Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Bøndergaard Kobbersmed
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmark bliver til - vikinger og middelalder
Titel 2 2. Mellemkrigstid og besættelse
Titel 3 3. Romerriget
Titel 4 4. Opdagelserne og de danske kolonier
Titel 5 5. Oplysningstid og imperialisme
Titel 6 6. Osmannerne
Titel 7 7. Ideologiernes kamp (1918-45)
Titel 8 8. Kold krig (1945-1991)
Titel 9 9. Nyere verdenshistorie (1989-2025)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmark bliver til - vikinger og middelalder

Vikingetid og middelalder - Danmark bliver til

I dette forløb ser vi nærmere på tiden for Danmarks tilblivelse som stat, kristendommens indførelse og fremvæksten af en lang række af de byer vi kender i dag.

Særlige fokuspunkter i forløbet:

Vikingetiden
- Vikingetiden som periode (hvornår starter den og slutter den?)
- Vikingernes togter og teknologi.
- Vikingerne i England (imperiet)
- Vikingernes ringborge og mysterierne i forbindelse hermed - herunder den nye ringborg ved Køge.
- Jellingudgravningerne og ny viden herfra - også Erritsø inddrages
- Runesten og vikingegrave (skibssætninger)
- Hvordan vikingetiden er blevet brugt fra romantikken i 1800-tallet og frem til i dag.

Middelalder
- Overgangen til kristendom
- Frankerriget og den tyske kejsers indflydelse på Danmark
- hvordan adskiller middelalderen sig fra vikingetiden.
- klosterliv
- byernes fremvækst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Mellemkrigstid og besættelse

Dette forløb afvikles i samarbejde med danskfaget. Hovedfokus vil være på besættelsestiden, 1940-45, og særligt modstandsbevægelsen vil blive undersøgt. Der indledes med at undersøge omstændighederne i Danmark i 1920'erne og 30'erne, bl.a. den økonomiske krise og Kanslergadeforliget. Afslutningsvis undersøges efterspillet af besættelsestiden, bl.a. med fokus på tyske flygtninge, minerydningen på Vestkysten og retsopgøret.

Forløbet indeholdt en ekskursion til museerne FLUGT og Tirpitz i Oksbøl. Her så vi nærmere på de fysiske rester af Atlantvolden, den tyske flygtningekirkegård og naturligvis selve museerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Oplysningstid og imperialisme

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Vestens historie 1650-1850  og baserer sig på kapitel 2,3 og 5 i Vores Verdenshistorie 2.
I kapitel 2 læser vi om oplysningstiden og de idemæssige forandringer der følger af tre meget forskellige revolutioner, nemlig den industrielle, den franske og den amerikanske revolution. Herefter ser vi i kapitel 3 på ideologiernes opkomst, herunder diskussionen af hvor meget staten bør fylde i "det gode samfund", individets ansvar og markedets rolle. Endelig ser vi i kap 5 nærmere på den periode, der under imperialismens flag, medfører indlemmelse af meget store områder under den britiske krone.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Hovedlinjer i Europa og verdens historie
Globalisering
Periodisering
Kulturmøder
Historiesyn og historieteori
Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
Historiebrug
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Osmannerne

I dette forløb har vi set nærmere på Osmannerriget i perioden 1300-1922. Vi ser på rigets frem- og tilbagegang og kigger nærmere på hvordan det multietniske imperium blev holdt sammen. Forløbet blev afsluttet med nogle moduler om det armenske folkedrab, hvor eleverne havde til opgave at lave et mindre radioindslag om folkedrabet.

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1500-1900 og baserer sig på kapitel 4 i Vores Verdenshistorie 2. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Hovedlinjer i Europa og verdens historie
Globalisering
Periodisering
Nationale og regionale konflikter
Kulturer og Kulturmøder i Europas og verdenshistorie
Historiesyn og historieteori
Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
Historiebrug
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Ideologiernes kamp (1918-45)

Målet med første del af forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to verdenskrige og kampen mellem de store ideologier. Vi ser i den forbindelse på forståelsen af forholdet mellem stat, folk og magtudøvelse. Denne del af forløbet er baseret på kapitel 2 i "Vores verdenshistorie 3".

I anden del af forløbet har vi undersøgt Anden Verdenskrig med fokus på kampene i Europa og Asien og med et særligt afsnit om holocaust. I denne del af forløbet har vi benyttet siderne fra første halvdel af kapitel 3 i Vores Verdenshistorie 3.

Perioden har altså fokus på årene 1918-1945

Forløbet har fokus på følgende kernestofområder i læreplanen:

Periodisering
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Kulturmøder
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Kold krig (1945-1991)

Vi ser i dette forløb om Den Kolde Krig på de meget forskellige udviklinger på hver side af jerntæppet i perioden fra 1945-1991. Vi har især haft fokus på Tysklands opdeling og folkedemokratierne i Østeuropa og hvordan henholdsvis sovjetisk og amerikansk udenrigspolitik forsøgte at påvirke staterne i Europa i perioden. De meget forskellige  levestandarder i Vest- og Østeuropa var et naturligt interessepunkt ligesom tilblivelsen af det europæiske samarbejde i EF (Det Europæiske Fællesskab) og vejen mod Det Indre Marked blev undersøgt. Forløbet afsluttedes med et særskilt fokus på DDR og et besøg af en tidligere østtysk borger, der fortalte om opvæksten i DDR og medbragte kilder fra Stasi-arkiverne.

Forløbet er baseret på anden halvdel af kapitel 3 i Vores Verdenshistorie 3.

Forløbet har fokus på følgende kernestofområder i læreplanen:

Periodisering
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Nyere verdenshistorie (1989-2025)

I dette meget korte forløb om de nye skillelinjer, der opstod omkring 1990 har vi taget udgangspunkt i begrebet "den globale landsby" - det fænomen, at verden på mange måder er blevet langt mindre de seneste 35 år.

Nedslag i tidslinjen for forløbet:
Krigene i eksjugoslavien
9/11 og "The War on Terror"
Finanskrisen

Teori og begreber:
Verdensorden
Stater: småstater, mellemagter og supermagter
Huntington og Fukuyamas bud på en beskrivelse af den nye verdensorden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer