Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Campus Bornholm
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Dragana Rasmussen, Morten Birk Finne
|
|
Hold
|
2023 Ke/s (1s Ke, 2s Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer, ioner og molekyler
Faglige formål:
- anvendelse af fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- at relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog
dokumentere eksperimentalt arbejde mundtligt og skriftligt
- gennemføre kvalitativt eksperimentalt arbejde
- laboratoriearbejde og sikkerhed
Dannelsesmål:
- bedre forståelse af kemiske processer i sin omgivelse, samt kemiske processer i biologiske systemer
- anvendelse af viden om kemi i hverdagsliv
Indhold:
- kemisk fagsprog- navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem- atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: stofkendskab- opbygning og egenskaber, anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
Metoder:
- både induktivt og deduktivt
- socialform: klasse og gruppe niveau
- aktivitetsform: præsenterende, vejledende og samarbejdende
- eksperimentalt arbejde
- progression: mellemlang til langsigtet
Materialer:
- Basis kemi C, s. 7-76
- Øvelsesvejledning "Identifikation af stoffer" fra KK1 (fældningsreaktioner)
- Øvelsesvejledning "Stoffers blandbarhed KU2021 NF rev"
- Holdnotesbog
- Kemikalier og lab. udstyr
Evaluering:
- Formativ- løbende (mundtligt og test)
- Summativ- rapporter og mundtlige fremlæggelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Helge; Vesterlund Nielsen, Ole; Axelsen, Vibeke: Basiskemi C, Haase & Søns forlag; sider: 7-23, 31-39, 41-50, 53-60, 67-75
-
Spørgsmål til lektier ( besvares i Klassenotesbog under hjemmearbejde)-repetition fra sidst:
-
Join conversation
-
Join conversation -på TEAMS
-
I begyndelsen af modulet mødes vi på TEAMS, hvor vi vil lave arbejdsgrupper. Derefter får I opgaver, som I skal lave i løbet at timen og I skal aflevere jeres besvarelser individuelt i slutningen af timen på lectio under opgaver ellers får I fravær.
-
Atomets opbygning 1.pdf Opgaver til lektionen. Opgaverne skal besvares og afleveres under "Opgaver" her på Lectio senest kl.12:00 i dag.
-
Spørgsmål til lektier:
-
KK1_Identifikation af stoffer_øvelsesvejledning.pdf
-
Læs øvelsesvejledning og skitser fremgangsmåde på et stykke papir. Det vil gøre nemmere for alle til at have en hyggelige time :)
-
Precipitation Reaction - JavaLab
-
Stoffers blandbarhed KU 2021 NF rev 2.docx
-
Vi arbejder igen induktivt i dag. Vi laver et lille, fint forsøg, hvis teori kommer vi til at forklare næste modul. Vores eneste opgave i dag er at iagttage om stofferne blandes med opløsningsmidler eller ej og at noter det i den givende tabel.
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Atometsopbygning
|
21-11-2023
|
|
Identifikation af stoffer
|
17-12-2023
|
|
Stoffers blandbarhed
|
14-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Mængdeberegninger og blandinger
Formål:
- Faglige mål fra læreplan for kemi B-STX 2017: 1,2,4,5,6, som omfatter brug af fagligt sprog, laboratorie arbejde og sikkerhed, simple forsøg med beregninger og deres fortolkning både mundtligt og skriftligt
- Almendannelses mål: kemiske beregninger i hverdags liv især koncentrationsberegninger
Indhold:
- Mændgeberegninger i relation til reaktionsskema og opløsninger
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
Metoder:
- Deduktivt, nogle gange induktivt
- Socialform: størstedel klasse og gruppeniveau, nogle gange individuelt
- Arbejdsformer: præsenterende, samarbejdende, vejledende
- Progres: forventninger: fra mellem til langsigtet
- Taksonomi: fra forståelse til fortolkning (Bloom)
- Undervisnings differentiering i forhold til opgaveberegninger
Materialer:
- Basis kemi C, kapitel 4 "Mængdeberegninger" og kapitel 5 "Blandinger"
- Øvelsesvejledninger:
- " Opvarmning af natron"
- " Havvand"
- " Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Tavle og kridt
- Hæfte og blyanter
- Computere- brug af "Ligning" funktion i MS Word
Evaluering:
- Formativ feedback
- Summativ- vurdering af rapporter, herunder brug af fagligt sprog, formler, enheder, betydende cifre og kendskab af laboratorie udstyr
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Natron
|
04-02-2024
|
|
Krystalvand i kobber(II)sulfat
|
11-02-2024
|
|
Havvand
|
03-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Regneark
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Syrer og baser
Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold:
- Kernestof:
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
○ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder- titrering
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Metode:
- Induktivt og deduktivt
- Socialform: Klasse, gruppe og individuel
- Arbejdsform: præsenterende, samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, ellers kombination af teori, beregninger og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: ingen, segmentær, heterogen og individuelt
Materiale:
- Basis kemi C s. 153-170
- Øvelsesvejledning til "Citronsyreindholdet i citroner" fra VUC Århus
- Øvelsesvejledning til "Titrering af afløbsrens" fra "I gang med kemi"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
- Supplerende materiale "Syrernes indhold i frugter"- udvalgte sider fra "I gang med kemi" (6 sider)
Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback i timerne
- Summativ til rapport og afsluttende test
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Syre-basetitreringer
|
14-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Organisk kemi 1
Formål:
Repræsentations- og modelleringskompetencer:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
Empirikompetencer:
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen
til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser
og resultater fra eksperimentelt arbejde
Formidlingskompetencer:
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt,
herunder sammenknyttende teori og eksperimenter
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at
beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Indhold:
- Kernestof:
○ organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider
○ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
○ stofidentifikation ved kvalitative analyser
○ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Metode:
- Deduktivt (fra abstrakt til konkret)
- Socialform: Gruppe og individuel
- Arbejdsform: Samarbejdende, selvstændigt, eksperimentelt
- Sekvensering og variation i selve lektioner, kombination af teori og eksperimentalt arbejde
- Progression. Mellemlang til langsigtet
- Taksonomi: Blooms taksonomi fra forståelse til syntese og vurdering
- Undervisningsdifferentiering: Ingen, segmentær, heterogen og individuelt
Materiale:
- Basis kemi C, s. 117-144
- Øvelsesvejledning til "Organiske reaktionstyper"
- Holdnotesbog
- Laboratorieudstyr og kemikalier
Evaluering:
- Formativ- foreløbig feedback
- Summativ til rapport
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Organiske reaktionstyper
|
12-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
5
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Repetition fra 1g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøve
|
02-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Redox reaktioner - når elektroner flytter sig
Forløbet er opdelt i to dele og introducerer begrebet redoxreaktioner som elektronoverførsler, både i uorganisk og organisk kemi.
I del 1 arbejdes der med uorganisk redoxkemi, herunder afstemning af redoxreaktioner med oxidationstal og deres anvendelse i jernproduktion - jernvitrol. Dette belyses gennem forsøget: Fremstilling af jern(II)sulfat, hvor jern reagerer med svovlsyre.
I del 2 behandles organisk redox, hvor oxidationstal anvendes til at analysere oxidation af alkoholer. Forløbet afsluttes med en redoxtitrering af ascorbinsyre (C-vitamin) i juice, hvor eleverne kvantitativt bestemmer indholdet af antioxidant gennem en iod-titrering.
Der lægges vægt på koblingen mellem teori, eksperimentelt arbejde og anvendelsesorienterede perspektiver i industri og ernæring.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold.
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer her jernforbindelser, herunder ionforbindelser
fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation(sugefiltrering), simpel syntese(fremstilling af jern(II)sulfat), forskellige typer af titrering(her redoxtitrering), vejeanalyse.
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi C af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 8 sider: 173-180, 182-183, 185-186
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 144-155
- i gang med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
Kap 6 sider 244-246
hjemmesider:
C-vitamin - et vigtigt vitamin for kroppens funktioner:
https://www.ernaeringsfokus.dk/energi-og naeringsstoffer/mikronaeringsstoffer/vitaminer/c-vitamin/
Ulovligt at bruge jernvitriol til bekæmpelse af mos:
https://www.bolius.dk/ulovligt-at-bruge-jernvitriol-til-bekaempelse-af-mos-46518
Det eksperimentelle arbejde
- Fremstilling af jern(II)sulfat
- primære, sekundere og tertiære alkoholer (alkoholers oxidation)
- Analyse af grapejuice
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Afrapportering jern(II)sulfat
|
27-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
8
|
Livets naturlige drejning - duft og smag
Vi skal i dette forløb arbejde med Spejlbillede molekyler som består af samme atomer, men er et spejlbillede af hinanden. Det ene kan være vital for os mens den anden version kan være giftig. Derfor er det afgørende at forstå molekylernes struktur – bl.a. når der udvikles nye lægemidler.
Ligesom kun højre hånd passer i en højre-handske, er det med spejlbillede-molekyler og receptorer for kroppens sanser: fx har molekylet, som passer i vores receptor for duften af jordbær, en spejlbillede-version – og dét molekyle sanser vi som duften af basilikum.
For andre molekyler kan den ene spejlbillede-version være vital for os, mens den anden version kan være giftig eller ligefrem dødelig. Her kommer vi ind på thalidomidbørnene.
Derfor er den rumlige opbygning af fx et lægemiddel ofte af afgørende betydning for dets biologiske og derigennem helbredsmæssige effekt.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
eksempler på struktur- og stereoisomeri
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider (alkan og alken), alkoholer, ketoner, amid.
stofidentifikation ved kvalitative analyser her via sensorisk metode
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 6 sider 193-197,199-211
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
https://ofn.au.dk/forelaeser/119
Det eksperimentelle arbejde
Undersøgelse af duft og smag, spiller isomeri en rolle?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Duft og smag, spiller isomeri en rolle?
|
20-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Kemisk ligevægt
Vi skal i dette forløb kikke på kemisk ligevægt som er porten til forståelse af rigtig meget: Svage syrer og baser, organiske synteser og industriel kemi fx lægemiddelfremstilling.
De Faglige Mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 2 sider 29-45
Eksperimenter i forløbet:
påvirkning af kemisk ligevægt mikroskala
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
10
|
svage syre og baser
Vi fortsætter den kemiske ligevægt ind i et emne vi egentlig har mødt før: syrer og baser. Nu ser vi så på de svage syrer og baser der efter reaktion med vand optræder som en kemisk ligevægt.
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materialer
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 3 sider 73-92, 107-114
Det eksperimentelle arbejde
Syrestyrke og hydronolysegrad
Potentiometrisk titrering til bestemmelse af ethansyreindholdet i en fødevare
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Reaktionshastighed
Reaktionshastiger spiller en større rolle i verden end man skulle tro. Det er viden omkring hvordan reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik. Det er altså et udtryk for hvor hurtig reaktanterne bliver til produkter i alle sammenhæng fra 1 glukosemolekyler bliver til vand og carbondioxid via vores enzymer til hvor hurtigt/langsom vores verdenshave optager den forhøjede mængde carbondioxid i luften.
Vi skal i dette forløb se på hvorfor reaktionshastigheden defineres som ændringen af en reaktants eller et produkts koncentration pr. tidsenhed, hvilke faktorer den afhænger af samt hvordan man kan øge eller sænke denne ved en katalysator.
Det vi arbejder med her, bliver der arbejdet videre med, i næste forløb som er proteinkemi. Hvor vi skal se nærmere på, de biologiske katalysatorer, som i har beskæftiget jer med tidligere i biologi.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalys
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 2 sider 7-26
Det eksperimentelle arbejde
- Landolt forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
reaktionshastighed
|
19-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
12
|
Proteinkemi
Vi arbejder i dette forløb med temaet proteinkemi. Hvor vi arbejder videre med jeres forløb i reaktionshastighed når vi skal arbejde med enzymer som er de biologiske katalysatorer ligesom vi stiller mere fokus på enzymerne som makromolekyler altså at de er opbygget af proteiner som igen består af aminosyre. Samt perspektiverer til jeres biologiforløb fra sidste år hvor I havde om kost og sundhed.
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
organisk kemi: stofkendskab, herunder, opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklassen aminer.
- eksempel på makromolekyler, her proteiner og enzymer
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser. Her tænkes aminosyrerne.
- organiske reaktionstyper: hydrolyse
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse. Her tænkes på enzymer med bromelin som eksempel.
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, her potentiometrisk titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 3 100-105
Kap. 5 170-172
- Videre med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
Kap 7 s. 275-282,285-291, 294-303
Kap 8 s. 326-329, 331-336
- Biokemi - levende organismer kemi af Christine Brænder Almstrup, Marie Eiland og Kresten Cæsar Torp
Kap 3 s. 29 - 41, 44
Kap 4 s. 45- 55
Supplerende stof:
Artikel: Structures of the free and inhibitors-bound forms of bromelain and ananain from Ananas comosus stem and in vitro study of their cytotoxicity
Det eksperimentelle arbejde
- Identifikation af ukendt aminosyre/eftervisning af isoelektrisk punkt for glycin
- Bromelin fra ananas
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
aminosyre
|
05-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
13
|
Margarine – En Danmarkshistorie
Dette forløb kombinerer organisk kemi og fødevarekemi med en case om margarineproduktion i Danmark. I kommer til at arbejde med lipiders kemiske opbygning, herunder triglycerider, mættede og umættede fedtsyrer, og cis/trans-isomeri.
Der sættes fokus på kemiske processer som hydrogenering af vegetabilske olier, og hvordan dette ændrer fedtstoffernes fysiske egenskaber og ernæringsmæssige betydning.
Case-delen inddrager margarine som erstatning for smør under verdenskrigene og dens rolle i dansk industrihistorie og ernæringsdebat. Der arbejdes også med analysemetoder som måling af jodtal som indikator for umættethed samt bestemmelse af fedtsyrens længde.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere.
- eksempel på makromolekyler her fedtstoffer / lipider
- organiske reaktionstyper: addition og basisk esterhydrolyse (forsæbning)
- redoxreaktioner
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, Her en redox tilbagetitrering & syre-base tilbagetitrering.
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 7 sider 232-238
- Videre med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
Kap 6. sider 242-248
Artikler og kompendier - Supplerende stof
- Margarinens Danmarkshistorie - en tidslinje - Medicinsk Museion
- Fedthærdning og transfedtsyrer - Medicinsk Museion
- Margarine i populærkulturen - Medicinsk Museion
- Vidunder eller superdræber_ Ny udstilling fortæller margarinens turbulente historie
- Danmarkshistorien fortalt gennem margarine _ Atlas Magasin
- MEDICINSK MUSEION_ Margarine - Kulturinformation AKTUELT
- DTU-forsøg antyder, at smør kan være bedre end planteolie _ Ingeniøren
Potion or poison_ New exhibition on the turbulent history of margarine
Det eksperimentelle arbejde
Ekstraktion af fedtstof
Molar masse for et fedtstof og forsæbningstal
Et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger (iodtal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
14
|
Aspirin - fra pilebark til tablet
Forløbet tager udgangspunkt i den kemiske fremstilling og analyse af det smertestillende lægemiddel acetylsalicylsyre (ASA), med fagligt samspil til biologiens emne om nerver og rusmidler.
I den eksperimentelle del fremstilles ASA gennem en organisk syntese og der foretages efterfølgende analyse ved TLC (tyndtlagskromatografi) og spektrofotometri. Der arbejdes desuden med begreber som udbytte og renhed.
Der inddrages kort smertefysiologi og ASA's virkemekanisme som NSAID, herunder hvordan det hæmmer prostaglandinsyntesen og derved reducerer smerte og inflammation. Forløbet illustrerer kemis anvendelse i medicinalindustrien og den tværfaglige forståelse af lægemidler.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
behandle problemstillinger i samspil med andre fag. her biologi
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere
homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 157, 163-167,167-170,175-178
- Basiskemi A af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap 7 sider 222-229
- 05. molecule magic
- Smerter og smertemedicin - kompendium til Aspirin - fra pilebark til tablet
- Øvelsesvejledninger til forløbet lægemiddelkemi - Aspirin
- Komplekshæfte, B-niveau uden opgaver
Det eksperimentelle arbejde
ASA 1 - syntese og smeltepunkt
ASA 2 - Analyse via TLC
ASA 3 - Renhedsbestemmelse af synteseprodukt via spektrofotometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
15
|
oxoforbindelser
I dette korte forløb arbejdes der med oxoforbindelserne aldehyder og ketoner, som indeholder den karakteristiske carbonylgruppe (C=O). I opnår forståelse for struktur, navngivning, fysiske og kemiske egenskaber samt reaktionsmønstre.
Der udføres kvalitative identifikationsforsøg som Tollens test, Fehlings test samt 2,4-DNPH og der arbejdes med, hvordan aldehyder og ketoner indgår i redoxreaktioner som set tidligere i undervisning i forløbet organisk redox i forsøget alkoholers oxidation.
Forløbet kobles desuden til biologiske sammenhænge dufte/smag i ketoner som vi havde om i forrige forløb.
De faglige mål
anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne aldehyder og ketoner
stofidentifikation ved kvalitative analyser
redoxreaktioner
organiske reaktionstyper: kondensation
kvalitative eksperimentelle metode.
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 5 sider 158-163
Det eksperimentelle arbejde
Reaktioner med aldehyder og ketoner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
16
|
klar til eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60346695330",
"T": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60346695330",
"H": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60346695330"
}