Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
Institution
|
Campus Bornholm
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Dragana Rasmussen, Morten Birk Finne, Nina Riise, Philip Oppenheim
|
Hold
|
2023 Ke/e htx (1e htx Ke, 2e htx Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
NV forløb: Molekyler og fødevarer.
Det fælles biologi/kemi nv forløb hedder "Fødevarer".
Vi starter i kemi med at lære molekylet at kende. Hvordan genkender man et molekyle? Hvad hedder molekyler?
Derfra arbejder vi med hydrofile og hydrofobe molekyler, og udfører forsøget om vandopløselighed.
Vi arbejder også med CO2's egenskaber.
På en felttur til Melstedgård indsamler vi jordprøver og analyserer dem for næringsioner., i forbindelse med forsøget om fældningsreaktioner.
Til sidst i forløbet introducerer vi begrebet "Akademisk skepsis" og sætter fokus på de almene næringsråd, kostpyramider, kolesteroltal mm.
Forsøg i forløbet:
- Vandopløselighed
- Fældningsreaktioner
- Analyse af gødningsioner
- Små CO2 forsøg
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Afrapportering af forsøget vandopløslighed
|
29-09-2023
|
Fældningsreaktioner
|
29-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
De grundlæggende begreber
Hej igen, nu til udelukkende fag-kemi, til "flipped classroom" og til kemi-eksperimenter.
Vi arbejder os relativt hurtigt igennem Basiskemi C kapitel 1. Afstemning af reaktioner har vi fra nf-forløbet.
Eksperimenter i forløbet:
01 Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen.
02 Reaktion mellem kobber og dibrom
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Er brint fremtidens benzin?
|
24-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Kemisk analyse 1
Hvordan ved vi hvor meget af et stof vi arbejder med? Hvordan laver man analyser af dagligvarer?
Formål:
- Faglige mål fra læreplan for kemi B-STX 2017: 1,2,4,5,6, som omfatter brug af fagligt sprog, laboratorie arbejde og sikkerhed, simple forsøg med beregninger og deres fortolkning både mundtligt og skriftligt
- Almendannelses mål: kemiske beregninger i hverdags liv især koncentrationsberegninger
Indhold:
- Mændgeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
Metoder:
- Deduktivt, nogle gange induktivt
- Socialform: størstedel klasse og gruppeniveau, nogle gange individuelt
- Arbejdsformer: præsenterende, samarbejdende, vejledende
- Progres: forventninger: fra mellem til langsigtet
- Taksonomi: fra forståelse til fortolkning (Bloom)
- Undervisnings differentiering i forhold til opgaveberegninger
Materialer:
- Basis kemi C, kapitel 4 "Mængdeberegninger" (s.82-98) og kapitel 5 "Blandinger" (s. 101-115)
- Øvelsesvejledninger:
" Opvarmning af natron"
" Havvand"
" Krystalvand i kobber(II)sulfat"
- Tavle og kridt
- Hæfte og blyanter
- Computere- OneNote
Evaluering:
- Formativ feedback
- Summativ- vurdering af journaler og test, herunder brug af fagligt sprog, formler, enheder, betydende cifre og kendskab af laboratorie udstyr
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Krystalvand i kobber(II)sulfat
|
04-02-2024
|
Test i kemisk analyse 1
|
07-02-2024
|
Natron
|
11-02-2024
|
Havvand
|
25-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Lectio
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
4
|
Kemisk analyse 2
Syrer og baser
Redox-reaktioner
Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-Anvende fagets viden og metoder til at undersøge og forklare enkelte problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-Anvende fagets viden og metoder til at undersøge og forklare enkelte problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold:
- Kernestof:
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer, kemisk sprog og fagbegreber
○ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- afstemning med oxidationstal
- atomets opbygning
- ioner og ionforbindelser
○ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder- titrering
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Metode:
- Induktivt og deduktivt
- Socialform: Klasse, gruppe og individuel
- Arbejdsform: præsenterende, samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, ellers kombination af teori, beregninger og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: ingen, segmentær, heterogen og individuelt
Materiale:
- Basis kemi C s. 153-170, Basis kemi C, s. 173-187
- Øvelsesvejledning til "Citronsyreindholdet i citroner" fra VUC Århus
- Øvelsesvejledninger: "Ascorbinsyre i juice"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback i timerne
Summativ til rapport og afsluttende test
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
Titel
5
|
Opstart organisk kemi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi 1
Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold:
- Kernestof:
○ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ stofidentifikation ved kvalitative analyser
○ kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde
Metode:
- Deduktivt
- Socialform: Gruppe og individuel
- Arbejdsform: Samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, kombination af teori og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: Ingen, segmentær, heterogen og individuelt
Materiale:
- Basis kemi C, s. 117-151
- Øvelsesvejledning til "Organiske reaktionstyper"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback
- Summativ til journal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
Titel
7
|
Repetition
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Uorganisk syntese af et letopløseligt salt
Basiskemi C navnlig side 173 - 188, 153-170, 101-113, 79-97, 53--76 , 31 -51
Det periodiske system
Reaktioner, reaktionskoefficienter (Massebevarelse, ladningsbevarelse)
Bindinstyper
molekyler,Ionforbindelser, formelenheder
Kovalent
Polær
Ion-binding
Intermolekulære tiltrækninger (Bindinger)
Polær-Polær
Ion-Polær
Upolær-upolær (London tiltrækning)
Hydrogenbindinger (Vand, alkoholer, carboxylsyrer, aminer m.fl.
Symmetri og polaritet
Opløselighed og temperatur
Redox definitioner og regler
Afstemning af redoxreaktioner
Grundlæggende syrebase-kemi (Anvendelse af svovlsyre) (BKC side 112-115)
Øvelse:
Syntese af et uorganisk stof: Jern(II)sulfat
Redoxtitrering af jern(II)sulfat
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Uorganisk Syntese: Jern(II)sulfat
|
09-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fremstilling af bioethanol .
Repetiion og udvedelse af organisk kemi
Forløbsbeskrivelse: Repetiion og udvidelse af organisk kemi, mængdeberegning samt seperationsteknikken destilation
kernestof:
Basiskemi C side 117-144, især 144 -147
Basiskemi B side 117 -134, 143-155.
Destillation 63 -66 og øvelsesvejledningen.
Vigtig kommentar til forløbet i timemodul 27/9
Repetition af carbonhydrider alkaner, alkener alkyner og cyclo-forbindelser og aromatiske (benzen og deslige)
Alkoholer (hydrogenbindinger), Opløselighed over C4 dårlig opløselig i vand
Navngivningsregler
Endnu en repetition af stofmængde beregninger
Densitetsmåling
Dertil arbejder vi også med oxidation og reduktion af primære, sekundære og tertiære alkoholer og inddrager aldehyder ketoner og carboxylsyre (som produkter af alkohols oxidationer)
Øvelse:
Fremstilling af enthanol ved gæring og efterfølgende destillation
Gaskromatografi af alkoholer
Oxidation af alkoholer
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fremstilling af bioethanol
|
25-09-2024
|
Oxidation af alkoholer
|
30-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Medicinal kemi (Organisk kemi Smerte kemi)
Fokus er på oxoforbindelser og på uddybning af organisk kemisk navngivning
Basiskemi B 143-177)
Basiskemi
Oxidation af alkoholer (s 143-153, især 153-155.)
Phenoler
Ethere
Aldehyder
Ketoner
Test for carbonyl (aldehyd og keton) med 2,4-dinitrophenol
Test for aldehyd med Tollens og Fehlings (- aromatiske aldehyder) side 161- 163 3
Estersyntese
Duftende estre
Medicinalkemi NSAID
COX1 og COX2 hæmning af leukotrin og prostaglandin syntese
Supplerende
Aminer og Amider og alkaloider (170-172)
Øvelser
Identifikation af aldehyder og ketoner
Syntese af duftende estre
Syntese af acetylsalisylsyre med renhedsbestemmelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Farvekemi
Med udgangspunkt i en rekonstruktion af fremstillingen af farvestoffet mauvin, Perkins farvestof ,
Absorbans 183 - 187
Konjugerede farvestoffer 178 - 179
Chromofoer og auxochrome grupper 180
Vi kroner værket med, at syntetisere indigo og se på hvordan det konkret farver bomuld.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Syntese af indigo
|
21-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kemisk ligevægt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
VIderegående syrebasekemi m ligevægt
Fokus er på syre/base ligevægte, pH-måling og pH-beregninger ud fra ligevægtsbrøk og reaktionsligning (før ligevægt. efterligevægt).
BasiskemiB side 73-115
BasiskemiC side 153-170 syre-base kapitel (repetition)
Syre-base definitioner
Korresponderende syrebasepar
Vandets ionprodukt (ligevægt)
pH, pOH, PK(v)
pH temperturafhængihed
pH+pOH=pK(v)
pH-skala
pH- måling med kombineret glaseletrode (s 79)
Syrestyrkekonstanten (basestyrkekonstanten)
Hydronolysegraden
Monohydronesyrer, di- og tri hydrone syrer, polyhydrone syrer
Phosporsyre ligevægtssystemet (s 83)
pH i Amfolytter (s105-107)
Titrering og syre-baseligevægt (s107-114)
Vi anvender så vidt mulig beregning af pH ud fra ligevægtsbetragtning og ligevægtsbrøken. Der løses vha 2. gradsigning via CAS værktøj.
Supplerende:
Approximationer i pH beregninger.
Pufferbegrebet (s 92)
Bjerrumdiagrammet (Især Phosphorsyre hydronolyse ligevægtene og kulsyres hydronolyse ) (s100 - 104)
Øvelse
Syrestyrke og hydronolysegrad
Phosphorsyre i cola
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Kemisk reaktionshastighed
Vi fokuserer på forståelse af, hvad der påvirker reaktionshastigheden i en kemisk reaktion.
Stofferne, forbindelserne
homogene og heterogene reaktioner
Koncentrationer, temperatur og tryk
Herunder eksempler på kollisionshastigheder og aktiveringenergi.
Katalysatorer og inhibitorer
Eksempler på sterisk hindring (Oxidation af alkoholer samt reaktioner ved flader og partikler)
Eksempler på måling af reaktionshastighed og reaktionsorden (koncentrationsafhængiheden)
Lambert-Beers lov
Kernestof
Basiskemi B side 7-14 og 19n-26
Basiskemi B side 183 -187 (Beer-lamberts lov)
Supplerende:
Reaktionsmekanismer 14-19
Øvelse:
Reaktionshastigheden for dannelse af thiosulfat og saltsyre
Demonstrationsforsøg: Beer-lamberts lov og den basiske afblegning af krystalviolet
Se lærerkommentar til demonstrationen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Naturstofkemi
Vi arbejder især med fedtstoffer, men også kort med proteiner og carbonhydrater.
Fedtstoffer:
Kernestof: Basiskemi B 232-238
Triacylglycerider og fedtsyrer, kemisk navngivning
E,Z og Cis,trans navngivning af umættede fedtsyrer
Metoder til kvalitetskontrol:
Syretal (kursorisk)
Molarmasse og kædelængde (Øvelse)
Iodtal (mængden af dobbeltbindinger)
Beregning af iodtal med redox og beregninger
Supplerende:
Essentielle fedtsyrer
Peroxidtal (Kvalitetskontrol)
Stoffer: Kolesterol og phosporlipider.'
Spejlbillede /stereoisomeri
Proteiner[
Kernestof: 238-244
C-terminal carboxylsyre, N-terminal amin
Kvaternær, tertiær, sekundær og primærstruktur
Amidbining
21 Aminosyrer, har af 9 essentielle, eksemp,er på systematisk navngivning
Opdelingefter funktionelle sidegrupper
Proteiners opbygning
Primærsekvensen (Kæden ad aminosyrer)
Sekundær sekvensen (alfa-helix, beta-sheet (foldebladsstruktur) , random-coil
(Herunder også vigtigheden af hydrogenbindinger til stabiliserer både helix og sheets)
dicystein svovlbro
Katalytisk lomme, Alle de 21 aminosyrer kan spille en rolle i at kunne fremme spaltingen eller opbygning af et stof vha, ionbindinger, hydrogenbindinger, londonkræfter m.fl.
Aminosyrernes syre/baseegenskaber (fødte amfolytter, både dihydrone og trihydrone)
At kunne bruge Bjerrrumafbilding til at beskrive hvilken bruttoladning den frie aminosyre har ved en given pH.
Supplerende stof
Katalytisk lomme Lysosym evt. amylase
Øvelse
Demonstration af detektion med histidin kobberkompleks
Kulhydrater
Basiskemi 217-231
Fokus på hexoser (Fisher D + L )
Aldoser og ketoser
Ringdannelse Adoser til prynaose, ketoser til furanoser
Harworth og stol/båd projektion
Vigtigt: Reducerende sukre = hemiacetal
Sukre identifikation med Tollens (Ag^+) og Fehlings (Cu^2+)
Skukrose og stivelse er ikke reducerende sukre (ingen hemiacetal)
Øvelse:
Demonstration af Tollens og fehlings
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59840034975",
"T": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59840034975",
"H": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59840034975"
}