Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Janni Laurberg Westerdahl
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation - Nordisk talefest
Titel 2 Thomas Korsgaard: Tyverier
Titel 3 Identitetsøgning i litteraturen
Titel 4 Besættelsestiden i Danmark - optakt til DHO
Titel 5 Mennesket og naturen
Titel 6 Kreativ skrivning
Titel 7 Nationalfølelse og national identitet.
Titel 8 Det moderne gennembrud, Me Too og ny maskulinitet.
Titel 9 Kortfilmsgenren
Titel 10 Autofiktion i nyere dansk litteratur
Titel 11 Realisme og modernisme
Titel 12 Krig og flugt
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation - Nordisk talefest

Forløbet er et sprogligt forløb, der træner eleverne i mundtlighed, argumentation og retoriske virkemidler. Temaet for forløbet er "drømme", og forløbet lægger op til deltagelse i Nordisk talefest 2024. Forløbet har dermed to spor; dels et receptivt, hvor eleverne tilegner sig et begrebsapparat til at analysere taler, og hvor vi arbejder med eksempler på taler (også på norsk og svensk), der hører under temaet "drømme" på forskellige måder; dels et produktivt, hvor eleverne selv skal udarbejde en tale under temaet, som indsendes til Nordisk talefest.

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
- Kommunikationsanalyse (det retoriske pentagram)
- Appelformer: etos, logos, patos
- stilistik, retoriske figurer
- Evidentia (beskrivelser, fortællinger, sanser, billedsprog)
- Argumentation: påstand, postulat, belæg, underbelæg, styrkemarkører, gendrivelse, rygdækning (Toulmins model)
- Argumentation: topoi
- Argumenttyper

PRIMÆRTEKSTER:
Andrea Beyer Holms tale til Nordisk talefest 2023:
https://www.youtube.com/watch?v=AEODzr4p8ys
Agnes Musses tale til Nordisk talefest 2023:
https://www.dansketaler.dk/tale/agnes-musses-tale-til-talefest-syd
Hendes majestæt Dronning Margrethes nytårstale 2023
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2024

BAGGRUNDSSTOF:
Retorisk analyse af taler (ved JW, udleveret i kopi).
Håndbog til dansk s.150-167
Podcast: Leg med sproget på Radio 24syv
Nytårstalen som genre: file:///C:/Users/jw.cb/Downloads/Nyt%C3%A5rstalen%20som%20genre.pdf
Nordisk talefests hjemmeside incl. undervisningsforløb: https://www.talefest.nu/



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drømme 20-12-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Thomas Korsgaard: Tyverier

forløbet er et litterært forløb, der træner eleverne i læsning samt analyse og fortolkning af episke tekster i et lille format. I dette forløb skal vi læse en novellesamling af Thomas Korsgaard: Tyverier (2019) som vores første værk. Temaet for forløbet er ensomhed. Sideløbende med læsningen vil læsevejleder Tina Lund komme forbi og tale med jer om læsning, læsestrategier mv.
Dette forløb har et receptivt spor, hvor eleverne tilegner sig et begrebsapparat til at analysere og fortolke noveller, dels et produktivt, hvor eleverne selv skriver noveller, som læses op for hinanden.

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Novellegenrens karakteristika
Den klassiske novelle     
Den moderne novelle
Orden - kaos - orden
Komposition
Personer og miljø    
Analysemodel til episke tekster
Fortolkningshypotese


PRIMÆRTEKSTER:
Thomas Korsgaard: Tyverier

BAGGRUNDSSTOF:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs:
Kapitel 10 om novellen
Analyse og fortolkning af episke tekster (fx noveller og romaner) (1).docx
den klassiske novelle orden kaos orden.pdf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsøgning i litteraturen

Dette forløb er et primært litterært forløb med Identitetssøgning som tema. Hensigten med forløbet er at bibringe eleverne en litteraturhistorisk viden både synkront og diakront. Vi bevæger os derfor med udgangspunkt i elevernes egen tid og tekster tilbage til middelalderen og derfra kronologisk op gennem barok, oplysningstid, romantik, det moderne gennembrud og frem til 1980'erne. Undervejs sættes teksterne i perspektiv til elevernes egen situation som unge mennesker i gang med at deres egen identitetssøgning og en del af arbejdet er et kreativt produkt med en personlig fremstilling og refleksion over, hvem de selv er gennem deres "eget vindue" (billede).

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Litteraturhistorisk overblik
Folkevisen som genre
Folkeeventyret som genre
Forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr
Vanitassymboler
Konge, enevælde og beherskelse af naturen
Sprogets magt - syllogismer
Forskellen på romantiske og realistiske fremstillinger af livet på landet i 1800-tallet.
1970-ernes bekendelseslitteratur over for 1980'erlyrik.


PRIMÆRTEKSTER:
The Minds of 99: Ud af min krop (2015)
Søren Huss: Et helt almindeligt liv (2017)
Agnete og havmanden (folkevise)
Esben Askepuster (folkeeventyr)
H.C. Andersen: Klodshans (1855)
Den lille Rødhætte (folkeeventyr)
Barokbilleder:
ukendt maler: Christian d. 5. Konge 1670-1699                                                                                 
David Bailly: Selvportræt med vanitassymboler (1651)
Pierre Patel: Vue af Versailles (1668)
Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus Montanus (1723)
Tv-teateropsætningen af Erasmus Montanus (1973)
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren (1845)
Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue (maleri) ca. 1825
Herman Bang: Pernille (1880)
Peter Julius Larsen: Livet i en sjællandsk bondegaard ved middagstid (1852)
H. A. Brendekilde: Udslidt (1889)
Vita Andersen: Jeg er forelsket i dig (1977)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)

BAGGRUNDSSTOF:
Johannes Fibiger m.fl: Litteraturens veje, Systime 2005: Side 58 - 67 om folkeviser og folkeeventyr.
Netflix Explained: Om eventyr
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (DLF), Systime 2014: impressionismen og Herman Bang.
Klip fra tv-udsendelsen Bazar med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær (1984)
Systimes små videoer om hhv. oplysningstiden, romantikken og det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Novelleskrivning 22-02-2024
Jeres vindue 21-03-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden i Danmark - optakt til DHO

Dette forløb leder op til elevernes DHO-skriveuge og efterfølgende mundtlige præsentation. Vi arbejder med besættelsestiden i Danmark 1940-45 med fokus på især unge menneskers skæbne: Tyskertøser og den danske modstandsbevægelse. Forløbet er dels et receptivt, hvor eleverne tilegner sig et begrebsapparat til at analysere og fortolke forskellige litterære, sproglige og mediemæssige fremstillinger; dels et produktivt, hvor eleverne selv skal nå frem til, hvordan deres emne kan præsenteres mundtligt. (Eleverne lavede plancher, dukketeater, musikvideoer, skrev digte og bagte sabotagekager).

FOKUSPUNKTER:
Analyse og fortolkning af tekster inden for en meget afgrænset periode i litteraturhistorien i samarbejde med faget historie.
Danskfagets metoder:
Den socialhistoriske metode
Den nykritiske metode
Filmanalyse
Retorisk analyse

PRIMÆRTEKSTER:
Kaj Munks nytårsprædiken 1. januar 1944
Poul Henningsen og Kai Normann Andersen: Man binder os på mund og hånd (1940)
Kaj Munk: Åbent brev til Mussolini, Jyllandsposten 17. november 1938
Dokumentarserien: Min mor var tyskertøs, 1. episode (2016) tilrettelagt og instrueret af journalist Christine Hedetoft og dokumentarist Anne Røgilds.
Bjarne Reuter og Søren Kragh Jacobsen: Drengene fra Sankt Petri (spillefilm fra 1991)
Diverse satiretegninger.

BAGGRUNDSSTOF:
Jørgen Sørensen: Besættelsestiden i litteraturen. Fiktionens fortolkninger 1939-2000, Systime 2004, side 25 - 37.
file:///C:/Users/jw.cb/Downloads/Bes%C3%A6ttelsestiden%20i%20litteraturen.pdf
Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningens forlag og Systime (2017):
Håndbog til dansk - Litteratur, sprog og medier: Dokumentarfilmgenren.
https://underholdning.tv2.dk/2024-03-21-bag-historien-i-badehotellet-de-blev-forelsket-under-krigen-men-deres-kaerlighed-var-helt-umulig
satire og tegninger: https://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/21
https://graenseforeningen.dk/leksikon/clausen-frits-1893-1947-laege-og-leder-af-dnsap
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3504 om referat, resume og redegørelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foropgave til DHO 14-05-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket og naturen

Forfattere har til alle tider beskæftiget sig med forholdet mellem natur og menneske. Tænk bare på folkevisernes beskrivelse af den farlige natur, romantikkens opfattelse af den besjælede natur til moderne, klimabevidste forfatteres katastrofetanker og drømme om nye fællesskaber.  Men hvad siger teksterne om forfatternes opfattelser af naturen, og kan vi som moderne mennesker styrke vores egen bevidsthed om naturen ved at læse om den?

Vi går igang med et forløb om mennesket og naturen.
I forløbet vil vi ud fra konkrete tekster og steder undersøge forholdet mellem menneske og natur. Forløbets litteraturhistoriske læsning starter i middelalderen med en folkevise og et folkeeventyr og ender i nutiden med bl.a en lille fin roman af Siri Ranva  Hjelm Jacobsen og kunstmaleren Allan Ottes nyfortolkning af guldalderens landskabsmaleri.
Vi læser desuden Doppler af Erland Loe (2004) med fokus på forholdet mellem menneske og naturen og ud fra en eksistentialistisk vinkel.

Udover den litterære læsning beskæftiger vi os også med emnet dels ud fra et mediemæssigt perspektiv, da vi skal se nogle kampagnefilm "Nature is speaking" og dels ud fra et sprogligt perspektiv i læsningen af en tale af klimaaktivisten Greta Thunberg.  

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Holocæn
Antropocæn
litteraturhistorisk rejse gennem tiden
Klima
Universalromantik
Romantisk forestilling om naturen: Panteisme (Gud i alt)
Kunstneren som et romantisk geni
Naturen som besjælet
Organismetanken

PRIMÆRTEKSTER:
Conversation International (2014 -):
Nature is speaking: Harrison Ford is the Ocean
Nature is speaking: Kevin Spacey is the Rainforest
Nature is speaking: Penélope Cruz is Water
Zulu comedy Galla 2017: Polen smelter (musikvideo).
Steve Cutts: Man (animeret kortfilm fra 2012)
Gretha Thunbergs tale ved klimatopmødetCOP24 i Polen d. 15. december 2018
Erlend Loe: Doppler (2004)
Michael Strunge: Plasticsolen (1981)
Michael Strunge: Drømmens faner (1981)
Marie Løppenthin: Af Nervernes adresse (2014)
Maja Mackintosch: Dommedag nu? i Information d. 26, september 2015
Siri Ranva  Hjelm Jacobsen: Uddrag af Havbrevene (2018)
H.C. Andersen: Klokken (1845)
Nick og Jay: Mod solnedgangen, musikvideo (2011)
Adam Oehlenschlâger: Guldhornene (1803)
Poul Reumert deklamerer: Guldhornene (1954)
Emil Aarestrup: Nordexpeditionen (1838)
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagnen (1828)
Landskabsmalerier af Allan Otte:
Ophobning (2010)
Naturskildring (2018)
Lundbye Remake  (2011)
J. T. Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847)

BAGGRUNDSSTOF:
Sidsel Toft Christensen og Ivar Lærkesen: "Naturhistorier - en litteraturhistorisk temabog"  Dansklærerforeningens forlag (2016).
Rangvid og Sørensen: Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningen (2018)
https://artmatter.dk/artguide/calendar/naturligvis-landskabsmalerier-af-allan-otte/
retorisk analyse af taler.docx
Argumentmodel, argumenttyper, kneb og fejlslutninger - materiale pdf
Forfatterweb om Havbrevene
Landskabsmaleriet i Danmark docx
Allan Otte om sig selv og sin kunst: https://www.youtube.com/watch?v=IPJSXSfuebg
Det kritiske gennembrud dansk landskabsmaleri pdf
Sproglige virkemidler.doc
Analyse og fortolkning af episke tekster (fx noveller og romaner.docx

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
analyserende artikel om klima og kommunikation 30-09-2024
Gæt en have - gæt en person 03-10-2024
Debatterende artikel om danskhed 14-11-2024
Emil Aarestrup "Nordexpeditionen". 28-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kreativ skrivning

Dette forløb har til formål at fremme elevernes kreative og sproglige kompetencer, mens det samtidig styrker deres evne til at udtrykke sig med præcision og nuancer. Gennem arbejdet med kreativ skrivning får eleverne mulighed for at dykke ned i sprogets mange facetter og muligheder, hvilket er en central del af danskfagets kernestof. Målet er, at eleverne udvikler deres kreative og sproglige evner ved at udforske deres egen skrivestemme, lade fantasien blomstre og træne deres skrivefærdigheder. Forløbet har fokus på at dyrke elevernes udtrykskraft og personlige stemme.

Med en oplevelsesorienteret tilgang inviteres eleverne gennem kreative skriveøvelser til at udforske og forme deres personlige udtryk. Der skabes et frirum, hvor fantasien får frit spil, og hvor eleverne arbejder med teknikker, der styrker deres evne til at kommunikere nuanceret og autentisk i forskellige sammenhænge.


FOKUSPUNKTER I FORLØBET:
Introduktion til kreativ skrivning og dens teknikker
Øvelser i  stream of consciousness
Arbejde med karakterudvikling og dialogskrivning
Eksperimentere med forskellige genrer (novelle, digt, essay)
Fokus på sproglig variation og stilistiske virkemidler
Omskrivning af egne tekster
Finde og udvikle sin egen skrivestemme/den personlige stemme
Undersøge og anvende personlige erfaringer i skrivningen
Forbedre evnen til at "vise" frem for at "fortælle" gennem detaljer, sansninger og billeder  Træne evnen til at træde ud i det usikre og uvisse i skriveprocessen
Skriveøvelser der leger med grænser mellem fiktion og virkelighed
Udfordrende skrivning
Øvelser i at skrive om svære eller uvante emner
Refleksion over skriveprocessen og personlig udvikling - Fravær af bestemte svar og facit.


PRIMÆRTEKSTER:
Joe Brainard: ”Jeg kan huske …” (1975)
Peter Adolphsen: ”Jeg kan ikke huske …” (2018)
Mayse Aymo Boot: ”Spørgsmålene” (2012)
Edith Södergran (udvalgte digte), fra ”Samlede Digte” (2024)
Søren Ulrik Thomsen: ”Det værste og det bedste” (1981)
Dan Turéll: ”Jeg skulle have været taxachauffør” (1976)
Christina Hesselholdt: Hovedstolen (uddrag), (1998)
Jens Blendstrup: Gud taler ud (uddrag), (2004)
Dan Turéll og Halfdan E.: ”Jeg skulle have været taxachauffør” https://www.youtube.com/watch?v=NiFD_fA8EfE
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nationalfølelse og national identitet.

Overalt i Europa er man i 1800-tallet optaget af 'det nationale' som en størrelse, der skal definere den kollektive identitet for en afgrænset gruppe. Den nationale strømning dyrker tanken om folket, der har fælles historie, religion, kultur og sprog – og som er knyttet til et bestemt geografisk område. 1800-tallet er det århundrede, hvor nationalstater opstår på demokratisk grundlag med dertilhørende grundlov og dermed afløser enevældige kongedømmer og kejserriger i Europa. Også i Danmark er man optaget af det nationale.
Interessant nok mister de danske forfattere ikke modet på Danmarks vegne efter krigene og statsbankerotten i starten af 1800-tallet, men begynder at se indad og fokusere på alt det, der gør Danmark til noget særligt, og som kan samle det danske folk og dermed opbygge en kollektiv dansk identitet. Nationalromantikkens fokus på det danske sprog, folk og kultur kan altså ses som et forsøg på at omdefinere dansk identitet, efter at identiteten som dansk stormagt er skudt i sænk. Der opstår i litteraturen en række forsøg på at indkredse og definere en særlig dansk mentalitet og kultur, som fokuserer på det åndelige fællesskab i folket. Dette er ikke mindst de danske nationalsange et eksempel på.

Når der i dag skrives sange i forbindelse med fodboldmesterskaber i EM og VM, er målet klart: Vi bruger sådanne fodboldsange til at puste liv i vores nationale identitet. Det handler ikke kun om sport, men om at få følelsen af, at alle danskere står sammen om at støtte landsholdet i deres kamp mod modstanderen. Tilsvarende skriver man i 1800-tallet nationalsange, der i en politisk og økonomisk krisetid kan vende fokus mod alt det, der kan binde danskerne sammen og dermed afstive den nationale danske identitet. Vi undersøger i et litteraturhistorisk perspektiv, hvad danskhed er og hvordan den kommer til udtryk i forskellige kulturprodukter.

Dette forløb er primært et litterært forløb, men vil også inddrage musikvideoer. Vi kigger på danskhed med udgangspunkt i fodboldsange og moderne sange om Danmark. Herefter undersøger vi, hvor forestillingerne om danskhed bl.a. stammer fra ved at gribe tilbage til en historisk periode  med store kriser i DK, som førte til udvikling af nationalromantikken: Kbh's bombardement (1807), tabet af Norge (1814), statsbankerot (1813)Vi læser Adam Oehlenschlagers "Der er et yndigt land" og sammenligner med Johannes Ewalds "Kong Christian stod ved højen mast".

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Nationalfølelsen
Danske værdier
Naturdyrkelse
Det danske sprog
Den historiske storhedstid i DK/guldalderen/vikingetiden
Ånden i naturen
Den besjælede natur
Panteisme
Organismetanken
Kunstneren som geni
Splittet og harmonisk romantik
Det gode, det skønne, det sande
digtanalyse

PRIMÆRTEKSTER:
Recepten (fodboldsang fra 1986)
Anne Linnet: Danmark (2022)
Oh Land: Sådan ligger landet (2022)
Benny Andersen: Verdensborger i Danmark (1988)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen mast" (1780)

BAGGRUNDSSTOF:
Barbara Kjær-Hansen m.fl: LItteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime: Afsnittet om nationalromantik.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud, Me Too og ny maskulinitet.

Dette forløb har både et litterært, sprogligt og mediemæssigt fokus. Desuden arbejder vi os ud fra elevernes tid med Me Too og ny maskulinitet tilbage til det moderne gennembrud som periode med en afstikker til romantikken for at se, hvor vores forestillinger om ægteskab, parforhold og kønsroller stammer fra.

FOKUSPUNKTER:
Biedermeierromantik
Poetisk realisme
Impressionisme
naturalisme
Det naturalistiske drama
De 3 k'er: Kirke, køn, klasse
novelleanalyse
Komposition
Fremstillingsformer
Fortællertyper
digtanalyse
samtaleanalyse
samarbejdsprincippet
høflighedsprincipperne
Sproghandlinger
Facework
undertekst
argumentation
hæderlighed og vægt
transaktionsanalyse
sædelighedsfejden
de fire feminismebølger
Giftig maskulinitet
Lejlighedstalen
Den politiske tale
retorisk analyse


PRIMÆRTEKSTER:
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Herman Bang: Foran Alteret (1880)
Vita Andersen: Aftenerne er næsten de værste (1977)
Georg Brandes: uddrag af: Hovedstrømninger i dansk litteratur (1871)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)
Barbie (film fra 2023)
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
Frejs Fædreland: Afsnit 2: KISOAN (2024)
Tobias Rahim: Når mænd græder (2022)
Glenn Bech: Essayistisk manifest (2022)
Deadline: Maskulin kønskamp (30.11.2022)
Gilette - the best a man can be (reklame fra 2019)

BAGGRUNDSSTOF:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs: Biedermeier og  poetisk realisme s. 111-115
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (DLF), Systime 2014: impressionismen og Herman Bang.
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 5. udgave: om fremstillingsformer, fortællertyper og komposition, replikker, samtale, undertekst, facework.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/nora-smaekkede-med-doeren-og-forlod-mand-og-boern-140-aar-siden-i-dag-fortaelles
Det naturalistiske drama.pdf
Nora og me too.docx
Det moderne gennembrud og me too.pdf
MImi Sørensen og Mads Rangvid: Persperktiver i dansk, dlf. 2018:
Hæderlighed og vægt s. 158-160
Sproghandlinger og Facework s. 98-102
Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film ( Dlf. 2005): Replikker og samtale s. 20-22




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kortfilmsgenren

Vi arbejder med kortfilmen som genre og har derfor primært et mediemæssigt fokus i dette forløb. forløbet har to spor; dels et receptivt, hvor eleverne tilegner sig et begrebsapparat til at analysere og fortolke kortfilm, og hvor vi arbejder med nogle eksempler; dels et produktivt, hvor eleverne selv skal udarbejde en kortfilm med eventyret om Den lille Rødhætte som udgangspunkt (remediering).

FOKUSPUNKTER:
remediering
Richard Raskins 7 parametre
Filmiske virkemidler
kompositionsanalyse herunder berettermodellen og bølgemodellen
Facework
Sproghandlinger


PRIMÆRTEKSTER:
Annette Riisager: 100 meter fri (1993)
Andreas Thaulow: Pistol (2016)
Lars Pedersen Arendt: Beast (2009)
Den lille Rødhætte (folkeeventyr)

BAGGRUNDSSTOF:
Richard Raskins 7 parametre.docx
MImi Sørensen og Mads Rangvid: Persperktiver i dansk, dlf. 2018:
Sproghandlinger og Facework s. 98-102
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime 5. udgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion i nyere dansk litteratur

Dette forløb er primært et litterært forløb. Vi arbejder med autofiktion i nyere dansk litteratur.

FOKUSPUNKTER:
autofiktion
navneidentitet
paratekst
dobbeltkontrakt med læseren
filmiske virkemidler
selviscenesættelse
Erwin Goffmann: frontstage og backstage
Joshua Weyrowitz: middleregion
biografisk læsning
Nykritisk tekstlæsning


PRIMÆRTEKSTER:
Leonora Christina Skov: Uddrag af: Den der lever stille (2018)
Leonora Christina Skovs Instagramprofil 3. marts 2019
Yahya Hassan: BARNDOM og UDEN FOR DØREN (2013)
Yahya Hassan: GAL (2019)
Yahya - den fødte digter (dokumentarfilm fra 2021)
Caspar Eric: Jeg slider mine kondisko hurtigere end andre (2023)
Haidar Ansari: Drengestreger (2022)

BAGGRUNDSSTOF:
Grundmateriale film.PDF
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 5. udgave.
Dokumentarfilm.pptx
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime 3. udgave, 1. oplag.
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Persperktiver i dansk, dlf. 2018:Side 91-94 om frontstage, backstage og middelregion
Tue Andsersen Nexø: Yahya Hassan skrev uden at tage hensyn til nogen overhovedet,  Information d. 1. maj 2020 (nekrolog)
Om autofiktion stefan Kjerkegaard.pdf: Litteraturen er blevet politiske, fordi politikken ikke er det, Information.dk
Teori om autofiktion.docx
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jeres egen kortfilm 14-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Realisme og modernisme

Litteraturhistorisk set befinder vi os nu i moderne tid. Litteraturen i 1900-tallet forholder sig til en moderne verden på godt og ondt. Fra århundredets start er optimismen høj; udviklingen venter lige om hjørnet, og man tror på det gode i mennesket. Men århundredet byder på en række krige, kriser og problemer i Vesteuropa, der sætter udviklingsoptimismen under pres: bl.a. 1. verdenskrig (1914-18), økonomisk krise i 1930'erne og  2. verdenskrig (1939-45).

Vi skal i dette forløb arbejde med de strømninger, som det moderne gennembrud satte igang. Vi skal studere den realistiske overfor den modernistiske strømning i det 20. århundrede. Litteraturen i det 20. århundrede deler sig nemlig i to spor: realisme og modernisme. Den realistiske litteratur skildrer en genkendelig verden og forholder sig ofte samfundskritisk ved at sætte fokus på problemer i det moderne samfund. Og den modernistiske litteratur viser gennem sin eksperimenterende stil, at gamle værdier og traditioner er brudt sammen.

FOKUSPUNKTER I FORLØBET:
Det moderne gennembrud (de 3 k-er: Her klasse)
Kritisk realisme
Realisme
Modernisme
Eksistentiel angst
Futurisme
Ekspressionisme
Surrealisme
Konfrontationsmodernisme
Bekendelseslitteratur
Postmodernisme
Minimalisme

PRIMÆRTEKSTER:
Pär Lagerkvist: Ångest, ångest är min arvedel (1916)
Johannes V. Jensen: Interferens (1906)
H. A. Brendekilde: Udslidt (1889)
Henrik Pontoppidan: Uddrag af: Naadsensbrød (1887)
Martin Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren bog 3: Den store kamp:  Pelles tale + Mødet med København (1906-10)
Michael Ancher: Den druknede (1896)
Michael Ancher: Redningsbælterne spændes (1901)
Salvador Dali: Smeltende ure/La persistencia de la memoria (1931)
Edvard Munch: Skriget (1893)
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmål (1920)
Emil Bønnelycke: Aarhundredet (1918)
Filippo Marinetti: Det futuristiske manifest (1909)
Rudolf Broby Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Tove Ditlevsen: Gift (1971)
Tove Ditlevsen: De evige tre (1942)
Anne Linnet fortolker De evige tre (sang fra 1986)
Toves Værelse (spillefilm fra 2023)
Tove Ditlevsen: Små hverdagsproblemer fra Familie Journalen: Et brevkassebrev fra 1971 om kærlighed
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Leif Panduro: Uro i forstæderne (1962)
Vita Andersen: Fredag, lørdag, søndag (1977)
Michael Strunge: Nat i electricity (1979)
Helle Helle: En stol for lidt (1996)

BAGGRUNDSSTOF:
modernisme - realismeskema: file:///C:/Users/jw.cb/Downloads/modernisme%20realisme%20skema%20
(3).pdf
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 3. udgave 1. oplag.
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier,  Systime 5. udgave.
Analyse og fortolkning af episke tekster (papir).
Kære Tove  -  misbrug (afsnit 6 i dokumentarserie om Tove Ditlevsen fra 2020)
Øgendahl og de store forfattere: Tove Ditlevsen (DR, 2018)
Michael Strunge i Bazar (best moments):
https://www.youtube.com/watch?v=TQV_BJIkYCY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Krig og flugt

i dette forløb kommer vi vidt omkring i perspektiverne og genrer. Det overordnede tema er FLUGT. Vi arbejder med temaet ud fra både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv. Vi starter i journalistikkens verden og lægger ud med et forfatterportræt af den ukrainske præsidentfrue Olena Zelenska inklusiv portrætbilleder/pressefotos af Annie Leibovitz (billedanalyse). Dernæst arbejder vi videre med nyhedsjournalistik over for reportagejournalistik, vi læser en hel avis (som værk) og ser en dokumentarfilm om flugten fra politisk forfølgelse og krig (og sig selv).Til slut læser vi en digtsamling om flugten fra Den anden Congokrig 1998 - 2003 og mødet med Danmark.


FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Billedanalyse, symbolik
Avistyper, layout, kilder, vinkling, nyhedstrekanten, de 5 nyhedskriterier,
nyhedsjournalistik, meningsjournalistik
magtens 3-deling, den 4. statsmagt, medierne som kritisk vagthund,
gatekeeping, gatewatching, fri presse, ytringsfrihed
Jürgen Habermas: Den borgerlige offentlighed, demokrati
mediemonopoler, ekkokamre, fakenews, pressetik
uddannede journalister
Filmiske virkemidler
Digtanalyse


PRIMÆRTEKSTER:
Rachel Donadio: Portrait of Bravery: Ukraines's First Lady, Olena Zelenska, Vogue july 26. 2022. Fotograf: Annie Leibovitz.
Elevernes egne konfirmationsbilleder (symbollæsning i billeder).
Forskellige danske avisforsider fra den 2. november 2022  i forbindelse med folketingsvalget dette år.  
Avisen som værk (læst i grupper):
Bornholms Tidende den 12. januar 2026
Bornholms Tidende den 16. januar 2026
Børsen den 13. januar 2026
Information den 14. januar 2026
Politiken den 15. januar 2026
Carl Emil Arnfred m.fl.: Flygtningepres åbner for ny kurs, Politiken 10. september 2015
Politiken mener: Norden Ungarn (leder) Politiken 10. september 2015
Jesper Lesager og Leny Malacinski: Hjemkaldt. Weekendavisen 4. marts 2022
Jonas Poher Rasmussen: Flugt (animeret dokumentarfilm fra 2021)
Alexandre Nsoni: I Afrika fødes der ikke drenge - kun mænd (2021)


BAGGRUNDSSTOF:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Perspektiver i dansk (Dlf 2018): Kapitel 11: Flygtninge i nyhedskredsløbet.
Lisbet Borker og Poul Erik Brøndgaard (red): Avisreportagen fra Cavling til Sabroe (2001) s. 141-145: Den gode historie.
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime 5. udgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

Vi går igang med et forløb om eksistentialisme og stiller spørgsmålet: Hvem er jeg? Hvad er meningen med livet? Hvordan lever jeg, det liv, jeg gerne vil? Hvad er valg og ikke valg? Er der en gud, som styrer os igennem tilværelsen (kristen eksistentialisme/Søren Kirkegaard) eller er vi overladt til os selv og til selv at skabe mening i en meningsløs/absurd verden (ateistisk eksistentialisme)?

Med udgangspunkt i Jean-Paul Sartres eksistensfilosofi, Albert Camus teori om det absurde og Søren Kierkegaards stadielære arbejder vi med noveller.

FOKUSPUNKTER I DETTE FORLØB:
Den eksistentielle fortælling
Eksistens og essens
Det eksistentielle vacuum
Ideologierne og religionens død (Friederich Nietzsche)
Individ og kollektiv
Valg og ikke-valg
Søren Kierkegaards livsstadier
Det absurde og meningsløse

PRIMÆRTEKSTER:
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Peter Seeberg: Hullet  (1962)
Jens Blendstrup: Brevholderen (2007)

BAGGRUNDSSTOF:
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard (Systime 2017).
Ole Schultz Larsen og Dansklærerforeningens forlag og Systime a/s:
Håndbog til dansk -Litteratur, sprog og medier. Systime 4. udgave, 1. oplag (2015-17)
Filosoffen Anders Fogh Jensen om Søren Kierkegaard: https://www.youtube.com/watch?v=kV07F5YEHuM
den klassiske novelle orden kaos orden.pdf
Kierkegaard-arketyper.pdf
Eksistentialisme skema over kierkegaard sartre og camus.docx

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Det sidste opgavesæt! 26-04-2026
Reflekterende artikel 26-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer