Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ida Hvenegård Tolstrup, Niels Kaldal Kræmmer
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. Besættelsen DHO
Titel 3 3. Antikken
Titel 4 4. Afrika
Titel 5 5. De store revolutioner
Titel 6 6. Industrialiseringen
Titel 7 7. Velfærdsstatens udvikling i DK
Titel 8 8. Fra Varm krig til Kold krig
Titel 9 9. EU historie og globalisering
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse

Overbliksforløb over Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Danmarks etablering som et middelalderrige. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse og den indre og ydre ekspansion, samt den tidlige middelalder – Valdemarstiden – og det vigtige forhold mellem kongemagt og kirke.

Eleverne har arbejdet med centrale historiske begivenheder som kristendommens indførelse, Jyske Lov, Kalmarunionen og Grevens Fejde.

Gennem analyser af historiske kilder og problemstillinger har eleverne undersøgt vikingernes togter, kongemagtens udvikling og reformationens politiske konsekvenser. Materialet omfattede tekster fra Vores Danmarkshistorie, kilder som Widukind, Adam af Bremen og Christian 3.’s reformationserklæring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 2. Besættelsen DHO

Undervisningsbeskrivelse: Forløb om Besættelsen

I dette undervisningsforløb har vi arbejdet med Danmarks historie i perioden omkring 2. verdenskrig, med særligt fokus på besættelsen og tiden op til. Eleverne har gennemgået temaer som samarbejdspolitikken, dansk nazisme, hverdagslivet under besættelsen og opgøret efter krigen.

Materialet har bestået af både tekster fra Vores Danmarkshistorie (kapitel 7), historiske kilder, taler, podcasts og afsnit fra tv-serien Historien om Danmark. Eleverne har bl.a. arbejdet med Ernst Hansens beretning om arbejdsløshed, Buhls og Christmas Møllers sabotagetaler, samt rollespil omkring Kanslergadeforliget.

Forløbet har også introduceret centrale begreber som modstandsbevægelse, Gestapo, koncentrationslejre og "tyskertøser", og vi har diskuteret, hvad der førte til samarbejdspolitikken samt de sociale og politiske spændinger i 1930’erne.

Eleverne har reflekteret over historiske problemstillinger og udviklet kildekritiske færdigheder gennem arbejdet med autentiske historiske dokumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Antikken

I dette forløb arbejder vi med de to store samfundsdannelser i antikkens Europa, nemlig det gamle Grækenland (ca. 1600-300 f.kr.) og Romerriget (ca. 753 f.kr. - 476 e.kr.).
Kernestofområder:
- Antikkens samfund og opbygning, med fokus på religion, politik og samfundets betydning for eftertiden.
- Historiebrug i bøger og film og analyse heraf.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
- Cato om godsejerens opgaver, Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, og http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Cato/De_Agricultura/A*.html (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Varro om slaver i landbruget. Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 59-60 (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Ulpian om retsbeskyttelse af slaver. Kilde: Ditlev Tamm, Retshistorie, Romerret og europæisk retsudvikling, 1991, her efter B. Christensen og Chr.. G. Tortzen, Romersk Antologi, Tusculanum 2006, s. 272-273. (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Perikles' gravtale om Thukydid. Kilde: Aksel Damsgård Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 91-93. (hedder Perikles' gravtale på modulet)

Kildesæt
- Demokratiet i Athen (figur). Steen Beck: Europa - Oldtiden del 1 (2005), s. 27
- Mogens Herman Hansen om forudsætningerne for direkte demokrati (2005)
- Perikles - om Athens demokrati                              https://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=290
- "Den gamle oligark" - Kritik af Athens demokrati    https://ibog.verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=289


Andre materialer:
https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA (kildekritik)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (romerrigets opbygning)
https://quizlet.com/635612302/antikken-flash-cards/ (Antikken begreber)
https://faktalink.dk/graekenland-faktalink-light/hvad-praeget-graekenlands-historie

Kernestof:
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie (2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Afrika

Forløbet har til formål at styrke elevernes viden om verden udenfor Europa og Vesten, og i forbindelse med deres studietur til Ghana, deres kendskab til Ghanas historie.
Det faglige omdrejningspunkt i forløbet er mødet mellem sorte og hvide fra 1400-tallet og op til i dag – ofte set med en dansk vinkel. Emnemæssigt berøres den første kontakt i 1400-tallet, slavehandlen i 1700-tallet, imperialismen, koloniseringen, og afkoloniseringen. Hermed nævnes også apartheid, udviklingsbistand samt vanskelighederne ved demokrati, nationsopbygning og udvikling.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=PzF88HBlAHY (A brief history of the scramble for Africa)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=racismens%20historie&orderby=title&SearchID=53ff89ba-77df-4684-afd9-72edd6c50678&index=5 (Racismens historie (2) - DR KULTUR. 2013)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=6&search=slavehandel&orderby=title&SearchID=d386632a-f422-4288-bc8a-6ca7ea8c7740&index=2 (Danmarks tabte paradis. DR2. 2017)
Filmen "Viften" (2023). Instruktør Frederikke Aspöck.
https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/viften-4
Peter Thygesen og Finn Rasmussen. Afrika - fortid og fremtid. 2016. Columbus.
https://www.youtube.com/watch?v=TMY0iTcspNA&t=915s (faces of Africa - Kwame Nkrumah)
https://www.humanisme.dk/artikler/art01006.php (den hvide mands byrde og Tintin i Congo)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=den%20hvide%20konge&orderby=title&SearchID=49f9f56c-5942-4bbd-a3a5-3cf5f40306e1&index=1 (den hvide konge. DR2. 2005)
Sangen Nkosi sikelel' iAfrika ("Gud velsigne Afrika"). ANC. https://www.youtube.com/watch?v=MkyHN1_28q0


Kilder:
Kilde 1: ERNST SCHIMMELMANNS BREV AF 18. JUNI 1791 OM SLAVEHANDELEN
Breve fra Dansk Guinea - Paul Iserts brev om slavernes vilkår, 1786
Al-Bakris beskrivelse af Ghanariget (1068)
Kenneth David Kaunda om de sortes ret til selvstændighed (1960)
Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni (1960)
Selvstændighedsceremonien i Congo - Baudoin. (1960)
Tabel over Den congolesiske befolkning, 1960
Congo fristat propaganda (1906)
Statue af Leopold d. 2 i Belgien (2020)
Skolebøger om racer https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/farlige-forestillinger/racisme

Kernestof:
Morten Hilligsø Munk. Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide. Systime 2016.
Marianne Rostgaard og Lotte Schou – Kulturmøder i dansk kolonihistorie. 2010. Gyldendal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. De store revolutioner

I dette forløb arbejdes med to af historiens store revolutioner, nemlig Den Amerikanske Revolution og Den Franske Revolution. Desuden undersøger vi nogle af de centrale begreber, som forbindes med disse revolutioner, som bl.a. menneskerettigheder, demokrati, national identitet, oplysning og kolonisering.
Vi har arbejdet med sammenhængen mellem den amerikanske og den franske revolution, og vi har perspektiveret revolutionerne til landenes nutidige samfund. Hertil har vi blandt andet også diskuteret historiebrug.

Kernestofområder:
-Revolutioner og menneskerettigheder
-Dansk demokrati
-National identitet

Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=pR7_66XHU-4 (Revolutioner og den amerikanske revolution)
https://quizlet.com/660377995/de-store-revolutioner-begreber-flash-cards/ (begreber)
https://www.youtube.com/watch?v=ikg-IdMYlWA (Den franske revolution)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
https://open.spotify.com/episode/5gpzn3O8LKvp052oBHZVbG (podcasten ”Historietimen – 1.1 Den Amerikanske Revolution – kort fortalt”)


Kilder:
-"Bøndernes klagebreve". (kilde: P. Goubert & M. Denis: "Les Francais ont la Parole". Paris, 1964.)
-"Falsk plakat fra en Bourgogne-bonde". (Kilde: G. Lefebvre: "The Great Fear og 1789". New York,
1973, s. 213-215.
-af: Paul Thiébault: "Nationalgardist Thiébaults erindringer" (Erindringer om oktoberdagene). 1830.
-"En kvindelig deltagers beretning". (Kilde: P.M. Duhet: Cahiers de Doléances des Femmes en 1789".
Paris, 1981, s. 79-81.
- "Den grundlovsgivende forsamling", Constantin Hansen.

Kernestof:
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. side 63-69, 84-87, 93-105
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. side 219-237
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Industrialiseringen

Forløbets formål er at introducere eleverne for den industrielle revolution i England, USA og Danmark. Der er fokus på de forskellige teknologiske udviklinger og deres betydning for landenes industrielle udvikling, og dermed også de samfundsmæssige forandringer som følge af urbaniseringen. Vi har i forløbet især haft fokus på den almene borger og deres levevilkår, sygdomsepidemier og arbejdsvilkår.
I dansk perspektiv har vi snakket om Louis Pio, Socialdemokratiet, slaget på Fælleden, samt andelsbevægelsen og dens betydning for samfundets udvikling.
Gennem hele forløbet har diskussionen været præget af perspektivering til den efterfølgende periode i Europa, samt nutiden.

Kernestof: industrialisering, arbejderbevægelser, socialisme, kapitalisme, marxisme, liberalisme.


Faglige mål:
• arbejde selvstændigt med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk
• få kendskab til datidens syn på sammenhængen mellem bolig, fattigdom og sygdom og relatere det til nutidens viden herom (hertil har eleverne i særlig grad kunne perspektivere til deres oplevelser fra studieturen)

Kilder:
- Arnold Toynbee: lectures on the industrial revolution in England (1884)
- Charles Babbage: on the economy of machinery and manufacture (1832)
- Eric Hobsbawm: the age of revolution (1977)
- Engells og Marx: det kommunistiske manifest (1848)
- Adam Smith: the wealth of nations (1776)
- Louis Pio: Maalet er fuldt (1872)
- Kilde 24 - Børnearbejde (VVH)

Materialer:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime s. 241-280
Vores verdenshistorie side 73-83, 110-118
https://www.youtube.com/watch?v=_6ZFUkENEOI (Industrial revolution working conditions)
https://www.youtube.com/watch?v=hY4ptEzxNwM (Could you survive as a victorian worker?)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Niels Kayser Nielsen (2011), danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/andelsmejerier
https://vardemuseerne.dk/hjedding-andelsmajeri-verdens-foerste/
Dokumentar: Historien om den danske andelsbevægelse. DRKultur - 2018. MitCFU.
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=179 (perspektiver på den industrielle revolution)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Velfærdsstatens udvikling i DK

Som start på forløbet genopfriskes og bindes forløbet til industrialiseringen og udviklingen i 1800-tallet.

I forløbet har vi gennemgået udviklingen i 4 trin:

- Danske strukturelle forandringer i slutningen af 1800-tallet med synet på de fattige.

- Verdenssamfundet i perioden 1914-1945 med fokus på børskrak og ideologier. Vi repeterer herunder kort socialreformerne i DK i 1930'erne (gennemgået i 1.g)

- Danmark i højkonjunktur 1950-1970 med fokus på udbygningen af velfærdssamfundet

- Danmark i økonomisk krise 1970-1990 - velfærdssamfundet under pres. - kritik at velfærdssamfundet.

Fremstillingsmateriale:
Grundbog til Danmarkshistorien, 153-158, 163-167 (PDF-fil fra modul 2)
Peter Schroeder, Det 20. århundrede Danmarkshistorie (2008, PDF): ,72-76, 109-129,155-163
Dr2: Velfærd fra Vugge til grav, afsnit 3

Kilder:
Modul 1: PDF-fil, hvor vi gennemgik statistikkerne og fabriksarbejder-reglement
Modul 2: En ufaglært kvindes erinderinger (Grundbog til Danmarkshistorien, 178-181.pdf)
Modul 3: Jakob Knudsen - Det offentlige fattigvasen præmierer æresløsheden
Modul 5: Ernst Hansen Murerarbejdsmand.
Modul 6: Socialdemokratiske plakater: Tryghed i Beskæftigelsen
Modul 9: Anders Fogh Rasmussen: ”Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet” (2005)

Andet: Matador afsnit 3 - som historiebrug.
Video om Mogens Glistrup
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Fra Varm krig til Kold krig

Først blev 7 moduler med 2. verdenskrig, holocaust og koldkrig fra 1945-1975
- Der er særligt fokus på optakten til 2. verdenskrig, Englands manglede modsvar og krigen i russisk perspektiv
- Selve krigen blev kort gennemgået i hovedtræk. Temaet folkemord og holocaust blev gennemgået i et modul
Dernæst blev udviklingen i den kolde krig gennemgået perioden 1945-1947 med inddragelse af diverse taler fra Churchill, Truman og Marshal.
Cubakrisen i dansk perspektiv og om frygten for atombomber i samtiden. (2 moduler)

Et samlet tema om Vietnamkrigen (4 moduler), hvor eleverne arbejde i forskellige grupper:
- Amerikansk udenrigspolitik i perioden 1945-1975
- Den Vietnamesisk modstandsbevægelse (1949-1975)

Kilderne i forløbet er placeret inde i fremstillingsmaterialerne:
Vores Verdenshistorie 3 (2022), s. 115-138,
Frederiksen, Ideologiernes kamp (2015), s. 166-190
Desuden er udleveret kilder og fremstillingsmateriale om cubakrisen, som er vedhæftet i modulet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. EU historie og globalisering

Et forløb der tager udgangspunkt i grundbogen Verden efter 1914, kap 12: Europa Fra deling til samling.

Herunder gennemgåes i korte træk:
- Det tidlige samarbejde 1951-1972.
- Det voksende EF (1972-1990)
- EU efter den kolde krig (1990- 2001)
- Udvikling af EU-samarbejdet i nyere tid (2001-),
- Danmarks skepsis omkring EF og EU

I forlængelse heraf har vi arbejdet med de Brexit i perioden 2016-2023. Herunder begrebet 'højrepopulisme' og omtalt konsekvenser for briterne. Her blev arbejdet med dokumentarfilm om brexit og Boris Johnson og Nigel Farage.

Vi har afslutningsvis arbejdet med Muhammedkrisen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer