyse ) (s100 - 104)


Øvelse
Syrestyrke og hydronolysegrad
Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Videregående syrebasekemi m ligevægt

Fokus er på syre/base ligevægte, pH-måling og pH-beregninger ud fra ligevægtsbrøk og reaktionsligning (før ligevægt. efterligevægt).
BasiskemiB side 73-115
BasiskemiC side  153 - 170 syre-base kapitel  (Repetition)
Syre-base definitioner
Korresponderende syrebasepar
Vandets ionprodukt (ligevægt)
pH, pOH, PK(v)
pH temperturafhængihed
pH+pOH=pK(v)
pH-skala
pH- måling med kombineret glaseletrode (s 79)
Syrestyrkekonstanten (basestyrkekonstanten)
Hydronolysegraden
Monohydronesyrer, di- og tri hydrone syrer, polyhydrone syrer
Phosporsyre ligevægtssystemet (s 83)
Vi anvender så vidt mulig beregning af pH ud fra ligevægtsbetragtning og ligevægtsbrøken. Der løses vha 2. gradsigning via CAS værktøj.
Supplerende:
Apporoximationer i pH beregninger.
Pufferbegrebet (s 92)
Bjerrumdiagrammet (Især Phosphorsyre hydronolyse ligevægtene og kulsyres hydronolyse ) (s100 - 104)
pH i Amfolytter  (s105-107)
Titrering og syre-baseligevægt (s107-114)

Øvelse
Syrestyrke og hydronolysegrad
Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Naturstofkemi

Vi arbejder især med fedtstoffer, men også kort med proteiner og carbonhydrater.
Fedtstoffer:
Kernestof: Basiskemi B 232-238
Triacylglycerider og fedtsyrer, kemisk navngivning
E,Z og Cis,trans navngivning af umættede fedtsyrer
Metoder til kvalitetskontrol:
Syretal (kursorisk)
Molarmasse og kædelængde (Udført Øvelse)
Iodtal (mængden af dobbeltbindinger) (Øvelse ikke udført)
Beregning af iodtal med redox og beregninger (Oversigt)

Supplerende:
Essentielle fedtsyrer
Peroxidtal (Kvalitetskontrol)
Stoffer: Kolesterol og phosporlipider.'
Spejlbillede /stereoisomeri

Proteiner[
Kernestof: 238-244
C-terminal carboxylsyre, N-terminal amin
Kvaternær, tertiær, sekundær og primærstruktur
Amidbining
21 Aminosyrer, har af 9 essentielle, eksemp,er på systematisk navngivning
Opdelingefter funktionelle sidegrupper
Proteiners opbygning
Primærsekvensen (Kæden ad aminosyrer)
Sekundær sekvensen (alfa-helix, beta-sheet (foldebladsstruktur) , random-coil
(Herunder også vigtigheden af hydrogenbindinger til stabiliserer både helix og sheets)
dicystein svovlbro
Katalytisk lomme, Alle de 21 aminosyrer kan spille en rolle i at kunne fremme spaltingen eller opbygning af et stof vha, ionbindinger, hydrogenbindinger, londonkræfter m.fl.
Aminosyrernes syre/baseegenskaber (fødte amfolytter, både dihydrone og trihydrone)
At kunne bruge Bjerrrumafbilding til at beskrive hvilken bruttoladning den frie aminosyre har ved en given pH.

Supplerende stof
Katalytisk lomme Lysosym evt. amylase

Øvelse
Demonstration af detektion med histidin kobberkompleks (Ikke udført )

Kulhydrater
Basiskemi 217-231
Fokus på hexoser (Fisher D + L ) (Det er vi ikke gået ind i)
Aldoser og ketoser
Ringdannelse Adoser til prynaose, ketoser til furanoser
Harworth og stol/båd projektion (Det er vi ikke gået ind i)
Vigtigt: Reducerende sukre = hemiacetal (Det er vi ikke gået ind i)
Sukre identifikation med Tollens (Ag^+) og Fehlings (Cu^2+) (Nævnt i sammenhæng med identifikation af aldehyder og ketoner)
Skukrose og stivelse er ikke reducerende sukre (ingen hemiacetal) (blot nævnt som ikke reducerende sukkrer)

Øvelse:
Demonstration af Tollens og fehlings (Indirekter via gennemgang og " identifikation af aldehyder og ketoner"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbeprøve ÅB 21-04-2025
Forløbsprøve LB 21-04-2025
Fedtsyres molarmasse og kædelængde 12-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kemisk reaktionshastighed

Vi fokuserer på forståelse af, hvad der påvirker reaktionshastigheden i en kemisk reaktion.
Stofferne, forbindelserne
homogene og heterogene reaktioner
Koncentrationer, temperatur og tryk
Herunder eksempler på kollisionshastigheder og aktiveringenergi.
Katalysatorer og inhibitorer
Eksempler på sterisk hindring (Oxidation af alkoholer samt reaktioner ved flader og partikler)
Eksempler på måling af reaktionshastighed og reaktionsorden (koncentrationsafhængiheden)

Kernestof
Basiskemi B side 7-14 og 19n-26

Supplerende:
Reaktionsmekanismer 14-19


Øvelse:
Reaktionshastigheden for dannelse af thiosulfat og saltsyre
Demonstrationsforsøg: Landolt (Ikke udført)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionshastighed for Thiosulfat 15-05-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer