Holdet 2023 Ke/2z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Dragana Rasmussen, Philip Oppenheim
Hold 2023 Ke/2z (2z Ke, 3z Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stoffer, blandinger og adskillelse af stoffer
Titel 2 Atomer, ioner og molekyler
Titel 3 Mængdeberegninger og blandinger
Titel 4 Syre-basereaktioner
Titel 5 Organisk kemi 1
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Repetition
Titel 8 Uorganisk syntese  af et letopløseligt salt
Titel 9 Fremstilling af bioethanol .
Titel 10 Medicinal kemi (Organisk kemi Smerte kemi)
Titel 11 Kemisk ligevægt
Titel 12 Videregående syrebasekemi  m ligevægt
Titel 13 Naturstofkemi
Titel 14 Kemisk reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stoffer, blandinger og adskillelse af stoffer

Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
- Kernestof:
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og
reaktionsskemaer
○ stofidentifikation ved kvalitative analyser
○ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder- separation
○ kemikaliemærkning og sikkerheds vurdering ved eksperimentelt arbejde

Metode:
- Deduktivt (fra abstrakt til konkret)
- Socialform: Klasse, gruppe og individuel
- Arbejdsform: præsenterende, samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, ellers kombination af teori, beregninger og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: ingen, segmentær, heterogen og individuelt

Materiale:
- Kend Kemien 1 s. 10-39
- Øvelsesvejledning til TLC af plantepigmenter
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier

Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback i timerne, og til hjemmearbejde
        - Summativ til test og mundtlige præsentationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Chromatografi af plantepigmenter 03-09-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Atomer, ioner og molekyler

Faglige formål:
- anvendelse af fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- at relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog
dokumentere eksperimentalt arbejde mundtligt og skriftligt
- gennemføre kvalitativt eksperimentalt arbejde
- laboratoriearbejde og sikkerhed

Dannelsesmål:
- bedre forståelse af kemiske processer i sin omgivelse, samt kemiske processer i biologiske systemer
- anvendelse af viden om kemi i hverdagsliv


Indhold:
- kemisk fagsprog- navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem- atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab- opbygning og egenskaber, anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser


Metoder:
- både induktivt og deduktivt
- socialform: klasse og gruppe niveau
- aktivitetsform: præsenterende, vejledende og samarbejdende
- eksperimentalt arbejde
- progression: mellemlang til langsigtet

Materialer:
- Basis kemi C, s. 7-76
- Øvelsesvejledning "Stoffers blandbarhed KU 2021 NF rev"
- Øvelsesvejledning "Identifikation af stoffer" fra KK1 (fældningsreaktioner)
- Holdnotesbog
- Kemikalier og lab. udstyr

Evaluering:
- Formativ- løbende (mundtligt og test)
- Summativ- rapporter og mundtlige fremlæggelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 05-10-2023
Blandbarhed 19-11-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Mængdeberegninger og blandinger

Formål:
- Faglige mål fra læreplan for kemi B-STX 2017: 1,2,4,5,6, som omfatter brug af fagligt sprog, laboratorie arbejde og sikkerhed, simple forsøg med beregninger og deres fortolkning både mundtligt og skriftligt
- Almendannelses mål: kemiske beregninger i hverdags liv især koncentrationsberegninger

Indhold:
- Mændgeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold

Metoder:
- Deduktivt, nogle gange induktivt
- Socialform: størstedel klasse og gruppeniveau, nogle gange individuelt
- Arbejdsformer: præsenterende, samarbejdende, vejledende
- Progres: forventninger: fra mellem til langsigtet
- Taksonomi: fra forståelse til fortolkning (Bloom)
- Undervisnings differentiering i forhold til opgaveberegninger

Materialer:
- Basis kemi C, kapitel 4 "Mængdeberegninger" og kapitel 5 "Blandinger"
- Øvelsesvejledninger
- " Opvarmning af natron"
- " Saltindholdet i vand"
- Tavle og kridt
- Hæfte og blyanter
- Computere- brug af "Ligning" funktion i MS Word

Evaluering:
- Formativ feedback
- Summativ- vurdering af rapporter, herunder brug af fagligt sprog, formler, enheder, betydende cifre og kendskab af laboratorie udstyr
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregninger i kemi 21-11-2023
Natron 17-12-2023
Fældningstitrering 07-01-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Syre-basereaktioner

Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
- Kernestof:
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
○ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder- titrering
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Metode:
- Induktivt og deduktivt
- Socialform: Klasse, gruppe og individuel
- Arbejdsform: præsenterende, samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, ellers kombination af teori, beregninger og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: ingen, segmentær, heterogen og individuelt

Materiale:
- Basis kemi C s. 153-170
- Øvelsesvejledning til "Citronsyreindholdet i citroner" fra VUC Århus
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
        - Supplerende materiale "Syrernes indhold i frugter"- udvalgte sider fra "I gang med kemi" (6 sider)

Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback i timerne
Summativ til rapport og afsluttende test
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Citronsyreindholdet i citroner 25-02-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 5 Organisk kemi 1

Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
- Kernestof:
○ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ stofidentifikation ved kvalitative analyser
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Metode:
- Deduktivt (fra abstrakt til konkret)
- Socialform: Gruppe og individuel
- Arbejdsform: Samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, kombination af teori og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: Segmentær, heterogen og individuelt

Materiale:
- Basis kemi C, s. 117-144
- Øvelsesvejledning til "organiske reaktionstyper"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier

Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback
- Summativ til test og rapport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 6 Redoxreaktioner

Redoxreaktion er en del af vores hverdag, samt de fleste af reaktioner i vores krop hører til redoxreaktioner.
Vi kommer til at gennemgå de vigtigste begreber inden redox reaktioner, men selvstændige forsøg laver vi som en del af repetition i starten af 3g.

Formål:
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentalt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentalt arbejde
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
--Anvende fagets viden og metoder til at undersøge og forklare enkelte problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
-Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Dokumentere eksperimentalt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Indhold:
- Redoxreaktioner- afstemning med oxidationstal
- kemisk sprog og fagbegreber
- atomets opbygning
- ioner og ionforbindelser

Metoder:
- Sociale former: Klasseundervisning og gruppearbejde
- Arbejdsformer: Formidlende, samarbejdende, selvstændige, eksperimentale (demonstrations og elevernes selvstændige forsøg)
- Progres- mellem til langsigtet
- Blooms taksonomi- op til analyse og fortolkningsniveau

Materiale
- Basis kemi C, s. 173-187
- Demonstrations forsøg "Mangans oxidationstal"
- Tavle og kridt
Holdnotesbog
- Computere, hæfte og blyanter/kuglepenne
- Lab. udstyr og kemikalier

Evaluering
- Formativ- mundtlig feedback i timerne
- Summativ- rapporter med mundtligt forsvar
Kriterier for summativ evaluering:- brug af fagligt sprog og fagbegreber, opskrivning af kemiske formler og reaktioner, tilstandsformer, forbindelse af viden mellem delområder inden kemi, analyse og vurdering af eksperimentale data og resultater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Uorganisk syntese af et letopløseligt salt

Vi repeterer  
Basiskemi C navnlig  side 173 - 188, 153-170, 101-113, 79-97, 53--76 , 31 -51
Det periodiske system
Reaktioner, reaktionskoefficienter (Massebevarelse, ladningsbevarelse)
Bindinstyper
molekyler,Ionforbindelser, formelenheder
Kovalent
Polær
Ion-binding
Intermolekulære tiltrækninger (Bindinger)
Polær-Polær
Ion-Polær
Upolær-upolær (London tiltrækning)
Hydrogenbindinger (Vand, alkoholer, carboxylsyrer, aminer m.fl.
Symmetri og polaritet
Opløselighed og temperatur
Redox definitioner og regler
Afstemning af redoxreaktioner
Grundlæggende syrebase-kemi (Anvendelse af svovlsyre)  (BKC side 112-115)

Øvelse:
Syntese af et uorganisk stof: Jern(II)sulfat
Redoxtitrering af jern(II)sulfat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fremstilling af bioethanol .

Forløbsbeskrivelse: Repetiion og udvedelse af organisk kemi, mængdeberegning samt seperationsteknikken destilation
kernestof:
Basiskemi C side 117-144, især 144 -147
Basiskemi B side 117 -134, 143-155.
Destillation 63 -66 og øvelsesvejledningen.
Vigtig kommentar til forløbet i timemodul  27/9
Repetition af  carbonhydrider alkaner, alkener alkyner og cyclo-forbindelser og aromatiske (benzen og deslige)
Alkoholer (hydrogenbindinger), Opløselighed over C4 dårlig opløselig i vand
Navngivningsregler
Endnu en repetition af stofmængde beregninger
Densitetsmåling

Dertil arbejder vi også med oxidation og reduktion af primære, sekundære og tertiære alkoholer og inddrager aldehyder ketoner og carboxylsyre (som produkter af alkohols oxidationer)

Øvelse:
Fremstilling af enthanol ved gæring og efterfølgende destillation
Oxidation af alkoholer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Medicinal kemi (Organisk kemi Smerte kemi)

Kernestof:
Navngivning og Identifikation af funktionelle grupper / karakteristiske grupper (Tabel 21,176 0g uddelte oversigter (forløbsprøveoversitstabel)
BKB: 175 - 177
cykliske, se BKC
aromatiske, se BKC
Carbonhydrider
Alkoholer
Aldehyder
Ketoner
Carboxylsyrer
Syreanhydrider
Ether
Aminer
Amider

Carbonatomets bindingsforhold 118-121 (C-stof)
Navngivning af organiske stoffer intro Alkaner 122-126
Intro til Alken, Alkyn, cycliske og aromatiske carbonhydrider 132 -144
Redox 178 -185
Flere eksempler på navngivning af carbonhydrider heribland aromatisk forbindelser 117 - 120
Udvidelse af alkoholer med primær, sekundær og tertiær alkoholer 143 -146
Oxidation af alkoholer 153 -155
Aromatiske alkoholer: Phenoler 157
Ethere 155 -156
Aldehyder og ketoner 158 -162
Øvelsesvejledning for identifikation af aldehyder og ketoner med 2,4-DNPH, Fehlings og Tollens
Estre 167 -170
Carboxylsyrer 163 -165
Fehlings reaktion 224 (redox i basisk opløsning)

Repetion af reaktionstyper: Substitution, addition, elimination, kondensation BKB, s. 130 - 135

Gennemgang af organiske oxidationer illustreret ved
1) Fehlings reaktion med kobber(II)ioner og aldehyder
2) Aldehyders oxidation med sølvioner iTollens test.

Oxidation af alkoholer: Primære, sekundære, tertiære alkoholers reaktivitet
Introduktion til aminer og amider (primære sekundære og tertiære)

Øvelser:
- Mild oxidation af alkokoler   BKB. s. 151 - 155.

- Identifikation af aldehyder og ketoner vha 2,4 dinitrophenhyhydrazin BKB: s.158 - 163

- Syntese af estre ud fra forventede dufte  BKB s. 163 - 170

- Syntese af acetylsalisylsyre med renhedsbestemmelse

Teorien indeholder
1)  ovesigt over NSAID COX1 og COX 2 hæmmere.
Der hører også oversigt over deres molekylstrukturer til samt overvejelser over, hvilke strukturelle lighedstræk de inddragede stoffer har.
Efterfulgt en vurdering om de inddragede stoffer er smertestillende, febernedsættende , inflamationsdæmpende (undersøg på web)

Kend kemien,  Mere teori om NSAID: s. 241 - 258


2) Oversigt og eksempler over faste stoffer
- atom-gitter, (atomkrystaller)
- metaliskekrystaller
- ion-gitter (ioniske krystaller)
- molekylegitter (molekylekrystaller)

3) Reaktions ligninger, stregformler , systematiske navne, reaktionsmekanisme i forbiindelse med hydron katalysen  (Syrekatalyseret)

4) Smeltpunkt: blandingers smeltepunkt er lavere en de rene stoffers.

---------------------------------------------------------------------------------------------------
Supplerende
BKB s. 172 alkloider,
Kend Kemien:  Medicinal kemi Medicin fra naturen: koffein, quinin, digitalis,

Kend Kemien: Hvordan medicin og receptorer virker: 246 -250 agonist og antagonist og receptorer?

- RP.  Clausen, Ind i hjernen med nye stoffer
- Artiklerne i vores kompendiel i forbindelse med ekskursionen 2 artikler





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemisk ligevægt

Forløbet introducerer den dynamiske ligevægt i en reversibel kemisk reaktion.
Her trænes forståelse af virkningen af indgreb som ændring af stofmængder, tryk og temperatur.
Her præsenteres også de forskellige typer af ligevægte:
Homogene ligevægte som opløsninger væske eller gasformig.
Heterogene som fældningsligevægt,  andre faseligevægte og kompleksligevægt.

Overordnet BKB s. 29 - 55

- Stofmængdekoncentration, aktuelkoncentration, molbrøk, partial tryk og formel koncentration c = n/V.
- Reaktions brøken   =Produkter/Reaktanter =Y  BKB s. 39 -40
- Ligevægtsbrøken Produkter/Reaktanter = K(c) den temperaturafhængige ligevægtskonstant BKB s 33 -35
- ligevægtsloven og Le Chatelliers princip om modvirkning af et kemisk indgreb.
- beregning af koncentrationsændringer ved en forskydning i ligevægtsloncentrationer ved en påvirkning, BKB s.  51- 53
- Temperaturens betydning for ligevægtskonstanten 44- 45
- Exoterm og endotherme rekaktioner og ændringen i ligevægtskonstanten s. 45
- konsekvensen af volumenændringer BKB s.
- Konsekvensen af at opløsningsmidlet er detltager i ligevægten. (Især syre og base reaktioner. (Se næste forløb) BKB s 53 - 55.

Øvelser
- Indgreb i et ligevægtssystem (jern(III)thiocyanid komplekser)
- Bestemmelse af opløselighedsligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Videregående syrebasekemi m ligevægt

Fokus er på syre/base ligevægte, pH-måling og pH-beregninger ud fra ligevægtsbrøk og reaktionsligning (før ligevægt. efterligevægt).
BasiskemiB side 73-115
BasiskemiC side  153-170 syre-base kapitel (repetition)
Syre-base definitioner
Korresponderende syrebasepar
Vandets ionprodukt (ligevægt)
pH, pOH, PK(v)
pH temperturafhængihed
pH+pOH=pK(v)
pH-skala
pH- måling med kombineret glaseletrode (s 79)
Syrestyrkekonstanten (basestyrkekonstanten)
Hydronolysegraden
Monohydronesyrer, di- og tri hydrone syrer, polyhydrone syrer
Phosporsyre ligevægtssystemet (s 83)
pH i Amfolytter  (s105-107)
Titrering og syre-baseligevægt (s107-114)
Vi anvender så vidt mulig beregning af pH ud fra ligevægtsbetragtning og ligevægtsbrøken. Der løses vha 2. gradsigning via CAS værktøj.

Supplerende:
Approximationer i pH beregninger.
Pufferbegrebet (s 92)
Bjerrumdiagrammet (Især Phosphorsyre hydronolyse ligevægtene og kulsyres hydronolyse ) (s100 - 104)


Øvelse
Syrestyrke og hydronolysegrad
Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Naturstofkemi

Vi arbejder især med fedtstoffer, men også kort med proteiner og carbonhydrater.
Fedtstoffer:
Kernestof: Basiskemi B 232-238
Triacylglycerider og fedtsyrer, kemisk navngivning
E,Z og Cis,trans navngivning af umættede fedtsyrer
Metoder til kvalitetskontrol:
Molarmasse og kædelængde (Øvelse)

Supplerende:
Essentielle fedtsyrer
Iodtal (mængden af dobbeltbindinger)  (Gennemgang)
Beregning af iodtal med redox og beregninger (Gennemgang)
Syretal ( (Gennemgang)
Peroxidtal (Kvalitetskontrol)
Stoffer: Kolesterol og phosporlipider.'
Spejlbillede /stereoisomeri

Proteiner[
Kernestof: 238-244
C-terminal carboxylsyre, N-terminal amin
Kvaternær, tertiær, sekundær og primærstruktur
Amidbining
21 Aminosyrer, har af 9 essentielle, eksemp,er på systematisk navngivning
Opdelingefter funktionelle sidegrupper
Proteiners opbygning
Primærsekvensen (Kæden ad aminosyrer)
Sekundær sekvensen (alfa-helix, beta-sheet (foldebladsstruktur) , random-coil
(Herunder også vigtigheden af hydrogenbindinger til stabiliserer både helix og sheets)
dicystein svovlbro
Katalytisk lomme, Alle de 21 aminosyrer kan spille en rolle i at kunne fremme spaltingen eller opbygning af et stof vha, ionbindinger, hydrogenbindinger, londonkræfter m.fl.
Aminosyrernes syre/baseegenskaber (fødte amfolytter, både dihydrone og trihydrone)

Supplerende:  At kunne bruge Bjerrrumafbilding til at beskrive hvilken bruttoladning den frie aminosyre har ved en given pH. (Opgave)



Kulhydrater
Basiskemi 217-231
Fokus på hexoser (Fisher D + L )
Aldoser og ketoser
Ringdannelse Adoser til prynaose, ketoser til furanoser
Vigtigt: Reducerende sukre = hemiacetal
Vigtigt: Sukres identifikation med Tollens (Ag^+) og Fehlings (Cu^2+)
Shakkarose og stivelse er ikke reducerende sukre (ingen tilgængelig hemiacetal)

Supplerende:
Harworth og stol/båd projektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kemisk reaktionshastighed

Vi fokuserer på forståelse af, hvad der påvirker reaktionshastigheden i en kemisk reaktion.
Stofferne, forbindelserne
homogene og heterogene reaktioner
Koncentrationer, temperatur og tryk
Herunder eksempler på kollisionshastigheder og aktiveringenergi.
Katalysatorer og inhibitorer
Eksempler på sterisk hindring (Oxidation af alkoholer samt reaktioner ved flader og partikler)
Eksempler på måling af reaktionshastighed og reaktionsorden (koncentrationsafhængiheden)

Kernestof
Basiskemi B side 7-14 og 19n-26

Supplerende:
Reaktionsmekanismer 14-19


Øvelse:
Reaktionshastigheden for dannelse af thiosulfat og saltsyre

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer