Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Campus Bornholm
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Morten Birk Finne
|
|
Hold
|
2023 Ke/2s (2s Ke, 3s Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det periodiske system og bindingstyper
Det er det første forløb i kemi. Vi starter med at kikke på det periodiske system og dens struktur og opbygning. Hvorefter der præsenteres de forskellige bindingstyper som I kommer til at beskæftige jer med i kemifaget. Når det er på plads skal vi se på et eksempel hvor kemi kan spille en stor rolle både nu og i fremtiden da vi skal se nærmere på begrebet "power to x" med udgangspunk i brintsamfundet.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige,
teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper & tilstandsformer
- kvalitative eksperimentelle metoder, herunder separation
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof
-
-
Materiale
Det eksperimentelle arbejde
- Forsøg med elektrolyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse - hvordan læser man en kemisk fagtekst
- Søge information - i forbindelse med casen brintsamfundet
- Skrive - Der er skrevet et essay omkring begrebet power to x i forbindelse med brintsamfundet.
- Diskutere - for og evt imod power to x teknologien
- Formidling - både mundtligt og skriftligt
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere - i forbindelse med forsøg. Hvordan oversætter man en vejledning til flowdiagram. samt hvordan laves en journal/afrapportering af forsøget.
- Personlige
- Ansvarlighed - Hvordan arbejder man i et laboratorie
- Sociale
- Samarbejdsevne - forsøgene udføres i grupper. Så hvordan fordeler man ansvaret og arbejder sammen før, under og efter forsøget.
- IT
- Tekstbehandling - essay og journaler
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
2
|
næringssalte og vandmiljøet
Forløbet kommer til at tage udgangspunkt i ioner og ionforbindelser. Vi skal se på hvordan man udnytter denne viden indenfor den kemiske spildevandsrensning for at udgå at udlede nærringsioner som kan være problematisk for vandmiljøet.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige,
teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold.
- uorganisk kemi: herunder ionforbindelser
- stofidentifikation ved kvalitative analyser har fældningsreaktioner, kompleks dannelse & syre-base reaktion.
- fældningsreaktioner
- kvalitative eksperimentel metode
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof
- Nærringssalte og vandmiljø
Materiale
Basiskemi C af Helge Mygind m.fl.
I gang med kemi af Lone Als Egebo kap. 4 Tema: Nærringssalte og vandmiljø s. 176-181
Det eksperimentelle arbejde
- Fældningsreaktioner
- Påvisning af gødningssalte
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
fældningsreaktioner
|
03-11-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling - Der skal laves en journal over forsøget: fældningsreaktioner
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Molekyler - når elektroner er fælles
Vi skal nu kikke på den anden store gruppe af kemiske forbindelse nemlig molekyler... Forløbet kommer til at beskæftige sig med hvad en kovalent binding er og hvordan de har indflydelse på molekylets rummelige struktur. Dernæst skal vi undersøge hvordan molekyler kan interagere med hindanden og hvilken betydning det har for en blanding af stoffer. Til sidst skal arbejdes et eksempel fra hverdagen nemlig creme da det er en opløsning hvor der skabet en "forbindelse imellem" 2 forskellige grupper som normalt ikke kan blandes men med hjælp fra en emulgator godt kan alligevel.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof
I forløbet arbejder vi med et område der har relation til elevens hverdag i form af kosmetikfremstilling her hvordan en creme fremstilles vha. en emulgator samt hvordan man kan undersøge om ens creme er en olie i vand eller vand i olie emulsion.
Materialer
Basiskemi C af Helge Mygind m.fl.
ISIS kemi C af Kim Bruun m.fl.
Det eksperimentelle arbejde
- Stoffers blandbarhed
- lav din egen creme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kemisk Analyse - abiotiske forhold
Forløbet omhandler hvordan vi kan bruge kemien til at
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige,
teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder, typer af titrering her en fældningstitrering, vejeanalyse og spektrofotometri
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof
Der skal indgå områder med relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat eller kemis betydning i global
sammenhæng.
Materiale
Basiskemi C af Helge mygind m.fl.
Basiskemi B af Helge mygind m.fl.
indslag fra TV2Bornholm: https://tv2bornholm.dk/artikel/indsats-mod-nitrat-i-drikkevand-kan-give-gevinst
Artikel: Health-economic valuation of lowering nitrate standards in drinking water related to colorectal cancer in Denmark
Det eksperimentelle arbejde
- Natron
- Havvand (mikroskala)
- Forsøg: Nitrat- og Nitritindhold i vandprøve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
prøve
|
27-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
5
|
Organisk kemi - en verden for sig
Indtil nu har vi primært beskæftiget os med den uorganiske kemi... I denne forløb skal vi ser nærmere på carbonatomet og dens rummelige opbygning. Hvilket føre os videre til carbonhydrider, hvor der skal arbejdes med navngivning, fysiske og kemiske egenskaber samt isomeriforhold. Til sidst i forløbet stilles der skrap på R/S- og Z/E isomerien. Hvor R/S isomeri kan have stor betydning i visse sammenhænge eksempvis når vi taler om lægemidlet thalidomid som fik store konsekvenser...
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder
tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter.
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige,
teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold.
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning fokus på carbon atomet
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider og alkoholer.
- organiske reaktionstyper: substitution, addition og elimination
- kvalitative eksperimentel metode
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof
Thalidomid børnene
Materiale
Basiskemi C af Helge mygind m.fl.
Basiskemi B af Helge mygind m.fl.
Artikel: https://elifesciences.org/articles/41002
Hjemmeside: https://www.sciencemuseum.org.uk/objects-and-stories/medicine/thalidomide
Det eksperimentelle arbejde
- Forsøg, Reaktioner med carbonhydrider
- vandopløselighed
- Undersøgelse af duft og smag, spiller isomeri en rolle?
Demo forsøg
Forsøg, Lightergas
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Isomeri
|
19-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Når det er surt eller basisk
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, og anvendelse for stofklassen carboxylsyre.
stofidentifikation ved kvalitative analyse
syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, syre-base titrering & vejeanalyse.
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
Basiskemi C af Helge mygind m.fl.
I gang med kemi af Lone Als Egebo kap. 5 Tema: Frugters indhold af syre s. 223-227
Det eksperimentelle arbejde
- Salmiak
- Hvilken frugt er surest?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
info om årsprøven
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
disposition til årsprøven
|
05-06-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Repetition fra 2g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Holocaust
Dette korte tværfaglige forløb med historie belyser kemiske aspekter af Holocaust med fokus på anvendelse af Zyklon B.
Forløbet omhandler den kemiske vej for ammoniaksyntese og gødning (Haber-Bosch-processen) som er udgangspunktet for hydrogencyanid, der var det aktive stof i Zyklon B.
Der sættes fokus på toksikologi, herunder begreberne LD₅₀ og LC₅₀, samt hvordan man beregner og tolker giftighed via dosis-respons kurver.
Eleverne diskuterer kemikeres ansvar og etik, og arbejder eksperimentelt med forsøget: Er der gift i vandet?, hvor et "giftet stof simulerer" toksisk påvirkning på artemia rejer. Forløbet integrerer kemisk teori, historisk kontekst og etiske overvejelser.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Her historie
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, her nitrogenforbindelser, herunder ionforbindelser
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 9 sider 286-290
Artikel/pdf:
- From fertiliser to Zyklon B_ 100 years of the scientific discovery that brought life and death _ Chemistry _ The Guardian
- The Horror of Gas Chamber Poison Zyklon B
- Dosis-respons med matematik
Film/video:
- GCSE Chemistry - The Haber Process Explained
- Zyklon B: Nazis, Poison & The Final Solution | The SICKENING truth of the holocaust
Det eksperimentelle arbejde
Dosis respons - Er der gift i vandet?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
Redoxkemi - når elektroner flytter sig
Forløbet er opdelt i to dele og introducerer begrebet redoxreaktioner som elektronoverførsler, både i uorganisk og organisk kemi.
I del 1 arbejdes der med uorganisk redoxkemi, herunder afstemning af redoxreaktioner med oxidationstal og deres anvendelse i jernproduktion - jernvitrol. Dette belyses gennem forsøget: Fremstilling af jern(II)sulfat, hvor jern reagerer med svovlsyre.
I del 2 behandles organisk redox, hvor oxidationstal anvendes til at analysere oxidation af alkoholer. Forløbet afsluttes med en redoxtitrering af ascorbinsyre (C-vitamin) i juice, hvor eleverne kvantitativt bestemmer indholdet af antioxidant gennem en iod-titrering.
Der lægges vægt på koblingen mellem teori, eksperimentelt arbejde og anvendelsesorienterede perspektiver i industri og ernæring.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold.
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer her jernforbindelser, herunder ionforbindelser
fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation(sugefiltrering), simpel syntese(fremstilling af jern(II)sulfat), forskellige typer af titrering(her redoxtitrering), vejeanalyse.
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi C af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 8 sider: 173-180, 182-183, 185-186
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 144-155
- i gang med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
Kap 6 sider 244-246
hjemmesider:
C-vitamin - et vigtigt vitamin for kroppens funktioner:
https://www.ernaeringsfokus.dk/energi-og naeringsstoffer/mikronaeringsstoffer/vitaminer/c-vitamin/
Ulovligt at bruge jernvitriol til bekæmpelse af mos:
https://www.bolius.dk/ulovligt-at-bruge-jernvitriol-til-bekaempelse-af-mos-46518
Det eksperimentelle arbejde
- Fremstilling af jern(II)sulfat
- primære, sekundere og tertiære alkoholer (alkoholers oxidation)
- Analyse af grapejuice
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
timeopgave
|
02-10-2024
|
|
Temaopgave jern
|
25-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
11
|
Kemisk ligevægt
Vi skal i dette forløb kikke på kemisk ligevægt som er porten til forståelse af rigtig meget: Svage syrer og baser, organiske synteser og industriel kemi fx lægemiddelfremstilling.
De Faglige Mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 2 sider 29-45
Eksperimenter i forløbet:
påvirkning af kemisk ligevægt mikroskala
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
12
|
Ølbrygning - kemi i praksis (og biologi)
Dette tværfaglige forløb med biologi tager udgangspunkt i ølbrygning som praktisk og anvendelsesorienteret kontekst. I kemi arbejdes der med de kulhydrater, der udgør øllets sukkergrundlag (carbonhydriderne), samt i biologi hvordan den efterfølgende alkoholproduktion foregår gennem gæringsprocessen.
Forløbet afsluttes i kemi med fokus på de duft- og aromastoffer, der dannes under fermenteringen – særligt estere, som opstår ved reaktion mellem alkoholer og fedtsyrer. I biologi skal I lærer at koble organiske reaktioner/enzymklasser til en konkret biokemisk proces og for begge fag få indblik i både råvarer og produkter i fødevareproduktion.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige & teknologiske problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Her biologi.
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder og ketoner
eksempel på makromolekyler: mono-, di- og polysakkarider altså sukkerstofferne.
stofidentifikation ved kvalitative analyser
redoxreaktioner
organiske reaktionstyper: kondensation & hydrolyse
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 158-163, 167-170
Kap. 7 sider 217-232
Artikel
AN5-2016oelbryg
kompendium
Læring & gæring fra beerZymes af Christian Rix, Svend Erik Nielsen & Jacob Højgaard Thinggard.
Det eksperimentelle arbejde
- Reaktioner med aldehyder og ketoner
- Carbohydrater (mikroskala)
- Basiskemi_B_Esterdannelse tilrettet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
13
|
svage syre og baser
Vi fortsætter den kemiske ligevægt ind i et emne vi egentlig har mødt før: syrer og baser. Nu ser vi så på de svage syrer og baser der efter reaktion med vand optræder som en kemisk ligevægt.
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materialer
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 3 sider 73-92, 107-114
Det eksperimentelle arbejde
Syrestyrke og hydronolysegrad
Potentiometrisk titrering til bestemmelse af ethansyreindholdet i en fødevare
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
14
|
Reaktionshastighed
Reaktionshastiger spiller en større rolle i verden end man skulle tro. Det er viden omkring hvordan reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik. Det er altså et udtryk for hvor hurtig reaktanterne bliver til produkter i alle sammenhæng fra 1 glukosemolekyler bliver til vand og carbondioxid via vores enzymer til hvor hurtigt/langsom vores verdenshave optager den forhøjede mængde carbondioxid i luften.
Vi skal i dette forløb se på hvorfor reaktionshastigheden defineres som ændringen af en reaktants eller et produkts koncentration pr. tidsenhed, hvilke faktorer den afhænger af samt hvordan man kan øge eller sænke denne ved en katalysator.
Det vi arbejder med her, bliver der arbejdet videre med, i næste forløb som er proteinkemi. Hvor vi skal se nærmere på, de biologiske katalysatorer, som i har beskæftiget jer med tidligere i biologi.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalys
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 2 sider 7-26
Det eksperimentelle arbejde
- Landolt forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
15
|
Proteinkemi
I forlængelse af jeres forløb enzymer i biologi, arbejder vi videre med proteinkemi. Således at vi kikker på de biologiske katalysatorer som enzymerne er samt hvordan den er opbygget af proteiner, de bindinger som holder sammen på sådanne makromolekyler samt deres enkelte byggesten altså aminosyrerne.
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
organisk kemi: stofkendskab, herunder, opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklassen aminer.
- eksempel på makromolekyler, her proteiner og enzymer
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser. Her tænkes aminosyrerne.
- organiske reaktionstyper: hydrolyse
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse. Her tænkes på enzymer med bromelin som eksempel.
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, her potentiometrisk titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 3 100-105
Kap. 5 170-172
- Videre med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
Kap 7 s. 275-282,285-291, 294-303
Kap 8 s. 326-329, 331-336
- Biokemi - levende organismer kemi af Christine Brænder Almstrup, Marie Eiland og Kresten Cæsar Torp
Kap 3 s. 29 - 41, 44
Kap 4 s. 45- 55
Supplende stof:
Artikel: Structures of the free and inhibitors-bound forms of bromelain and ananain from Ananas comosus stem and in vitro study of their cytotoxicity
Det eksperimentelle arbejde
- Identifikation af ukendt aminosyre/eftervisning af isoelektrisk punkt for glycin
- Bromelin fra ananas
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
screencast af bromelin
|
27-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
16
|
Aspirin - fra pilebark til tablet
Forløbet tager udgangspunkt i den kemiske fremstilling og analyse af det smertestillende lægemiddel acetylsalicylsyre (ASA), med fagligt samspil til biologiens emne om nerver og rusmidler.
I den eksperimentelle del fremstilles ASA gennem en organisk syntese og der foretages efterfølgende analyse ved TLC (tyndtlagskromatografi) og spektrofotometri. Der arbejdes desuden med begreber som udbytte og renhed.
Der inddrages kort smertefysiologi og ASA's virkemekanisme som NSAID, herunder hvordan det hæmmer prostaglandinsyntesen og derved reducerer smerte og inflammation. Forløbet illustrerer kemis anvendelse i medicinalindustrien og den tværfaglige forståelse af lægemidler.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
behandle problemstillinger i samspil med andre fag. her biologi
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere
homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 157, 163-167,167-170,175-178
- Basiskemi A af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap 7 sider 222-229
- 05. molecule magic
- Smerter og smertemedicin - kompendium til Aspirin - fra pilebark til tablet
- Øvelsesvejledninger til forløbet lægemiddelkemi - Aspirin
- Komplekshæfte, B-niveau uden opgaver
Det eksperimentelle arbejde
ASA 1 - syntese og smeltepunkt
ASA 2 - Analyse via TLC
ASA 3 - Renhedsbestemmelse af synteseprodukt via spektrofotometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
17
|
klar til eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Kemisk Analyse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Når det er surt eller basisk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59929975013",
"T": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59929975013",
"H": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59929975013"
}