Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Veggerby Jensen, Lea Sose, Margret Heeren
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. DHO "Kvindehistorie" (eksamen)
Titel 3 3. Romerriget (eksamen)
Titel 4 4. Det Kinesiske Kejserrige (eksamen)
Titel 5 5. Renæssancen (eksamen)
Titel 6 6. Oplysningstiden (eksamen)
Titel 7 7. Fra håndværk til fabrik: Industrialisering (eks
Titel 8 8. Verdenskrigene: ideologier og konsekvenser (eks
Titel 9 9. Fra neutralitet til aktiv internationalisme (ek
Titel 10 10.Verdenspolitiske skift og kons. efter 45 (eksam
Titel 11 11.Forbrydelser mod menneskeheden-Srebrenica (eksa
Titel 12 Opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarks tilblivelse

Danmarks tilblivelse - Vikingetid og Tidlig middelader
Overbliksforløb over Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Danmarks etablering som et middelalderrige. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, kristendommens indførelse og den indre og ydre ekspansion, samt den tidlige middelalder – Valdemarstiden – og det vigtige forhold mellem kongemagt og kirke.
Der indgår analysearbejde med kilder.

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem

Beskrivelsen formuleret på baggrund af undervisningsmaterialet anvendt i forløbet. d.15/2-2024: Le
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vikinge-dokumentar 26-02-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. DHO "Kvindehistorie" (eksamen)

Dansk-historie-forløb med fokus på de to faser i kvindekampen: 1949-1915 og 1950'erne til 1980'erne - med perspektivering til i dag.
Inkl. en byvandring i Middelfart samt et stammetræ-projekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 3. Romerriget (eksamen)

Forløbet fokuserer på et af de to store samfundsdannelser i antikkens Europa, Romerriget.

Der er set på de samfundsmæssige, religiøse og politiske forandringer og deres betydning for eftertiden. Eleverne har arbejdet med historieformidling og historiebrug.

Romerriget (ca. 753 f.v.t. - 476)


Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Beskrivelsen formuleret på baggrund af undervisningsmaterialet anvendt i forløbet. d.15/2-2024: Le
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Det Kinesiske Kejserrige (eksamen)

Forløbet introducerer eleverne til det kinesiske rige, dets opbygning og fald. Eleverne har arbejdet med udformning af problemstillinger og hvordan film kan anvendes i historieundervisning.


Beskrivelsen formuleret på baggrund af undervisningsmaterialet anvendt i forløbet. d.15/2-2024: Le
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 5. Renæssancen (eksamen)

Forløbet har fokuseret på de centrale udviklingslinjer og begivenheder / sammenhænge ifm Renæssancen og Reformationen. Eleverne har set på samfundsformer og kulturforståelser (religion og magt, individ og institution/aktør og struktur), arbejdet med problemstillinger, reflekteret over mennesket som historieskabt og historieskabende og bearbejdet forskelligartet historisk materiale.

Beskrivelsen formuleret på baggrund af undervisningsmaterialet anvendt i forløbet. d.15/2-2024: Le
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Luther 22-01-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Oplysningstiden (eksamen)

Forløbet fokuser på de politiske, kulturelle, sociale og økonomiske forandringer i perioden ca. 1750-1870 og på samspillet mellem disse. Der fokuseres på enevælden og dennes afvikling på det europæiske fastland samt på den særlige politiske udvikling, der fandt sted i England, i de Nordamerikanske kolonier og i Frankrig i perioden. Revolutionerne i 1776, 1789 og 1848 analyseres mhp at diskutere disses forudsætninger, de deltagende aktørers intentioner og begivenhedernes konsekvenser på kortere og længere sigt. Derudover inddrages Den Amerikanske Borgerkrig som en del af Amerikas Forenede Staters oprettelse, konservatismens og nationalliberalismens betydning for Europa, især Tyskland, Italien og Danmark.
Forløbet afsluttes med et særligt fokus på menneskerettigheder og lange linjer fra Oplysningstiden til i dag med følgende problemstillinger in mente:
1. Hvad var de væsentligste drivkræfter bag udviklingen af menneskerettighederne?
2. Hvad er det grundlæggende menneskesyn bag Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og senere konventioner?
3. Hvad betyder det, at menneskerettighederne er universelle, og hvordan kan man argumentere for det?
Afsluttende: Hvordan kan vi trække lange linjer fra oplysningstiden og revolutionernes epoke til menneskerettigheder og ligestilling i dag i nationalt og globalt perspektiv?

Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Menneskerettigheder 21-03-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 7. Fra håndværk til fabrik: Industrialisering (eks

Forløbets formål er at introducere eleverne for den industrielle revolution i hhv. England, Tyskland og USA. Der er fokus på de forskellige teknologiske udviklinger og deres betydning for landenes industrielle udvikling, og dermed også de samfundsmæssige forandringer som følge af urbaniseringen.
Kernestof: industrialisering, arbejderbevægelser, socialisme, kapitalisme, marxisme, liberalisme.

Faglige mål:
• arbejde selvstændigt med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk
• indsamle og systematisere oplysninger
• få kendskab til datidens syn på sammenhængen mellem bolig, fattigdom og sygdom og relatere det til nutidens viden herom
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 8. Verdenskrigene: ideologier og konsekvenser (eks

I kølvandet på 1700-tallets store revolutioner fulgte nye tænkemåder og
løsningsforslag til, hvordan samfundene skulle indrettes politisk og økonomisk. De tre hovedideologier, liberalismen, konservatismen og socialismen, opstod som produkt af denne udvikling og blev gennem det 20. århundrede de ideologiske hovedretninger inden for den økonomiske og politiske samfundsdebat. I perioden fra 1850 til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 var verden domineret af Europa, hvis herskende borgerskab glorificerede materielt og moralsk fremgang inden for
kunst, musik og naturvidenskab.
Kapitalisme og demokrati blev den dominerende samfundsorden fra 1850 og frem til i dag, men perioden mellem de to verdenskrige 1918 til 1945 blev en katastrofernes tid for dette samfundssystem og flere af de stærkeste kapitalistiske økonomier sank i knæ. I mellemkrigstiden blev de politiske ideologier brugt og misbrugt i et forsøg på at skabe et bedre samfund.
Formålet med forløbet er at introducere de fremtrædende ideologier i det 20årh. ved at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i perioden fra 1914-1945, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhængen mellem den europæiske og den globale udvikling.
Ansvar og fortolkninger af 1 og 2 Verdenskrig vil løbende præsenteres med fokus på fagets metoder (materialistisk vs. idealistisk historiesyn, aktør vs. struktur).

Fagligt:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Fokusområder:
- ideologiernes kamp, verden i udbrud
- nationale, regionale og globale konflikter
- demokrati, menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 9. Fra neutralitet til aktiv internationalisme (ek

Forløbet omhandler Danmarkshistorie fra neutralitetspolitik til aktiv internationalisme. Vi ser på hvordan Danmark har udviklet sig og hvordan de ydre faktorer har påvirket den danske politik, det danske samfund og danskernes selvforståelse.
Eleverne skal arbejde med Påskekrisen, modstandsbevægelsen, Velfærdsstaten (Kanslergadeforliget), de politiske, sociale og økonomiske forandringer, Danmarks rolle i den nye verden - udenrigspolitisk med fokus på den aktive politik, og den nyere historie med fokus på syn på fremmede, Karikatur - krisen og den danske identitet (selvforståelse).
Desuden ser vi på de nye udfordringer i den nye verdensorden som påvirker Danmarks økonomi, militær, politik, samfund og hverdagen.

Formålet et at styrke elevernes observationsevner, kildekritik, og evnen til at reflektere over fortiden. Desuden skal eleverne også kunne perspektivere til de lange linjer i historie.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie siden 1915
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10.Verdenspolitiske skift og kons. efter 45 (eksam

Den kolde krig og verdenspolitiske skift og konsekvenser efter 1945.

Hvordan påvirkede ideologiernes kamp det 20. århundredes historie?
Med Eric Hobsbawm's "korte 20. århundrede" mente han, at det 20. årh. begyndte med Første Verdenskrig og sluttede ca. 75 år efter med kommunismens fald i 1989.
Den røde tråd gennem det korte 20. årh. blev kampen mellem rivaliserende samfundsformer og politiske ideologier, der var formet før krigen, men som i perioden 1918-1989 for alvor fik muligheden for at folde sig ud.
Dermed, er formålet med forløbet at opnå en forståelse af de centrale
problemstillinger i perioden ca. 1945-1990, herunder begreber som
inddæmningspolitik, bipolaritet, liberalisme vs. kommunisme, våbenkapløb, terrorbalance, traditionalisme vs. revisionisme mm.
Dertil inddrages Vietnamkrigen som et eksempel på de varme krig.
Eleverne skal danne sig et overblik over hvordan den kolde krig udviklede sig frem til 1989 og årsagerne til murens fald. Der perspektiveres også til den globale magtstruktur i dag og den nye verdensorden efter Ruslands angreb på Ukraine, magtstrukturen i Mellemøsten og Israel-Palæstina.

Kernestof: ideologiernes kamp, den nye verdensorden, ideologiernes tomrum, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer, historiebrug og -formidling.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11.Forbrydelser mod menneskeheden-Srebrenica (eksa

Målet med dette forløb er at forstå, hvordan og hvorfor folkedrab sker. Folkedrab skal forstås i deres historiske kontekst, men kan med fordel relateres til nutiden. Gennem forløbet skal eleverne opnå indsigt i folkedrabet i Srebrenica (1995) som en del af krigen i Bosnien (1992-1995). De skal kunne forklare baggrunden for konflikten, analysere centrale aktører og diskutere, hvordan folkedrabet er blevet behandlet i internationale domstole og i historiske narrativer.
Hvordan kunne det gå så galt? Titos kommunistiske Jugoslavien var tænkt som et multikulturelt land, hvor muslimer og kristne skulle leve fredeligt sammen. I skolen blev alle børn undervist i, at de nu kunne leve i fred på trods af tidligere tiders blodige konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper. Men i kulisserne arbejdede politikere med nationalistiske budskaber. Indtil Titos død i 1980 blev nationalistiske tendenser undertrykt af landets magtfulde centralmagt for at undgå diskrimination på grund af etnisk tilhørsforhold. I stedet var målet at skabe en kontrolleret fælles, kulturel mangfoldighed.
Efter Titos død kunne man ikke blive enig om en efterfølger, så præsidentskabet gik derfor på tur blandt de seks delrepublikker og to provinser i landet. Dette fik den undertrykte nationalisme til at ulme, og i tomrummet efter Tito så den serbiske ledelse en mulighed for at indtage en førerposition i Jugoslavien. Men andre delrepublikker ønskede selvstændighed. Da Slovenien erklærede sig uafhængigt, brød den første krig ud.
Folkedrab er i sig selv vigtige historiske begivenheder, som markerer væsentlige brud eller forandringer i historiske forløb, og flere folkedrab har haft betydning for, hvordan vores samfund er indrettet i dag. De viser også, hvad mennesker under særlige omstændigheder er i stand til. Folkedrab fandt også sted i det tidligere Jugoslavien, og Srebrenica-massakren anses for den værste forbrydelse mod menneskeheden i Europa siden Anden Verdenskrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde