Holdet 2024 ps/fp 1+2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Nanna Wermelin
Hold 2024 ps/fp 1+2 (2h fp1+2 ps)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stereotyper, fordomme og diskrimination.
Titel 2 Udviklingspsykologi.
Titel 3 Læring i den senmoderne, digitaliserede verden.
Titel 4 Ungdom, identitet, senmodernitet
Titel 5 Psykologiens retninger og Metoder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stereotyper, fordomme og diskrimination.

STEREOTYPER. FORDOMME. DISKRIMINATION

Hvorfor bekæmper vi mennesker hinanden, når vi i virkeligheden er sociale dyr? Hvorfor grupperer vi os og skaber fordomme imod hinanden, når vi i virkeligheden drømmer om et fællesskab?
I dette forløb undersøger vi mennesket (ubehagelige) tilbøjelighed til at skabe ind-grupper og ud-grupper - vi undersøger stereotyper, fordomme, diskrimination og radikalisering.

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 6).

Hvad er forskellen på stereotyper, fordomme og diskrimination?
Holdningstrekanten: affektiv komponent, adfærds komponent, kognitiv komponent. Leon Festinger: Kognitiv konsonans/dissonans (overensstemmelse eller uoverensstemmelse)


FORKLARINGER PÅ FORDOMME
Hvorfor opstår de?
En evolutionspsykologisk forklaring (artens overlevelse)
Neuropsykologisk forklaring (insula og amygdala aktiveres ved kontakt med marginaliserede grupper).
En social kognitiv forklaring (rollemodeller)
Den mediemæssige forklaring (stereotype fremstillinger og hadefulde diskurser).

REDUKTION AF FORDOMME
Gordon Allport: Kontaktteorien (expert groups, teaching groups)
Robbers cave: I virkeligheden viser Robbers Cave eksperimentet (Sherif og Sherif), at der skal mere til (drengene får et fælles mål).

Case
TV2: "Unge danskere hyres af kriminelle som lejesoldater, siger kender af bandemiljøet".
Institut for Menneskerettigheder: Dukketesten (2008).
DR3: Fordomsbingo. Er trillinger faktisk ens? (2023)

GRUPPENS & AUTORITETENS MAGT
Aschs konformitetseksperiment: Linjeeksperimentet.
Tajfel og Turner. Social identitetsteori: Kategorisering, identifikation, selvværd og sammenligning.
Ind-gruppen, ud-gruppen (gruppepolarisering)
Stanley Milgrams lydigheds-eksperiment. Ønskede at undersøge autoriteters betydning for vores adfærd.
Philip Zimbardo: Stanford Prison experiment (1971).

CASES
TV2: "Unge danskere hyres af kriminelle som lejesoldater" (2024)
Poul Martinsen:  Lydighedens dilemma (1978)
Kyle Patrick Alvarez: The Stanford Prison Eksperiment (2015)

PSYKOPATI
Den individuelle forklaring på vold:
Dyssocial/Antisocial personlighedsstruktur.
Case:
DR TV: Din Psykopat (2018)

RADIKALISERING
Minoritetsgrupper i samfundet. Marginaliserede grupper.
Oplever diskrimination og nedværdigelse.
Omdømmeopbyggelsesteorien og Social Identitetsteori.
Indgruppe – Udgruppe. Negative diskurser om udgruppen. Dehumanisering af ”fjenden”.
Albert Bandura: Moralsk frakobling. Moralsk retfærdiggørelse.
Ansvarsforskydning.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udviklingspsykologi.

UDVIKLING OG LIVSFORLØB
Vi udvikler os gennem hele livet, men hvilke faktorer er med til at påvirke vores livsforløb?
Hvad gør os til dem vi er? Hvad er udvikling psykologisk set?

Med afsæt i en dynamisk systemorienteret tænkning undersøger vi personlighedskarakteristika (OCEAN).
Via viden om tilknytning og en gennemgang af Daniel Sterns beskrivelse af centrale aspekter i barnets udvikling, trækkes perspektivet ud i fht. daginstitutioner.
Vi afslutter med at se på resiliens og omsorgssvigt, bl.a. med udgangspunkt i Alan Carrs model (over udløsende-, beskyttende- og risikofaktorer), og vi undersøger institutionelt omsorgssvigt.

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC. Frydenlund (kapitel 3)

PERSONLIGHEDEN:
Fem-faktormodellen (OCEAN) - se powerpoint.
Khan academy: Temperement, heredity and genes
https://udforsksindet.dk/paavirker-personlighedstraek-liv/

TV2: Såsan afslører dit ansigt din personlighed
https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2013-05-14-saadan-afsloerer-dit-ansigt-din-personlighed

TILKNYTNINGSMØNSTRE:
Tilknytning og fremmedsituationstesten:
Skema med oversigt over de fire tilknytningsmønstre: tryg, ængstelig ambivalent, ængstelig afvisende, desorganiseret.
Karen Vibeke Mortensen: Småbørns tidlige tilknytning til deres forældre
(https://www.youtube.com/watch?v=tmGPgh7sFFE)
Mary Ainsworth: Strange situation experiment
(https://www.youtube.com/watch?v=tmGPgh7sFFE)

BARNETS UDVIKLING
Daniel Sterns teori om barnets udviklingstrin (begyndende selv, kerneselv, subjektivt selv og verbalt selv). Fra 2-15 mdr.
Det sociale som afgørende for barnets udvikling (ikke biologiske faktorer i sig selv)
Ansigtsdutter og tidlig kommunikation, fælles opmærksomhed, visual cliff.

RESILIENS (og mønsterbryder):
Resiliens på individplan og resiliens på socialt plan.
DR: Sådan overlever du en lortebarndom
(https://www.dr.dk/drtv/program/saadan-overlever-du-en-lortebarndom_64839)
Bech Jessen: "Usympatiske karaktertræk giver mønsterbrydere bedre odds", Kristeligt dagblad (om Lisbeth Zornig).
Apple Podcast: Om lidt blir her stille (om Lisbeth Zornig Andersen)
DR Lyd: Brinkmanns Briks: Drop den lykkelige barndom: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021/drop-den-lykkelige-barndom-11542104333
Alan Carrs case-model (udløsende faktorer, risikofaktorer, beskyttende faktorer).
Case om Carla.

DAGINSTITUTIONER:
Dobbeltsocialisering, normeringer og Heckmanns kurve.
TV2: Eksperimentet med vores børn (normering i daginstitutioner)
(https://play.tv2.dk/serie/eksperimentet-med-vores-boern/hvad-betyder-flere-voksne-for-boernenes-trivsel-8d7acecd-05aa-4e7a-813b-29f62610851e)

ARV, MILJØ, EPIGENETIK:
Dokumentar: ”Når arveanlæggene kommer i dårligt selskab” (om Dunedin longitudinal-studiet). Om samspillet mellem arv og miljø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Læring i den senmoderne, digitaliserede verden.

LÆRING I DEN SENMODERNE, DIGITALISEREDE VERDEN
Hvad gør os motiverede for at lære? Og hvordan kan vi få lagret den viden, som vi skal gemme på i hukommelsen?
I dette forløber kigger vi nærmere på de forbundne begreber: Opmærksomhed, hukommelse, motivation og læring.

Grundbogsmateriale:
Riisager, Magnus: PsykC, Frydenlund (kapitel 4).

OPMÆRKSOMHED/PERCEPTION
Selektiv og delt opmærksomhed.
Multitasking og flexitasking
Ex: Simons & Chabris gorilla-video.

HUKOMMELSE
Multilager-modellen (sansehukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse).
Kortidshukommelsen/Arbejdshukommelsen: auditiv og visuel kanal.
George Miller (7 +/- 2) = arbejdshukommelsens kapacitet.
Langtidshukommelsen (eksplicit og implicit hukommelse):
Eksplicit = semantisk og episodisk.
Implicit = procedural, emotionel, sanselager.  
Huskemetoder: opmærksomhed, chunking, gentagelse, visuel sti ….

Neuropsykologi. Hippocampus = biblioteksanalogien.

MOTIVATION
Richard Ryan og Edward L: Selvbestemmelsesteorien. Ydre  (straf eller belønning/meningsfuldt mål) og indre motivation (lystbetonet). Tre faktorer styrker den indre motivation = autonomi, kompetence og tilhøreforhold.
Albert Bandura: Mestringsfornemmelse (4 typer): Tidligere erfaringer, Observation af rollemodeller, feedback og opmuntring, forstå/kontrollere egne følelser.

TÆNKNING
Kahnemanns dobbeltprocesteori: System 1 (hurtigt, førbevidst, automatisk, dagligdags beslutninger)og System 2 (langsomt, bevidst, grundigt, komplekse beslutninger).
Kognitiv bias, ex. aktør/observatør favorisering, gamblers fallacy, tilgængelig information bias.  

CASES
Anders Colding Jørgensen: "Derfor kan du ikke multitaske" (2014)
Anne Sophie Hermansen: Vores skærme bliver fremtiden svar på tobak. Weekendavisen (2023)
DR TV: Mesterhjerner (om hukommelse). 2022.
Seligman m.fl: "Selvdisciplin er vigtigere end intelligens" (2005).
Marshmellow-eksperimentet.
DR Dokumentar: Min ødelagte hjerne, afsnit "Går du fra mig?" (2023).
DR Dokumentar: Fanget i afhængighed (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ungdom, identitet, senmodernitet

UNGDOM, IDENTITET OG SENMODERNITET

I dette forløb undersøger vi ungdom og identitetsdannelse i det senmoderne samfund med særligt fokus på udsathed og risikofaktorer. Vi skal med andre ord undersøge HVAD der karakteriserer det senmoderne og dernæst HVILKE udfordringer, det er forbundet med, bl.a. stress og ensomhed.

IDENTITET
Hvad er identitet?
Hvad karakteriserer det senmoderne samfund?
Hvad er udsathed?
Hvad er stress?
Hvorfor er så mange unge pressede i dag?

IDENTITET OG SENMODERNITET
Anthony Giddens: Det senmoderne samfund (selvefleksivitet, udløftning af sociale relationer, adskillelse af tid/rum, arenaer, narrativitet).
Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse (tre måder at agere på: subjektivering, ontologisering, potensering).  

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 5)

STRESS
Rapport om unge og stress. Psykiatri Fonden: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-tal-for-stressramte-unge-er-chokerende-hoje?publisherId=13560491&releaseId=13652698

Tegneserie om stress:
https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie?fbclid=IwAR24G3y1Ncv9-JpP9dlwfA4g67k1-pjs0-fM1zlIbHz34CKAJ-TwXcU7koo

DR Genstart: De unge menneskers lidelser (2022)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-unge-menneskers-lidelser-11802200060
TV2 Dokumentar: Presset Ungdom (2023).

UNGDOMSHJERNEN
Den modningsmæssige ubalance (større risikovillighed hos unge).

AFHÆNGIHED
Videnskab.dk: "Unge bliver lettere afhængige af stoffer"
DR: "Fanget i afhængighed - alkohol og kokain" (2018)

CASES
Center for mental sundhed: Styr på det hele - om unge, stress og mindfulness: https://www.odense.dk/pio/find-tilbud/film/unge-og-stress

NØGLEBEREBER
Anthony Giddens. Det senmoderne: selvet som refleksivt projekt, arenaer, narrativitet.
Thomas Ziehe. Kulturel frisættelse: Subjektivering, ontologisering, potensering.
Præstationssamfund&Perfekthedskultur
Klassisk og ny udsathed.
Stress: Akut/Kronisk stress og de to stress-modeller (krav-kontrol-modellen & anstrengelse-belønning-ubalance-modellen)
Ensomhed: Når faktiske sociale relationer ikke stemmer overnes med ønskede relationer.
Coping-strategier: Aktiv/Passiv coping + Mindfulness. Hvorfor virker det?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Psykologiens retninger og Metoder

Vi arbejder kort med psykologiens retninger med udgangspunkt i temaet køn. Hvordan vil de forskellige retninger forklare begrebet køn (sex og gender)?

Pia Nielsen: Kompendium om køn. Campus Bornholm (2022).  
Riisager: PsykC, kapitel 1 (om metoder).

Psykologiens retninger:
Evolutionspsykologi
Neuropsykologi
Adfærdspsykologi/behaviorisme
Kognitiv psykologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer