Holdet 1g bk2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Tina Lund
Hold 2025 bk2 (1g bk2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introduktion til Billedkunst + Værker & tekst
Titel 2 Naturindtryk
Titel 3 Det Magiske
Titel 4 Kroppen
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 introduktion til Billedkunst + Værker & tekst

Vores introduktion til faget Billedkunst tager udgangspunkt i nogle af de værker, som vi omgiver os med på skolen og zoomer ind på forskellige måder at arbejde med billeder og tekst. Efter en kort intro til faget gennem arbejde med skulpturen foran skolen ('Næb' af Inge Lise Westman) vender vi blikket mod værker fra de seneste ca. 100 år (inkl. andre værker, som vi kan finde på skolen). Værkerne har det til fælles, at de på en eller anden vis inddrager bogstaver/ord/tekst. Vi vil undersøge, hvordan teksten påvirker oplevelsen af værkerne, og I skal selv eksperimentere med at skabe et individuelt værk med tekst samt analysere selvvalgt professionelt værk.

Vigtige værker:
Pablo Picasso: 'Bottle of Vieux Marc, Glass, Guitar & Newspaper'(1913)
René Magritte: 'La Trahison des images'/'Ceci n'est pas une pipe' (1929)
Roy Lichtenstein: 'Whaam!'(1963)
Nancy Spero: 'P.E.A.C.E.' (1968)
Christopher Wool: ‘Apocalypse Now’ (1988)
Barbara Kruger: 'Untitled (Never Enough)' (2017)
Lise Harlev: 'My own country' (2005) (på skolen)
Tanja Nellemann Kruse: 'I fodgængerovergangens striber' (2015) (på skolen)
Emma Talbot: 'Seeds Grow in Fertile Ground (Every Thought is an Opening)' (2023)
Gudrun Hasle: 'Øvelser i håb' (2025)

Lenny Goldenberg: skuptur (på skolen)
Knud Odde: tre platter (på skolen)

Praktiske øvelser:
skitsering af skulptur
'fundne bogstaver' til campus alfabetet - fotoøvelse
remediering af skulpturskitser
Farvecirkler + valørskala med fundne genstande
kopiering af bogstaver fra værker på skolen
udforskning af materialer og skrift
Eget værk med tekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Naturindtryk

I dette forløb undersøges forskellige 2D værker (samt vævede værker), der fokuserer på naturen og særligt landskabet som motiv, og værkernes betydning set i historisk, kulturelt og menneskeligt lys. Dette sker i en vekselvirkning mellem teori, analyse og egen praksis.
Teoretisk set arbejder vi med hvad kunst kan/gør og kunsthistorisk set med, hvordan måden at visualisere naturen på har ændret sig over tid. Desuden genbesøger vi Ittens farveteori og forskellige farvekontraster og farveklange undersøges i nærområdet og i værkerne.
Som led i forløbet tager vi på ekskursion til Bornholms Kunstmuseum, hvor vi skal undersøge bornholmske værker og lave vikleprøver sammen med tekstilkunstner Astrid Skibsted, som også vil facilitere en lektion, hvor vi skal væve små værker med udgangspunkt i vikleprøverne.
Analytisk set og i praksisdelen arbejdes i det hele taget med opmærksomhed på farver og kontraster i vores lokalområde og i malerierne, som vi analyserer og i øvelserne, vi skal lave.

Kernestof:
Værker fra før og efter 1800 og fra de seneste ti år
Forskellige værktyper (maleri og vævning)
Danske og vestlige udtryk
Elementær analytisk tilgang til at forstå form, indhold og kontekst
Ideerne og strategierne bag visuelle udformninger

Materiale:
• Jonas Wolter, ’Kap 3: Naturindtryk i kunsten’ i Temaer i Kunsten 2. Grundbog til Billedkunst, Det ny Forlag 2018, s 55- 69
• Billedkunstbogen Afsnit 1.3 Ittens Farveteori https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
• Nationalgallery videoer på Instagram om Monet https://www.instagram.com/p/Czn8O3XsIQ1/ (om farver og tekstur)
• https://www.instagram.com/p/C0hQT0EtZbJ/ (om skala og format)
• SMK Open med farveanalyse af Olaf Rude akvarel https://open.smk.dk/artwork/image/KMS4164

Praktiske øvelser (nogle individuelt, andre i par eller grupper):
Tage billeder af svenskerhuse, der viser forskellige former for farvekontraster/farveklange
Male efter et af to fotos af natur fra Bornholm
Tage billeder fra et sted i naturen + tage noter til sansninger af stedet
Vælge udsnit af fotos og lave værk med udgangspunkt i dette
Lave en vikleprøve med udgangspunkt i et bornholmsk værk på Bornholms Kunstmuseum og derefter lave et vævet værk med udgangspunkt i vikleprøven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det Magiske

I dette forløb tager vi udgangspunkt i teoriteksten fra TAP-bogen om det magiske og forskellige måder at beskrive magi på: manipulation/transformation og det magiske i kunsten i forhold til virkeligheden, og forskellige virkemidler til at skabe det magiske med: Naturfænomener, referencer til middelalderen, eventyr/fortællinger, drømme, symboler, samt troen på bestemte materialers magiske og transformative egenskaber. Vi snakker også om at være opmærksomme på 'kulturel appropriation'.


Værker:
Johann Heinrich Füssli: The Nightmare (1781) (oliemaleri)
Nicolai Abildgaard: Mareridt (1800) (oliemaleri)
Astrid Kruse Jensen: The House of Absence (2021) (fotografisk værk)
Susan Hiller: Homage to Joseph Beuys: Sa Testa (1969-2016) (installation)
Thao Nguyen Phan: Untitled (Heads) (2024) (installation)
A A Murakami: Beyond the Horizon (2024) (installation)
Cecilia Fiona: Ghost Flower Ritual (2025) (installation/performance) https://www.youtube.com/watch?v=pM4YEosTGt0


Analyse a selvvalgt 'magisk værk'


Praktiske øvelser:
Finde magiske steder/billeder på skolen (fotoøvelse)
Design en amulet eller talisman (fokus på materialer, symbolik og farvevalg)

Teori:
Det magiske (fra TAP bogen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kroppen

I dette forløb har vi fokus på kroppen. Skildringen af menneskekroppen er et af de væsentlige motiver i kunsten. Lige siden antikken og frem til og med i dag har kunstnere arbejdet med at fremstille menneskekroppen på en bestemt måde. Den måde menneskekroppen er blevet skildret på hænger sammen med periodens syn på mennesket og på dets situation i samtiden. Gengivelsen af menneskekroppen har udviklet sig enormt kunsthistorisk set - alt efter, hvilken periode, kroppen blev skildret i: Idealiseret, skematiseret, realistisk, abstrakt, destrueret, hyper-realistisk osv. og i hvilken sammenhæng, kroppen blev fremstillet i: et religiøst rum, et musealt rum, i sammenhæng med verden omkring kroppen, bygninger, installationer osv.

Vigtige værker:
Alexandros fra Antioch: C´Venus fra Milo (ca 100 f.v.t.) (skulptur)
Leonardo da Vinci: Den vitruvianske mand (1490) (blæk/akvarel)
Michelangelo: David (1504) (skulptur)
Titian: Venus af Urbino (1538) (oliemaleri)
Edouard Manet: Olympia (1865) (oliemaleri)
Henry Moore: Four-piece composition: reclining figure (1934) (skulptur)
Alberto Giacometti: Man pointing (1947) (skulptur)
Niki de Saint Phalle: Nana (1960erne) (skulptur)
Ron Mueck: Boy (1999) (skulptur)
Marc Quinn: Alison Lapper Pregnant (2005) (skulptur)
Frank Benson: Juliana (2015) (skulptur)
Thomas J Price: Time Unfolding (2025) (skulptur)

I grupper: analyse af forskellige performances med fokus på kroppen:
Marina Abramomowic + Ulay. Relation in Time (1977/2010)
Mona Hatoum. Roadworks (1985)
Silas Inoue. Anthropack (2026)
Yves Klein. Antropometries of the Blue Epoch (1960)
Francis Alÿs. Paradox of Praxis (1997)
Teching Hsieh. Cage Piece (1978-79)
Heather Hansen. iNFOXICATION (2019)
Lilibeth Cuenca Rasmussen. Being Human Being (2014 + 2018)


Praktiske øvelser:
naturalistisk tegning af egen hånd
1-minute sculptures (from Erwin Wurm)
Fotosafari (kroppen i visuel kultur på skolen)

I grupper: lav et værk der tematiserer kroppen i form af en skulptur der skal placeres et sted på skolen
Tag fotos af hvor den skal placeres og sæt billede af skulpturen ind i billedet

Teori:
Kønnede blikke (fra TAP-bogen)
Klassisk æstetik (fra TAP-bogen)
Performativitet (fra TAP-bogen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Skildringen af havet er et gennemgående motiv i kunsten. Lige siden antikken og frem til og med i dag har kunstnere arbejdet med at fremstille havet – både havet i sig selv og hvad der sker over og under overfladen. Den kunsthistoriske skildring af havet hænger nøje sammen med den angivne periodes syn på både naturen og mennesket i forhold til naturen. Således har gengivelsen af havet og livet omkring det udviklet og ændret sig kunsthistorisk set - alt efter, hvilken periode, havet blev skildret i: Idealiseret, realistisk, abstrakt, truende, skematiseret (fx i søkort), hyperrealistisk, mytologisk, som et rekreativt sted osv.

I dette eksamensprojekt skal I arbejde med, hvordan man med udgangspunkt i nedenstående problemformulering kan fremstille et kunstværk, der i dets form besvarer problemformuleringen. Til det formål er der frit valg på alle hylder ifht. hvilke materialer, udtryksformer og kunsthistoriske perioder, I vil arbejde med.

Problemformulering:
Hvordan er havet blevet fremstillet, iscenesat og/eller dokumenteret gennem kunsthistorien?

Teoretisk kernestof:
I kan tage udgangspunkt i nogle af bøgerne på hylden eller tekster fra diverse kunstmuseer – enten i Danmark eller udlandet (fx Tate, Moma, Louisiana, Trapholt, Aros, Arken…)

Formelle krav til projektet:

• Teoretisk/kunsthistorisk rammesætning: Det er en fordel, at I har en teoretisk/kunsthistorisk rammesætning for jeres projekt. Derfor skal I finde et eller flere kunsthistoriske værker, som I kan sammenligne eller referere jeres eget projekt med/til. I skal have en basal viden om de værker, I vælger at perspektivere til. Det må gerne være værker fra powerpointen Havet.

• Skitser, noter, ideer, refleksioner: Ud over selve eksamensprojektet skal I – som I plejer ved praktiske projekter – medbringe noter, refleksioner over valg og fravalg, skitser osv. til eksamen. Så vær flittig med dokumentationsdelen også.

• Titel: Eksamensprojektet skal I give en passende titel.

• Til eksamen: Til eksamen skal du fremlægge dit projekt (5 min), og til det formål skal du bruge ovenstående arbejde. Du kan allerede inden eksamen forberede denne del af eksamen – og få snakket med mig (LU) og resten af klassen om, hvordan du bedst griber det an.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer