Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Drisdal Hansen
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historieskabende historie - Danmark ca. 800-1920
Titel 2 Dansk-/historieopgaven Besættelsen
Titel 3 Portugal - lille land, stor historie
Titel 4 Danmark fra ca 1900 til ca. 2020
Titel 5 Antikkens samfund - civilisationens vugge
Titel 6 Romerrigets storhed, fald og lange skygge
Titel 7 Europa i udbrud 1
Titel 8 Kina, Japan og omegn ca 1850-2022
Titel 9 Europa i udbrud 2: Renæssance og opdagelser
Titel 10 Europas tragedie - krige og folkemord ca 1900-1945
Titel 11 Europa og verden efter de store krige

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historieskabende historie - Danmark ca. 800-1920

Formålet med forløbet, som fokuserer på Danmarks politiske udvikling i perioden ca. 1800-1920 er at vise, hvordan det moderne Danmark blev skabt og hvilken rolle forskellige opfattelser af Danmarks tidlige historie spillede i processen med at skabe et moderne samfund og en moderne national bevidsthed. Forløbet har således kraftige afstikkere til vikingetiden og den tidlige middelalders danmarkshistorie. Formålet med disse er at fokusere på den tidlige rigsdannelse og på etableringen af det danske kongedømme, men primært at belyse hvorledes denne periode blev forstået, fortolket og formidlet i perioden 1800-1920 - en periode i hvilken danskerne spejlede deres egen historie i fortidens og særligt vikingetidens og den tidlige middelalders historie.
Forløbet indledtes med en generel introduktion til faget og øvelser i basal kildekritik, historisk billedanalyse og introduktion til begreber som historiebevidsthed, historiebrug og periodiseringsproblematikker.

Materiale:

C. Vollmond m.fl. Vinkler på vikingetiden s 6-14, 71-78

N. Hybel. ”Danmarks tilblivelse” i Grubb, U. m.fl. Fokus 1 – Kernestof i historie – Fra antikken til europæisk ekspansion. Gyldendal 2016. s. 75-91.

I. Adriansen. ”Nationale Identiteter” i  Grubb, U. m.fl. Fokus 2 – Kernestof i historie Gyldendal 2007. s. 88-103

Chakravarty & Mortensen. De danske kvinders historie. Systime 2014 s. 32-40.

Frederiksen, Olsen og Søndberg. Grundbog til Danmarks Historie. Systime 2012 s. 160-67

”Provisorieårene” Danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/provisorieaarene-1885-1894

”Systemskiftet 1901” Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/systemskiftet-1901/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk-/historieopgaven Besættelsen

I forløbet (der bygger videre på arbejdet med Danmarks historie i 1800-tallet) kommer der stadig mere fokus på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er fokus på de forskellige grupperingers og partiers syn på hvordan det op gennem 1800-tallet stadig mindre Danmark bedst kunne overleve og forsvares i det 20.århundrede. Der fokuseres på forholdene før, under og efter 1. verdenskrig. Den danske politik overfor Tyskland før og efter nazisternes magtovertagelse og på besættelsen af Danmark. I behandlingen af besættelsestiden er der fokus på samarbejdspolitikken og dennes sammenbrud, ligesom der er fokus på at granske motiverne hos de danske, der gik ind i modstandsarbejdet og de der ikke gjorde - samt de der søgte et mere aktivt samarbejde med tyskerne i form af f.eks frivillig militærtjeneste på østfronten.

Materiale:
Frederiksen. Danmark - besat og befriet. Gyldendal 2000. s. 6-16, 22-32.

Lykkegaard, A.M. ”Danmark undgik 1. verdenskrig med udenrigspolitisk snilde” Videnskab.dk 2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-undgik-1-verdenskrig-med-udenrigspolitisk-snilde/

Blüdnikow, B. ”Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs danmarkshistorie” Berlingske 7/10 2017 https://www.berlingske.dk/serieanmeldelser/et-katastrofalt-daarligt-afsnit-af-drs-danmarkshistorie

Hardis, A. ”Erik Scaveniusvej” Weekendavisen 31/10, 2019 https://www.weekendavisen.dk/2019-44/samfund/erik-scaveniusvej


Dokumentar
DR ”Store Danskere - Erik Scavenius”

DR Historien om Danmark afsnit 7 og 8  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Portugal - lille land, stor historie

Formålet med forløbet er at arbejde med Portugals historie fra antikken til i dag - med hovedvægt på perioderne ca 1400-1600 og ca 1900-2023.
Forløbet blev afviklet som optakt til klassens studietur til Barreiro/Lissabon

Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvilken rolle spillede Lusitanien/Portugal i romerriget og hvordan omtaltes området i antikkens kilder og litteratur?
- hvordan påvirkede den islamiske erobring og indvandring forholdene på den iberiske halvø (nuværende Portugal og Spanien) - og hvilke forskelle har det skabt mellem det nordlige og sydlige Portugal?
- hvordan og hvorfor blev Portugal samlet som en stat i middelalderen?
- hvornår og hvorfor blev Portugal en ekspansionistisk sømagt?
- hvordan opbyggede Portugal sit imperium - og hvordan var den gensidige påvirkning mellem kolonierne i Asien, Afrika og Amerika og Portugal?
- hvordan påvirkede Napoleonskrigene Portugal - og hvilken rolle spillede Brasilien for Portugal i 1800-tallet?
- hvorfor var Portugal et fattigt land i det 20. århundrede?
- hvordan blev Portugal et illiberalt diktatur i store dele af det 20.århundrede? Hvilke værdier byggede styret på? Og hvordan levedes livet under styret?
- hvordan blev Portugal en del af det demokratiske vesteuropa? Og hvilken rolle spillede afkolonisering og koloniskrige i den forbindelse?
- hvordan har livet udviklet sig i Portugal mht. økonomi og normer f.eks mht. religion og ligestilling i de sidste 50 år?
- hvordan behandler og diskuterer det moderne Portugal sin historie - f.eks  som diktatur og kolonimagt?

Materiale:
Hovedsageligt:
https://docs.google.com/document/d/1XTOCOf0W3XO5IWMGR7Ehw6Y7H42dwPOHZJi6SBTnz8g/edit

Film:
Night Train to Lisbon (Bille August)
Europa i det 20. århundrede 29 - Lissabon Nellikerevolutionerne (1974)
Brasil Imperial (Trailer Oficial)
English trailer LINES OF WELLINGTON
Vazante Trailer #1 (2017) | Movieclips Indie
The Mission - Trailer (Upscaled HD) (1986)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark fra ca 1900 til ca. 2020

Forløbet er et oversigtsforløb, hvor der er fokus på udviklingen indenfor fire temaer i Danmarks moderne historie, nemlig:
- Dansk udenrigs-/sikkerhedspolitik,
- Udviklingen af og diskussionen om velfærdsstaten
- Danmarks rolle i det europæiske samarbejde.
- Indvandringen til Danmark

Der er særligt fokus på dansk sikkerhedspolitik i mellemkrigstiden og underbesættelsen, på Danmark som NATO-land og på Danmarks mere aktivistiske udenrigspolitik i de senere årtier.
Mht. velfærdsstaten er der fokus på mellemkrigstiden, udbygningen i 1960'erne og 1970'erne,1970'ernes krise og dens betydning for den senere økonomiske politik og debatten om velfærdsstaten i de følgende årtier.
Mht forholdet til det europæiske samarbejde er der særligt fokus på de danske EF/EU afstemninger i de seneste årtier.
Endelig har der mht indvandringen været fokus på udviklingen i de sidste ca 55 år - fra invitationen af gæstearbejdere til DK i 1960'erne og til 90'ernes og 00'ernes debatter om flygtninge og diskussioner om ændringer i udlændingelovgivningen.

Fokuspunkter/centrale spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor skabtes den moderne velfærdsstat?
- Hvordan har debatten om velfærdsstaten og statens rolle i samfundet udviklet sig?
- Hvordan har Danmark navigeret sig helskindet gennem det dramatiske 20. århundrede?
- Hvorfor blev Danmark besat og hvilken betydning fik besættelsen for samfundet?
- Hvordan agerede Danmark under den kolde krig?
- Hvorfor blev Danmark medlem af EF/EU
- Hvordan har Danmark ageret i EU og hvorfor?
- Hvornår og hvordan blev indvandring en faktor i det danske samfund
- Hvordan har indvandringsspørgsmålet præget dansk politik, kultur og økonomi.

Materiale:
Jensen, Ryg Olsen, Søndberg og Frederiksen. Grundbog til Danmarkshistorien Systime 2022 (3. udg) kap. 8, 9 og 10.
Frederiksen P. Danmark – besat og befriet. Gyldendal 2003 s. 6-16, 22-51 Tekst 1, 12, 13
Danmarks Statistik Udvalgte statistikker fra fra 65 år i tal: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=19228&sid=65aarital
Rasmussen, Larsen og Lavtsen. Danmarks Historie L & R 2014 s. 297-334, 341-352

Tekster om Danmark 1915-45 (dokument):
Ove Rode: Gimletalen
Kriselovgivning, 1933
T. Stauning: Lænkehundstalen
K.K. Steincke: Om fremtidens forsørgelsesvæsen
V. Buhl og J.C.Møllers Sabotagetaler (sep. 1942)  

Lille skriftlig opgave om dansk sikkerhed:
a.
Grønland – det er også en del af moderne Danmarks og verdenshistorie. Og måske vigtigere end man lige tror: https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/gronland-midt-i-verden
b.
Påskekrisen – i 1948 – en ”ikke-begivenhed” som måske blev meget vigtig: https://forsvarshistorien.dk/paaskekrisen-1948/

Lille skriftlig opgave – Statsministers Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse. En af de vigtigste i moderne Danmarkshistorie?
• Placer talen og dens afsender i dens historiske kontekst
• Overvej afsenderens hensigt med talen
• Overvej afsenderens tanker om modtagerne
• Vis hvordan afsenderen vælger sine argumenter, så modtagerne tager bedst muligt imod budskaberne
• Diskuter om talen – og den beslutning som den var en del af – reelt blev en af de vigtigste i moderne Danmarkshistorie

Statsminister Hans Hedtofts tale for Socialdemokratiets hovedbestyrelse 27/2, 1949


Hans Kirchhoff: ”Fogh dæmoniserer historien” https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003/
Anders Fogh Rasmussen. Tale på Flådestation Holmen 29/8 2003: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
Oprop: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/


Artikler:
Berlingske, Leder 24/10 2017: ”Man tager omhyggeligt sigte på den ene fod”  https://www.berlingske.dk/ledere/man-tager-omhyggeligt-sigte-pa-den-ene-fod
Blüdnikow, B. ”Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs Danmarkshistorie” (14/10 2017) https://www.berlingske.dk/serieanmeldelser/et-katastrofalt-daarligt-afsnit-af-drs-danmarkshistorie
Bøge , Henrik Guldborg: ”Man kan altså ikke klandre »Historien om Danmark« for at føre socialdemokratisk propaganda” i Berlingske Tidende 21/10 2017 https://www.berlingske.dk/kommentatorer/man-kan-altsaa-ikke-klandre-historien-om-danmark-for-at-foere-socialdemokratisk
A Hardis: Erik Scaveniusvej Weekendavisen 31/10 2019

Film:
”Vores mand i Amerika” (2021)

Dokumentarer (alle tilgået gennem cfu):
DR "Kampen om indvandringen afsnit 1 - Verdens mest menneskevenlige lov"
DR "Kampen om indvandringen afsnit 3 - Oprøret på vestegnen
DR "Kampen om indvandringen afsnit 5 - Dørmanden
DR "Historien om Danmark afsnit 8 og 9"
DR "Der er noget galt i Danmark - Morten Messerschmidt - Det store bedrag" (om EF-afstemningen i 1972).
DR "Store danskere - Erik Scavenius"
DR "Danmark under den kolde krig - Russerne kommer"
DR "Husker du - kvinderne i 1970'erne"
DR Med ret til at dræbe - om stikkerlikvideringer under besættelsen

Podcast: Hagekors over Danmark (afsnit 1 om Ejnar Vaaben)


Små oplæg om ;

Indfødsretsprøven, 2005-

Historiekanonen, 2006-

Historiekanon 1-29

Integrationsdebat og nye love i Danmark i 00'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikkens samfund - civilisationens vugge

Et kort forløb om de tidligste civilisationer (Mesopotamien og Ægypten) og antikkens Hellas.

Centralt i forløbet er:
- Forudsætninger for urbanisering, specialisering og fremkomsten af skrift og centraladministration i et rige
- Religiøse forestillinger og forestillinger om historien og mennesket i de tidlige civilisationer
- Amarnarevolutionen i Ægypten og dens mulige betydning for andre antikke samfund.
- bystaten og diskussionen om de forskellige styreformer i det antikke Hellas
- Perserkrigene og de peloponnesiske krige samt deres betydning for den hellenske civilisation
- hellenismens betydning for antikkens verden
- forskellene mellem Athen og Sparta og senere epokers og samfunds dyrkelse af idealerne fra disse klassiske forbilleder




Materiale:
Frederiksen P. Vores verdenshistorie s. 14-85 (aka "Antiksider 2y")
Grubb. m. fl. Overblik s. 9-18.
J. Thiedecke: Ansigt til ansigt med grækerne: Kildetekster:
- "Om spartanernes opdragelse",
- "Den gamle oligark",
- "Perikles Gravtale"
- "Thukydid om borgerkrigen"
-  Hammurabis Lov
BBC dokumentar Civilisation -  Da vi flyttede sammen'
BBC dokumentar Civilisation - De gamle grækere

I forbindelse med forløbet besøgte klassen også Glyptotekets udstilling  "Amarna" i april 2023.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerrigets storhed, fald og lange skygge

Et forløb om romerriget - om dets betydning i antikken og dets betydning for eftertiden. Vi søger årsagerne til Romerrigets storhed i romernes egne myter om byens og rigets grundlæggelse og vækst - og i arkæologiens og historiefagets forklaringer. Romerske forestillinger om det gode liv, den gode borger - og vi søger efter forskelle og ligheder mellem romernes forestillinger og nutidens:

Centrale begreber og spørgsmål:

- den romerske republiks opbygning og indretning
- republikkens krise og overgangen til kejserdømmet
- den romerske imperialisme og pax romana
- ægteskab og kønsroller i romerriget i det 1. århundrede
- årsagerne til romerrigets fald
- romerrigets betydning for eftertiden

Materiale:
Aa bay kilder til romerrigets historie: Augustus formelle og reelle stilling ("Res gestae" og "Tacitus om Augustus")

J Carlsen. Romerrigets historie, Systime 2015.
kap. 5  "Det evige Rom"
kap 3   "Brød og skuespil"
Kildeteksterne: Seneca om badeanlæg, Tacitus om udviklingen i Britannien, Ælius Aristides "Om romerrigets fortrin"  

Frederiksen m. fl: Grundbog til historie, kildeteksterne:
Perikles Gravtale, Den gamle Oligark, Cato som slaveholder og Drabet på Pedanius Secundus

Kompendium om Kvinders forhold og ægteskab i romerriget

M Helleberg: ”Gladiator – filmfejl med mening” i P.O.V-International 9/7 2018 https://pov.international/gladiator-filmfejl-med-mening/

Smitt & Vollmond Verdens Historie 1 – fra klassisk til førmoderne tid L&R 2017 s. 52-56.


Dokumentaerer (i uddrag)
BBC dokumentar Civilisation - De gamle grækere
BBC dokumentar Civilisation - Dydens Republik
BBC dokumentar Civilisation - Det romerske imperium

BBC: "Revolution" Om Tiberius Gracchus

Film: R. Scott (2000) Gladiator
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Europa i udbrud 1

I forløbet er der fokus på europæisk middelalder, på religionens ændrede rolle i 1000 og 1100-tallet og på korstogene. Undervejs kommer vi også kort ind på islams foregående opståen og udbredelse som religion og på udviklingen i forholdet mellem de to religioner.
Der indgik en kort skriftlig opgave i forløbet: “At skrive om korstogene - en linegang i et minefelt”, hvor eleverne skulle formidle korstogenes historie til børn og kommentere på hvordan forskellige grupper med forskellig baggrund og historiesyn i samfundet og debatten sandsynligvis ville modtage deres fremstilling. I forlængelse af arbejdet med opgaven var der fokus på korstogene og på forskellige historieopfattelser og narrativers betydning for forholdet mellem den muslimske og den kristne verden i dag.

Centrale spørgsmål:
- Hvordan levede flertallet af menneskene i middelalderens Europa?
- Hvad troede middelalderens europæere på (kirkebyggerier, pilgrimsruter, relikvier, helgener...)?
- Hvordan fungerede de europæiske feudalsamfund?
- Hvilken rolle spillede kirken i middelalderens Europa?
- Hvilke konflikter var der mellem gejstlig og verdslig magt i middelalderens Europa?
- Hvordan udviklede forholdet sig mellem den kristne og den muslimske verden?
- Hvad foregik der under korstogene - hvordan huskes korstogene og hvilken betydning har de for moderne mennesker i forskellige dele af verden?


Materiale:
Arbejdsdokument:
https://docs.google.com/document/d/1BHZRpCm5BHeJi3tDrbtmuyUsGpOg7sy2-pgI_AFMUQg/edit#

Bryld, C. J. Verden før 1914 kapitel 3 og 4
Piil, M. & Rosenløv J. Korstogene. Frydenlund 2015 - forord

Kildetekster (i arbejdsdokumentet):
Umars Pagt
Gesta Francorum om Jerusalems erobring
Fulcher af Chartres gengivelse af Urban 2s tale
Øvrige kildetekster:
Den franske konge som lensherre

Lille skriftlig opgave om korstogene

Dokumentarer/filmklip:
Mennesket i middelalderen - Tro (DR/CFU)
Hellig krig - Korstogene 1 (DR/CFU)
https://www.youtube.com/watch?v=VSjezPJL9LU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina, Japan og omegn ca 1850-2022

Kina, Japan og omegn ca 1850-2022


Indhold: Formålet med forløbet er at sætte fokus på Kinas og Japans udvikling i det 19. og 20.århundrede
For Kinas vedkommende vil der særligt være fokus på perioden efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949. Der vil være særligt fokus på diskussionen om brud og kontinuitet i Kinas historie, samt på udviklingen i debatten og historieskrivningen om Mao, hans reformforsøg og kulturrevolutionen. I behandlingen af den nyeste tids historie vil der være fokus på menneskerettigheder, økonomiske forandringer, globalisering og Kinas rolle i nutidens og fremtidens verden
For Japans vedkommende er der dels fokus på moderniseringen af Japan i perioden efter 1853, Japans rolle under 2. verdenskrig og genopbygningen af det moderne Japan efter krigen.

Af kernestofpunkter behandles:
- kulturmøder: imperialisme
- ideologiernes kamp
- menneskerettigheder
- Murens fald.
- globalisering.
Af kompetencer tænkes fremmet:
Evnen til at...
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
-  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
-  forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
-  reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Materiale:
P. Frederiksen. Vores Verdens Historie Columbus bd 2 s.
P. Frederiksen. Vores Verdens Historie Columbus bd 3 s.

A. Skovsted-Hansen & L. Ipsen. Japan mellem Øst og Vest. Systime s.

C.J. Bryld Verden efter 1914 Systime s. 295-306

- H. Fabricius. Kina - Revolution - Tradition. Munksgaard sp. 1-6
- Bent Blüdnikow. "Mao i forskønnet udgave". Berlingske Tidende 7/11, 2005  https://www.berlingske.dk/kultur/mao-i-forskoennet-udgave
- Bryld & Haue Kilder til Den nye verden. Systime, Tekst 121 "Mao om det folkedemokratiske diktatur"
- Xi Jinpings nytårstale 2022: https://www.youtube.com/watch?v=hqswus_nvK4&t=188s
- L Dombernowsky: "Kinas nationale hukommelse er renset for ludere, provokatører og migranter" https://www.information.dk/moti/2017/06/kinas-nationale-hukommelse-renset-ludere-provokatoerer-migranter

H. Kobylinski. Mao og kulturrevolutionen 1977 s. 16-22
Kommunismens sorte bog Høst & Søn 2002 s. 547-554 & 582-92
Chang, J. & Halliday, J.: Mao - den ukendte historie Rosinante 2005 s. 285-288.

Little Sisters of the Grassland (børnebog PowerPoint). People's Foreign Language Press 1973

Nine charts which tell you all you need to know about North Korea: https://www.bbc.com/news/world-asia-41228181

Dokumentarfilm:
Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA (DR):
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776
PBS Newshour: China - Power and Prosperity (2019) https://www.youtube.com/watch?v=JovtmKFxi3c&t=2718s

Mao - et kinesisk eventyr (DR2) afsnit 2 og 3
Manden der standsede en kampvogn, BBC/tv2  -om den himmelske freds plads
Niall Ferguson/BBC: China: Superpower? (2014).
Niall Ferguson/Channel4: Civilization 1 "Competition".

Film:
The Last Samurai 2003 (uddrag)








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Europa i udbrud 2: Renæssance og opdagelser


Europa i udbrud 2: Opdagelser, kolonisering, imperialisme ca 1450-1900.

I forløbet arbejdes der primært med de  store opdagelser, koloniseringen og de store revolutioners betydning for
skabelsen af det moderne Europa og dettes betydning for skabelsen af den moderne verden. Der arbejdes også med forskellen på udviklingen fra kolonisering til imperialisme. Der vil være særligt fokus på faktorer som kan forklare men også give anledning til at diskutere om, hvorfor og hvordan Europa har skilt sig ud i perioden. Der er fokus på  kultursammenstød og økonomiske og politiske konsekvenser for "opdagere" såvel som "opdagede". Den forskellige udvikling i de koloniserede områder og i de forkellige kolonimagter behandles og forsøges forstået.
Afslutningsvis berøres også Danmarks rolle som kolonimagt.

Materiale:

- C.J. Bryld Verden før 1914 s. 123-237
- Ulrik Grubb m.fl: Overblik – verdenshistorie i korte træk s. 68-75
- Pico della Mirandola "om menneskets værdighed" (Europa i opbrud)
-. Duarte Pacheco Perreira: "Om Vasco Da Gama"  (Europa i opbrud)
- Et eksamenslignende materialesæt om renæssance og reformation: https://docs.google.com/document/d/1flo3Xx9uavDhq7X6V2hieU7VGhBMOfFuVw1DIpWqfRM/edit

- Arbejdsdokumentet "Spansk Amerika i 3b (3)"


Ohrt, T: De store opdagelser s.
F Madsen: Aztekerne og den spanske erobring
R Engelbreth Larsen: Anbefaling: Apocalypto
Film:
Gibson: Apocalypto (uddrag)


Dokumentarer:
Dokumentaren Luther – revolutionær mod sin vilje (CFU).
DR: Pest over Europa (2).
Ejendomsretten - om koloniseringen af Nord og Sydamerika og dens konsekvenser (Niall Ferguson/DR/CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Europas tragedie - krige og folkemord ca 1900-1945

Et oversigtsforløb over europæisk historie fra ca 1860-1945 med tråde til nutidens verden.
Der er fokus på
- industrialiserings-, konkurrence og imperialismeproblematikker i begyndelsen i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet.
- ideologiernes kamp
- første verdenskrigs årsager og konsekvenser
- mellemkrigstidens totalitære samfund og deres tiltrækningskraft
- 2. verdenskrig og dens betydning for den moderne verden

Centrale spørgsmål:

- Hvordan ændrede industrialiseringen livet for menneskene i de industrialiserede og de ikke-industrialiserede samfund?
- Hvilke sociale, økonomiske og politiske forandringsprocesser skete med industrialiseringen?
- Hvorfor omtaler mange historikere europæernes ageren udenfor Europa i denne periode som imperialisme. Hvad er anderledes ift. i de foregående århundreder?
- Hvordan ændrede de mange teknologiske forandringer økonomi og levevilkår i årtierne inden 1. verdenskrig?
- Hvorfor kom 1. verdenskrig? Og hvorfor blev den som den gjorde?
- Hvordan afsluttedes 1. verdenskrig - og var en 2. verdenskrig en uundgåelig følge af dette?
- Hvad kendetegnede de nye samfundstyper og ideologier fra mellemkrigstiden - kommunismen, fascismen og nazismen.
- Hvilken betydning havde USSR og kominterns aktiviteter i det øvrige Europa
- Hvordan og hvorfor kom nazisterne til magten i Tyskland?
- Hvorfor bryder 2. verdenskrig ud? Og hvorfor går den som den gør?
- Hvordan kan vi forstå og forklare 2. verdenskrigs folkemord og brutalitet?
- Hvordan forvalter Tyskland og sejrherrerne mindet om og verden efter 2. verdenskrig.



Materiale::
P. Frederiksen Vores Verdens Historie 3 s. 12-124
Bryld, C.J. Den russiske revolution og Sovjetunionen (2009) s. 87-97 og Tekst 12, 13, 24 og 37 og billederne s. 59 og 60
Frederiksen, P. Det tredje rige fællesskab og forbrydelse.......
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Europa og verden efter de store krige

I forløbet fokuseres på etableringen af den verdensorden, som opstod efter verdenskrigene og som stadig på mange måder sætter rammen for international politik, Der er fokus på:
- etableringen af internationale og overnationale fora og organer og deres formål
- den kolde krig og dens betydning for den internationale verdensorden.
- den kolde krigs afslutning og den nye virkelighed efter denne
- europæisk integration
- historiefortolkninger og deres betydning for udvalgte staters ageren i international politik - med særligt fokus på Tyskland.

Materialer:
P. Frederiksen Vores Verdes Historie 3 s. 125-132, 202-223
Dokumentarer:
Moskva 1984” - om livet i Moskva for en dansk journalist og om den sidste del af den kolde krig.
“1950” Europa i det 20 århundrede (hollandsk) - om forsoning i Europa og skabelsen af det samarbejde som er blevet til det moderne EU.

Fokus 2 Europæisk integration
Vollmond og Smith Verdens Historie 2 . Lindhardt og Ringhoff s  128-145
Frederiksen, P. Vores Verdenshistorie s. 131-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer