|
Titel
1
|
Grundforløb - Samfundsfag
Forløbet skal introducere samfundsfag ved at se på den danske velfærdsstat ud fra forskellige faglige synsvinkler, hvilke konkret betyder inddragelse af faglige begreber, modeller og data fra sociologi, økonomi og politik.
Forløbet begynder med spørgsmålet ”Hvad er velfærd?”, og gennem elevernes overvejelser, ses på sammenhæng mellem velstand, velfærd, tryghed og adgang til social service (sundhedsydelser, uddannelse mv. Med det udgangspunkt introduceres velfærdstrekanten, hvor eleverne ser på, hvordan stat, marked, civilsamfund på forskellige måder kan skabe velfærd.
Der introduceres tre ”grundideologier” (liberalisme, socialisme og konservatisme), og de kobles til forskellen i synet på forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. Partiadfærd og vælgeradfærd gennemgås med blandt andet følgende begreber: fordelingspolitik, værdipolitik, venstreorienteret, højreorienteret, rød blok, blå blok og issue-voting. I forlængelse heraf gennemgås velfærdsmodellererne (Universel/socialdemokratisk, residual/liberal, korporativ/konservativ). og deres forskellige måder at virke på undersøges.
Forløbet inkluderer en kort introduktion til markedsmekanismen, og forskellige typer af økonomier. Den offentlige sektors struktur og velfærdsstaten berøres også kort, men uddybes mere i senere forløb.
Endelig undersøges og diskuteres fattigdom som et problem for velfærdsstaten samt uddannelse og sundhed som et eksempel på en velfærdsydelse. I den forbindelse er følgende begreber centrale: Social differentiering (livsformer, livsstil og social klasse), Bourdieus begreber om habitus og forskellige kapitaler, ”social arv”, ”mønsterbryder” og ”social mobilitet”.
Kernestof:
• Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
Politik
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
• kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Anslået omfang: 30 sider kernestof, 15 sider supplerende stof (en del videoklip og tv-udsendelser)
|