Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Kate Marvig Ravn
|
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1: At være ung
Tekster om ungdomslivet fra uovervindelig jubel til dødsort desperation.
Formål:
I dette forløb læser vi en række forskellige tekster og teksttyper, som alle har tematisk fokus på ungdomslivet. Teksterne fremstiller forskellige aspekter af ungdomslivet.
Formålet med forløbet er at give indblik i
- at tekstforståelse foregår gennem en række (bevidste og ubevidste) hypotesedannelser om tekstens betydning
- at der i princippet ikke findes to ens læsninger/fortolkninger af samme tekst, og
- at fortolkningen afhænger af læserens viden (kulturelle bagage) og den læsemetode (vinkel), denne lægger ned over teksten.
Som en del af forløbet deltager klassen i lommefilmsarrangement.
Læringsmål:
- Analyse af forskellige genrer og teksttyper (noveller, digte, novellefilm, spillefilm, dokumentarserie, kampagnefilm, debatartikler)
Tekster:
- Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (novelle, 1993)
- Kristian Håskjold: “YOUNG” (novellefilm, 2021) (https://ekkofilm.dk/shortlist/film/young/)
- Casper Eric: “Jeg har tømmermænd” (digt, 2014)
- Sanne Søndergaard: “Negle” (novelle, 2020)
- Pia Juul: “Alle kan ro” (novelle, 2008)
- “Alt for kliken” (Dokumentarserie, afsnit 1 - DR, 2019) = VÆRK # 1
- gustaf munch-petersen: “til mine forældre” (digt, 1932)
- Michael Strunge: “Rebel” (digt, 1980)
- “Elverskud” (folkevise)
- Brevkassebreve
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2: Retorik (taler)
Formål:
- Viden om, hvad der kendetegner en god tale, og hvordan man laver en god tale.
- indsigt i, hvordan kommunikationssituationen har indflydelse på talens udforming og fremførelse - særligt fokus på, hvordan afsender-modtager-forholdet har indflydelse på talens udformning.
Teori:
- Ciceros pentagram
- Appelformer
- Toulmins argumentmodel
- Stilistiske grundbegreber (figurer og troper)
- Argumenttyper og argumentationskneb
Tekster:
- Dronningens nytårstale, 31.12.2022
- Statsministerens nytårstale, 1.1.2023
- Jens Stoltenbergs tale i Oslo Domkirke den 24. juli 2011
- Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag 2018
- Sara Omars nytårstale i Deadline 2018
- Greta Thunbergs tale ved Folkets Klimamarch 2019
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
- Mathias Uglebjerg Vinholts tale ved Højbro Plads 24.5.2022
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3: Litterære metoder i dansk
Formål
I dette forløb får eleverne kendskab til forskellige litterære metoder. Desuden trænes litterær analyse og fortolkning af litterære tekster som optakt til dansk-historie forløbet.
Teori
- Håndbog til dansk, kap. 3.7: "Litterære metoder"
Tekster
- H.C. Andersen: "Tepotten" (1863)
- Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag” (1900)
- Katrine Marie Guldager: “Voksne mennesker kan godt tale om sex” (2009)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4: Krigsfremstillinger (da/hi-forløb)
Krigsfremstillinger i dansk litteratur, kunst og film
Fagligt samspil i dansk og historie.
Danmark har igennem historien deltaget i mange krige, og det har sat spor i litteraturen og kunsten, idet mange danske forfattere og kunstnere har undersøgt krigens væsen gennem litteratur og kunst.
Som optakt til DHO om besættelsestiden skal vi ud fra en danskfaglig vinkel undersøge, hvad krig er og gør ved mennesket.
Dette forløb har en tematisk tilgang til emnet, og fokus er på, hvordan litteratur og kunst forholder sig til krig gennem forskellige genrer og stilarter. Forløbet undersøger, hvad romaner, noveller, digte, film, monumenter og billedkunst kan sige om krig, som ikke kan siges på samme måde i fx fagbøger og nyhedsformidlingen.
Mål med forløbet
Gennem forløbet opnår eleverne indsigt i, hvordan historiske og samfundsmæssige forhold afspejles i litteraturen og kunsten, og hvordan litteratur og kunst forholder sig til historiske og samfundsmæssige forhold.
Forløbet giver samtidig indblik i forskellige litteraturhistoriske tendenser, idet vi undersøger, hvordan temaet “krig” kan udtrykkes meget forskelligt i litteratur og kunst.
Metode
- Sproglig analyse: Sproglig og stilistisk karakteristik af fakta- og fiktionstekster
- Litterær analyse: Næranalyse med udgangspunkt i nykritisk metode med bl.a. socialhistoriske perspektiveringsmuligheder
- Mediemæssig analyse: filmanalyse
- Billedanalyse
Del 1: Stationsarbejde
Her ser vi på, hvordan det at være soldat og at være i krig kan fremstilles på forskellige måder.
- Halfdan Rasmussen: “Definitioner” (1963-64)
- Peter Faber: “Dengang jeg drog afsted” (1848)
- Jørgen Sonne: “Kampen på Dybbøl” (1848) (maleri)
- P.F. Rist: uddrag fra En Rekrut fra Fire og Treds (1889)
- “Brev fra dansk korporal” (1864)
- Ole Bornedal: citat fra 1864 - brødre i krig (2014) (tv-serie)
- Vilhelm Jacob Rosenstand: “Ottende Brigades Angreb ved Dybbøl” (1894) (maleri)
- Erich Erichsen: uddrag fra Den tavse Dansker (1916)
- Nordahl Grieg: “Kringsatt av fiender” (1936) (NORSK)
- Pablo Picasso: “Guernica” (1937) (maleri)
- Carsten Jensen: uddrag fra Den første sten (2015)
- Janus Metz: citat fra Armadillo (2010) (dokumentar)
- John Kørner: “Faldne soldater” (2008) (maleri)
Del 2: Tekster før 2. verdenskrig
- Filippo Marinetti: “Futurismens Manifest” (1909)
- Emil Bønnelycke: “Hymne” (1918)
- Helge Bangsted: “Ruiner” (1919)
- Max Beckmann: “Natten” (1918/19) (maleri)
- Otto Dix: “Kriegskrüppel” (1920) (maleri)
- Broby-Johansen: “Stridsmænd for det vi elsker” (1922)
Del 3: Besættelsestiden
Her læser vi digte fra besættelsestiden. Der vil være fokus på fremstillingen af Danmark og besættelsestidens aktørerne.
- Otto Gelsted: “De mørke fugle” (1940)
- Kaj Munk: "Sandhed gror" (1943)
- Halfdan Rasmussen: “Bare en regnvejsaften” (1944)
- Morten Nielsen: “Skæbne” (1944)
- Otto Gelsted: Fire år efter (1944)
- Johannes V. Jensen: “Hadet og Haabet” (1944)
- Tove Ditlevsen: “De tyske soldater” (1945)
Del 4: Film om besættelsestiden = VÆRK # 2
Vi ser nyere film om besættelsestiden for at undersøge, hvordan besættelsestiden fremstilles i nyere tid - med henblik på en afdækning af filmens budskab og holdning til aktørerne i besættelsestiden.
- Ole Christian Madsen: “Flammen og Citronen” (2008)
- Anne-Grethe Bjarup Riis: “Hvidsten gruppen” (2012)
- Roni Ezra: “9. april” (2015)
- Martin Zandvliet: “Under sandet” (2015)
- Nicolo Donato: “Fuglene over sundet” (2016)
- Ole Bornedal: Skyggen i mit øje (2021)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5: DHO
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6: Nyhedsformidling - Klimajournalistik
Problemstilling
I løbet af sommeren 2023 afløste den ene klimakatastrofe den anden rundt om i verden. Det ved vi, fordi disse klimakatastrofer på skift ryddede forsiderne og de gule breaking-bjælker i såvel de trykte som de digitale nyhedsmedier.
Men dækkes klimakrisen på den rigtige måde i medierne? Er risikoen ikke, at vi - i stedet for at handle på problemet - bliver skræmte og måske ligefrem resignerer?
I dette nyhedsforløb vil I få forståelse af, hvordan nogle medier forsøger at imødegå den fremherskende nyhedstræthed/nyhedslede ved at fokusere på konstruktiv journalistik i stedet for den traditionelle katastrofejournalistik. I den forbindelse skal I bl.a. arbejde med de konstruktive nyhedskriterier: ”FINT”-kriterierne.
Forløbet munder ud i, at I skal deltage i en debat på Fællesscenen på Klimafolkemødet i Middelfart.
Formål [læreplanspinde]
I skal kunne:
- udtrykke jer præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
- analysere og vurdere primært ikke-fiktive teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
- demonstrere kendskab til og forholde jer reflekterende og ansvarligt til det moderne mediebillede og omverden, samt medvirke aktivt i et demokratisk samfund
- udvikle jeres kreative og innovative evner og kritiske sans og bidrage til udvikling og forandring
Faglige mål
- Kendskab til de tradtionelle nyhedsgenrer, nyhedskriterier (AVISK) og forskellige kildetyper
- Viden om forskellige kompositionsprincipper for journalistiske genrer, herunder nyhedstrekanten, objektivitet og vinkling
- Forståelse af kriterierne og værdierne for konstruktiv journalistik (FINT)
- Bevidsthed om sprogets virkning i forskellige teksttyper gennem analyse af journalistiske tekster
- Kritisk-analytisk sans i arbejdet med medietekster
Materiale:
- Kompendium - kompilation af materiale fra aiu.dk, MedierNu (Systime) og Ryk din verden (PraxisOnline)
- Sebastian Mernild (Professor): “Fire ting du skal vide om klimaet” (skrevet til jer)
- Marie Sæhl: “Trusler afdækket i ny klimabibel fra FN: 4 måder, klimaforandringerne rammer os på” (dr.dk, 22/2 2022)
- Elisabeth Lønkjær Eskildsen: “Klimarapport er fuld af løsninger: Udledninger kan halveres frem mod 2030” (videnskab.dk, 4/4 2022)
- Morten Madsen: "Klimapsykolog: Journalister bør engagere borgerne med håb frem for frygt, når de skriver om klimaet". Information, 23.10.2018 (https://www.information.dk/kultur/2018/10/klimapsykolog-journalister-boer-engagere-borgerne-haab-frem-frygt-naar-skriver-klimaet)
- Cathrine Marie Nørgaard: "Debat: Tiden er inde til at styrke klimajournalistikken", journalisten.dk 16.02.2021 (https://journalisten.dk/debat-tiden-er-inde-til-at-styrke-klimajournalistikken)
- Trine Bjørn Egede: "Jesper Theilgaard med opsang til medierne: Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor I ikke reagerer", Politiken, 17.06.2023.
Fokus:
- De traditionelle nyhedskriterier (AVISK)
- Nyhedstrekanten
- De konstruktive nyhedskriterier (FINT) målrettet unge og fremtidens mediebrugere
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7: Reklame- og kampagnefilm
Formålet med forløbet er, at I opnår:
- Forståelse af, hvad der (genremæssigt) kendetegner en reklame- og kampagnefilm og af forskellige typer af reklame- og kampagnefilm.
- Kendskab til basale filmiske virkemidler.
- Viden om kommunikationsanalyse (Laswells kommunikationsmodel), målgruppeanalyse (minervamodellen) og Raskins storytelling-principper.
- Anvendelse af de tre appelformer logos, etos og patos samt relevante retoriske og sproglige virkemidler.
I forløbet vil der være fokus på følgende læreplansmål:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning.
Forløbet afsluttes med en multimodal produktion: Lav en reklamefilm, som skal pitches og præsenteres.
Teori
- Uddrag af Henning Bøtner Hansen & Maria Rebekka Holm Andersen: “De korte medieformater”. Systime, 2019. S. 109 + 112-130.
Reklamefilm til reklametyper:
- Pepsi reklame: https://www.youtube.com/watch?v=xAdH7RhqNMk
- Old Spice reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=owGykVbfgUE"
- L’oreal reklame: https://www.youtube.com/watch?v=KpqPktYv_jY
- Schulstad reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=fJVf-LfFnSQ"
- Viasat reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=__OrV450EOY"
- Doritos reklame: https://www.youtube.com/watch?v=ugn_qmQ0NFo
- Stryhns reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=dcz-fXTq9w0"
- Ristorante reklame
https://www.youtube.com/watch?v=1ngoed5BWcU"
- Miss Dior reklame:
https://www.youtube.com/watch?v=h4s0llOpKrU"
Reklamer med klimabevidst budskab:
"Arla - skridt for skridt"
“Kom ind i kampen – sluk vandet”
“SWEDOOR – miljøvenlige døre”
“Miele og bæredygtighed”
“Danish Crown - Klimakontrolleret gris”
“IKEA - Climate action starts at home”
“Starbucks - Make The Change”
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8: Den danske alkoholkultur
Tematisk forløb i forskellige tekster og medier
Hvad kendetegner den danske alkoholkultur? Hvordan fremstilles den i medierne? Er den kun et senmoderne fænomen? Hvordan påvirker kulturen ungdommen i dag?
Disse spørgsmål forsøger vi at besvare i dette forløb, hvor vi læser forskellige tekster, som alle har den danske alkoholkultur som omdrejningspunkt.
I forløbet indgår både fakta- og fiktionstekster, episke og lyriske tekster samt film og dokumentar fra de seneste 1000 år.
I tilknytning til forløbet vil der være en skriftlig afleveringsopgave, som træner den reflekterende artikel som formidlingsgenre.
Baggrundshistorie
- Jon Gehlert: “Danmark har til alle tider sejlet i alkohol”. Berlingske, 18.3.2013.
Fiktionstekster:
- Saga: af “Egil Skallagrimssons saga” (Drabet på Bård)
- Ludvig Holberg: af “Jeppe på Bjerget” (1722) (KANON)
- Per Vers: “Hvorfor drikker Jeppe” (2023)
- Holger Drachmann: “Drikkevise” (1872)
- Tom Kristensen: “Det blomstrende slagsmål” (1920) (KANON)
- Klaus Rifbjerg: “Værtshus” (1956) (KANON)
- Dan Turèll: “Min første brandert” (1976)
- Jan Sonnergaard: “Blackout” (2003)
- Laura Ringo: “Kunsten at glemme”. Fra Dromedaren - syv noveller om én fest (2022)
Dokumentar:
- “Børn på druk” (uddrag) (TV2, okt. 2023)
Værker:
- Thomas Vinterberg: Druk (film) (2020) - VÆRK # 3
- Tine Høeg: "Tour de chambre" (roman, 2020) - VÆRK # 4
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9: Spekulativ litteratur (Villum)
Efter et langt liv i den litterære skammekrog har en bølge af science fiction-udgivelser ramt den danske litterære scene. Men hvor den klassiske science fiction kredser om teknologiske opfindelser i fjerne fremtider, er det, som om fremtiden er kommet (uhyggeligt) tæt på i en række yngre danske forfatteres bud på mulige fremtider. I disse udgivelser er både teknologier og dilemmaer velkendte, og i stedet tematiseres samfundsindretningen – både politisk og mellemmenneskeligt. Den nye spekulative fiktion er ganske enkelt blevet vor tids realisme.
Kunst og litteratur kan ikke forudsige fremtiden, men har en grundlæggende evne til at udvide vores opfattelse af, hvad der er muligt. At kunne forestille sig alternative fremtider, undre sig og stille spørgsmål er helt centrale evner for den, som ønsker indflydelse på, hvilken retning verden skal bevæge sig i. For fremtiden findes ikke endnu. Den kan kun forestilles.
Gennem en udforskning af de fremtidsscenarier, som den spekulative fiktion fremskriver og elevernes eget arbejde med fremtidsscenarier, er det forløbets formål at åbne for en diskussion om vores egen virkelighed, vores værdier og normer – samt muligheden for at præge fremtiden ved at fantasere og fortælle andre historier om verden og om hinanden.
Kernestof:
Litteratur:
- Jonas Eika: ”Alvin”, af "Efter solen", 2018 (novelle - uddrag)
- Viggo Bjerring: "Verdenshjertet", 2021 (roman VÆRK # 5)
- Christian Skovgaard: "Efter København", 2022 (grafisk roman - uddrag)
- Malte Tellerup: "Spræng fabrikken", 2023, (roman - uddrag)
Medie/Sprog:
- Maria Schrader: "Drømmemanden" (film, 2021) (VÆRK # 6)
- Casper Skovgaard Petersen: ”Science fiction-forfattere forudsiger fremtiden”, interview i Kulturen på P1, 2021.
- Ursula K. Le Guin: "Om ikke at læse science fiction"
Supplerende materiale:
- "Litteraturen på langs og på tværs" - kap, Nyeste tid, Systime
- Interview med Kim Stanley Robinson, 2022, Politiken
- Science Fiction Cirklen: Hvad er science fiction: https://www.sciencefiction.dk/articles/static/faq
- Viggo Bjerring, interview i Skønlitteratur på P1, 2022 og/eller interview i Deadline, 2022.
- ”Derfor skal fremtiden på skoleskemaet” (Futures literacy), Mandag morgen, 2021: https://www.mm.dk/politik/artikel/instituttet-for-fremtidsforskning-derfor-skal-fremtiden-paa-skoleskemaet
- Liselotte Lyngsø, ”Elever skal lære at spotte fremtiden”, i Gymnasieskolen.dk, 2015: https://gymnasieskolen.dk/articles/fremtidsforsker-elever-skal-laere-spotte-fremtiden/
- ”Introduktion til fremtidsforskning”, videoforedrag med Liselotte Lyngsø.
- Supertrends, ”Kunstig intelligens”, 24syv, 2023 (podcastserie)
- ”I forhold med en robot”, 2023, TV2’s nyhedspodcast
- Ellen Briana Szabro, Saving the World one Word at a Time
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10: Social ulighed i Velfærdsdanmark
Formål:
Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men klassebegrebet har længe haft ry for at være gammeldags og noget, der hører historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os.
Men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’.
I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der sætter fokus på social ulighed i det danske samfund.
Forløbet medvirker til toning af studieretningen.
Faglige mål. I skal kunne…
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Kernestof – litterært fokus
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og -fortolkning; bevidsthedshistoriske perspektiveringer og tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Kernestof - sprogligt fokus
– her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
Kernestof - mediefokus
– her arbejdes metodisk med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
Fiktionstekster:
- Kristian Bang Foss: af “Frank vender hjem”, 2010 (uddrag af roman)
- Kaspar Colling Nielsen: af ‟Opgangen”, 2010 (fra novellesamlingen “Mount København”)
- Yahya Hassan: "Ghettoguide", 2013 (digt)
- Morten Pape: af “Planen”, 2015 (uddrag af roman)
- Peder Frederik Jensen: uddrag af romanen “Det Danmark du kender”, 2020
- Glenn Bech: uddrag af digtsamlingen “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, 2022 (side 53-59)
- Tessa: "Blæstegnen", 2020 (sangtekst)
Dokumentarer:
- Episode 1 fra "Prinsesser fra Blokken" (DR3 - reportageserie) (VÆRK # 7)
- Citat fra "På røven i Nakskov" (TV2, 2015 - dokumentarserie)
- Citat fra "Barndom på bistand" (DR2, 2016 - dokumentarserie)
- Citat fra "Drengene på kanten" (DR3, 2006 - dokumentarserie)
- Citat fra "Trailerpark Danmark" (TV2, 2009 - dokumentarserie)
Faktatekster:
- Thomas Wilken: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019
Supplerende stof (baggrundsstof/teori):
- Uddrag fra Anita Nell Bech Albertsen, Dorthe Hedegaard Mikkelsen og Ditte Eberth Timmermann: “Oppe og nede. På social sightseeing i Velfærds-danmark”, Dlf, 2023
Forløbet afsluttes med et hovedværk (selvvalgt roman), som læses i sommerferien. (VÆRK # 8)
- Kristian Bang Foss: “Døden kører Audi” (2012)
- Jens Vilstrup: “Opland” (2014)
- Malte Tellerup: “Hedeselskabet” (2020)
- Thomas Korsgaard: “Man skulle nok have været der” (2021)
- Stine Askov: “Nøjsomheden” (2022)
- Kim Fupz Aakeson & Sanne Munk Jensen: “Au pair” (2022)
- Sara Rahmeh: “Betonhjerter” (2023)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#11: Ungdomslivet i gymnasiet
Vores omgivelser og vores miljø påvirker os. Som individer bevæger vi os ustandseligt fra rum til rum: fra vores værelse til stuen, fra vores hus til arbejdspladsen, fra vores land til udlandet. Og hver gang vi skifter rum, gælder der nye regler. Nogle rum er lettere at afkode end andre; nogle har simple regler og konventioner, andre er sværere at navigere i. Nogle steder er man fri, andre steder er man fastlåst.
Gymnasiet er også et sted med egne regler og normer. Det afspejler tidernes skiften – værdier og menneskesyn – men det er altid sin egen verden. Det er denne verden over tid, som vi skal undersøge i dette forløb, som har fokus på ungdomslivet i gymnasiet.
FAGLIGE MÅL
I skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfatter Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
TEORI
- "I gymnasiet" af Tony Andersen og Ane Sofie V. Stokholm, side 6-12. Dlf, 2023.
TEKSTER
- Jørgen Leth: ‟Hvad er forbudt her?” (2006)
- Hans Scherfig: af "Det forsømte forår" (1940) (+ klip fra filmatiseringen, 1993
- Klaus Rifbjerg: af "Den kroniske uskyld" (1958) (+ klip fra filmatiseringen, 1985)
- Anders Bodelsen: ”Snyd” (1963)
- Dan Turèll: ”Min skoletid” (1980)
- Sofie Riss Endahl: ”Lørdag, Ingrid. Den aften i København” (2018)
- Naiha Khiljee: “12-talspige//hustler (M/K)” (2020)
- Klement Grünbaums studentertale 2022 (https://www.dansketaler.dk/tale/klement-grunbaum-studentertale-2022/)
VÆRK # 9: Jonas Risvig: "KONTRA" (2024 - film)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#12: Seksuel ulighed - med el. uden samtykke
Seksuel ulighed - Med eller uden samtykke
I dette forløb skal vi arbejde med seksuel ulighed - med eller uden samtykke, herunder med temaer som digital adfærd, seksuel identitet, samtykke og grænser. Vi skal arbejde med forskellige teksttyper - fx kortfilm, serieformatet, skønlitterære tekster og argumentation i debatartikler.
Formål
Danskfaget skal bl.a. bidrage til at udvide jeres dannelseshorisont og perspektiv på verden og jer selv gennem arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier. Målet er, at I udvikler jeres kritisk-analytiske kompetencer, således at I kan håndtere livet som medborgere i en demokratisk, digitaliseret og global virkelighed.
Viden om seksualområdets mangfoldighed og dilemmaer er med til at skabe større selv- og omverdensforståelse, og derfor er temaer som seksualitet, køn, krop, rettigheder og seksuel sundhed centralt i danskundervisningen.
Formålet med forløbet er derfor også, at i reflekterer over, hvad seksuel ulighed betyder for jer, og hvordan I selv udtrykker og forstår begrebet samtykke.
Faglige mål:
- Analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af fiktive og ikke-fiktive tekster
Teori:
- Axel Honneths anerkendelsesteori, fra "Ensomhed og fællesskab", Forlaget Columbus, p165
- Erving Goffmans stigmatisering- og performanceteori, fra "Litteraturens huse", Systime, p2379
- Det Kriminalpræventive Råd: "Ny undersøgelse: Mange danskere er i vildrede med samtykke til sex ".
Materiale
- Amalie Skram: af "Forrådt" (1892) (seksuel undertrykkelse)
- Harald Herdal: af "Man skal jo leve" (1935) (prostitution)
- Tove Ditlevsen: af "Barndommens Gade" (1941) (seksualitet og kærlighed)
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
- Kristian Ditlev Jensen: uddrag af "Det bliver sagt" (2001) (den pædofile seksualitet)
- Jørgen Leth: uddrag af Det uperfekte menneske - scener fra mit liv. Kokkens datter" (2005) (den koloniale undertrykkelse)
- Christina Hagen: "Klaus" (2009) (seksualitet som statusprojekt)
- Rachel Röst: uddrag af Grundvold (2019) (religiøs fanatisme)
- Marie Ulrich: uddrag af Love Story (2020) (kærlighed på arbejdspladsen)
- Laura Ringo: uddrag af Grundtvig er død (2021) (lærer og elev)
- Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen: “Hot Teen Couple” (kortfilm, Ekko Shortlist, 2023) (deling af billeder)
- Ulrikka Gernes: uddrag af "En pige forlod værelset" (2024) (alder og seksualitet)
- Regine Skotte Ryttov: »Jeg er fucking færdig med at være høflig over for mænd, der kommenterer min krop«. Information, 17.6.2024
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb#13: Periodelæsning 1800-tallet
Periodelæsning: 1800-tallet
Tema: Kærlighed og ægteskab fra romantik til det moderne gennembrud
Formål
Forløbet præsenterer væsentlige begreber, tanker og strømninger i 1800-tallets litteratur. Teksterne sammenholdes af temaet “kærlighed og ægteskab”. Således træder de forskellige stil- og holdningsmæssige ligheder og forskelle i perioden tydeligt frem.
Faglige mål
- Kendskab til og viden om væsentlige tendenser i 1800-tallets litteratur
- Analyse og fortolkning af litterære tekster
- Afgrænset periode før 2000
- 1800-tallet (romantik, romantisme, naturalisme)
- Kanonforfattere (Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, Andersen, Bang, Pontoppidan og norsk)
- Litterære metoder
Indhold
1. Adam Oehlenschläger: ”Den forladte”, 1803 KANON
2. B. S. Ingemann: “Nattevandrerinden”, 1813
3. St. St. Blicher: “Sildig Opvaagnen”, 1828 KANON
4. Emil Aarestrup: “I en landsbykirke”, 1838
5. H.C. Andersen: “Kærestefolkene”, 1844 KANON
6. N.F.S. Grundtvig: “Det er så yndigt at følges ad”, 1855 KANON
7. Herman Bang: “Foran Alteret", 1880 KANON
8. Amalie Skram: af “Constance Ring”, 1885
9. Henrik Pontoppidan: “Idyl”, 1887 KANON
VÆRK # 10: Henrik Ibsen: “Et dukkehjem”, 1879 (naturalistisk DRAMA)
Teori: Uddrag af “Brug litteraturhistorien” side 61-128.
Organisering af forløbet
Tekst # 3, 7, 10 læses i fællesskab.
Tekst # 1-2, 4-6, 8-9 organiseres således, at 3b i grupper underviser hinanden.
Arbejdsformerne vil være forskellige - med vægt på kreative tilgange til tekstforståelsen.
Skriftlig aflevering i tilknytning til forløbet:
- Emil Aarestrup: “Til en veninde”, 1838.
- N.F.S. Grundtvig: “Det er så yndigt at følges ad”, 1855.
- Sophus Claussen: “Rejseminder”, 1899.
- Henrik Nordbrandt: “Med naturen”, 1985.
- Mads Eslund: “Hvad tænker Ingrid på?”, 2020.
Omfang: 12 moduler - heraf 3 moduler i Kbh med besøg på SMK og Det Kgl. Teater
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Forløb#14: Modernisme og realisme i det 20. årh.
Modernisme og realisme i det 20. århundrede: Det moderne menneske
I dette forløb skal vi læse nogle tekster fra det 20. århundrede, som alle kredser om det moderne menneske og de valg, som mennesket står overfor i bestemte situationer.
Vi vil indkredse begreberne modernisme og modernitet for derigennem at opnå bedre forståelse af, hvordan vi kan forstå os selv i dag.
Formål med forløbet
- Viden om litterære tendenser i det 20. århundrede
- Forståelse af modernisme- og realismebegreberne
- Analyse og fortolkning af tekster fra perioden
- Kanonforfattere og svensk
- Eksamenstræning
- Intertekstualitet og myte-referencer
Omfang: Antal moduler: 9
Indhold
- Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station”, 1904 - KANON
- Karen Blixen: “Vinger”, 1915 - KANON
- Emil Bønnelycke: Jeg ønsker mig en verden, 1921
- Pär Lagerkvist: “Far och jag”, 1924 - SVENSK
- Tom Kristensen: “Angst”, 1930 - KANON
- Martin A Hansen: “Soldaten og Pigen”, 1947
- Peter Seeberg: “Braget”, 1962
- Dorrit Willumsen: “Komplikation”, 1965
- Vita Andersen: “Aftnerne var næsten de værste”, 1977
- Michael Strunge: “I denne labyrint”, 1985
- Naja Marie Aidt: “Latter”, 1995
- Klaus Rifbjerg: “Pretty Pictures”, 1997
VÆRK # 11: Rudolf Broby-Johansen: "Blod", 1922 (DIGTSAMLING)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56435456411",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56435456411",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56435456411"
}