Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rikke Skovgaard Andersen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Danmarks tilblivelse (EKSAMEN)
Titel 3 Besættelsestidens historie (EKSAMEN)
Titel 4 Middelalder, korstog og kulturmøder (EKSAMEN)
Titel 5 Kolonisering og Danmark som kolonimagt (EKSAMEN)
Titel 6 Det moderne Danmark bliver til (EKSAMEN)
Titel 7 USAs historie 1600-1900 (EKSAMEN)
Titel 8 Folkedrab i det tyvende århundrede (EKSAMEN)
Titel 9 Kinas moderne historie (EKSAMEN)
Titel 10 Oldtidens Egypten (EKSAMEN)
Titel 11 Kønsroller og seksualitet i Danmarkshist (EKSAMEN)
Titel 12 Kronologi og evt. repetition
Titel 13 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Introduktion til historiefaget

Eleverne introduceres til hvad der kendetegner historiefaget i gymnasiet,  fagets arbejdsmetode og de vigtigste fagbegreber:

Fortid vs. Historie
Typer af historiebrug (Videnskabelig, Eksistentiel, Moralsk, Ideologisk/politisk, Ikke-brug, Kommerciel)
Historiebevidsthed (fortidsfortolkning - nutidsforståelse - fremtidsforventning)
Historiesyn (Progressivt, Regressivt, Kritisk)
Kollektiv erindring.
Erindringspolitik
Faghistorie vs. Populærhistorie
Kilder vs. Fremstillinger
Funktionel kildekritik
Kildekritik (kontekst, kildetype, tid  - samtidige og ikke-samtidige kilder, sted - førstehånds og andenhånds, afsender, modtager, indhold, virkemidler, tendens, troværdighed, repræsentativitet, normativ

Materiale:
Hassing og Vollmond: Fra Fortid til Historie (Columbus, 2013) s. 10-35, 140-142
PPT om Historiebrug (Klas-Göran Karlssons model)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks tilblivelse (EKSAMEN)

Danmarks tilblivelse - Vikingetid og Tidlig middelader

Overbliksforløb over Danmarks tilblivelse med særligt fokus på Vikingetid og Danmarks etablering som et middelalderrige. Forløbet omhandler vikingetidens begyndende statsdannelse, vikingetogter, kristendommens indførelse, samt den tidlige middelalder – Valdemarstiden – og det vigtige forhold mellem kongemagt og kirke. Der arbejdes med kriterier for periodisering samt historiebrug (senere tiders brug af Vikingetiden)

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad ligger til grund for periodiseringen af hhv. Vikingetid og Middelalder?
Hvilke materialekritiske overvejelser kan man gøre sig om både arkæologiske og skriftlige kilder til Vikingetiden?
Hvad muliggjorde vikingernes togter og hvilke motiver lå bag dem?
Hvordan var vikingetidens samfund (mht. status og køn)?
Hvad er sammenhængen ml. landbrug, byer/handel og kongemagt?
Hvordan kan vi forklare Jellingstenen og -anlægget i forhold til trosskiftet i Danmark?
Hvorfor var kirkens magt så udbredt i Middelalderen?
Hvilket forhold var der mellem kongen, stormænd og kirke i Middelalderen?
Hvorfor kan man argumentere for at Danmark blev til som stat i Middelalderen?
Hvordan er Vikingetid og Middelalder blevet brugt i eftertiden?

Materiale:

Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2022), s. 22-47, 48-61m.
Klip fra HBO: Vikings
Politiken 9. sept. 2017: DNA-bevis afslører: Historien skal skrives om - markant vikingekriger var en kvinde
Videnskab.dk 12. sept. 2017: Arkæologer om kvindelig vikingekriger - slå koldt vand i blodet.
Jellingstenen. Jellingstenen i det danske pas
Kongernes Jelling https://natmus.dk/museer-og-slotte/kongernes-jelling/ (museets hjemmeside)
Film: Monumenterne i Jelling (uddrag) https://www.youtube.com/watch?v=S3pNFJIdk2I?
Kristusfigurer fra Vikingetid og Middelalder https://www.youtube.com/watch?v=S3pNFJIdk2I?
Kalkmalerier fra Fanefjord Kirke på Møn (syndefaldet og uddrivelsen fra Paradiset)
De 7 dødssynder - Kalkmalerier
Eksempler på relikvier fra Viborg Domkirke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestidens historie (EKSAMEN)

Besættelsestidens historie

Som optakt til DHO går forløbet i dybden med besættelsestidens historie. Med udgangspunkt i dansk udenrigs- og forsvarspolitik i Mellemkrigstiden giver forløbet overblik over vigtige faser og begivenheder i besættelsestiden. Der er særlig fokus på dilemmaer i de 5 besættelsesår og i perioden umiddelbart derefter, samt hvordan disse dilemmaer erindres og bruges i eftertiden (neutralitetspolitikken, samarbejdspolitikken, kommunistloven, modstandsbevægelsen, jødeaktionen, tyskertøser, tyske flygtninge i Danmark og minerydningen på Vestkysten). Centrale begreber er her ”kampen om historien”, konsensusmyten, erindringspolitik, kollektiv erindring og historiebrug.
Klassen tager på ekskursion til museerne Tirpitz og Flugt.
Eleverne skriver DHO-opgaver om underemner indenfor Besættelsestiden.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvilke hensyn prægede dansk udenrigs- og forsvarspolitik 1864-1940?
Hvilke synspunkter kan diskuteres i forhold til besættelsen 9. april?
Hvilke motiver prægede samarbejdspolitikken og hvordan har eftertiden bedømt den?
Hvordan udviklede modstandskampen sig og hvilken betydning fik den?
Hvorfor brød samarbejdspolitikken sammen i august 1943?
Hvordan foregik retsopgøret og hvilke dilemmaer indgik i den?
Hvordan formidles historien om de tyske bunkere på vestkysten på museet Tirpitz?
Hvordan formidles historien om de tyske flygtninge på museet Flugt?
Hvor behandlede man tyske flygtninge i Danmark og hvordan kan det diskuteres moralsk og historisk?
Hvorfor var og er der en kamp om hvordan besættelsestiden skal erindres?

Materiale:

Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2022), s. 181, 186, 209-212, 215-216, 217-232
Bertel Nygaard: Verdenskrigsepoken 1914-1945 (video) https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945
Interaktivt Danmarkskort https://danmarkshistorien.dk/oversigter/interaktivt-danmarkskort/interaktivt-danmarkskort
Historien om Danmark ”Det Svære Demokrati (uddrag) DR.dk (om 1. Verdenskrig og Kanslergadeforliget 1933) https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark
Videoer om tiden op til 9. april 1940 https://www.dr.dk/studie/historie/tiden-op-til-9-april
Kongen og regeringens proklamation d. 9. april 1940 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940/
Store Danskere – Erik Scavenius (dokumentarfilm)
https://www.yadvashem.org/ (søg på Denmark and the holocaust)
https://www.jewmus.dk/ (søg på Denmark and the holocaust)
Livsfare! Miner (film, 1946) https://www.danmarkpaafilm.dk/film/livsfare-miner
Tyskere på flugt - flygtningelejren i Oksbøl 1945-1949 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tyskere-paa-flugt-flygtningelejren-i-oksboel-1945-49
Mogens Fog: Hyldest fra Frihedsrådet (5. maj 1945)
Anders Fogh Rasmussen Tale på Søværnets Officersskole (29. august 2003)
Hverveplakat fra Frikorps Danmark (fra sidste halvdel af året 1941)
Mindelunden – Fejring af 75 året for Danmarks befrielse (www.mindelunden.dk)
Danmark i Lænker (film, uddrag) (december 1945)
Det gælder din Frihed (film, uddrag) (maj 1946)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Middelalder, korstog og kulturmøder (EKSAMEN)

Forløbet tager udgangspunkt i to væsentlige aspekter af Middelalderens samfund: feudalismen og den kristne kirkes forestillingsverden og indflydelse. Herefter lægges vægten på korstogene – kulturmødet/kultursammenstødet mellem den kristne og den arabiske verden. Forløbet inddrager vor tids syn på perioden og hvordan historien fremstilles og bruges i nutiden – såvel i politisk debat som i populærhistorisk sammenhæng.

Kernestoffet er især forandringer i styreformer og samfundsorganisering, kulturer og kulturmøder, historiebrug og historiefaglige teorier og metoder.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

- Hvorfor er middelalderen interessant for nutidens mennesker?
- Hvordan var forholdet ml. kongen og kirken?
- Hvad var kirkens rolle i samfundet?
- Hvad var karakteristisk for middelalderens kristendom?
- Hvad er feudalisme og hvorfor opstod dette samfundssystem?
- Hvordan var forholdet ml. det vestromerske og den østromerske rige?
- Hvorfor opstod korstogene (materialistisk og idealistisk historieopfattelse)?
- Hvordan foregik Saladins erobring af Jerusalem?
- Hvorfor har man i eftertiden opfattet korstogene/Saladin/konflikterne ml. det kristne Eruopa og muslimerne på forskellig måde, og hvordan kan historien om det/dem bruges historien til forskellige formål?

Materiale:

Frederiksen: Vores Verdenshistorie s. 118-139, 142-151 + 105 + 55
Pave Urbans tale
Saladinstatuen i Damaskus https://en.wikipedia.org/wiki/Statue_of_Saladin
Paul Gustave Louis Christophe Doré maleri “Saladin the victorious” https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fd/Saladin_the_Victorious.jpg
Forside af Jyllandspostens Kultursektion 21.02.2008
Lille uddrag af Ibn Shaddads biografi om Saladin (ca. 1200)
Ibn al-Athir ”Saladins tilbageerobring af Jerusalem set med arabiske øjne” + anonym kristen beretning efter Brundage (pdf)
Anmeldelser af filmen ”Arn: Tempelridderen”
Debat: Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression
23. marts 2016 Kristeligt Dagblad
Arn, Tempelridderen (2007)
Korstogene (1): Den hellige krig (dokumentarfilm, uddrag)
Hellig krig (2): Korstogene til Jerusalem (dokumentarfilm, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kolonisering og Danmark som kolonimagt (EKSAMEN)

Kolonisering og Danmark som kolonimagt

I perioden fra omkring 1500 begyndte europæiske søfarere at opdage verden og dette skabte grundlaget for europæernes efterfølgende dominans og kolonisering af resten af verden. Forløbet belyser Danmarks rolle i denne udvikling med fokus på den danske handelskoloni på Guldkysten. Dansk Vestindien inddrages også i et erindringshistorisk perspektiv. Både i forløbets start og i dets afslutning inddrages historiebevidsthed i en diskussion af, hvordan kolonitiden påvirker vores syn på ikke-vestlige folkeslag den dag i dag – og vores egen selvforståelse.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvordan foregik kolonihandlen mellem Danmark, Guldkysten og Vestindien?
Hvilke konsekvenser fik den transatlantiske slavehandel for Danmark og for de afrikanske lande hvor slaverne kom fra?
Hvordan var forholdene for danskerne på Guldkysten?
Hvordan var danskernes forhold til de indfødte på Guldkysten?
Hvorfor ophørte slavehandlen og slaveriet (materialistisk og idealistisk forklaring)?
Hvilke argumenter er der i debatten om hvorvidt Danmark bør undskylde for sin kolonifortid?
Hvordan kan historien om Danmarks kolonifortid (og behandlingen af slaver og deres efterkommere) opfattes og bruges?

Materiale:

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie s. 108, 116-119, 121-125
Rostgaard og Schou: Kulturmøder i Dansk kolonihistorie:
kap. 1 s. 18-21 (fremmedbilleder + Victors historie),
s. 45-46 (fotos af kongefamilien i Grønland),
kap. 3, s. 56-71+75 (Guldkysten)
s. 186 (Obama i Ghana)
Århus Stiftstidende: Hed debat om hottentotter og kannibaler i Djurs Sommerland (26.6.2015)
Morten H. Munk: Afrika: mødet mellem sorte og hvide, s. 41-45
DR Historien om Danmark afsnit 7 uddrag https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
Danmark kan ikke udskylde for slavehandel. Videnskab.dk 27. august 2012
Søren Espersen: Mens vestinderne festede, svælgede Danmark i selvhad. Altinget 4. april 2017
Bertel Haarder: Danmarks ansvar for slaveriet. Altinget 3. marts 2017
Helle Stenum: Vi bærer det i os (dokumentarfilm, 2017)
Dansk Vestindien – kort fortalt https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien
Den blomstrende hovedstad… Video på www.danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-blomstrende-hovedstad-kolonier-og-kolonihandel-i-koebenhavn-i-slutningen-af-1700-tallet
Klip fra Lars Løkkes Nytårstale 2017 https://www.regeringen.dk/aktuelt/statsministerens-nytaarstale/lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017/
Lost Kingdoms of Africa uddrag https://www.youtube.com/watch?v=Akca0mUW2K0&ab_channel=BEM%2CLLC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne Danmark bliver til (EKSAMEN)

Forløb om skabelsen af det moderne Danmark i 1800-tallet. Der arbejdes med sammenhængen ml. nationalisme, liberalisme og krigene om Hertugdømmerne, nederlaget 1864 i populærhistorisk formidling og i den kollektive erindring, demokratiseringen, årsager til industrialiseringen og konsekvenserne af den både økonomisk og socialt - herunder den socialistiske arbejderbevægelse, samt den økonomiske, politiske og sociale udvikling blandt bønderne på landet. Som afslutning lavede eleverne i grupper et lille innovativt produkt i form af et rum i ”Museum for 1800-tallet” og reflekterede over hvilken historie der skal fortælles og hvilke sider som ikke belyses.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad er nationalisme og hvorfor opstår nationalisme i 1800-tallet?
Hvad er sammenhængen mellem nationalisme, liberalisme og demokratisering?
Hvilke årsager var der til De slesvigske Krige (aktører/motivforklaringer/idealistisk historieopfattelse, strukturer/kausalforklaringer/materialistisk historieopfattelse)?
Hvordan bruges nederlaget i 1864 og hvorfor?
Hvorfor opstår industrialiseringen?
Hvilke konsekvenser fik industrialiseringen for arbejderklassen, og hvordan forsøgte  socialismen og arbejderbevægelsen at imødegå dette?
Hvilken udvikling skete på landet som medførte en mere selvbevidst (selvejer-)bondestand?

Materiale:

Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (Gyldendal), s. 140-153, 156-171
Dr.dk. Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (afsnit 8) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Dr.dk. Trailer til 1864 https://www.youtube.com/watch?v=hL9nX3UTAeg
Dr.dk. Trailer til afsnit 3 https://www.youtube.com/watch?v=ePK5en_ngvk
Dr.dk Monrad i bar røv https://www.youtube.com/watch?v=cNKk4XA3VF0
Dr.dk. 1864-instruktør om kritik: Grænsende til det latterlige (interview i Deadline) https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/1864-instruktoer-om-kritik-graensende-til-det-latterlige
Danmarkshistorien.dk. Dansk udvandring til USA, 1820-1930 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-udvandring-til-usa-1820-1930#:~:text=Den%20danske%20udvandring&text=De%20udgjorde%20et%20lille%20skvulp,64.000%20og%20i%201900%20159.000.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USAs historie 1600-1900 (EKSAMEN)

Efter en kort lærerintroduktion til de amerikanske koloniers vej til uafhængighed fokuserer forløbet på hvordan USA blev i stormagt i 1800-tallet. Vi undersøger årsager til den store immigration til USA, nationens ekspansion mod vest og sammenhængen ml. naturforhold og mentalitet i skabelsen af myten om den amerikanske nationalkarakter. Forholdet til indianerne og indianerkulturens undergang behandles kort, hvorefter fokus igen er på sammenhængen ml. naturforhold og mentalitet i skabelsen af forskellige samfund i Nord- og Sydstaterne. Vi undersøger forskellige forklaringer på udbruddet af Den amerikanske Borgerkrig (materialistisk og idealistisk historieopfattelse) samt eftertidens erindring om præsident Lincoln som udtrykt i erindringsstedet Lincoln Memorial.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvilke ideer lå til grund for de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien?
Hvad lå til grund for de amerikanske koloniers vækst ekspansion vestpå?
Hvilke forklaringer findes på den amerikanske nationalkarakter (sammenhængen ml. livsvilkår, identitet og mentalitet)?
Hvilke forskelle var der på delstaterne i Nord, Syd og Vest og hvordan forsøgte man at tilgodese dem i lovgivningen?
Hvordan argumenteredes der hhv. for og imod slaveri?
Hvilke forklaringer kan man give på den amerikanske borgerkrig? (økohistorisk, materialistisk, idealistisk)
Hvordan var de oprindelige amerikaneres livsform og forhold til naturen, og hvordan forandres deres vilkår af kulturmødet/kultursammenstødet med de hvide?
Hvordan erindres slaveriet og Abramham Lincoln i USA, og hvorfor?
Hvordan kan USA's fortid bidrage til at forstå det amerikanske samfund i dag?

Materiale:

Frederiksen: Vores Verdenshistorie (Columbus) s. 232-267
Lincoln Memorial (virtuel rundtur) https://matterport.com/discover/space/LrwLY6XQLB7
Bryld: Verden før 1900 i dansk perspektiv (Systime,  ), s. 262, 275. Diverse statistikker om USA's produktion og økonomi
Bryld: Verden efter 1900 i dansk perspektiv (Systime,  ), s. 20, 21) Diverse statistikker om USA's produktion og økonomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Folkedrab i det tyvende århundrede (EKSAMEN)

Gennem forløbet får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte minoritetsgrupper. Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab sker og hvordan de udvikler sig. Dernæst undersøges Holocaust, folkedrabet på de europæiske jøder. Folkedrab og det internationale samfunds ansvar belyses også gennem et dilemmaspil.
Til sidst arbejdes der med Stalinismens forbrydelser. Her er fokus på at forstå hvordan ønsket om at omforme et samfund efter den kommunistiske ideologi førte til forbrydelser mod menneskeheden, som af nogle opfattes som folkemord. Vi undersøger hvilken måde Rusland erindrer denne historie i dag samt hvordan den indgår i Ukraines nationale narrativ om sovjetisk/russisk undertrykkelse af det ukrainske folk.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvad er et folkedrab og i hvilken kontekst blev FNs Folkedrabskonvention til?
Hvordan adskiller folkedrab sig fra krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden?
Hvilke teorier kan belyse hvornår og hvorfor folkedrab sker (Stanton, Staub)?
Hvad er karakteristisk for hhv. ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere?
Hvordan bruges begrebet ”et folkedrab” politisk?
Hvilke historiske omstændigheder indgik i nazisternes antisemitisme?
Hvordan foregik nazisternes forfølgelse og udryddelse af jøderne, jf. teorierne om folkedrab?
Hvordan foregik retsopgøret ved Nürnbergprocesserne?
Hvordan forholder Tyskland sig til sin nazistiske fortid (Vergangenheitsbewältigung), og hvorfor?
Hvad var omstændighederne omkring Stalins terror, tvangskollektivisering, af-kulakisering og hungersnød i 1930´erne?
Kan Holodomor ses som et folkedrab, og hvordan kan det bruges politisk?
Hvordan forholdt Sovjetunionen/forholder Rusland sig til stalinismens forbrydelser, og hvorfor?

Materiale

Om folkedrab generelt og om holocaust www.folkedrab.dk:
• Hvad er et folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
• FNs folkedrabskonvention https://folkedrab.dk/artikler/fnsfolkedrabskonvention  
• Hvordan opstår folkedrab? 3 teoretiske bud https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
• Folkedrabets aktører https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
• Antisemitisme i Europa og Tyskland https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
• Den nazistiske raceideologi https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
• Propagandaens fjendebilleder https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
• Nürnberglovene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
• Menneskerettighederne og holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust
• Victor Klemperer ”Stjernen” uddrag af hans bog LTI - Det Tredje Riges sprog (1947) https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
• Antisemitiske fjendebilleder, inddeling af mennesker i racer og eksklusion https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion
• Deportation af Europas jøder https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
• Udryddelseslejrene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
• SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – uddrag af "Gerstein-rapporten" (nedskrevet 1945) https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten
• Tidslinie for Holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-holocaust
• Den første internationale domstol og Nürnbergprocessen https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
• Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946 https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
• Kan folkedrab forebygges? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges
• Dilemmaspil https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Restriktioner mod tyske jøder 1933-43 (PPT ) https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/elevoevelse-til-historieundervisningen-restriktioner-rettigheder-holocaust
Den evige jøde (plakat) fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-opstod-hitlers-joedehad/
Sam Itzkowitz describes the gas chambers in Auschwitz https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz
British Movietone NUREMBERG - THE VERDICTS https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
Zetland helikopter 21. august 2024 ”Som 18-årig var hun sekretær i en KZ-lejr. Nu er hun dømt for medvirken til 10.000 drab” https://www.zetland.dk/historie/seQAlEpX-aoGxkrJl-7c8ad
The ten stages of genocide https://www.hmd.org.uk/learn-about-the-holocaust-and-genocides/what-is-genocide/the-ten-stages-of-genocide/

Om stalinismens forbrydelser www.folkedrab.dk:
• Stalinismens forbrydelser https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine (i grupper er læst og fremlagt i matrix: Ideologien, Partiet, Retssystemet, Det økonomiske system, Terror som problemløser, Propaganda under Stalin, Den store terror 1936-38)
• Tvangskollektivisering og afkulakisering https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/tvangskollektivisering-kulakisering
• Hungersnøden 1932-33 https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/hungersnoeden-1932-1933
• Kilde: Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse, januar 1930 https://folkedrab.dk/kilder/kilde-udkast-til-forordning-kommunistpartiets-politbureau-om-likvidering-kulakkerne-klasse
• Kilde: Klage over korninddrivelseskampagnen https://folkedrab.dk/kilder/kilde-klage-over-korninddrivelseskampagnen
• Et eksempel på en beskytter: Viktor Kravchenko https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser/sult-vaaben

Introduktion til stalinismens forbrydelser PPT
DR.dk: ”90-året for Holodomor i Ukraine vækker minder: De forsøgte at ramme os med sult, nu er det med mørke og kulde https://www.dr.dk/nyheder/udland/90-aaret-holodomor-i-ukraine-vaekker-minder-de-forsoegte-ramme-os-med-sult-nu-er-det
Holodomor museum – about the museum https://holodomormuseum.org.ua/en/about-the-museum/
Fra Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 (Munksgaard, 1987), s. 51 Tabel A Kollektiviseringen 1929-1939 af Timasheff fra 1948)
DR. Kampen om Historien: Sovjetunionens koncentrationslejre ( 2 ) (podcast, 2023) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=3&pageSize=6&search=gulag&orderby=title&SearchID=ba048db5-3c9e-49ff-8805-72f93eca099d&index=4
Handout 2 Eksempler på kampe om historien i Rusland (pdf på drev) https://folkedrab.dk/files/media/documents/laererforum/undervisningsforloeb_af_undervisere/undervisningsforloeb_om_stalinismens_forbrydelserendelig.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kinas moderne historie (EKSAMEN)

Kinas moderne historie med fokus på ungdommens rolle

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Kina og kinesernes selvforståelse som "verdens ældste civilisation" er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag. Dette forløb har fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund og undersøger Kinas turbulente og kaotiske moderne historie ud fra dette perspektiv for derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år. Forløbet har flg. nedslag:
Kejserriget (221 f.Kr. -1911): det pligtopfyldende konfucianske barn.
Den republikanske periode (1911-49): 1911-revolutionen og d. 4 maj-bevægelsen.
Det nye Kina (1949-66): Ungdommens rolle i den nye kommunistiske Folkerepublik
Kulturrevolutionen (1966-76) - Maos røde pionerer
Deng Xiapings reformer (1976-89): de unges kamp for demokrati i 1980'erne
Kina som ny supermagt (1990-2024): de unge kinesere i dag

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvordan har Kinas forhold til Vesten udviklet sig fra Kejsertiden til i dag?
Hvordan har Kinas forandret sig politisk, økonomisk og kulturelt fra Kejsertiden til i dag?
Hvordan har skiftende magthavere i Kina søgt at legitimere deres magt?
Hvilke konsekvenser har det kommunistiske system haft for Kinas befolkning?
Hvad skete der under kulturrevolutionen og hvordan kunne rødgardisterne få så stor magt?
Hvilke dele af det kommunistiske system reformerede Deng Xiaping og hvad bibeholdt han?
Hvordan er Kinas forhold til Hongkong og Taiwan, og hvilke fremtidsperspektiver kan man ane?
Hvordan har KKP kunnet fastholde magten og populariteten hos befolkningen efter 1989?
Hvorfor er mange lande i Vesten bekymrede over udsigten til Kina som en ny økonomisk supermagt?
Hvilken rolle har kinesiske unge spillet i samfundet over tid: i Kejsertiden (før 1912), i 4. maj-bevægelsen (1910´erne), under kulturrevolutionen (1960´erne), i demokratibevægelsen (1989) og i dag?
Er der tale om brud eller kontinuitet når man ser på unge kineseres forhold til staten -  magthaverne, Vesten – vestlig kultur, og hvad de gør oprør imod?

Materiale:

Frederiksen: Grundbog til historie – Verden udenfor Europa (Systime, 2013), s. 80-91
Troels Kjems Petersen: Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt | Historieportalen https://historieportalen.systime.dk/
Kejserriget (indtil 1911): Det stabile kejserdømme
2: Kongzi og vigtigheden af Xiaoshun
Den republikanske periode (1911-49): De oprørske studerende
6: Vores endelige opvågning – af Chen Duxiu (1916)
Det nye Kina (1949-66): 'Folkets mandat' og etpartisystemet
7: Lei Feng, formand Maos gode partisoldat
Kulturrevolutionen (1966-76) Kulturrevolutionens politiske konsekvenser
10: Erindringer fra Kulturrevolutionen
11: Længe leve proletariatets revolutionære oprørsånd – manifest fra rødgardister (1966)
12: Maos lille røde – udvalgte citater af Formand Mao
Opgøret med maoismen og Deng Xiaopings reformer
Deng Xiapings reformer (1976-89): Den spirende demokratibevægelse blandt de unge
13: Den femte modernisering: Demokrati, Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978
14: Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989)
Kina som ny supermagt (1990-2024): Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019
16: Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online
18: Et stærkt fædreland – forskellige eksempler på KKP's nationalistiske propaganda efter 1990
“Foreign Language Press” Peking “Little Sisters of the Grassland” (1973)
Video om det store spring: ”The Great Leap Forward” (1958-2) https://www.youtube.com/watch?v=xWRhPf9Qzmw
Mao - et kinesisk eventyr (3). Revolutionen er ikke et te-selskab (de første 30 minutter) (2007)
Trailer til Wolf Warrior II (2017) https://www.youtube.com/watch?v=fkqGiPB2D8M
Justin Lau: “This might be one of my favourite @BBCNews articles ever: "Why China censors banned Winnie the Pooh" (2017) https://x.com/justinywlau/status/886976762068054017
DR.dk Xi Jinping vil ikke gøres til grin: Kina forbyder Peter Plys (2018) https://www.dr.dk/nyheder/udland/xi-jinping-vil-ikke-goeres-til-grin-kina-forbyder-peter-plys
Verdensbanken GINI-koefficient 1983-2022 https://ourworldindata.org/grapher/economic-inequality-gini-index?tab=chart
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Oldtidens Egypten (EKSAMEN)

Oldtidens Egypten

Forkøbet har fokuseret på Oldtidens Egypten som "områdestudium", dvs. det egyptiske samfund i et historisk, samfundsmæssigt og religiøst perspektiv. Ud fra den overordnede periodisering af hhv. "Det Gamle", "Det Mellemste" og "Det Nye Rige" (med "mellemtiderne" der afbryder disse) er der arbejdet med samfundets opbygning, herunder faraos rolle, præsteskabet, skrivere, arbejdere og militær. Egypternes forhold til døden, ritualer og begravelsesskik er behandlet, og Nilens rolle i samfundet er undersøgt, herunder hvorledes denne bidrog til egypternes cykliske verdensopfattelse. Til slut er der arbejdet med forskellige syn på Egyptens fald samt forskellige årsager og holdninger til, at store dele af Egyptens oldtidsgenstande befinder sig på vestlige museer.
Omvisning på Glyptoteket.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:
Hvordan var det egyptiske samfund opbygget?
Hvilken rolle spillede Nilen i den egyptiske opfattelse af verden?
Hvordan var døden et centralt begreb i den egyptiske levevis?
Hvilke årsager har man lagt til grund for Egyptens fald og hvorfor?
Hvordan bruges den egyptiske fortid både i Egypten selv og i Vesten?
Hvordan forholder egypterne sig i dag til, at mange egyptiske fortidslevn befinder sig på vestlige museer?

Frederiksen et al: Grundbog til historie – Verdenshistorien indtil 1750 (Systime, 2000), s. 14-23, 26-31 (En embedsmands karriere, Skolen er mere nyttig end modbydeligt arbejde)

Glyptotekets ”Oldtidens Egypten – samfund, guder og mennesker”

Rasmussen: Ansigt til Ansigt med Egypterne (Pantheon, 2003), s. 23, 51-53, 57, 114-115 (Hvad en konge skulle lære, Arbejdet i Kongernes Dal og dets organisering, Sådan klarede man arbejdspligten i dødsriget; Jeg blev til en gylden falk)

Omvisning på Glyptoteket ”Begyndelsen til det hele” (2025)

Planet Egypt (4) Jagten på evigheden

billedmateriale Nilen https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/25/River_Nile_map.svg, Egypt and
the Nile, Nilometer

Video: Hapi – the god of the river – Egyptian mythology https://www.youtube.com/watch?

Videnskab.dk: Hieroglyffer for dummies … https://videnskab.dk/kultur-samfund/hieroglyffer-for-dummies-saadan-afkoder-du-deres-hemmeligheder/  
Samfundspyramide

Videnskab.dk Hvordan så Kleopatra egentlig ud (2024) https://www.youtube.com/watch?v=gbk4vXwSHqc

Gåden om katastrofen, der udslettede Egypten (DR2, 2020)

Asterix og Kleopatra https://www.asterixfodnoter.dk/?page_id=252

Gerome (1866) Celopatra and Cæsar https://en.wikipedia.org/wiki/Cleopatra_and_Caesar_%28painting%29#/media/File:Cleopatra_and_Caesar_by_Jean-Leon-Gerome.jpg

Forfilm til Exodus – Gods and Kings (2014) https://www.youtube.com/watch?v=t-8YsulfxVI&t=153s   
https://www.britishmuseum.org/collection/egypt

Videnskab.dk: Når fortiden mobiliseres (15/2 2014) https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-fortiden-mobiliseres-kulturkamp-i-nutidens-egypten/ (uddrag)

Kristelig Dagblad 22/12 2022 International bevægelse vil afkolonisere de vestlige museer: Den sten skal hjem til Cairo – Punktum https://www.information.dk/udland/2022/12/international-bevaegelse-afkolonisere-vestlige-museer-sten-hjem-kairo-punktum(uddrag)

Glyptoteket tilbageleverer en kejser https://www.facebook.com/glyptotek/posts/%C3%A5bner-i-dag-en-kejser-vender-hjemfra-i-dag-siger-vi-farvel-til-en-ber%C3%B8mt-kejser-/1039129801591467/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kønsroller og seksualitet i Danmarkshist (EKSAMEN)

Kønsroller og seksualitet i Danmarkshistorien

Dette forløb undersøger kønsroller og seksualitet i et historisk perspektiv ved diakrone nedslag i Danmarkshistorien med fokus på samspillet ml. mennesker, kultur og samfund. Forløbet tager afsæt i et afsnit af ”Danmarkshistorien på Vrangen” som anlægger et perspektiv fra oldtid til 1800-tallet, men forløbets hovedvægt er på perioden 1850-2024: 1800-tallet - 1920´erne & 1930´erne - 1960´erne & 1970´erne - nyeste tid.
Vi undersøger holdninger gennem tiden til kvinders rolle, ægteskab, seksualitet, kønsroller samt homoseksualitet. En væsentlig pointer er at undersøge hvordan og hvorfor disse forhold udvikler sig fra at være reguleret og lovbestemt af slægt og religion til, i takt med sekularisering, velfærdsstat og individualisering, at blive en sag for det enkelte menneske hvis rettigheder beskyttes af staten, men hvor kønsroller og seksualitet fortsat skaber debat.
Der lægges vægt på eksamenstræning: opstilling og besvarelse af problemstillinger ud fra materialesæt.

Centrale problemstillinger der er arbejdet med:

Hvilke forhold har gennem tiden påvirket normer for kønsroller og seksualitet?
Hvordan har synet på sex udenfor ægteskabet ændret sig fra 1700-tallet til i dag, og hvorfor?
Hvordan afspejlede sædelighedsfejden dobbeltmoral mht. køn og seksualitet?
Hvilke ændringer er der sket for kvinder mht. retsstilling, uddannelse og erhverv fra 1800-tallet til 1920´erne? Til 1960´erne-1970´erne? Til i dag? Hvorfor er disse ændringer sket?
Hvilken sammenhæng er der mellem samfundets strukturer og kulturelle normer (materialistisk og idealistisk historieopfattelse)?
Hvordan og hvorfor ændredes synet på abort i det 20. århundrede?
Hvordan og hvorfor er synet på homoseksualitet ændret i løbet af 1800-tallet og frem til i dag?
Hvad skete der i Den store Sædelighedssag og Pornografiaffæren, og hvordan blev homoseksuelle behandlet i disse sager?
Hvilke aspekter af kønsroller og seksualitet er til debat i dag?

Materiale:

“Danmarkshistorie på vrangen – sex gennem tiderne” (DR2, 2020)

Bryld, Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst):
- Enevælde og oplysning 1660-1814: Ægteskabs indgåelse - en proces, Lejermål og hor, Fra ortodoksi mod oplysning
- Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901: Kvindens retsstilling, Uddannelse og erhverv.
- Et industrisamfund på vej 1901-1940: Seksualdebat i 1920'erne og 1930'erne, Abortspørgsmålet, Lovgivningen ændres, Fødselstallet falder - et kulturskred

- Spectatrice: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse", 1859 (uddrag)
- Foreningen for seksuel oplysning: Foreningens formål (1924)
- Videoforedrag ved Anne Løkke (syn på kvinders uddannelse, arbejde og biologi, især fokus på borgerskabet)

Byvandring med podcast´en ”Hidden Copenhagen” (om sex udenfor ægteskabet og barnemord i 1600-tallets København)

Referat af retsmøde, 6. november 1780 https://www.sa.dk/undervisningfiler/2016/08/SexUdenforAegteskab_02_LSV_Retsmoede_Rigsarkivet.pdf
Dom over Jens og Sidsel, 6. april 1781 https://www.sa.dk/undervisningfiler/2016/08/SexUdenforAegteskab_03b_LSV_Dom_Rigsarkivet.pdf  

- Kvinfo: Debatten om sædeligheden i 1880´erne, den officielle kønsmoral, de litterære bidrag, den danske debatSædelighedsfejden https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/520126506/S+delighedsfejden     

Maleri: Barnemordet Summum jus summum injuria (Erik Henningsen, 1886)

Brev til J. H. Leunbach (1932) http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/1933-kanslergadeforliget/34-j-h-leunbach-red-kvinder-i-noed-breve-til-en-laege-1932-1934.html


Bryld Tider og Temaer (ibog, Systime, flg. afsnit er læst:
- Det moderne velfærdssamfund 1945-1973: Kvinderne på arbejdsmarkedet, Kravet om ligeløn, Familiemønsteret i skred, Den seksuelle frigørelse og kvindebevægelsen
- Et videnssamfund i globaliseringens tegn 1973-2023: Et jordskred i uddannelsessystemet, Kvinderne - det højtuddannede køn, Et nyt mønster på arbejdsmarkedet, Ændrede familiemønstre, Flere børn og ældre mødre

Rødstrømperne https://denstoredanske.lex.dk/r%C3%B8dstr%C3%B8mpebev%C3%A6gelsen

Ulla Dahlerup: Hvad er en rødstrømpe? (1970, uddrag) https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=39

Fra ”Kvinde kend din krop”: En kvindes dag 1975 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-kvindes-dag-tegneserie-fra-kvinde-kend-din-krop-1975

Fra ”Kvinde kend din krop”: En kvindes dag 2013 "En kvindes dag anno 2013": Tegneserie fra Kvinde kend din krop, 2013

DR.dk Elevformand om ydmygende puttemiddage: 'Problemet er større, end man skulle tro' (2018, uddrag) https://www.dr.dk/nyheder/indland/elevformand-om-ydmygende-puttemiddage-problemet-er-stoerre-end-man-skulle-tro  

Samtykkeloven (uddrag) https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/samtykkeloven

Det kriminalpræventive råd: Ny undersøgelse: Mange danskere er i vildrede med samtykke til sex (18/9 2023) (dr.dk, uddrag) https://dkr.dk/nyheder/2023/sep/ny-undersoegelse-mange-danskere-er-i-vildrede-med-samtykke-til-sex%E2%80%AF-

Skyldige personer efter køn, alder og tid, 2022-2023 (statistik, ukendt kilde)

Der er markante forskelle på mænds og kvinders uddannelsesvalg https://bm.dk/media/hlmntg22/kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet-2024.pdf

Middellevetid for 0-årige drenge og piger https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/middellevetid


Historielab: Pervers seksualitet https://historielab.dk/koen-seksualitet-emne-historie/

Historielab: Homoseksuel prostitution, En grim lov mod de homoseksuelle,
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/3-paa-kanten/

Løgnens Ansigter (1906) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/loegnens-ansigter-i-middagsposten-24-august-1906 (Den store sædelighedssag 1906-07, uddrag)

Diskussion af straffelovens forhold til homoseksualitet på Dansk Kriminalistforenings Aarsmøde, 17. oktober 1907 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-kriminalistforenings-aarsmoede-i-berlingske-tidende-17-oktober-1907

”Homoseksualisme” i Salmonsens Konversationsleksikon 1921 https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0709.html

Oversigt over navne gennem tiden for Landsforeningen af bøsser og lesbiske

Avisløgnen fortsætter (1955, uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helmer-fogedgaard-avis-loegnene-fortsaetter-i-vennen-juni-1955 (Pornografiaffæren 1955, uddrag)

Plakater fra Bøssernes Befrielsesfront https://samlinger.natmus.dk/dnt/asset/28633 og https://www.leksikon.org/art.php?n=429

AIDS-epidemiens udbrud i Danmark https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aids-epidemien-i-danmark-ca-1981-1996

Axel og Eigil var de første www.dr.dk/nyheder/indland/30-aar-siden-de-foerste-homoseksuelle-blev-viet-jubilaeum-fejres-i-dag (uddrag)

RUC: Homoseksualitet er blevet international værdipolitik (2014) https://ruc.dk/nyheder/homoseksualitet-er-blevet-international-vaerdipolitik

Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark https://lgbt.dk/wp-content/uploads/2021/10/udfordringer_og_stigma_ift_at_have_lgbti-identitet.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tilladte hjælpemidler ved eksamen

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer