Holdet 2024 sa/md - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mikkel Toudal
Hold 2024 sa/md (1md sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 F1: Politik, demokrati og lovgivning
Titel 3 F2: Danmarks økonomi
Titel 4 F3: Sociologiske perspektiver på samfundet
Titel 5 F4: Samfundsfagligt overblik: Aktuelle sager

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Forløbet er gennemført i et grundforløb, hvor eleverne fra 1md var fordelt på forskellige grundforløbshold.

Forløbet skal introducere samfundsfag ved at se på den danske velfærdsstat ud fra forskellige faglige synsvinkler, hvilke konkret betyder inddragelse af faglige begreber, modeller og data fra sociologi, økonomi og politik.

Forløbet begynder med spørgsmålet ”Hvad er velfærd?”, og gennem elevernes overvejelser, ses på sammenhæng mellem velstand, velfærd, tryghed og adgang til social service (sundhedsydelser, uddannelse mv. Med det udgangspunkt introduceres velfærdstrekanten, hvor eleverne ser på, hvordan stat, marked, civilsamfund på forskellige måder kan skabe velfærd.
Der introduceres tre ”grundideologier” (liberalisme, socialisme og konservatisme), og de kobles til forskellen i synet på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. Partiadfærd og vælgeradfærd gennemgås med blandt andet følgende begreber: fordelingspolitik, værdipolitik, venstreorienteret, højreorienteret, rød blok, blå blok og issue-voting. I forlængelse heraf gennemgås velfærdsmodellererne (Universel/socialdemokratisk, residual/liberal, korporativ/konservativ). og deres forskellige måder at virke på undersøges.

Forløbet inkluderer en kort introduktion til markedsmekanismen, så eleverne får en fornemmelse for, hvordan prisfastsættelsen af varer og tjenester bestemmes af udbud og efterspørgsel. Graden af blandingsøkonomi diskuteres ud fra modsætningerne plan- og markedsøkonomi.

Den offentlige sektors struktur undersøges ud fra en kvantitativ beskrivelse af de offentlige udgifter og indtægter. Derudover ses på organiseringen af den offentlige sektor med stat, kommuner og regioner. Endelig ses på udfordringerne for velfærdsstaten med fokus på finansieringen og det stigende forventningspres til offentlige ydelser.
I forløbet undersøges og diskuteres fattigdom som et problem for velfærdsstaten samt uddannelse og sundhed som et eksempel på en velfærdsydelser. I den forbindelse er følgende begreber centrale: Social differentiering (livsformer, livsstil og social klasse), Bourdieus begreber om habitus og forskellige kapitaler, ”social arv”, ”mønsterbryder” og ”social mobilitet”.
 
Kernestof:
• Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
Politik
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
• kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Anslået omfang: 50 sider kernestof, 15 sider supplerende stof (en del videoklip og tv-udsendelser)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 F1: Politik, demokrati og lovgivning

Forløbet omfatter introduktion til styreformer, Eastons model for det politisk system, demokratiformer, valg, politiske beslutningsprocesser (lovgivningsprocessen), og magt. Fokus har været på nationale forhold og som opfølgning på forløbet arbejde eleverne i februar selvstændigt med en opgave om afskaffelsen af store bededag, hvor de på grundlag af en faseopdeling af lovgivningsprocessen skulle undersøge indflydelsesmuligheder og diskuterer i hvilken grad demokratiske idealer blev opfyldt i beslutningsprocessen.

Følgende faglige mål har været i fokus i forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Følgende kernestof har været inddraget i forløbet:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Anslået omfang: 25 sider kernestof og 15 sider supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 F2: Danmarks økonomi

I forløbet er der lagt vægt på en grundlæggende forståelse for det økonomiske kredsløb, der bruges som redskab til at anskueliggøre (makro-)økonomiske sammenhænge og udlede virkningen af forskellige økonomiske politikker samt belyse problemstillinger vedrørende økonomiske mål og økonomiske sammenhænge. Forståelsen af de økonomiske sammenhænge har været i fokus, der er kun i mindre omfang koblet til velfærdsstatens problemer. Altså er følgende fire punkter centrale:
1) Det økonomiske kredsløb
2) De økonomiske mål
3) Økonomisk politik
4) Markedsmekanismen (dette punkt er dog behandlet overfladisk, som en gentagelse af introduktionen fra grundforløbet).

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
• kvantitativ og kvalitativ metode

Anslået omfang: 30 sider kernestof, 5 sider supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 F3: Sociologiske perspektiver på samfundet

I dette forløb samles op på de væsentligste sociologiske begreber, så eleverne kender og kan anvende begreberne, der samler sig om følgende hovedtemaer:
1) Socialisering
2) Normer og roller
3) Identitet og sociale grupper
4) Kulturelle forskelle og integration
5) Det senmoderne samfund overfor det traditionelle samfund
6) Giddens begreber til beskrivelse af det senmoderne og konsekvenserne for individerne.

Faglig mål:
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (forstået som grundlaget i socialisering og samfundsform)
• kvantitativ og kvalitativ metode

Anslået omfang: 35 sider kernestof og ca. 5 sider supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 F4: Samfundsfagligt overblik: Aktuelle sager

I dette forløb har fokuse været på at kombinere alle de faglige mål og kernestoffet til undersøgelser af aktuelle sager og eksempler på eksamensspørgsmål. Kernestof om politisk kommunikation er blevet dækket i dette forløb.

Anslået (nyt) kernestof: 10 sider og ca .5sider supplerende stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer