Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Bærholm Frikke, Ida Hvenegård Tolstrup
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Danmarkshistorien - lange linjer
Titel 2 2. DHO-forløb om Oplysningstiden
Titel 3 3.Spanien - borgerkrig og de frivillige(Studietur)
Titel 4 4. Antikken
Titel 5 5. Korstog og kulturmøder
Titel 6 6. Industrialiseringen
Titel 7 7. Imperialisme og Første Verdenskrig
Titel 8 8. 2. Verdenskrig
Titel 9 9. Rusland
Titel 10 10. Israel og Palæstina
Titel 11 Repetition
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Danmarkshistorien - lange linjer

Forløbets fokuspunkter:
- Introduktion til historisk metode
- Analysefokus på vikingetiden
- Historiebrug og grundlæggende historisk metode herunder mentalitetshistorie.

Intro om historisk metode:
Forskellige fremstillinger og betydning for historieforståelsen.
Sigurds Danmarkshistorie om Holberg og Christian 6. (Kap. 21).
Historien om Danmark (DR) afsnit 7.

Derefter et overbliksforløb om de lange linjer i Danmarkshistorien.

I det følgende forløb har fokus været på danmarkshistorien fra vikingetiden og frem mod moderne tid.

Særligt fokus har været på Vikingetid, middelalder, enevælde og forløbet omkring de to slesvigske krige i 1800-tallet.
De gennemgående materialer i forløbet har været "Vinkler på Vikingetiden" (Nationalmuseet), Bryld: Danmark fra oldtid til nutid
 og Oluf Sandberg: Den danske Revolution (Systime).

Perioden mellem vikingetiden og 1800-tallet er gennemgået lidt hurtigere som "overblikshistorie". 

Særlige fokuspunkter i forløbet:


Vikingetiden:
- Hvordan vikingentiden er blevet brugt frem mod i dag (i romantikken og frem mod i dag).

- Vikingetiden som periode (hvornår stater den og slutter den?)
- Vikingernes togter og teknologi.

- Vikingerne i England (imperiet) og Vilhelm Erobreren (bla. Bayeuxtapetet).

- Vikingernes ringborge, Jellingudgravningerne og ny viden herfra.
- Runesten og vikingegrave (skibssætninger)
- Overgangen til Kristendom - overgangen fra asatro til kristendom i Danmark og diskussionerne i forbindelse hermed..

- Frankerriget og den tyske kejsers indflydelse på Danmark

Overgang til middelalder
- hvad er middelalder og hvordan adskiller den sig fra vikingetiden?
- Hvad er et stændersamfund?
- Hvad er feudalisme?
- Håndfæstninger og samfundets magtforhold
- Kalmarunionen - unionsbrevet og kroningsbrevet.
- Hvordan inddeles middelalderen - hvornår er middelalderen forbi?

- Reformation - fokus på den nye form for kristendom.


- Hvilken betydning har kristendommen i middelalderens samfund?
- Hvordan påvirkede kristendomme middelalderens mennesker?
- 

Enevælde 
- Chr IV og hans bedrifter
- Svenskekrigene og enevældens indførelse
- Den nye enevældige stat og kongens status.

- Kongeloven
- Nationalisme i 1800tallet
- Napoleonskrigenes betydning for Danmark
- Grundloven og treårskrigen.
- Katastrofen i 1864
- Afstemningen og genforeningen i 1920 og samlingen af "det moderne Danmark".
Desuden har vi set på historiebrug i forbindelse med bombningerne af monumenterne på Knivsbjerg og Dybbøl i forbindelse med 2. verdenskrig. Bl.a. Informations featureserie om "Pistulla" og bombningen af tyskertårnet på Knivsbjerg.


Klassen har arbejdet med diverse skriftlige kilder især fra Danmarkshistorien.dk - de er alle oplistet under den enkelte lektion.
Klassen har i forbindelse med forløbet afleveret en skriftlig aflevering med fokus på middelalderens magtstrukturer.

Kilder:
Fædrelandssang af Adam Oehlenschläger:http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819/
Arne Melchior foreslår, at Danmark skal have en ny nationalsang: http://www.b.dk/kultur/melchior-vil-have-ny-nationalsang
Fra Adam Oehlenschlägers sørgespil Hakon Jarl om opgøret mellem hedenskab og kristendom i Norden (Uropført på Frederik d. 6. fødselsdag i 1808). http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=oehlenschlaeger1999062803
En dansk Soldats Enekamp. (1864) (Kilde: Tidsskriftet: Vort forsvar nr. 1, 2. Januar 1881).
Plakat fra Dansk Samling, 1942 (se dokumentet ”Populærhistoriske fremstillinger af vikingerne”)
Nazistiske plakater (se dokumentet ”Populærhistoriske fremstillinger af vikingerne”)
Palle Laurings opfattelse af vikingesamfundet (1952). (Arendse og Thiedecke, De danske vikinger. Pantheon, 2003)
Niels Lunds opfattelse af vikingesamfundet (1980). (Arendse og Thiedecke, De danske vikinger. Pantheon, 2003)
Ottars rejsebeskrivelser ca. 890. Ottar og Wulfstan. To rejsebeskrivelser fra vikingetiden, Niels Lund, m.fl., Roskilde 1983.
Widukind om Haralds overgang til kristendommen.
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen.
En arabisk købmand i Hedeby. (975)
Ibn Fadlan. Vikingerne ved Volga. (921)
Biskop Absalon omstyrter guddommen Svantevit i Arkona, malet af Laurits Tuxen (maleri)
Slaget ved Lyndanisse, maleri af Christian August Lorentzen (maleri)
Margretes valg til fuldmægtig frue, 10. august 1387:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/margrethes-valg-til-fuldmaegtig-frue-10-august-1387/
Erik af Pommerns Kroningsdokument 1397:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-af-pommerns-kroningsdokument-13-juli-1397/
Unionsbrevet af 1397:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/unionsbrevet-1397-om-regeringsudoevelsen-i-kalmarunionen/
Erik Klippings håndfæstning af 29. juli 1282 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-klippings-haandfaestning-1282/
Frederik 3.s håndfæstning af 6. juli 1648 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frederik-3s-haandfaestning-1648
Christian d. 3: Recessen om reformationen: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/recessen-om-reformationen-af-30-oktober-1536/
Kongeloven (1665). Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, 2006, s. 116-117
Fæstebrev fra Clausholm, 16. juli 1771. https://danmarkshistorien.lex.dk/F%C3%A6stebrev_fra_Clausholm,_16._juli_1771
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/om-uwe-jens-lornsen-og-forfatningssagen-i-slesvigholsten-1830
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sprogreskriptet-af-14-maj-1840
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842
Uwe Jens Lornsen og forfatningssagen i Slesvig-Holsten 1830
Novemberforfatningen 1863: Christian d. 9 indlemmer hertugdømmerne i kongeriget
Krigsministeriets instruks til General De Meza, 13. januar 1864: General De Meza beordres til at forsvare Dannevirke
Krigsrådsprotokollen: Protokol efter De Meza har rømmet Dannevirke
J. P. Hansens erindringer 1864
General Gerlachs brev til krigsministeriet: beder om frie hænder til at sløjfe Dybbøl-stillingen
Pistulla og tyskertårnet (feature-serie med 3 artikler fra information): om det svære forhold efter krigen i grænseområdet
Kort over resultaterne af afstemningen i 1920
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. DHO-forløb om Oplysningstiden

I dette optaktsforløb til DHO-opgaven har vi haft fokus på Oplysningstiden i Danmark med udblik til Europa - især Frankrig, den franske revolution og de franske, tyske og engelske oplysningsfilosoffer.

Forløbet har haft to fokuspunkter:
1) Oplysningstiden som ide og tanke - herunder fænomenet "den oplyste enevælde".
Herunder har vi læst små uddrag af:
Kant, Bossuet, Frederik den Store af Preussen, Voltaire, Descartes, Montesquieu, Rousseau, Hume, Locke og Bentham.

2) Konkrete følger af oplysningstankerne og oplysningstiden i Danmark med særlig fokus på Struensees reformer og Landboreformerne/Landbrugsreformerne.
Herunder har vi læst kilder om landboreformerne: Fæstebrev fra Clausholm, Strueensees Kabinetsordrer og den tyske og engelske gesandts evaluering af Struensees styre.

Hertil har eleverne set Arcels film: En Kongelig Affære og DR's dokumentar om historikerstriden om Landboreformerne.

Grundbog:
Adriansen: Fokus 2 om Oplysningstiden, s. 39-47
Visti-Hansen: Danmarkshistorien i korte træk s. 67-71.

Forløbet dækker over ca. 75 sider


Eleverne har arbejdet med én af følgende opgaveformuleringer i deres DHO:

DHO om Oplysningstiden i 1.y
Opgaveformuleringer

Opgave 1: Struensee-affæren
Materiale:
Arcel, Nikolaj: En kongelig affære (2012)
Struensees kabinetsordrer (kildetekst)
Brorson, Hans Adolph: Lissabons ynkelige Undergang ved Jordskiælv den 1. November 1755 (1755).
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus (1723)

Opgaveformulering:
Redegør for Struensees vej til magten i Danmark. Analyser en eller flere af kilderne  Struensees kabinetsordrer med fokus på, hvordan Struensees tanker var typiske for Oplysningstiden.
Lav en danskfaglig analyse af Arcels film En kongelig affære med fokus på fremstillingen af Struensee og de historiske begivenheder. Undersøg herunder hvordan fakta- og fiktionskoder benyttes i filmen. Lav desuden en dybdegående analyse af de filmiske virkemidler i henrettelse scenen.
Lav en indholdsmæssig og periodemæssig perspektivering til enten Hans Adolph Brorsons digt: Lissabons ynkelige Undergang ved Jordskiælv den 1. November 1755 (1755) eller Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723).
Materiale:
Se Struensees kabinetsordrer i original her - og se vedhæftede papir med kilder.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21691255#409356,75845332
Hans Adolph Brorsons digt: Lissabons ynkelige Undergang ved Jordskiælv den 1. November 1755 (1755), som kan læses i dansk-kompendiet om oplysningstiden - og desuden her: https://kalliope.org/da/text/brorsonandrea0


Opgave 2: Erasmus Montanus og fornuftens filosofi
Materiale:
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus (1723).
Keld B. Jessen m.fl. ”Oplysningstiden” i: Indsigt og udsyn. Systime 2005 s. 103-109.
Kant, Immanuel: Hvad er oplysning? (1784)

Opgaveformulering:
Redegør for hvad der forstås ved begrebet “oplysningstid”, og giv nogle konkrete eksempler på oplysningsfilosoffer og de tanker, de præsenterer i samtiden. Giv desuden eksempler på, hvordan disse tanker kommer til udtryk under enevælden i Danmark.
Lav en danskfaglig analyse af Ludvig Holbergs skuespil Erasmus Montanus med særlig fokus på en karakteristik af stykkets hovedkarakterer og modsætningerne i teksten. Hvor placeres stykkets sympati og antipati, og hvordan kommer det til udtryk? Analyser dybdegående akt 5, scene 5 med særligt henblik på at udlede stykkets (Holbergs) ”belærende morale”.
Perspektiver din analyse af Erasmus Montanus til Immanuel Kants definition af ”fornuft” i hovedværket Hvad er Oplysning? (1784) eller til én af Holbergs epistler.

Opgave 3: Enevældens reformer af landbosamfundet

Materiale:
Kildetekst: Fæstebrev fra Clausholm 16. juli 1771
Keld B. Jessen m.fl. ”Oplysningstiden” i: Indsigt og udsyn. Systime: 2005 s. 103-109.
Historisk kort over Øster Stillinge
Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus (1723)
Brorson, Hans Adolph: Lissabons ynkelige Undergang ved Jordskiælv den 1. November 1755 (1755)

Opgaveformulering:
Redegør for bondens stilling i samfundet under enevælden. Lav i forlængelse heraf en analyse af kildeteksten Fæstebrev fra Clausholm (1771). Du skal også i denne sammenhæng inddrage og forklare begrebet “stavnsbånd”.
Redegør for de vigtigste reformer, som enevælden gennemførte af det danske landbosamfund, herunder skal kortet over Øster Stillige forklares og analyseres.
Diskutér sammenhængen mellem oplysningstidens tænkere og de danske landboreformer i 1700-tallet. Inddrag i denne sammenhæng bl.a. Immanuel Kants definition af ”fornuft” i hovedværket Hvad er Oplysning? (1784).
Perspektiver til Ludvig Holbergs skuespil Erasmus Montanus (1723) eller Brorsons digt Lissabons ynkelige Undergang ved Jordskiælv den 1. November 1755 (1755).
Materiale:
Kort over Øster Stillinge kan ses i artiklen fra Danmarkshistorien.dk her:  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/landboreformer
Fæstebrev fra Clausholm 16. juli 1771: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-fra-clausholm-16-juli-1771

Opgave 4: Den internationale inspiration

Materiale:
Arcel, Nikolaj: En kongelig affære (2012)
Olsen, Henning Rovsing: ”Er en kongelig affære fiktion eller virkelighed?” Kristeligt Dagblad 29/3-2021.
Schepelern, Peter: ”Filmens vingesus” Filmmagasinet Ekko 39/2007.
Opgaveformulering:
Redegør for Struensees vej til magten i Danmark. Analyser kilden Struensees kabinetsordrer med fokus på, hvordan Struensees tanker var typiske for Oplysningstiden.
Lav en analyse af Arcels film En kongelig affære, hvor du har fokus på forholdet mellem fakta og fiktion. Giv nogle konkrete eksempler på anvendelsen af fakta- og fiktionskoder i filmen.
Vurdér hvorfor Struensee blev dømt til døden, idet du sammenligner filmens fortælling med de virkelige historiske begivenheder. Inddrag artiklen  ”Er en kongelig affære fiktion eller virkelighed?”
Diskutér desuden, hvorvidt en spillefilm fra nutiden kan give indsigt i historiske begivenheder. Inddrag teksten ”Filmens vingesus”.

Olsen, Henning Rovsing: ”Er en kongelig affære fiktion eller virkelighed?” Kristeligt Dagblad 29/3-2021. Artiklen kan læses her:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/en-kongelig-aff%C3%A6re-fiktion-eller-virkelighed
Schepelern, Peter: ”Filmens vingesus” Filmmagasinet Ekko 39/2007. Artiklen kan læses her:
https://www.ekkofilm.dk/artikler/filmens-vingesus/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3.Spanien - borgerkrig og de frivillige(Studietur)

Forløb - Spanien - borgerkrig og de frivillige (Studietur)Spaniens historie med fokus på borgerkrigen og Gustaf Munch-Petersens forfatterskab herunder surrealismen som tema i dansk

I samarbejde med dansk - derfor er der den samme undervisningsbeskrivelse for begge fag.

Forløbet afvikles som forberedelse til elevernes studietur til Madrid og Monfragüe Nationalpark i Centralspanien - studietur med historie og biologi.

Forløb om Spaniens historie fra Middelalder til i dag med særligt fokus på den spanske borgerkrig og de store ideologier i det 20. århundrede fascisme, kommunisme - og det konstitutionelle monarki.
Vi har kort gennemgået hovedbegivenheder i den spanske nationale historie fra Romerriget over Maurertiden, samlingen, de store opdagelser, den spanske armada og det spanske monarkis langsomme afvikling frem mod Napoleonskrigene, afviklingen af koloniimperiet, forsøget på at dyrke spansk imperialisme i Marokko sidst i 1800-tallet, og det politiske kaos frem mod borgerkrigen fra 1936-39.

Vi har arbejdet med den spanske borgerkrig som en politisk og kulturelt formativ begivenhed i det 20. århundrede. Der er fokus på de politiske ideologier og deres betydning i mellemkrigstidens kunst og samfund. Og der er her særligt fokus på Gustaf Munch-Petersens forfatterskab og hans deltagelse i de internationale brigader under krigen.
I denne sammenhæng har vi læst en lang række af Gustaf Munch-Petersens digte og breve, og i denne sammenhæng har vi også introduceret hans forfatterskab med rod i surrealismen. I denne sammenhæng har vi også arbejdet med den spanske surrealistiske kunstner Salvador Dali.
Vi har særligt arbejdet med digtene: "Det underste land" (digtsamlingen af samme navn) og "præsentation" fra digtsamlingen "Mod Jerusalem". Hertil har eleverne selvstændigt arbejdet med selvvalgte digte med udgangspunkt i Leo Karis udvalg af Gustaf Munch Petersens digte.
Vi har set Laurits Munch-Petersens dokumentar: Skyggen af en helt, hvor familiehistorien om Gustaf Munch-Petersens død som spaniensfrivillig tematiseres. I denne sammenhæng har vi talt om dokumentarens genrer og diskuteret fakta- og fiktionsvirkemidler i dokumentarer.
Vi har desuden set uddrag af Jon Garaños "Den uendelige skyttegrav" om Franco-diktaturets civile terror.  

Afsluttende har vi dyrket La Transicion efter Francos død og de politisk følger heraf. Herunder det spanske demokrati og de spanske politiske partier herunder især PP (Partido Popular) og PSOE (Partido Socialista Obrero Espanol). Desuden har vi læst den spanske forfatning i uddrag og i overblik fulgt den politiks udvikling frem til moderne tid. Sidstnævnte især med fokus på de mange delvist uafhængige områder i Spanien og den interne splittelse - især Baskerlandet og Catalonien.
Afslutningsvist har vi dyrket forsoningen eller den manglende forsoning i forlængelse af borgerkrigen og Franco-regimets diktatur. I den sammenhæng har vi set dokumentaren El Silencio de Otros (The Silence of the Others).
Hertil har vi talt om historiebrug og kildekritik med udgangspunkt i den klassiske kildekritik og Klas Göran-Karlssons historiebrugs-typologi.  

I forbindelse med studieturen har eleverne skrevet såkaldte "Metrodigte" med udgangspunkt i den franske forfatter Jacques Jouet definition af "metrodigtet". I denne sammenhæng har eleverne læst og analyseret Jouets metrodigt "Poesi".
Efterfølgende har der været en opsamling og vi har lavet en elevantologi med alle metrodigte.

Centrale tekster:
Laurits Munch-Petersen: Skyggen af en helt, dokumentar (2017)
Gustaf Munch-Petersen: Digte og breve
Stig Pedersen, Den spanske borgerkrig, Frydenlund: s. 59-63, 104-123, 159-167
Stig Jørgensen: Spanien, krise, krig, diktatur, demokrati. Systime 2009. s. 7-16+ 61-67.
Klas Göran-Karlssons historiebrugs-typologi
El Silencio de Otros (The Silence of the Others) dokumentar (2016)
Kilder til Francos Ideologi i Pedersen: Den Spanske Borgerkrig.
Kilde, Folketinger: Lov om foranstaltning mod deltagelse i borgerkrigen i Spanien.

Forløbet dækker over ca. 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Antikken

I dette forløb arbejder vi med de to store samfundsdannelser i antikkens Europa, nemlig det gamle Grækenland (ca. 1600-300 f.kr.) og Romerriget (ca. 753 f.kr. - 476 e.kr.).
Kernestofområder:
- Antikkens samfund og opbygning, med fokus på religion, politik og samfundets betydning for eftertiden.
- Historiebrug i bøger og film og analyse heraf.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kilder:
- Cato om godsejerens opgaver, Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, og http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Cato/De_Agricultura/A*.html (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Varro om slaver i landbruget. Kilde: Jesper Carlsen og Hanne Løfholm, Slaver i Romerriget, 1981, s. 59-60 (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Ulpian om retsbeskyttelse af slaver. Kilde: Ditlev Tamm, Retshistorie, Romerret og europæisk retsudvikling, 1991, her efter B. Christensen og Chr.. G. Tortzen, Romersk Antologi, Tusculanum 2006, s. 272-273. (hedder materiale til slaveri i Romerriget på modulet)
- Perikles' gravtale om Thukydid. Kilde: Aksel Damsgård Madsen, Det athenske Demokrati, 1974, sp. 91-93. (hedder Perikles' gravtale på modulet)
- Familielove og børneavl i Sparta. Xenofon. Lars Haastrup: Sparta, 1990, s. 107-109
- Polyb - Årsagerne til den anden puniske krig.
- Livius - Årsagerne til den anden puniske krig.
- Augustus' politiske testamente, år 14
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017     

Eksamensøvelse:
Kilde 1: Om opdragelse i Sparta – uddrag af Xenofon. Lars Haastrup, Sparta, 1990, s. 107 – 112 (1,1 ns)
Kilde 2: Billede fra 300. https://aelarsen.files.wordpress.com/2014/03/3003.jpg (0,5 ns)
Kilde 3: Om spartanernes tapperhed. uddrag af Herodot. T. Hastrup og L. Hjortsø, Herodots historie, bd. 2, 1979, s.127-128 (1,2 ns)
Kilde 4: Demokratiet i Athen (figur). Steen Beck: Europa - Oldtiden del 1 (2005), s. 27. (0,5 ns)
Kilde 5: Grundplan og model af Athens politiske centrum, Agora, i 400-tallet. Thiedecke, Ansigt til ansigt med grækerne, s. 24. (0,5 ns)
Kilde 6: Demokratiet som livsform. Johnny Thiedecke: Drømme eller Mareridt (2006), s. 54-55. (1,1 ns)     


Andre materialer:
Film: 300: Rise of an empire. Noam Murro. (2014)
https://www.youtube.com/watch?v=ODI1VOOoey0 (The brothers Gracchi - How republics fall)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (den romerske republiks politiske system)
https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA (kildekritik)
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU (romerrigets opbygning)
https://www.youtube.com/watch?v=-Ocpi3fZyWk (why the roman republic collapsed)

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime; sider: 9-34, 37-66
Sandheden om Athens demokrati, DR Kultur (2011)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Korstog og kulturmøder

I dette forløb ser vi nærmere på nogle af de konflikter, der opstod i forbindelse med kristnes møde med ikke-kristne kulturer. Der tages udgangspunkt i konflikten med Islam og de mange korstog. Problematikkerne bag korstogene bliver perspektiveret frem til den nuværende verdenssituation og hvilke langsigtede konsekvenser korstogene har haft.
Herefter vendes blikket mod nogle af de opdagelsesrejser, som fandt sted med udgangspunkt fra Europa i 1400-1500-tallet. Fokus lægges særligt på Columbus' opdagelsesrejser. Da der er tale om et langstrakt forløb, har vi også diskuteret den hovedsagelige fællesnævner - nemlig udbredelsen af kristendom.

Kernestofområder:
- Europæisk middelalder
- Verden udenfor Europa
- Kolonisering

Kilder:
Korstog:
- Tale af Pave Urban d. 2 (1095)
- Abu Hamid ibn Muhammed Al-Ghazali (1058-1111) (Muslimernes syn på korstogene)
- Shihāb al-Dīn al-Qarāfī (ca.1228–1285) (Muslimernes syn på korstogene)
- Amin Maalouf, Korstogene som araberne ser dem, 1983 (Muslimernes syn på korstogene)
- Bush state of the union (2002)

Opdagelsesrejser:
- ALVISE DA CA' DA MOSTOS BERETNING - En handelsstation på Afrikas kyst (1455)
- Gomes Eannes de Azurara: "Guinea-krønike" (uddrag) (1453)
- Uddrag fra Christopher Columbus' skibsjournal fra 1. rejse til Amerika (1492)
- John Mandevilles rejsebeskrivelse (ukendt årstal).
- de las Casas: "Indianer-massakren. En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse" (uddrag) (1541)

Links/videoer:
- Dokumnetar. Ud i lyset. BBC. 2012. https://mitcfu.dk/Login/?path=L21tL3BsYXllci8/Ym9va2luZz0yNzczMjM2
- https://www.youtube.com/watch?v=ADYIKcWMzdo (Obama Compares ISIS To The Crusades, Receives Heavy Backlash)
- https://www.youtube.com/watch?v=RHxw8UFNCdo (President George W. Bush - State of the Union Address 2002)
- https://www.youtube.com/watch?v=GD3dgiDreGc (History vs. Columbus)

Supplerende materiale:
Fokus - kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion. Gyldendal. Side 180-181
Fakta om tempelridderne. Bornholms Middelaldercenter 2006. Side 1-17.
Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv. M. Pihl og J. Rosenløv. Frydenlund. Side 204-209, 213-215.
Vores verdenshistorie 2. Peter Frederiksen. Side 46-54.

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime; sider: 103-120, 157-163, 166-172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Industrialiseringen

Forløbets formål er at introducere eleverne for den industrielle revolution i England, USA og Danmark. Der er fokus på de forskellige teknologiske udviklinger og deres betydning for landenes industrielle udvikling, og dermed også de samfundsmæssige forandringer som følge af urbaniseringen. Vi har i forløbet især haft fokus på den almene borger og deres levevilkår, sygdomsepidemier og arbejdsvilkår.
I dansk perspektiv har vi snakket om Louis Pio, Socialdemokratiet, slaget på Fælleden, samt socialismens betydning for samfundets udvikling.
Gennem hele forløbet har diskussionen været præget af perspektivering til den efterfølgende periode i Europa, samt nutiden.

Kernestof: industrialisering, arbejderbevægelser, socialisme, kapitalisme, marxisme, liberalisme.

Faglige mål:
• arbejde selvstændigt med forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk
• få kendskab til datidens syn på sammenhængen mellem bolig, fattigdom og sygdom og relatere det til nutidens viden herom.

Kilder:
- Adam Smith: the wealth of nations (1776)
- Adam Smith: Om fabrikssystemets fordele, 1776
- Charles Dickens: Strenge Tider, 1854
- Arnold Toynbee: lectures on the industrial revolution in England (1884)
- Charles Babbage: on the economy of machinery and manufacture (1832)
- Eric Hobsbawm: the age of revolution (1977)
- Engells og Marx: det kommunistiske manifest (1848)
- Kilde 24 - Børnearbejde (VVH)
- Harold Perkins: The Origins of Modern English Society, 1969
- Thorstein Veblen, The Theory of the Leisure Class, 1899
- Gennemsnitlig levealder i forskellige socialklasser i by og på land i England 1839-1840
- Den tyske fattiglæge F. Oppenheim om sundhedsforholdene i Berlin 1890          
- Billeder. Jacob Riis. How The Other Half lives (1891)
- Louis Pio: Maalet er fuldt (1872)

Supplerende materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=_6ZFUkENEOI (Industrial revolution working conditions)
https://www.youtube.com/watch?v=hY4ptEzxNwM (Could you survive as a victorian worker?)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=179 (perspektiver på den industrielle revolution)

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. Systime s. 241-280
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Imperialisme og Første Verdenskrig

I dette forløb undersøges først Europas status i tiden omkring århundredeskiftet med særligt fokus på imperialismen. Herefter ser vi på krigens forløb, og endelig undersøges krigens politiske, økonomiske og menneskelige konsekvenser i mellemkrigstiden.
I arbejdet med imperialismen har vi især haft fokus på at trække de lange linjer fra opdagelsesrejsernes tid og frem til 1800-tallet. Vi har diskuteret forskellen mellem imperialisme og kolonialisme, samt motiverne for disse.
I arbejdet med den Første Verdenskrig, har vi snakket om europæiske alliancer (og spændinger) og sammenhængen med krigens udbrud. Vi har også haft særligt fokus på soldaternes oplevelser under krigen. Under arbejdet med krigen, arbejdede vi også med det armenske folkedrab.
Til sidst afsluttede vi forløbet med et rollespil om Versaillestraktaten, hvor vi diskuterede mulighederne for en fredsforhandling.

Kernestofområder:
- National identitet
- Imperialisme
- Ideologiernes kamp
- Folkedrab (det armenske)

Kilder:
-af: Jarlen af Cromer: "Modern Egypt; Hvorfor Storbritannien erhvervede Ægypten i 1882", 1908.
-af: Sir Charles Dilke: "Et større Storbritannien", 1868.
-af: Wilfred S. Blunt: "My Diaries 1888-1914, bd. 1 (Storbritanniens imperialistiske skæbne)", 1921.
-James Thomson: "Rule Britannia", 1740.
-Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien, overrakt i Beograd den 23. juli 1914.
-Uddrag af Kansler Bethmann-Hollwegs program 9. september 1914.
-"En sønderjydes øjenvidneskildring fra Somme-slaget 1916" (Kilde: www.eurobeast.dk/verdenskrig)
- https://iwitness.usc.edu/watch?searching=true&theme=164&clip=802&entry=0_yb43ppbz&search=armenian%20genocide.
-Præsident Wilsons fredsprogram, 8. jan. 1918. (Kilde: J. Bender og H. K. Gade: "Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig", 1984, s. 9-11)
-Generalfeltmarskal v. Hindenburgs skrivelse 3. oktober 1918 til den tyske rigskansler, Prins Max af Baden ("Den tyske hærledelse giver op")
-Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse for den tyske delegation d. 7. maj 1919. (Kilde: Paul Holt: "Tekster og tal til belysning af verdenshistorien 1900-1938", udg. af Hans Mikael Holt, 1976, s. 4)
-Den tyske repræsentants, grev Brockdorff-Rantzaus, tale i Versailles den 7. maj 1919 (Kilde: Poul Holt: "Tekster og tal til verdenshistorien 1900-1938", udg. af Hans Michael Holt, 1976, s. 48-51)
-Uddrag af fredstraktaten med Tyskland, 28. juni 1919.

Eksamensøvelse:
Kilde 1: Den tyske hærledelse giver op – Prins Max af Baden. (1918)
Kilde 2: Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse – Georges Clemenceau. (1919)
Kilde 3: Den tyske repræsentants tale ved traktatens forelæggelse – Brockdorff-Rantzau. (1919)
Kilde 4: Udvalgte tabeller over tabstal (1914-1919).


Materiale:
Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. Siderne 18-25, 31-46. Systime.

Supplerende materiale:
https://flashbak.com/12-satirical-maps-of-world-war-one-41903/
Racismens historie (2). DR kultur. 2013. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Racismens%20historie&orderby=title&SearchID=1c7a2e81-039b-4693-a6d8-0aaf4ee51165&index=2
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien
Vidnesudsagn fra det armenske folkedrab - https://iwitness.usc.edu/watch?searching=true&theme=164&clip=802&entry=0_yb43ppbz&search=armenian%20genocide
Uddrag af dokumentaren "Det armenske folkemord". DR kultur. 2015. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%201915%20-%20det%20armenske%20folkemord&orderby=title&SearchID=8aa10816-24d4-4e8b-8b91-71036ee60acc&index=1
World War One: 10 interpretations of who started WW1 - https://www.bbc.com/news/magazine-26048324
Dokumentar "Kørt fast i pløret". DRKultur. 2009. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20K%C3%B8rt%20fast%20i%20pl%C3%B8ret&orderby=title&SearchID=d8979581-5d91-4321-a30a-76be7b34e766&index=1
WW1 Oversimplified - https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc&t=188s
Gullaschbaronen - https://www.youtube.com/watch?v=ktWb72UHo4E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. 2. Verdenskrig

I dette forløb arbejdes med mellemkrigstiden, 2. Verdenskrig og konsekvenserne heraf (heriblandt startskuddet til Den Kolde Krig).
Der er særligt fokus på optakten til krigen, Hitlers vej til magten, samt den danske modstandsbevægelse og de problemstillinger, som modstandsbevægelsens virke medførte, men også efterslæbet af verdenskrigen.
Eleverne vil arbejde med teorier for hvorfor folkedrab opstår, samt hvad der gøres for at forebygge det. Ligeledes vil der blive arbejdet med erindringshistorie, hvor vi ser på hvordan Holocaust opfattes af Tyskland og verdenssamfundet, samt hvad det betyder når Holocaust benægtes.

Kernestofområder:
- Ideologiernes kamp
- Folkedrab
- Erindringshistorie

Kilder:
- Elvira Bauer. Børnebog om jøder. (1936)
- Adolf Hitler. Mein Kampf: "Om det tyske folks behov for livsrum", 1925.
- Chamberlain: Tale om appeasement, 3. okt. 1938.
- Winston Churchill: Tale i det britiske Underhus, 5. okt. 1938.
- Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-om-massakren-ved-babij-jar-kurt-werner-medlem-saerkommando-4a
- Erik Scavenius tiltrædelsestale 1942.
- Kildesæt om Povl Falk-Jensen
-Truman: "om beslutningen om anvendelse af bomben", 1945. (Kilde: Jens Winther: "Atombomber over Japan", 1974, s. 76-78)
- Arthur Compton: "Forsvar for anvendelsen af atombomben", 1946. (Kilde: Jens Winther: "Atombomber over Japan", 1974, s. 190-195)

Kernestof:
Bjerre, Jacob Halvas. Holocaust. Frydenlund. s. 52-58
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime: side 121-128, 132-139
Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Columbus. 2022. side 219-229.

Links/artikler/dokumentarer
- Historien om Danmark - det svære demokrati. DR. https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?booking=4242727
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
- https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
- Vores Danmarkshistorie. Peter Frederiksen. Columbus. Kapitel 7. https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
- Podcast. Politiken. https://politikenhistorie.dk/podcast/Samarbejde_og_modstand/art7884693/Vi-bliver-aldrig-f%C3%A6rdige-med-at-diskutere-den-danske-samarbejdspolitik
- https://danmarkshistorien.lex.dk/Retsopg%C3%B8ret_efter_bes%C3%A6ttelsen,_1945-1955
- https://www.dr.dk/drtv/se/nuernbergprocessen_-nazisterne-for-retten_274458 (Nürnbergprocessen, BBC (2021))
- https://www.youtube.com/watch?v=2Pxk4zy_SQw (Real footage Hiroshima/Nagasaki)
- https://www.youtube.com/watch?v=cre8SDTZP4s (Hiroshima survivor)
- https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/den-tyske-grundlov
- http://yolocaust.de/
- https://www.information.dk/debat/2013/09/fokus-paa-ofre-kan-give-ensidig-historieskrivning

Film:
De forbandede år. 2020. Instruktører: Anders Refn, Kaspersilas Crystallando
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Rusland

Forløb om Rusland
Forløbet under Ruslands historie med fokus på perioden 1900 til 2022. Som udgangspunkt introduceres der til Ruslands revolution i 1917, og efterfølgende redegøres der for Ruslands udvikling gennem tiden op til 2022. Vi gennemgår også Ruslands rolle under Den Kolde Krig, i en mere afgrænset del i slutningen af forløbet.
Der er særligt fokus på russiske idealer og ideologier, samt russisk udenrigspolitik.

Kernestofområder:
- Østeuropæisk perspektiv
- Ideologier
- Den Kolde Krig

Faglige mål:
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Rusland, samt den russiske rolle i verdenshistorien i perioden 1917-2022.
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på historiebrug.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
- Kilde 1.1 Putin om den russiske historie (2021) Rusland – nye og gamle fortællinger
- Kilde 2.1 Stalin: Om industriledernes opgaver (1931) Rusland – nye og gamle fortællinger
- ”Ordre om massehenrettelser” (1937) - Verden efter 1914, Carl-Johan Bryld. Systime 2022
- Kilde 3.1 Gorbatjov om Perestrojka (1987) Rusland – nye og gamle fortællinger
- Kilde 5.3 Præsident Putin om den internationale situation (2007) Rusland – nye og gamle fortællinger
- Kilde 6.3 Putin om Ruslands rolle i et europæisk samarbejde (2021) Rusland – nye og gamle fortællinger
- Kilde 9 Victor Kravchenko om hungersnøden (s. 73) Verden efter 1914
- Svetlana Aleksijevitj. Bøn for Tjernobyl. Uddrag. (1996).
- The Reason Putin Would Risk War. The Atlantic Column / By Anne Applebaum / February 3, 2022. https://www.anneapplebaum.com/2022/02/03/the-reason-putin-would-risk-war/
- Forstå Sortehavets militære betydning. Berlingske. (2014). https://www.berlingske.dk/internationalt/forstaa-sortehavets-militaere-betydning
- Formålet er at beskytte mennesker. Friday, February 25, 2022 Weekendavisen Section 1 Page 10 VLADIMIR PUTIN.

Supplerende materiale:
- Video - Time to move to Russia. https://twitter.com/time-to-move-to-russia
- https://www.polygraph.info/a/fact-check-what-to-know-about-that-video-titled-time-to-move-to-russia
- Den Russiske Revolution – Søren Vrist. https://www.youtube.com/watch?v=iCylfLZ-vkM
- Tjernobyl. Atomkatastrofen der rystede verden. DR. https://www.youtube.com/watch?v=_8rM15CXZJs
- http://www.forlagetlee.dk/emner/osteurus/partiogstat.htm
- http://soviethistory.msu.edu/
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/tyskland-toer-ikke-tirre-den-russiske-bjoern-her-er-fem-grunde
- https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-02-23-en-korsfaestet-treaarig-og-menneskesafari-er-en-del-af-ruslands-propagandamaskine
- https://folkedrab.dk/artikler/propaganda-under-stalin
- https://olfi.dk/2017/05/30/vesten-forstaar-ikke-ruslands-udbredelse-bloed-magt/
- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser
- https://sputniknews.com/
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/nyt-russisk-medie-skal-bekaempe-vestens-propaganda
- Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland? DR. https://www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM
- Putin bruger historieskrivning som et våben mod Ukraine. Men hvad er den virkelige historie? Information. (2022). https://www.information.dk/moti/2022/02/putin-bruger-historieskrivning-vaaben-ukraine-virkelige-historie
- Forstå Ukraines blodige fortid. DR. https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
- Danske lærebøgers fremstilling af Rusland. Artikel fra Noter, marts 2022.

Kernestof:
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, Systime. Side 59-68, 73-78.
- Nedergaard, Peter. Rusland – politik, økonomi og samfund, Columbus (2015). S.16-20, 22-31, 35-43, 50-52, 95-99, 105-106
- Jensen, Poul Steiner; Møller, Karsten Jakob. Rusland – nye og gamle fortællinger. Systime. Kapitel 1, Kapitel 3, Kapitel 5, Kapitel 6
- Frederiksen, Peter. Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund. Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Israel og Palæstina

I dette forløb kigger vi på den aktuelle konflikt mellem Israel og Palæstina, men først går vi tilbage til (nogle af) konfliktens rødder. Da det er et omfattende emne, starter vi i tiden hvor Palæstina var et britisk mandat. Herefter springer vi op til Israels oprettelse i 1948 og FN’s delingsplan. Her fik eleverne mulighed for at lave deres eget bud på en delingsplan.
Videre har vi arbejdet med Gamal Nasser som samlingspunkt for den arabiske verden, samt Den Kolde Krigs betydning for konfliktens udvikling.
I det fjerde modul kiggede vi nærmere på Seksdageskrigen. Vi arbejdede med hvordan den arabiske verden så på mulighederne for fred med Israel efter Seksdagskrigen, samt på sejrens fordele og ulemper for Israel.
Gennem modul fem og seks arbejdede vi med Osloaftalerne og deres betydning for det videre arbejde med fred i regionen. Hertil arbejdede vi også med udbruddet af Den 2. Intifada og problemerne i start 00'erne. I diskussionen om arbejdet for fred, har det derfor også været nødvendigt at snakke om parter som PLO, Hamas og Islamisk Jihad og deres syn på Osloaftalerne. I springet mellem Seksdagenskrigen i 1967 og Osloaftalerne i 1990'erne, har eleverne fået et meget kort oprids af den mellemliggende periode, men der har ikke været arbejdet dybdegående med denne periode.
I de afsluttende moduler har vi snakket om tiden efter Den 2. Intifada og mulighederne for fred i fremtiden. Vi har naturligvis også snakket om den nuværende krig fra oktober 2023 og frem til nu.

Kilder:
Hussein MacMahon brevveksling (1915-1916) og Balfourerklæringen (1917)
FN’s delingsplan (1947)
Kildesamling med kilder fra Forhandlingerne i FN’s femte ekstraordinære krisesamling juni 1967 (se dokument på modulet)
PLO nationalcharter 1968
Hamas Charter 1988
Det arabiske fredsinitiativ - Den Arabiske Liga (2002)

Materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=iRYZjOuUnlU (The Israel-Palestine conflict: a brief, simple history, VOX)
https://www.youtube.com/watch?v=8tIdCsMufIY (This land is mine – Nina Paley)
https://www.youtube.com/watch?v=6ZDSBF5xtoo (Declaration of Independence of the State of Israel)
https://www.youtube.com/watch?v=X9fe4m0UAg4 (Israel extends its high-tech barriers I FT)
https://www.youtube.com/watch?v=yEA4BgiECLY (Israeli Prime Minister Ariel Sharon visits Temple Mount)
https://www.youtube.com/watch?v=G7zG1ox91DY&rco=1 (The Second Intifada: When Hope for Peace Died | History of Israel Explained | Unpacked)

Kernestof:
Israel - En stat i Mellemøsten. Henrik Wiwe Mortensen, Cand. mag. i samfundsfag og historie. Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition

Der arbejdes med tidligere forløb fra 1/2/3 g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Følgende hjemmesider er tilladte til forberedelsen:


https://www.ordbogen.com/da/


I må også gerne medbringe de bøger vi har brugt i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer