Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Campus Bornholm
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Morten Birk Finne
|
|
Hold
|
2024 Ke/y htx (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Stofkredsløb og miljøkemi
Det fælles biologi/kemi nv forløb hedder "Stofkredsløb og miljøkemi".
Det er opbygget således at vi har 7 nv-moduler og 7 enkeltfaglige moduler.
Vi starter i kemi med at lære molekylet at kende. Hvordan genkender man et molekyle? Hvad hedder molekyler?
Derfra arbejder vi med polaritet - hydrofile og hydrofobe molekyler, og udfører forsøget om stoffers blandbarhed.
Herefter kommer vi til at arbejde med ionforbindelser og deres anvendelse indenfor eksempelvis landbruget som gødning til planterne. Vi skal undersøge hvorfor nogle ionforbindelser opløses i vand mens andre ikke gør... til dette laves forsøget påvisning af ioner i gødning.
Til slut sætter vi det "store" fokus på carbondioxids rolle indenfor klima og miljø vi skal undersøge nogle egenskaber som eksempelvis at den kan gøre havet surere... til dette lavet vi de små forsøg med carbondioxid.
De faglige mål
Naturvidenskabeligt Grundforløb
- formulere og teste enkle hypoteser
- gennemføre praktiske undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed
- opsamle, systematisere og behandle data med brug af forskellige repræsentationsformer
- anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i omgivelserne, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger
- formidle et naturvidenskabeligt emne med relevante faglige begreber og repræsentationer
- demonstrere basal viden om naturvidenskabs identitet og metoder og anvendelse af matematik indenfor naturvidenskab.
Kemi B
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Her biologi
Fagligt indhold for Naturvidenskabeligt grundforløb
- samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag her biologi
- eksperimentelt arbejde, i laboratoriet
- behandling af kvalitative empiriske data
- at vise relevansen og anvendelsen af naturvidenskab i samfundet. fokus på CO2 rolle idenfor klima og hvordan visse ioner kan påvirke vandmiljøet.
Kernestof - kemi B
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold,
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Det eksperimentelle arbejde
- Stoffers blandbarhed
- Påvisnings af ioner i gødning
- Små CO2 forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Blandbarhed
|
29-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Kemisk analyse
Forløbet har fokus på kemisk analyse - både kvalitative og kvantitative metoder i kemi. I kommer til at arbejde med, hvordan man ved hjælp af målinger, beregninger og kemiske reaktioner kan bestemme mængden eller koncentrationen af et stof samt påvisning af stoffers tilstedeværelse.
Centralt i forløbet står stofmængdebegrebet og sammenhængen mellem masse, molarmasse, stofmængde, koncentration, volumen og densitet. Forløbet beskæftiger sig med kemisk mængdeberegning som et redskab til at analysere både faste stoffer, opløsninger og gasser.
Forløbet har desuden haft fokus på eksperimentelle analysemetoder som vejeanalyse og titrering, hvor de praktiske målinger kobles til teoretiske beregninger. Som en del af forløbet er idealgasligningen inddraget til bestemmelse af gastypen i lightergas.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning her molarmasser for grundstofferne
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- fældningsreaktioner
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, fældningstitrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
- anvendelser af kemi inden for teknik og produktion
Det eksperimentelle arbejde
- Natron
- Krystalvand i kobber(II)sulfat
- Lightergas
- Havvand (mikroskala)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
NV portfolio
|
28-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Når det er surt eller basisk
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, og anvendelse for stofklassen carboxylsyre.
stofidentifikation ved kvalitative analyse
syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, syre-base titrering & vejeanalyse.
kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
Basiskemi C af Helge mygind m.fl.
Det eksperimentelle arbejde
- Salmiak
- Kolorimetrisk titrering af eddike (mikroskala)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
afrapportering salmiak
|
20-01-2025
|
|
powerpoint salmiak
|
27-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Rengøringsmidler - redox & uorganisk kemi
forløbet vil omfatte klassisk redoxkemi, herunder oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner og anvendelse af begreberne oxidationsmiddel og reduktionsmiddel.
Vi undersøger hvor redoxkemi optræder i vores hverdagskemi gennem et mindre tema om chlor, hypochlorit og chlorholdige rengøringsmidler samt hvorfor de kan være sundheds- og miljøskadelige ved forkert brug.
Vi ser nærmere på hvorfor eksempelvis miljøstyrelsen anbefaler blandt andet, at man undgår produkter med klor, fordi klor kan skade både sundhed og miljø, være hudirriterende og danne farlige dampe ved forkert brug. De fremhæver også, at rengøringsmidler ikke bør blandes, især ikke produkter med klorin eller andre klorholdige produkter.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra hverdag.
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, her Mangan og Chlor herunder nogle af deres ionforbindelser
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder redox titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Det eksperimentelle arbejde
- Mangans oxidationstal (mikroskala)
-Chlorholdige rengøringsmidler (mikroskala)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
chlorholdige forbindelser
|
14-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Organisk kemi I
Indtil nu har vi primært beskæftiget os med den uorganiske kemi... I denne forløb skal vi ser nærmere på carbonatomet og dens rummelige opbygning. Hvilket føre os videre til carbonhydrider, hvor der skal arbejdes med navngivning, fysiske og kemiske egenskaber samt kikke nærmere på stofklasserne alkohol og carboxylsyrer.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning fokus på carbon atomet
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer
- syre-basereaktioner, bestemmelse af carboxylsyre indholdet i citrusfrugter
- organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder, syre-base titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materiale
Basiskemi C
Igang med kemi
Det eksperimentelle arbejde
- Forsøg, Reaktioner med carbonhydrider + Eliminationsreaktion via Lucas-test
- vandopløselighed
- Hvilken frugt er surest?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
vandopløselighed
|
16-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
rep. af c niveau
Forløbet har haft til formål at samle op på centrale kemiske begreber, metoder og arbejdsformer fra første års kemiundervisning. Eleverne har repeteret grundlæggende stofområder med fokus på at kunne anvende kemisk fagsprog, udføre simple beregninger, forklare kemiske reaktioner.
Der har været særlig vægt på, at eleverne kan skabe overblik over centrale kemiske sammenhænge og anvende disse i både mundtlige og skriftlige sammenhænge. Repetitionen har desuden haft fokus på at styrke elevernes sikkerhed i brugen af kemiske modeller, reaktionsskemaer, stofmængdeberegninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
kemisk ligevægt
Vi skal i dette forløb kikke på kemisk ligevægt som er porten til forståelse af rigtig meget: Svage syrer og baser, organiske synteser og industriel kemi.
Materiale
Kemisk ligevægt rummes i kap. 2 i basiskemi B
Kap. 2 sider 29-45
De Faglige Mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Eksperimenter i forløbet:
Indgreb i en kemisk ligevægt (mikroskala)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
fremlæggelse af forsøget
|
02-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Svage syre og baser
Vi fortsætter den kemiske ligevægt ind i et emne vi egentlig har mødt før: syrer og baser. Nu ser vi så på de svage syrer og baser der efter reaktion med vand optræder som en kemisk ligevægt.
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi,
produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof
- Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
- Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materialer
Bog: Basiskemi B kap. 3
Det eksperimentelle arbejde
Syrestyrke og hydronolysegrad
potentiometrisk titrering af ethansyre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
arbejd selv modul - materiale
|
26-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kemisk industri - farvestoffer
I dette forløb skal vi arbejde sammen med idehistorie omkring temaet kemisk industri. Vi skal starte med at kikke på virksomheden Tate & Lyle som har stor virke i verden...
Herefter går det videre til farvestofindustrien som I vil lære mere omkring i idehistorie da vi i den kemiske afdeling skal beskæftige os med farvede forbindelser samt hvordan indigo kan syntetiseres og forsøge at farve bomuld... Vi slutter vores forløb af med at kort berøre miljøkemien da I skal udvælge & designe forsøg der kan vise vores syntesestoffers LC50 eller LD50 effekt på atemiarejer ved dosis-respons kurver.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger (dosis-respons kurver)
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Her idehistorie.
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- tilstandsformer, opløselighedsforhold
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, vejeanalyse og spektrofotometri
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
- anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.
Materialer
Basiskemi B
https://life.dk/undervisningsforlob/extractors
=> https://undervisning.life.dk/ex
Supplerende stof
kompendium i økotoksikologi, 6 sider
Undersøgelse af miljøgifte på atemiarejer, 7 sider
Dosis-respons med matematik, 7 sider
Det eksperimentelle arbejde
- Ekstraktions af karminsyre fra cochenille lus (LIFE)
- Spektrofotometrisk analyse af ekstrakt fra cochenille lus (LIFE)
- Syntese af Indigo (fra basiskemi systemet)
- Undersøgelse af "miljøgifte" på atemiarejer (eget materiale/UNI)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
synopsis kemisk industri
|
19-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
organisk kemi II
Forløbet udspringer af klassiske organisk kemi... Vi vil tage forløbet i nogle forskllige retninger således at I får et godt kendskab til mange organiske stofklasser såsom alkohol, oxoforbindelser og esther. Ligesom vi vil bygge videre på cis/trans isomeri til Z/E isomeri. Hvor sidstnævnte bliver perspektiveret til casen thalidomidbørnene...
De faglige mål
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- Tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- Indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi & produktion. Her set med historiske briller...
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder,
ketoner.
- Redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal for alkoholer
- organiske reaktionstyper: substitution, elimination, kondensation og hydrolyse
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder simpel syntese
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materialer
Basiskemi B
Det eksperimentelle arbejde
- Primmære, Sekundære og tertiære alkoholer + Lucas test
- Reaktioner med aldehyder og ketoner
- Estherdannelse. Fremstilling af dufte (mikroskala)
- Undersøgelse af duft og smag - spiller isomeri en rolle?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
forløbsaflevering - organisk kemi/kemisk industri
|
12-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
reaktionshastighed
Reaktionshastiger spiller en større rolle i verden end man skulle tro. Det er viden omkring hvordan reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik. Det er altså et udtryk for hvor hurtig reaktanterne bliver til produkter i alle sammenhæng fra 1 glukosemolekyler bliver til vand og carbondioxid via vores enzymer til hvor hurtigt/langsom vores verdenshave optager den forhøjede mængde carbondioxid i luften.
Vi skal i dette forløb se på hvorfor reaktionshastigheden defineres som ændringen af en reaktants eller et produkts koncentration pr. tidsenhed, hvilke faktorer den afhænger af samt hvordan man kan øge eller sænke denne ved en katalysator.
Det vi arbejder med her, bliver der arbejdet videre med, i næste forløb som er proteinkemi. Hvor vi skal se nærmere på, de biologiske katalysatorer, som i har beskæftiget jer med tidligere i biologi.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalys
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materiale
- Basiskemi B af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
Kap. 2 sider 7-26
Det eksperimentelle arbejde
- Landolt forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal landolts forsøg
|
28-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Fødevarekemi
I dette forløb arbejder vi med fødevarekemi med særligt fokus på proteiner og fedtstoffer som spiller en afgørende rolle i fødevarer.
Proteiner findes blandt andet i kød, æg, mælk, bælgfrugter og nødder, hvor de både har ernæringsmæssig betydning og påvirker fødevarers struktur og egenskaber. I forløbet vil vi arbejde med opbygning af aminosyrer, deres bindinger og deres evne til at ændre struktur, fx ved opvarmning, pH-ændringer eller tilsætning af salte. Dette kendes blandt andet fra madlavning, hvor æg stivner, mælk kan koagulere, og kød ændrer konsistens ved tilberedning. Det eksperimentelle arbejde vil bestå af at påvise fødevare som indeholder proteiner kvalitativt.
Fedtstoffer er en anden vigtig gruppe af næringsstoffer, som både fungerer som energilager og har stor betydning for fødevarers smag, mundfølelse og tekniske egenskaber. I forløbet ser vi på fedtstoffers kemiske opbygning, herunder triglycerider, fedtsyrer, mættede og umættede fedtsyrer samt betydningen af dobbeltbindinger. Vi arbejder også med fedtstoffers egenskaber i fødevarer, fx smeltepunkt og forskelle mellem faste og flydende fedtstoffer. Det eksperimentelle arbejde vil bestå af en kvantitativ analyse hvor vi bestemmer et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger.
De faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer
- eksempel på makromolekyler her proteiner og triglycerider(fedtstoffer)
- organiske reaktionstyper: addition, samt kondensation og hydrolyse
- kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder tilbage-titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Materiale
Basiskemi B
Videre med kemi
Det eksperimentelle arbejde
- Påvisning af proteiner
- Bestemmelse af et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger (iodtal)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65380848892",
"T": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65380848892",
"H": "/lectio/137/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65380848892"
}