Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jacob Sloth Hylleberg
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 5) Reklamefilm
Titel 2 5) Kortfilm
Titel 3 4) Argumentation og sproglig karakteristik
Titel 4 Dansk/historie-forløb: Kønsroller over 150 år
Titel 5 Lyrik
Titel 6 2) Nyhedsformidling og konstruktiv journalistik
Titel 7 Grafiske romaner
Titel 8 Digtsamling: Asta Olivia Nordenhof
Titel 9 Kreativ skrivning
Titel 10 1) Villumfondens forløb om spekulativ fiktion
Titel 11 3) Dokumentarformater
Titel 12 3) Fortællende journalistik
Titel 13 8) Myter i litteraturen
Titel 14 7) Romantikken og romantismen
Titel 15 6) Det moderne gennembrud
Titel 16 Litteratur fra Forfatterskolen
Titel 17 Akademisk skrivning
Titel 18 9) Realisme og modernisme i det 20. århundrede
Titel 19 Repetition
Titel 20 TILLADTE HJÆLPEMIDLER

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 5) Reklamefilm

Reklameforløbet er kort, og formålet er at:
- få indblik i de mest karakteristiske reklamefilmformater
- indøve en metode til analyse af reklamefilm (bl.a. segmentanalyse og AIDA-modellen)
- undersøge appelformernes betydning i forbindelse med analyse af reklamefilm

Materiale:
• Kompendiet om reklamefilm, herunder en analysemodel (s. 111-140 i "Forløb i medier")
• Anders Walther, Carlsberg Stand Out Collection – Lars Ulrich
• Dokumentet ”Billedreklamer – forskelligt materiale”
• Analysemodel til reklamer

Som afslutning på forløbet deltog vi i en projektdag om produktion af lommefilm afholdt af folkene bag lommefilm.dk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 5) Kortfilm

FORMÅL
- Definition af kortfilmen som genre – afgrænsning i forhold til andre filmgenrer.
- Kendskab til og anvendelse af ”Raskins 7 parametre” som grundlag for genredefinitionen.

Materialer:
- Johannes V. Jensen, ’Naaede de færgen?’ (1925)
- Carl Th. Dreyer, ’De nåede færgen’ (1948 – 12 min.)
- Raskins 7 parametre for kortfilm
- Marianne Olsen Ulrichsen, 'Kom' (1995 - 4:30 min)

Afslutningsvist fandt og analyserede eleverne i grupper kortfilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 4) Argumentation og sproglig karakteristik

Forløbet har til hensigt at introducere til bl.a. argumentationsanalyse i form af Toulmins argumentmodel, argumentatoriske kneb og strategier samt retoriske virkemidler. Det drejer sig (som overskriften antyder) om at kunne analysere en sagprosatekst med henblik på at afdække argumentationsformer og sproglige forhold.

Materiale – ligger i mappen for skriftlighedsforløbet i 1g:

• Kompendiet Sproglig karakteristik og argumentationsanalyse

• Dokumenter om transaktionsanalyse, appelformer, argumentation og retoriske virkemidler

• Div. analysemodeller, fx ”Analysemodel til faktatekster”

Forløbet har desuden arbejdet med de tre skriftlige discipliner redegørelse, analyse og diskussion indenfor analyse af nonfiktion. Forløbet mundede ud i, at eleverne får skrevet deres første hele debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk/historie-forløb: Kønsroller over 150 år

Forløb, der foregår sideløbende i dansk og historie og munder ud i dansk/historie-opgaven. Forløbet har fokus på kønsrollerne dels under det moderne gennembrud og dels i 1960'erne-1970'erne.

Som led i forløbet besøgte vi museet KØN i Århus.

Romantik (optakt)
- Christian Winther, 'Min Skat' (1840)

Det moderne gennembrud
- Georg Brandes, af ’Indl. til Emigrantlitteraturen’ (1872)
- Herman Bang, ’Foran Alteret’ (1880)
- Amalie Skram, af ’Forraadt’ (1892)

1960'erne-1970'erne
- Dorrit Willumsen, 'Knagen' (1965)
- Vita Andersen, 'Hun ser godt ud' og 'Aftenerne var nærmest de værste' (1977)
- "Carmen Curlers", Sæson 1, Episode 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lyrik

Virtuelt forløb over 7 moduler om lyrikgenren. Det teoretiske grundlag dækkes primært med udgangspunkt i "Digtbogen". Der arbejdes bl.a. med begreberne sprogbrug, ydre/indre form, stil og billedsprog. Eleverne har arbejdet i faste grupper i forløbet, og har undervejs lavet små, kreative øvelse, hvor de selv har produceret korte lyriske tekster.

Tekster:
- Poul Henningsen: "Nå" (1937)
-Katrine Marie Guldager: "Roser" (1995)
-Kinski: "F-ordet" (2009)
-Holger Drachmann: "Midsommervisen" (1885)
-Naja Marie Aidt: "Kan det blive værre endnu" (1992)
-Adam Oehlenschläger: "Lær mig, o skov, at visne glad" (1813)
-Benny Andersen: "Ode til døden" (2001)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 2) Nyhedsformidling og konstruktiv journalistik

Ryk verden! Ryk Middelfart!

Nyhedsformidling (sprogligt og medieperspektiv): KONSTRUKTIV JOURNALISTIK
- forløb i samarbejde med samfundsfag (SA) og Jysk-Fynske Medier  

Traditionel nyhedsformidling:
Formålet med denne del af forløbet var at opnå:
- Forståelse af centrale begreber indenfor nyhedsformidlingen såsom nyhedskriterierne, nyhedstrekanten samt objektivitet og vinkling
- Kendskab til forskellige journalistiske genrer (nyhedsartikel, feature, læserbrev, kronik, leder etc.)
- Bevidsthed om sprogets virkning i forskellige teksttyper gennem analyse af journalistiske genrer i forskellige danske aviser
- Skærpe kritisk-analytisk sans i arbejdet med medietekster

Materiale:

• Kapitlet "Nyhedstekster" i bogen Den medierede virkelighed (s. 35-54)
• Udvalgte sider på http://aiu.dk/mediehandbogen/medier/ (bl.a. om nyhedstrekanten og journalistiske genrer). NB: hjemmesiden findes vist ikke mere!
• Blik for køn s. 10-21.
• Øjvind Hesselager, ’Væsentlighedskriteriet er truet’ (Jyllands-Posten 2007)
• Film: Nikolaj Arcel, "Kongekabale" (2004)



Konstruktive nyheder:
Formålet med denne del af forløbet var at opnå en forståelse af, hvordan nogle medier forsøger at imødegå den fremherskende nyhedstræthed eller måske ligefrem nyhedslede ved at skrive konstruktiv journalistik i stedet for den traditionelle katastrofejournalistik.
Der er i denne forbindelse bl.a. udarbejdet nye nyhedskriterier, de såkaldte ”FINT”-kriterier, i stedet for de klassiske AVISK-kriterier.

Materiale:

• Kapitlet fra Praxis: ’Introduktion til konstruktiv journalistik’
• ’FINT-kriterierne, om konstruktiv journalistik’
• Signe Stoumann Fosgrau, ’Fri mig for konflikt og fokusér på konstruktive nyheder’
• Rune Lykkeberg, ’Handler journalistikken kun om alt det, der ikke virker?’

Indhold:
De traditionelle nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Nye nyhedskriterier målrettet unge og fremtidens mediebrugere
Feedback fra en journalist på Fyens Stiftstidende
Avisens genre, research, vinkling og kilder
Arbejde med journalistiske tekster
Objektivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grafiske romaner

Introduktionsforløb til genren grafiske romaner. Teorien og begrebsapparatet er hentet i Dansklærerforeningens "Grafiske romaner". Eleverne arbejder desuden med korte uddrag af en række forskellige grafiske romaner fra denne udgivelses antologidel. Der er suppleret med de første 5 kapitler af Marjane Satrapis "Persepolis".

Afslutningsvist har eleverne læst 1. bind af Art Spiegelmans "Maus", som de har lavet et multimodalt produkt om via Microsoft programmet Sway.

Materiale:
Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansen, "Grafiske Romaner" (Dansklærerforeningens Forlag, 2015). Side 15-50.
- Uddrag af Sort hul (s. 220-227)
- Uddrag af From Hell (s. 228-234)

Marjane Satrapi, "Persepolis". Carlsen, 2005. Side 9-45.

Art Spiegelman, "Maus". Politisk Revy, 2008. 1. del, side 5-161.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kreativ skrivning

Forløbet om kreativ skrivning havde primært til formål:

• At flytte fokus fra teori til praksis, fra læsning derhjemme til skrivning.
• At forsøge at komme udover angsten for at nedfælde ord på papir og derved forhåbentlig blive bedre til at skrive.
• At opnå større opmærksomhed omkring forskellige stilistiske og fortælletekniske valg samt disses virkning på læseren. Herved var håbet, at eleverne gennem deres egne produktioner kunne blive bedre analytikere af andres tekster.

Forløbet mundede ud i, at eleverne skulle skrive hver sin novelle.

Materialet var en række skriveøvelser og arbejdsark, der førte eleverne gennem skriveprocessen trin for trin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 1) Villumfondens forløb om spekulativ fiktion

Efter et langt liv i den litterære skammekrog har en bølge af science fiction-udgivelser ramt den danske litterære scene. Men hvor den klassiske science fiction kredser om teknologiske opfindelser i fjerne fremtider, er det, som om fremtiden er kommet (uhyggeligt) tæt på i en række yngre danske forfatteres bud på mulige fremtider. I disse udgivelser er både teknologier og dilemmaer velkendte, og i stedet tematiseres samfundsindretningen – både politisk og mellemmenneskeligt. Den nye spekulative fiktion er ganske enkelt blevet vor tids realisme.

Kunst og litteratur kan ikke forudsige fremtiden, men har en grundlæggende evne til at udvide vores opfattelse af, hvad der er muligt. At kunne forestille sig alternative fremtider, undre sig og stille spørgsmål er helt centrale evner for den, som ønsker indflydelse på, hvilken retning verden skal bevæge sig i. For fremtiden findes ikke endnu. Den kan kun forestilles.

Gennem en udforskning af de fremtidsscenarier, som den spekulative fiktion fremskriver og elevernes eget arbejde med fremtidsscenarier, er det forløbets formål at åbne for en diskussion om vores egen virkelighed, vores værdier og normer – samt muligheden for at præge fremtiden ved at fantasere og fortælle andre historier om verden og om hinanden.

Kernestof:
Litteratur:
- Ludvig Holberg: af "Niels Klim", 1741
- Jonas Eika: ”Alvin”, af "Efter solen", 2018 (novelle - uddrag)
- Viggo Bjerring: "Verdenshjertet", 2021 (roman VÆRK)
- Christian Skovgaard: "Efter København", 2022 (grafisk roman - uddrag)
- Malte Tellerup: "Spræng fabrikken", 2023, (roman - uddrag)

Medie/Sprog:
- Maria Schrader: "Drømmemanden" (film, 2021) (VÆRK)
- Casper Skovgaard Petersen: ”Science fiction-forfattere forudsiger fremtiden”, interview i Kulturen på P1, 2021.
- Ursula K. Le Guin: "Om ikke at læse science fiction"

Supplerende materiale:
- Science Fiction Cirklen: Hvad er science fiction: https://www.sciencefiction.dk/articles/static/faq
- Viggo Bjerring, interview i Skønlitteratur på P1, 2022 og/eller interview i Deadline, 2022.
- ”Introduktion til fremtidsforskning”, videoforedrag med Liselotte Lyngsø.
- Supertrends, 24syv, 2023 (podcastserie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 3) Dokumentarformater

Kort forløb om dokumentarens formater. Emnets fokus har primært været dokumentarens undergenrer, virkemidler, samt forskelligartede kombinationer af fakta- og fiktionskoder.
Forløbet inkluderede et QR-løb og blev afrundet med præsentationer i grupper om selvvalgte dokumentarer.

Formålet med dokumentarforløbet er bl.a.:
- at sætte fokus på blandingen af fakta og fiktion (faktakoder og fiktionskoder / autenticitetsmarkører)
- at diskutere repræsentation af virkeligheden overfor konstruktion af virkeligheden
- at studere forskellige dokumentarformater, så det synliggøres, at begrebet ’dokumentar’ er flertydigt
- at opbygge et begrebsapparat, der gør det muligt at tale kvalificeret om film

Materiale:
• DOX, kap. 2+3
• Erik Valeur, "Det store Freakshow" (EKKO 33, maj-juli 2006)
• Ib Bondebjerg, "Den Iscenesatte Virkelighed" (Lettre, nr. 15, 2007)
• Max Kestner, "Jeg er en af dem, der tror, at sandheden er min" (EKKO 28, juni-juli 2005
• Dokumentarfilm: Werner Herzog, Grizzly Man (2005)

Dokumentarcitater:
- Operation X – Rudy Frederiksen bustes (2010)
- Michael Moore, Fahrenheit 9/11 (2004)
- Unabomberen – den gale sandhed (Netflix, 2018)
- Peter Jackson, Forgotten Silver (1995)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 3) Fortællende journalistik

Kort forløb om fortællende journalistik, der i nogen grad bygger ovenpå arbejdet med blandingen af fakta og fiktion fra dokumentarforløbet.
Fokus er på at undersøge hvordan faktakoder og fiktionskoder (autenticitetsmarkører) kan anvendes i den fortællende journalistik, samt på at reflektere over hvilke virkninger journalisten kan opnå herved.

Om den fortællende journalistik:
- Dybris, Grundtvig og Petersen, "Journalistik i dansk". Systime, 2004. Side 141-144.
- Borker og Brøndgaard, "Avisreportagen: Fra Cavling til Sabroe". Dansklærerforeningen, 2001. Side 10-12.

Herudover:
Herman Bang, 'Branden'. (www)

Jan Stage, 'Landet hvor tiden står stille' ("Avisreportagen: Fra Cavling til Sabroe" 127-131)

Henrik Cavling, ’Jens Nielsens Henrettelse’ ("Avisreportagen: Fra Cavling til Sabroe" 82-87)

Claes Kastholm, ’Blodig nat på stenbroen’ ("Avisreportagen: Fra Cavling til Sabroe" 67-70)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 8) Myter i litteraturen

Formål:
- at præsentere forskellige myter som grundelementer i litterære tekster
- at anvende mytekendskabet til udvidet tekstforståelse
- at opnå øget analyse- og fortolkningskompetence
- at opnå kendskab til kanonforfattere samt til lidt svensk litteratur

--------------------------------------------------------------------------------

1. Mosebog, kap. 2+3

Naja Marie Aidt, 'Den blomstrende have' (s. 22-26 i mytekompendiet)

Martin A. Hansen, 'Paradisæblerne' (s. 12-16 i kompendiet).

Teksten "Mytebegrebet" (s. 105-107 i kompendiet).

Pär Lagerkvist, "Far och jag" (s. 30-33 i kompendiet).

De tre digte:
Niels Thomsen, "Aspirationer" (s. 21)
Karen Blixen "Vinger" (s. 29)
Gustav Munch-Petersen, "det" (s. 34).

Ukendt, 'Germand Gladensvend' (s. 45-46 i mytekompendiet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 7) Romantikken og romantismen

Introduktionsforløb om romantikken, der introducerer / repeterer væsentlige begreber, tanker og strømninger indenfor perioden.

Romantikken (ca. 1800 - 1830) og romantismen (ca. 1830-1850)

1) S. Staffeldt, ’Indvielsen’ (1804)
2) A. Oehlenschläger, ’Guldhornene’ (1802)
3) N. F. S. Grundtvig, ’De levendes Land’ (1824)
4) St. St. Blicher, ’Hosekræmmeren’ (1829)
5) H. C. Andersen, ’Klokken’ (1850) og 'Hist hvor vejen slår en bugt'
6) E. Aarestrup, ’Angst’ (1838) og ’Paa Sneen’ (1838)
7) Uddrag af Sean Penns "Into the Wild" (2008)

Kapitlerne i "Litteraturens Veje" om romantikken (s. 137-161) og romantismen ("162-193).

Uddrag af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" med henblik på at undersøge og kontrastere natursynet i romantikken og under det moderne gennembrud.

Desuden landskabsmalerier af J. T. Lundbye og en WebQuest om romantikken ("Karakteristik af perioden").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 6) Det moderne gennembrud

Formålet med forløbet om Det moderne gennembrud er at opnå viden om litterære tendenser i perioden 1870-1920 samt en forståelse af, hvordan samfundsmæssige og litterære tendenser har påvirket hinanden i perioden. I periodelæsningen inddrages en række af periodens fremtrædende forfattere, og i tekstlæsningen fokuserer vi på de stilistiske, ideologiske eller tematiske træk, som teksterne har til fælles og sammenholder disse med samfundsforholdene.

Materiale:
• Georg Brandes, af ’Indl. til Emigrantlitteraturen’
• Herman Bang, ’Foran Alteret’
• Herman Bang, ’Impressionisme: en lille replik’
• Henrik Pontoppidan, ’Under Aaget’
• U. P. Overby, ’Socialisternes Marsch’
• Amalie Skram, af ’Forraadt’

• Litteraturens veje s. 194-265 (kapitlerne om det moderne gennembrud, det sjælelige gennembrud og det folkelige gennembrud)

Relevant er desuden:
• Webquest om væsentlige karakteristika for det moderne gennembrud (dansk-historie forløb)
• Jeres Da-Hi-opgaver.
• Uddraget af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" med henblik på at undersøge forskellen mellem natursynet i romantikken og under det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Litteratur fra Forfatterskolen

Forløbet har som formål at undersøge den litteratur, der produceres af eleverne fra Forfatterskolen. Som optakt læser vi 4 tekster (2 digte og 2 noveller), som alle er skrevet af tidligere elever fra Forfatterskolen:

Lone Hørslev, ’Drømmetyderens talkshow på tv’ (2007)
Christel Wiinblad, ’Kongens Have, d. 13. marts 2006’ (2008)
Maja Lucas, ’Paven på maven’ (2007)
Kristian Bang Foss, ’Toilettet på InWear’ (2008)
(Fra "Dansk Litteratur efter 2005")

Herefter vælger eleverne i grupper tekster fra nogle af de seneste års antologier fra Forfatterskolen, som de selv underviser klassen i.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 9) Realisme og modernisme i det 20. århundrede

Et oversigtsforløb begyndende med Nexø fra det folkelige gennembrud, over litteratur fra mellemkrigstiden med tendenser såsom ekspressionisme, futurisme og socialrealisme, til efterkrigstidens eksistentialistiske og absurdistiske litteratur.

Eleverne har gruppevist stået for mundtlige oplæg til teksterne og perioderne.

Materiale:
Martin Andersen Nexø, 'Lønningsdag’ ("Realismer - modernismer" s. 65-67)

Edvard Munch, ’Skriget’ (www)

Tom Kristensen, ’Det blomstrende slagsmål’ ("Litteratur 1920-1982", bog 1, s. 27-30)

Filippo Marinetti, ’Futurismens manifest’ ("Litteratur 1920-1982", bog 1, s. 11-13)

Emil Bønnelycke, ’Vesterbrogade’ ("Analyse og relevans" s. 174-175)

Hans Kirk, ’En Plads i Verden’ ("Litteratur 1920-1982", bog 1, s. 129-135)

Albert Camus, af ’Sisyfos-myten’ ("Fire Menneskesyn" s. 91-93)

Peter Seeberg, ’Hjulet’ ("Fire Menneskesyn" s. 95-96)
Peter Seeberg, 'Patienten' ("Realismer - modernismer" s. 112-114)

Villy Sørensen, ’Det ukendte træ’ ("Sære historier" s. 27-32)
Villy Sørensen, ’Sikkerhedsforanstaltningen’ ("Litteratur 1920-1982", bog 2, s. 161-162)

Auring og Svendsen, fra introduktionen til "Realismer - Modernismer"

Derudover læste vi de relevante afsnit i "Litteraturens Veje" (s. 250-252 + 275-291 + 317-319 + 338-345)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 TILLADTE HJÆLPEMIDLER

Disse digitale hjælpemidler må anvendes til terminsprøve og eksamen i dansk (gælder for både skriftlig og mundtlig eksamen):

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Ordbog over det danske sprog (historisk ordbog): https://ordnet.dk/ods
En ordbog mere: https://www.ordbogen.com/da/
Ind i dansk: https://indidansk.dk/
Synonymordbog: https://www.synonymbog.com/
Min Læring (”God stil”): https://app.minlaering.dk/bog/45


Du skal overholde følgende retningslinjer:

1. Når du skal bruge ordbøgerne på nettet, må du kun tilgå dem via linket ovenfor! Du må med andre ord ikke søge dem frem i Google.

2. Du må ikke gå på Lectio, Google Drev, Dropbox etc. under prøven, så materiale fra disse steder skal downloades inden prøven.

3. Medbring høretelefoner – som du ved, er der film og/eller lydfiler i prøvematerialet.

4. Du må gerne medbringe fysiske bøger og e-bøger, som du kan tilgå offline, som fx Litteraturens Veje eller lignende.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer