Holdet 3g La - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Latin B
Lærer(e) Maja Kofod-Andersen
Hold 3g La (3g La)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kærlighedslitteratur
Titel 2 Selviscenesættelse
Titel 3 Seneca og stoicismen
Titel 4 Moralske fortællinger - fabler og myter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kærlighedslitteratur

Dette forløb fokuserer på litteratur, der har kærlighed som hovedtema

Vi læser først et udvalg af Catuls digte med fokus på det lyriske jegs opfattelse af livet og af kærligheden; et hovedtema vil være det stormfulde forhold til Lesbia og de ambivalente følelser, dette kærlighedsforhold medfører hos jeget. I forbindelse med Catuls syn på kærlighed vil vi diskutere digtene set ud fra samtidens synsvinkel på kærlighed og ægteskab, og vi inddrager et uddrag af Ciceros ”Pro Caelio” for at se et andet billede af Lesbia/Clodia. Som baggrund for at diskutere Catuls livssyn bliver eleverne meget kort introduceret til epikuræismen, og vi vil også tale om de fire græske begreber for kærlighed (eros, agape, storge, filia). Endelig vil vi kort se på de stilistiske virkemidler, Catul bruger i sine digte.
Dernæst læser vi "Pyramus og Thisbe" i Ovids Metamorfoser, hvor vores fokus vil være på personkarakteristik samt Ovids fremstilling af kærligheden. Endvidere bliver myter og mytologi et tematisk omdrejningspunkt, og vi kommer også til at tale om Ovids samtid, herunder hans digtes plads i den augustæiske kontekst.

Desuden supplerer vi med et digt af Sulpicia samt af det græske forbillede Sappho for at få en kvindelig synsvinkel på kærlighed med. Som eksempler på senere tiders kærlighedslitteratur læser vi et digt af den danske digter Jens Baggesen samt uddrag fra Shakespeares Romeo and Juliet, og vi ser udvalgte scener fra Baz Lurhmann's "Romeo and Juliet".

I oldtidskundskab har klassen også haft et forløb koncentreret om Ovids Metamorfoser, og i engelsk arbejder klassen også med Shakespeares Romeo and Juliet.

Kernetekster:
STATARISK
- Catul 85, 5, 58, 72, 8
- Ovid: Metamorphoses – Pyramus et Thisbe: vers 55-70,142-150

KURSORISK
- Catul 70, 3 (i skriftlig opgave)
- Ovid: Metamorphoses – Pyramus et Thisbe:  89-101, 158-166 (i skriftlig opgave)
- Sulpicia 9 og 14

OMFANG: ca. 8 sider

SUPPLERENDE LITTERATUR OG BAGGRUNDSMATERIALE:
- Catul-digtene i oversættelse
- Ovids Metamorfoser: "Pyramus og Thisbe" i oversættelse
- digt af Sappho (”Latin – her og nu” s.127)
- uddrag af Ciceros "Pro Caelio" (”Latin – her og nu” s.128-132)
- Sulpicia Digt 9 og 14
- Ovids "Ars Amatoria" I v.265-282
- Jens Baggesen: Kyssene ("Latin - her og nu s.125)  
- Shakespare: "Romeo and Juliet" Act 2, scene 1 (på engelsk)
- film: "Romeo and Juliet" (fra 1996) - udvalgte scener
- Latin - her og nu s.93-96 + 135-139 (om Catul og Ovid)
- Paideia om Ovid s.37-38 (gennemgået i old)
- Kai Aalbæk Nielsen: "Kærlighed i antikken" s.135-147
- podcast: https://www.podbean.com/media/share/dir-9j2ee-e2baecc?utm_campaign=w_share_ep&utm_medium=dlink&utm_source=w_share

Samlet ca.40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Selviscenesættelse

I dette forløb skal vi arbejde med to forskellige former for selviscenesættelse: den sociale og den politiske.
Først læser vi uddrag af "Trimalchios middag" fra Petronius' "Satyricon", hvor vores tematiske fokus er på den sociale selviscenesættelse, der foregår fra Trimalchio-figurens side. I den forbindelse kommer vi ind på begreber som klasse, status og rigdom samt de virkemidler, der kommer i brug i Trimalchios selviscenesættelse. Vi vil også beskæftige os kort med Kejser Nero og diskutere, hvor vidt teksten kan læses som udtryk for en kritisk holdning fra Petronius' side til den samtidige kejser, og i den forbindelse perspektiverer vi til et uddrag af Tacitus om Petronius. Vi arrangerer desuden en middag med romersk udklædning og mad, hvor eleverne i grupper skal lave underholdende indslag, og så perspektiverer vi til den klassiske roman "Den store Gatsby" samt selviscenesættelseskulturen i dag.
Dernæst vil vi beskæftige os med den politiske selviscenesættelse, eller med andre ord: propaganda. Vi læser uddrag af Augustus’ ”Res gestae/Monumentum Ancyranum” med fokus på ordvalg og ordstilling. Eleverne skal desuden i grupper arbejde med Augustus' brug af arkitektur, kunst, mønter og litteratur. Vi perspektiverer vi til Suetons Augustus-biografi, til Mussolinis bevidste brug af Augustus og det antikke Romerrige samt til politiske lederes selviscenesættelse i dag.
Endelig skal vi se "The Gladiator II", hvor selviscenesættelse også spiller en rolle.
Undervejs i forløbet gennemgås desuden fagets metoder ifm. optakt til SRP.

KERNETEKSTER:
STATARISK
Petronius’ Satyricon: Cena Trimalchionis
      - afsnit 27-29
Augustus: Res Gestae
      - afsnit 1-3

KURSORISK
Petronius’ Satyricon: Cena Trimalchionis
     - afsnit 34 indtil "...pensa torquentes." (i skriftlig opgave)
Augustus: Res Gestae
      - afsnit 4 (indtil "...solutis.")
OMFANG: ca. 7 sider

SUPPLERENDE STOF OG BAGGRUNDSMATERIALE:
- Petronius’ Satyricon afsnit 26-38 i oversættelse af Ørberg: "Festen hos Trimalchio"
- uddrag fra Tacitus' Annales om Petronius (I indledningen hos Ørberg)
- uddrag af en filmatisering af Cena Trimalchionis (Polidoro 1968)
- uddrag af ”Den store Gatsby” på dansk ved Jørgen Nielsen (s.56-64 + det første afsnit af kap.7)
- uddrag af artikel om Satyrikon: https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2007,2/MK-A.Petronius.pdf
- indledning fra Ørbergs oversættelse (s.5-7)
- film om kejser Nero (BBC: "Rise and fall of an Empire" 1)
- The Gladiator II (biograftur)

- Augustus’ Res Gestae afsnit 1-35 i oversættelse
- Suetons Augustus-biografi s.100-101 (i Drachmanns oversættelse)
- forskellig kunst og arkitektur knyttet til Augustus: Ara Pacis, hans Mausoleum, Primaporta-statuen, et udvalg af mønter, Forum og templer, hans tilknytning til Vergil og Horats
- Flemming Larsen: Fascismens Italien (uddrag om Mussolini og fascismen generelt)
- "Oldtidens Rom" af Bender og Haastrup s.23-28
- PP ved MKA om Monumentum Ancyranum
- Rudi Thomsen: "Augustus - Liv og virke" s.93-104
ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Seneca og stoicismen

Vi begynder forløbet med et moderne udgangspunkt – hvad kan stoiske livsprincipper bruges til i dag? Det diskuterer vi på basis af en podcast og en tv-udsendelse, der fungerer som moderne perspektiveringer. Herefter læser vi Seneca brev 50, samtidig med at vi får mere baggrundsviden om Seneca (som vi kender fra forløbet med Petronius). Undervejs bygger vi på med baggrundsviden om stoicisme og dens græske oprindelse samt dets grundbegreber (logos, ratio, animus, natura, virtus/arete, sapientia/sofia, kardinaldyderne, affectus, fatum, fortuna, ataraxia), og de begreber vil vi anvende ivores læsning af brev 50. Desuden vil vi fokusere på to vigtige motiver i brevet (syn >< blindhed og sundhed >< sygdom), og vi vil beskæftige os med selve brevgenren, Senecas stilistiske virkemidler samt Senecas rolle ift. Lucilius og læseren.
Vi læser også brev 116 kursorisk samt perspektiverer til brev 63 og Tacitus’ beretning om Senecas død. Vi afrunder forløbet med et efterantikt perspektiv igen: Holberg og Svend Brinkmann.
I oldtidskundskab læser vi desuden Platons Hulelignelse og Symposion, hvor vi også vil beskæftige os med sammenhæng mellem sjæl, dyder og lykke.
                
KERNETEKSTER:
STATARISK
Seneca: Ad Lucilium Epistulae Morales 50 afsnit 1-4, 6-7

KURSORISK
Seneca: Ad Lucilium Epistulae Morales 50 afsnit 8-9
Seneca: Ad Lucilium Epistulae Morales 116 ( i en skriftlig opgave)

OMFANG: ca. 5 sider

SUPPLERENDE STOF OG BAGGRUNDSMATERIALE
- Seneca brev 50 (Oversættelse af Kell Commerau Madsen og Hans Gregersen)
- Seneca brev 63 (Latin - her og nu s.207-209)
- Tacitus' Annales 15.bog, s.62-64  (Latin - her og nu s.210-212)
- Brinkmanns briks: Stå fast (20. maj 2020) - de første 18 min - https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2020/brinkmanns-briks-staa-fast-11542004213
- Alain de Botton: Brug filosofien - Seneca om vrede (2004)
- Svend Brinkmann: Vi bliver nødt til at sætte farten ned og slippe tankerne fri (11/1 2023)
- Ludvig Holberg: epistel 309 (om den gode lærer)
- Latin - her og nu s.169-177 om Seneca og stoicisme
sider: 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Moralske fortællinger - fabler og myter

Dette forløb handler om fortællinger, der opstiller moraler og dermed (nok) afspejler et generelt livssyn for de antikke romere ift. magtstrukturer, leveregler og menneskelige egenskaber.
Først læser vi fabler af Phaedrus, hvor vi dels skal beskæftige os med fablens genretræk, herunder en karakteristik af dyrene, dels skal diskutere moralerne og deres relevans i både romersk og moderne kontekst. Vi perspektiverer til La Fontaine, Holberg og Kafka som eksempler på, hvordan denne genre lever videre i litteraturhistorien.
Herefter vender vi tilbage til Ovids Metamorfoser, denne gang Arachne-myten, som er et godt eksempel på en antik myte, der både har en ætiologisk (forklarende) og didaktisk (moraliserende) funktion. Vi læser myten med fokus på de forskellige niveauer af konflikter i myten samt forholdet mellem mennesker og guder. I den forbindelse kommer vi også ind på de to modstridende livssyn: det apollinske og det dionysiske. Denne myte har vi også arbejdet med i oldtidskundskab.

Undervejs i forløbet træner vi eksamenssituationen, og vi afrunder med en generel opsamling på alle forløbene.

KERNETEKSTER
STATARISK:
Phaedrus:
- Lupus et agnus
- Vacca, capella, ovis et leo
- Vulpes et corvus

Ovids Metamorfoser: Arachne v.70-86, 129-145

KURSORISK:
Phaedrus:
- de vitiis hominum
- Rana rupta (som mundtlig aflevering)

Ovids Metamorfoser: Arachne v.34-52 (i skriftlig opgave) + v.87-102

OMFANG: ca. 8 sider


SUPPLERENDE TEKSTER:
- oversættelser af fablerne
- Latin - her og nu s.59-62 om fabler og Phaedrus
- Phaedrus: Ræven og druen
- fabler af Holberg og Kafka (Latin - her og nu s.90-91)
- Jean de Lafontaine: "Døden og den ulykkelige"

- Ovids metamorfoser: "Arachne" i oversættelse
- Latin - her og nu s. 135-136 om Ovid (genlæst fra første forløb)
- Gorm Tortzen: Antik Mytologi s.17-24 + 33-36 + 40-41 (om myter og mytologi)
- Ovids Metamorfoser: Philemon og Baucis
- Chresteria Jakobsen: "Spiders & spinsters" i Agora nr. 1, 2005

Omfang: i alt ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning